Hvis økonomien varigt skal styrkes, skal kræfterne bruges på at sætte de hænder, som skal skabe væksten i stand til at gribe initiativet og løfte økonomien.
Væksten skal derfor skræddersyes i samspil i mellem regionale vækstfonde (hvis altså ikke Lars Løkke - den lille hidsigprop - har nedlagt regionerne til den tid) og de lokale finansieringsinstitutter…
Regeringens Vækstforum må se at finde sine ben - så produktionen kan gå igang - fremgangen i økonomien skal ikke blot udløbe fra endnu en stor milliardcheck, men være bundet på en erhvervspolitisk rammelovgivning, der styrker den regionale økonomiske udvikling.
Tilføj kommentar
6. februar 2010
På G-20 topmødet er humøret vældigt jovialt, for nu har man enedes om en international plan, der vælter skylden for krisen på de finansielle virksomheders ledere. Man er også blevet enige om at fortsætte den kurs, der lagdes på topmødet i London: Mere statsgæld, hurtigere seddelpresse og større pengemængde (ja, man tror nærmest det er løgn).
Politikere og statsledere skulle hellere gribe i egen barm, men det kan åbenbart være svært at indse for både Obama, Løkke, Sarkozy, Brown og hvad de hedder alle sammen. Men det skal nok sive ind. For enden af G-20 møderne, skimtes allerede en ny verdensorden, hvor de gamle i-lande betyder mindre i den store sammenhæng.
Kapitalismen er i dag ikke desto mindre sat på dope, og man kan befrygte at risikoen for at markedsøkonomien omkommer pga. en overdosis, aldrig har været større end nu. Men det bliver værre endnu, for det ender med en kold tyrker, når de inkompetente politikere har sat alt over styr…
I Danmark har vi også vort at se til - i Økonomi- og Erhvervsministeriet sidder Lene E idag og arbejder hårdt på at finde på en god forklaring på, hvordan hun nu skal slippe godt fra at sætte den nationale opsparing over styr, tømme statskassen og sende borgerne, som i forvejen - på regeringens medløbende og konjunkturdrivende politikker - er forgældet op over begge ører i en national gældsklasse, man skal helt tilbage til 1980′erne for at finde magen til.
Helle T, må simpelthen nøjes med at vinduesshoppe ved magtens lykkebrønd, for Lene E har i dag nærmest tømt statens foliokonto i Nationalbanken på at købe den finansielle sektor, vækstfonden, erhvervslivet og tillige udskrevet veksler til skatteministeriet ved at udsætte afgiftsindbetalingerne, nå ja - og så røg der også lige et par milliarder på at forære boligejerne nye vinduer og solvarmepaneler…
Det er nok lidt surt hvad, Helle T? Der bliver sgu’ ikke noget tilbage til dig - de borgerlige har tømt kassen!
Både Finanstilsynet, regeringen og politikerne på Christiansborg har spillet en afgørende rolle i udviklingen af den finansielle krise vi har oplevet i det forgangne år.
Regeringen har vendt det blinde øje til alle advarselslamper. Selvom både Nationalbankdirektøren og fremsynede forskere har blinket rødt siden 2003 på regeringens finanspolitik, har den bare holdt speederen i bund. Allerede i forårsrapporten fra 2007 advarer det økonomiske råd om de uhensigtsmæssige finanspolitiske konsekvenser af regeringens politik. Men der blev talt for døve og blinde. I Finansministeriet var man mere optaget af, at det ville ende med at man kunne købe hele verden…
Ja, man kommer jo uværgerligt til at tænke på Konen og æggene…
Tilføj kommentar
26. september 2009
I sin tid som finansminister har Lars Løkke Rasmussen sagt: ”Hvis man ud fra en økonomisk betragtning er imod euroen, så byder logikken også at fastkurspolitikken er forkert. Det ville gavne den danske debat om euroen at erkende og fastslå denne kendsgerning.” Denne skarpsindige analyse hilses velkommen.
At gøre fastkurspolitikken til genstand for en rationel debat er hvad Danmark har brug for.
Denne debat er også nødvendig, når eller hvis Danmarks pengepolitik skal ændres, så den bliver i stand til at føre landet ud af den nuværende økonomiske krise og videre frem.
Vejen til økonomisk fremgang og finansiel stabilitet går ikke nødvendigvis igennem deponering af den danske pengepolitik i EU.
Men den økonomiske krise har ændret dagsordenen, og det har i dag ikke nogen særlig betydning om Danmark er fuldt med i euro-samarbejdet eller ej. Valutaerne i hele verden står overfor en monumental udfording, når de sidste små 30 års samarbejde skal redefineres ved udgangen af perioden med de gigantiske statslige stimuleringspakker . G-20 landene står allerede med den svære opgave at skulle definere en exitmanøvre, som ikke udsletter nationaløkonomierne og starter en langvarig økonomisk krise.
Naturligvis skal Danmark ikke sætte sig med ved bordet øjeblikke før regningen falder.
Den Europæiske eksperimentaløkonomi, som har vist sig levedygtig i godt og vel 10 år, står i dag overfor en livstruende udfordring, når det internationale valutasystem skal redefineres, netop som den Europæiske økonomi står grundstødt, fordi valutaen ikke er dækket ind i produktion, men afspejler et minisamarbejde på tværs af lande, som har benyttet den “stærke” valuta til at øge den nationale gældssætning voldsomt - således at eurosamarbejdet idag står svagere end nogensinde - uden mulighed for at håndhæve den stabilitetspagt, der er forudsætningen for at euroen kan frembyde et attraktivt alternativ til den danske krone.
De faktorer der har væsentlig og afgørende betydning for dansk økonomi er opgøret med kontraktpolitikerne og populismen, Fastkursen og skattestoppet. Når tiden modnes til handling skal Danmark derfor træffe nogle indlysende valg.
Men europørgsmålet vil ikke have synderlig fokus til den tid …
Det synes at være et fornuftigt argument at vi fra dansk side gerne vil se hvad ECB duer til først - nu har vi stået uden for i 10 år - og i den forløbne tid har Danmark snart sagt været det eneste land, der lever op til de oprindelige målsætninger om orden i statens finanser, budgetoverholdelser og inflationsmål.
Det fremføres ofte at når Danmark står uden for i pengepolitikken, nyder vi ikke fordelene ved det fulde økonomiske samarbejde. Men vi har så sandelig også beholdt alle de fordele der er ved at stå udenfor …
Skal Danmark eventuelt deltage i eurosamarbejdet, skal ECB og eurolandene først vise, at de ikke forspilder mulighederne for at samle møntunionen i et fælles projekt, hvor man optimalt udnytter de muligheder, der netop ligger i at føre en fælles pengepolitik.
Tilføj kommentar
23. september 2009
Det kunne være interessant om regeringen vil svare på spørgsmålet om hvorfor Danmark ikke stiller krav om at eurolandene beviser, at de kan samle møntunionen i et fælles projekt, hvor EU optimalt udnytter de muligheder, der netop ligger i at føre en fælles pengepolitik?
En fælles europæisk indsats ville være passende - ville det være for meget at forvente at politikerne kunne holde op med at skændes om hvem der skal slå knald med pisken og tage kontakt til virkeligheden og arbejde på en fælles europæisk handlingsplan?
Tilføj kommentar
29. august 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
