Så mangler bare Danmark at hoppe med på vognen - så kan Europas Forenede Stater dannes!
3. oktober 2009
Med Irlands ja til Lissabon-traktaten, sætter det Danmark i den penible situation, at vi nu snart er det eneste land, der nu lægger demokratiske hindringer i vejen for at Europaparlamentet kan udvikle sig til et “rigtigt” parlamentarisk organ.
Det betyder at vi nu kan forvente at tredje afsnit i sæbeoperaen om Europa’s Forenede Stater snart begynder, hvis ellers den danske regering tør sætte den demokratiske proces i gang …
I Europaparlamentet har man længe ønsket at indføre De Forenede Europæiske Stater. Lissabon-traktaten er erstatningen for den tidligere Forfatningstraktat, som faldt da vælgerne i Frankrig og Holland forkastede den i 2005. Lissabon-traktaten kaldes også for Reformtraktaten, da indholdet i alt væsentligt er skruet op omkring den egentlige Forfatningstraktat.
Reformtraktaten erstatter Maastricht-traktaten med forfatningstraktatens første kapitel, ligesom at den ændrer Rom-traktaten således, at den rummer det meste af forfatningstraktatens tredje kapitel - Lissabon-traktaten bibeholder derfor de fleste af de institutionelle opfindelser fra forfatningstraktaten - såsom en EU-Præsident, en EU-Udenrigsminister (dog tituleret: Unionens Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, den samme fordeling af pladserne i parlamentet, et mindre antal kommisærer end før, samt en sætning vedrørende udmeldelse af EU.
Lissabon-traktaten bibringer desuden muligheden for flere forbehold, f.eks. kan lande vælge at stå uden for samarbejdet på Kriminal- og Ordenslovgivning (politiarbejde). Traktatteksten definerer desuden at suverænitetsafgivelse kan foregå begge veje. Således at suverænitet altså i henhold til Lissabon-traktaten kan tilbageføres til staterne.
Traktaten medfører at Danmark kan bevare de fire forbehold overfor det europæiske samarbejde, ligesom at Danmark - med den nye traktat - har mulighed for at indføre et nyt fleksibelt retsforbehold, således at det fortsat vil være muligt at føre en stram udlændingepolitik. Vi har i Danmark desuden i Lissabon-traktaten fået traktatfæstet muligheden for opretholde sommerhusregelen, (som er en klausul over for udlændinges køb af sommerhuse i Danmark.)
§20 i den danske grundlov, fastslår, at Danmark - i visse tilfælde - kan overdrage suverænitet og beføjelser til internationale organisationer - som f.eks. EU - på betingelse af, at der der i Folketinget er et flertal på 5/6 (altså mindst 150 ud af 179 medlemmer.) Opnåes der ikke et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer - og ønsker regeringen at opretholde forslaget - skal lovforslaget altså sættes til folkeafstemning til godkendelse eller forkastelse.
Som det tydeligt fremgår, er det derfor ikke et spørgsmål om blot, at kunne smække de samme skillinger på købmandsdisken som andre EU-borgere. Men Lissabon-traktaten er en “pakkeløsning”, og der følger altså en EU-Præsident og en EU-Udenrigsminister med i pakken.
Alle EU’s medlemslande skal have ratificeret traktaten medio 2009 forud for Europaparlamentsvalget. De fleste lande vil forsøge at undgå en folkeafstemning om traktaten, hvilket altså kun Irland og - eventuelt - Danmark er forpligtet til. Traktaten vil i stedet blive godkendt i de nationale parlamenter.
