Det er tid til at gøre op med 10 års uansvarlig forsømmelsespolitik
Regeringen står i dag i et politisk vadested - og stenene bliver bare færre og færre - det har aldrig været vanskeligere at navigere politikkerne tørskoet i land. Med et spinkelt flertal på blot et enkelt mandat, isolerer regeringen sig mere og mere fra virkeligheden, som kommer susende tilbage med kraften fra 10 års boomerangpolitik.
Ophævelse af privatlivets fred, brevhemmeligheden, fængslinger designet til formålet - lige tilpas lange nok til lige at holde protesterne væk fra offentlighedens øjne ved klimatopmødet. Man må gerne kaste med mudder i ytringsfrihedens navn og tilsmudse andre menneskers værdisystemer og vise billeder af deres allerhelligste i komiske situationer. Men man må altså ikke kaste skygge over Connie Hedegaards toppolerede møde. Så nu skruer politikerne en “klimabøllepakke” sammen.
Man kan “pakke” tingene så godt ind, at man ikke kan få øje på adressen. Men ligegyldigt hvor mange spejderdrengeknuder, der bindes på snoren, kan den ikke dække over den snigende fascisme: Politiet kan i dag gå lige ind i folks hjem, dog på begrundet mistanke - men de behøver ikke at banke på, endsige have en dommerkendelse - og skulle de få lyst til at læse dine breve og SMS’er kan de ransage dit hjem og tage din mobiltelefon. Nå ja, og man kan heller aldrig vide om politiet lytter med, når man hvisker de forbudte ord - frisk luft, blomster og sunde hjerter - med kæresten … Det er lige til 40 dage i spjældet!
Klimatopmødet og den gabende afgrund imellem politikernes manglende ambitionsniveau og vilje til at opnå de nødvendige resultater, og især de unges forventninger til den indsats den ældre generation yder - som herskende klasse - for at aflevere en balanceret verdensarv til efterkommerne river i øjnene.
Der er vist ikke nogen i dette land, der i dag kan være i tvivl om at hele historien blot er iscenesat for at Connie Hedegaard kan få en kommisærtjans med et velspækket honorar i EU - de klaapper hinanden på ryggen - for der er ellers ikke så meget at klappe over; men rage til sig - det kan politikerne s’gu godt finde ud af.
Tilføj kommentar 26. oktober 2009