Det er ikke for sent at spare på krudtet, vi får i dén grad brug for det
Politikerne vil helst ikke gøre det der hjælper – blot det der gør mindst ondt: (For det der gør mindst ondt på vælgerne konsoliderer magten)
Ingen siger det ligeud: Den danske beskæftigelse har længe befundet sig på et usundt højt niveau, og lønpresset fra den nærmest fulde beskæftigelse koster stadig på eksporten.
I den moderne verden flytter arbejdskraftens- og kapitalens frie bevægelighed rundt på nationernes substantielle og uforandrelige økonomiske virkelighed.
Det politiske system har holdt den danske økonomi flydende igennem transformationsprocessen fra bondeøkonomi op igennem andelsbevægelse og fællesskabstanke og ideen om at fastholde indtjeningen der hvor værdierne skabes. (En filosofi, der går fløjten i den globale landsby, hvor polakker, ukrainere og kinesere kommer til at lave det hele i den nærmeste fremtid)
Det er uomtvisteligt at årtiers velfærdspolitikker har taget de mest ubehagelige bivirkninger ud af de frie økonomiske kræfter. Kunsten, ikke at øge uligheden med væksten, er en balancegang, der er ikke lykkes for en hvilket som helst økonomi.
Men arbejderbevægelse, velfærdsstat og erhvervslivet står i dag med begrænsede muligheder for at tæmme den globale økonomis fornyede vildskab, og det kommer til at koste materiel velstand at tage indflydelsen tilbage over samfundsøkonomien.
De høje skatter reducerer den private sektors konjunkturbuffer - derfor vil en modcyklisk statsindsprøjtning (baseret på offentlig gæld), på den lange bane virke direkte hæmmende for Danmarks økonomiske udvikling og vækstpotentiale. Ligesom marginalskattetrykket er omvendt proportionalt med hvor kapitalstærke vore potentielle iværksættere er / bliver.
At kaste landet ud i voldsomt øget gældsætning for at lempe krisens virkninger (arbejdsløshed, rentemarginaler, konkurs og bankerotter) er direkte uansvarlig politik og (oven i købet ineffektiv) brandbekæmpelse, der med al ønskelig tydelighed viser at politikerne ikke har lært en bjælde af historien …
Folkestyrets præmisser er jo at den eneste trussel vi som vælgere kan udgøre for politikerne er, at vi i stedet vælger os selv - eller nogle andre - ind i folketinget. Derfor anbefales derfor venligst at politikerne læser den nedenfor beskrevne løsning.
Tilføj kommentar 31. august 2009