Forfatningsmæssigt er der mulighed for at politikerne kan vælge at ratificere traktaten med opretholdelse af de fire forbehold og blot et Folketingsflertal på 5/6, uden folkeafstemning. ( Hvilket ville være det klogeste, da det ikke sætter ratifikationen på spil). Da Lissabon-traktaten jo åbner op for at suverænitetsafgivelse bliver en (to-vejs) proces, og en tiltrædelse til traktatgrundlaget derfor - i teorien - kan gøres trinvist …)
Det vil dog medføre alvorlige komplikationer for Folketingets arbejde i en rum tid fremover, da der eventuelt skal stemmes om de fire forbehold enkeltvis - et tema som har vist sig vanskeligt at sælge til befolkningen, og er et spørgsmål vi allerede gentagne gange har forkastet. Men det gamle mundheld - Alle gode gange tre - må så vel gælde…
Vi kan også vælge atter at stemme om at hæve de fire forbehold, som politikerne altså ikke kan lide én gang for alle.
Det ligner jo nærmest en sæbeopera i - nu måske snart - tre føljetoner:
- Skal afgive suverænitet? - NEJ!
- Skal vi hæve forbeholdene? - NEJ!
Årh jo, kom nu! Det er smart med en EU-Præsident, en EU-Udenrigsminister, og så de sjove nye fine mønter!
3. Skal vi være med i Europas Forenede Stater? - …
Gemt under: Nationaløkonomi, Politik. Tags: De Forenede Europæiske Stater, EU-samarbejdet, Lissabon traktaten, Reformtraktaten.
7 kommentarer Tilføj din egen
Skriv en kommentar
Følgende HTML er tilladt:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
1. Christian K. Hansen | 4. oktober 2009 klokken 11:57
Det Irske ja til Lissabon traktaten er godt for EU kommissionen og for politikernes og EUs embedsmænd og ansattes pengepung. - Det er til gengæld dårligt for demokratiet og for den almene europæiske befolkning, som nu ikke mere lever med demokrati, men med et oligarki på vej til diktaturet.
2. jette | 4. oktober 2009 klokken 15:22
Mit svar til sp. 3 er et rungende JA!
Europa er nød til at stå samlet, hvis vi skal hamle op med USA, Kina, Rusland m.fl.
Jeg forstår ikke denne EU-modstand hos danskerne. Der hersker en modvilje mod euroen og enhver anden forandring i EU regi, som dybest set bunder i sentimenalitet og værn om det lille hvide stakit. Danskerne bryder sig ikke om forandring.
Personligt synes jeg at “Europas forenede stater” er usandsynligt spændende, og jeg ville være stolt af at være ‘Europæer’. Måske kunne vi så også få udlignet forskellen mellem moms, skatter og afgifter - forhåbentlig til danskernes fordel, for jeg kan ikke forestille mig at andre lande har lyst til at indføre 180% afgift på nye biler, bare for at tage et eksempel.
Hvad afstemninger angår, så vil jeg gerne have forklaret, hvorfor det er så forkert at stemme om den samme ting, mere end én gang. Udviklingen tromler derudaf om vi vil det eller ej. Nye betingelser opstår og holdninger flyttes. Det er jo bl.a. også derfor vi har folketingsvalg en gang imellem. Tænk hvis vi kun kunne stemme om hvem der skal lede landet én gang!?
3. bastognekiks | 4. oktober 2009 klokken 16:30
Vi har ikke tabt alt endnu. Hvis det lykkes for Tjekkiet at udskyde ratificeringen i lidt over et halvt år, bliver der muligvis udskrevet folkeafstemning i UK. Hvis briterne siger nej, så ryger skidtet på møddingen, hvor det hører til.
4. Henrik Lundquist | 4. oktober 2009 klokken 20:16
@ Jette - Fuldstændig enig.
Europa er nød til at stå samlet, hvis vi skal hamle op med USA, Kina, Rusland m.fl.
@ bastognekiks - Tjekkiet må for min skyld da gerne smutte.
