Eyvind Lyberth Nielsens blog

Dårlig lovgivning, utilstrækkelige regelsæt og urealistisk praksis er skyld i finanskrisen

26. september 2009

På G-20 topmødet er humøret vældigt jovialt, for nu har man enedes om en international plan, der vælter skylden for krisen på de finansielle virksomheders ledere. Man er også blevet enige om at fortsætte den kurs, der lagdes på topmødet i London: Mere statsgæld, hurtigere seddelpresse og større pengemængde (ja, man tror nærmest det er løgn).

Politikere og statsledere skulle hellere gribe i egen barm, men det kan åbenbart være svært at indse for både Obama, Løkke, Sarkozy, Brown og hvad de hedder alle sammen. Men det skal nok sive ind. For enden af G-20 møderne, skimtes allerede en ny verdensorden, hvor de gamle i-lande betyder mindre i den store sammenhæng.

Kapitalismen er i dag ikke desto mindre sat på dope, og man kan befrygte at risikoen for at markedsøkonomien omkommer pga. en overdosis, aldrig har været større end nu. Men det bliver værre endnu, for det ender med en kold tyrker, når de inkompetente politikere har sat alt over styr…

I Danmark har vi også vort at se til - i Økonomi- og Erhvervsministeriet sidder Lene E idag og arbejder hårdt på at finde på en god forklaring på, hvordan hun nu skal slippe godt fra at sætte den nationale opsparing over styr, tømme statskassen og sende borgerne, som i forvejen - på regeringens medløbende og konjunkturdrivende politikker - er forgældet op over begge ører i en national gældsklasse, man skal helt tilbage til 1980′erne for at finde magen til.

Helle T, må simpelthen nøjes med at vinduesshoppe ved magtens lykkebrønd, for Lene E har i dag nærmest tømt statens foliokonto i Nationalbanken på at købe den finansielle sektor, vækstfonden, erhvervslivet og tillige udskrevet veksler til skatteministeriet ved at udsætte afgiftsindbetalingerne, nå ja - og så røg der også lige et par milliarder på at forære boligejerne nye vinduer og solvarmepaneler…

Det er nok lidt surt hvad, Helle T? Der bliver sgu’ ikke noget tilbage til dig - de borgerlige har tømt kassen!

Både Finanstilsynet, regeringen og politikerne på Christiansborg har spillet en afgørende rolle i udviklingen af den finansielle krise vi har oplevet i det forgangne år.

Regeringen har vendt det blinde øje til alle advarselslamper. Selvom både Nationalbankdirektøren og fremsynede forskere har blinket rødt siden 2003 på regeringens finanspolitik, har den bare holdt speederen i bund. Allerede i forårsrapporten fra 2007 advarer det økonomiske råd om de uhensigtsmæssige finanspolitiske konsekvenser af regeringens politik. Men der blev talt for døve og blinde. I Finansministeriet var man mere optaget af, at det ville ende med at man kunne købe hele verden…

Ja, man kommer jo uværgerligt til at tænke på Konen og æggene…

I Økonomiministeriet sidder embedmænd og kvinder og vogter den finansielle stablitet. Men i 2005 laver man nye regler i forbindelse med Basel II skal implementeres i de danske regelset, som følge af EU direktiver. Ændringerne i forsigtighedsprincippet, der trådte i kraft d. 1. januar 2005, er den direkte årsag til at den økonomiske krise har udviklet sig i en katastrofal retning, her i landet såvel  som i resten af verden. Ændringen består i, at man ikke bare skal opgøre risiko på en ny måde - nej - det skal også håndteres på en helt ny måde, og regnskabsteknisk får det da også katastrofal betydning få år senere når konjunkturerne vender …

Fra d. 1. januar 2005 skal risko opgøres i segmenter og nedskrivning foretages i porteføljer af engagementer med ensartet risiko (her kommer det nye) baseret på hidtidige tabserfaringer! Forudsætningen for nedskrivningen vil være en objektiv, konstaterbar forringelse af kundernes betalingsevne. (Smart ikke? Så skal konjunkturerne løbe helt ud og starte konkurserne før finanstilsynet skal gribe ind! - Man tager sig til hovedet …)

Det understreges ovenikøbet i regelgrundlaget, at vurderingen af kundernes betalingsevne ikke må baseres på forsigtighedsprincippet!

