De dejlige § 20-spørgsmål
Det danske folketing er en vidundeligt kedelig institution. Tak for det - så undgår vi med alt for stor sandsynlighed, at alle de fornuftige mennesker begynder at befærde bygningen på Slotsholmen i andre anledninger end den tilfældige rundtvisning.
For at gøre hverdagen mindre kedelig — og indirekte skabe en illusion af, at det rent faktisk er folketinget der lovgiver og udøver en check-funktion på regeringen — har man som borgerrepræsentant/MF’er mulighed for at stille spørgsmål til ministeren; spørgsmål, som ministeren så får sine embedsmænd til at skrive et svar på og som ministeren derefter stolt og helt af sig selv, kan læse op nede i folketingssalen. Spontanitet og egne svar og formuleringer hører jo ikke hjemme i et parlament som det danske, skal man jo huske på.
Men hvad spørger disse folketingsmedlemmer så om?
Mon de stiller spørgsmål til lovenes hensigtsmæssighed? Til sædernes beståen? Til den førte politik eller til til embedsmandsvældets skjulte magt? Ikke just.
Per Clausen fra Enhedslisten ville gerne vide noget om kontaktlinsesalg på nettet og spurgte:
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at de danske firmaer, der i dag sælger kontaktlinser på nettet, gør dette uden at kræve dokumentation for, at der er gennemført synstest, og vil ministeren tage initiativ til at sikre, at denne praksis ændres femover?
Karen Hækkerup vil dømme folk før de er dømt:
Vil ministeren tage initiativ til at skabe lovhjemmel for at bilister, om hvem der er bestyrket mistanke om, at de har dræbt andre i færdselsulykker, med det samme efter ulykken fratages deres kørekort, således at de ikke kan køre bil frem til retssagen, hvor der skal træffes beslutning om deres skyld og eventuelt fældes dom?
Og så var der også Kim Christensen fra Dansk Folkeparti, der var interesseret i at få at vide, hvad trafikministerens holdning til religiøse altre ved de danske veje. Det viser sig nemlig, at det åbenbart er forbudt at have vejaltre i Danmark - hvilket jeg iøvrigt aldrig havde tænkt over før, men velsagtens heller ikke har savnet.
Men helt seriøst: Hvad er det her for en ordning vi sidder med i dag? De her spørgsmål har ikke noget som helst med folketingsarbejde at gøre; og hvor er den danske version af Hendes Majestæts Loyale Opposition, som man kender den fra England? Er det denne konseksuskonformitet der tilsiger, at folketingets medlemmer og regeringen skal være dus med hinanden og indgå i hvad der nærmest forekommer som arbejdsfællesskaber? Kan det virkelig passe, at det er nogle få danske medier, som skal have monopol på at kritisere magthaverne og stille de bare nogenlunde fornuftige spørgsmål?
Hvorfor ikke spørger om noget i retning af: Hvad mener ministeren om fordelene hhv. ulemperne ved at have en såkaldt uafhængig nationalbank? Hvad mener ministeren om det danske embedsværks matematiske evner, når man i Politiet kan underbudgettere med mere end 500.000.000? Og når vi nu er ved det: Når det er et almindeligt princip i en retsstat at kun den skyldige straffes, hvorfor vil ministeren så ikke lade embedsværket ifalde ansvar for egne fejl?
Listen kunne fortsætte, for det er ikke spørgsmål der mangler. Det er spørgere og det er svar.
Tilføj kommentar 14. juni 2009