5. Abel | 5. oktober 2009 klokken 08:21
Der bør straks sættes grænser for EUs magtområder. EU bør holde sig til at forsvare konkurrencen i Det Indre Marked og til at afvikle al statsstøtte og EU-støtte til landbrug, fiskeri og industri. EU bør åbne for import af landbrugsvarer og alle øvrige varer fra de nuværende u-lande, og EU-medlemslandene bør fjerne ulandsstøtten til gengæld.
Det er jo sandt, at den nye, totalt ulæselige EU-traktat bør forkastes, og evt. erstattes af en læselig udgave, som skal til folkeafstemning i Danmark, da der er tale om suverænitetsafgivelse, da veto-retten forsvinder.
Fogh sagde det før 2001, at EU bør begrænses.
I dag ser vi et EU udvikle sig som når man smider en pakke gær i en lokumsspand, og vi danskere har endda en alt for mægtig stat i forvejen.
Finnere har EU-dispensation, så de kan have have skydevåben i hjemmet. Hvad rager det dog EU? iPods må kun spille 100 dB. Hvad rager det dog EU?
Sådan kan man desværre blive ved.
Starve the Beast!
6. EH | 5. oktober 2009 klokken 13:44
Europa vil få alvorlige ting at tage sig af indenfor nogle få årtier.
Til den tid vil ord som demokrati, tryghed og velfærd virke fjerne for mange mennesker på dette kontinent. Der er nok større sandsynlighed for at udviklingen vil fremme en opløsningstendens end cementere en ny statsdannelse bygget på et større antal nationalstater med meget store regionale forskelle hvad angår sprog, kultur, udvikling og økonomi. Politikerlede er et kendt begreb i alle europæiske lande. Den vil næppe blive mindre af at beslutningsprocesserne tildeles et fremmedgjort uoversksueligt parlament i et lille land i det nordvestlige Europa. Det siges at befolkningerne synes der kan være langt mellem Kiruna og Stokholm, mellem baskerland og Madrid og mellem Palermo og Rom. Ja, jeg har endda hørt at der til tider skulle være langt mellem Thyborøn og København.
For mange vil der være rigtigt langt til Brussel er jeg sikker på.
Demokrati? Joh, én procent af det samlede befolkningstal må nødvendigvis give et meget lille antal danske parlamentsmedlemmer. Det kan der vist ikke komme noget større skænderi ud af.
Men for mig er der tale om et fuldstændigt tab af dansk suverænitet og det nære demokrati.
Jeg og mange andre føler intet for hverken dette parlament eller for tanken om Europas forenede stater. Lad denne illusion hvile i fred. Pil forkromningen af det voksende EU-monster og skab et pragmatisk jordnært samarbejde mellem suveræne nationalstater. Jeg tror at det på sigt vil være bedre til at sikre en fredelig udvikling.
PS Årets humoristpris må gå til Henrik og Jette som mener at Europa hellere må stå sammen for at kunne hamle op med nuværende og kommende stormagter. Den var god.
@ Abel
Godt brølt !
7. Henrik Lundquist | 5. oktober 2009 klokken 23:12
@Abel - jaja min gode mand - Jeg er enig i at EU skal sættes på plads - ligesom dansk tosselovgivning skal.
Selvfølgelig skal al statsstøtte til landbrug industri mv. UD og ligeledes skal EU ikke blande sig i våbenlove mv. - eller dB i hørerøret. Men lad nu ikke disse krumme agurker få EUROPA til at splitte sig i 1000 dele igen. Vi skal kunne stå sammen og tale klart og tydeligt med (eller imod) USA, Kina, Indien, Rusland og slet ikke at glemme de som sidder på de helt fede olier.
@EH - Jeg indstiller dig til din egen fjollepris som årets papirsnæse. Hvis du blot glor lidt på hvor tåbeligt vi i Danmark selv forvalter pengene i det offentlige så vil du indse at EU er en sand duksedreng - som trænger til klø javel, men det er en anden sag end at tro, at “Olsenbanden klarer alting bedre”.
Selv små anarkister behøver nogen at parre sig med for at overleve…