Før d, 1.1.2005 gjaldt forsigtighedsprincippet, som gik ud på at et pengeinstitut ved konstateret letsindig udlåning skulle strakshensætte imødegåelser af tab på et signifikansniveau på 10 - 20 procents sandsynlighed … Ved at ændre regelgrundlaget for risikovurderingen skubbes hensættelser til imødegåelse af tab over en længere horisont, (og er den direkte årsag til at ikke bare den finansielle sikkerhed har vaklet på skrøbelige principper i det seneste års tid, men er også forklaringen på at interbankmarkedet frøs ned, ligesom det forklarer hvorfor, at det tungere hensyn til aktionærerne i højere grad har flyttet risikoen ved at eje en bank over på skatteborgerne)…

Det nye regelsæt bemyndiger desuden Finanstilsynet til at pålægge pengeinstitutterne et højere solvenskrav end 8 %. Man kan hævde at forsigtighedsprincippets kontante karakter med strakshensættelser har haft en større præventiv effekt. At man har bevæget sig væk fra et princip om at hensættelserne skal have en øjeblikkelig virkning på tabskontoen ved et forudsigeligt tab, betyder at boniteten i udlånsmassen forringes betydeligt i erkendelsesperioden, og at den finansielle stabilitet dermed er betydeligt mere sårbar i konjunkturvendinger.

Risikovurderingsprincipper baseret på en diversificeret statistisk sandsynlighedsberegning, fordelt med stikprøveudtagning på segmenter, brancher, kreditstørrelser og porteføljer - det matematiske grundlag til trods - er ikke velegnet til at manøvrere finansielle institutter igennem en konjunkturvending som den aktuelle. Selvom det statistiske grundlag ikke fejler noget, vil både være voldsomt ressourcekrævende for tilsynsvirksomheden og fungere som en destabiliserende faktor, og giver pr. definition en større usikkerhed om boniteten i udlånsmassen i forhold til sikkerhedsprincippets klare regler, der medførte at risikoen tydeligt og direkte kunne udlæses af regnskaber under strakshensættelser til tab …

Det siger sig selv at disse forhold er den direkte årsag til både kreditklemmen og den underliggende større finansielle instabilitet, da Finanstilsynet og Økonomiministeriet hæver solvenskravet - både jvf. Lov om Finansiel Virksomhed, på usikkerheden om boniteten på udlånsdiversificeringen - men også de øgede solvenskrav, som følger af Bankpakke II.

Man kan så stille spørgsmålstegn ved om hensynet til aktionærerne og indskydernes reaktioner bør veje tungere end visheden om hensættelsernes effekt på resultat og balancer. Som reglerne er udformet idag, udstyres de finansielle virksomheder med et carde blanche til at skubbe en dyne af dårlige kreditter og udlån foran sig. Et forhold som jo også i et forgangne år har haft frosset interbankmarkedets pengestrøm helt ned…

Man  har forsøgt at løse problemet, der er opstået fordi man er gået fra forsigtighedsprincippet ved at sænke de ledende renter. Mens det centrale problem står aldeles uadresseret: Man ser fortsat stort på forsigtighed. Ja, politikkerne kræver faktisk uforandret udlånsaktivitet - stik imod Lov om Finansiel Virksomhed’s regelsæt - og indskyder 100 milliarder som hybrid kernekapital, så de finansielle virksomheder fortsat kan leve op til solvenskravene.

Faktum er at lovgiverne har skabt grundlag for at økonomien kan køre helt af sporet ved at pålægge den finansielle branche et dårligt regelgrundlag, og nu forsøger at lappe sig ud af problemerne. Spændet i mellem indlåns- og udlånsrenter er i dag tårnhøjt – fordi bankerne lægger prisen for bankpakkerne over på forbrugerne.

1) De mange mia. som bankerne skal lægge i garantifonden fra Bankpakke I
2) Nedbringelsen af gearingen
3) Den højere pris på risikodækning
4) Bankpakke II’s højere solvenskrav

Økonomer og politikere i både EU og Folketing har skruet en rigtig god lille konjunkturmotor sammen her: Lov nr. 453 om Finansiel virksomhed. I stedet for at udstille åbenlyse inkompetencer i det offentlige rum, skulle politikerne hellere gå igang med at rette op på grundlaget for Finansiel Virksomhed.

Det er en ommer!

Gemt under: Makroøkonomi, Nationaløkonomi, Politik, Økonomisk politik. Tags: bankpakker, Dansk økonomi, Finansiel stablitet, Finansiel virksomhed, Finanstilsynet, forsigtighedsprincippet, G20, Lov nr. 453 om Finansiel virksomhed, risikovurdering.