Det vil være nødvendigt at inddrage både Tyskland og Kina som markedsdrivere, for at sikre at handelsmæssige interesser bliver tilgodeset, samtidig med at der kan etableres bæredygtige handelsaftaler, der kan drive udvekslingsmekanismerne i gang igen.
Det siger i øvrigt sig selv, at det ligeledes vil være nødvendigt at stille krav om at staterne afstår fra finansiering eller ligefrem at subsidiere økonomiske dødssejlerprojekter som dybt forgældede banker og virksomheder, der ikke kan konkurrere på markedsvilkår.
Fortsætter EU, USA og Storbritannien de hovedløse økonomiske politikker - og forsøger at løse de lokale valutaproblemer ved at øge pengemængden og holde renten lav - vil den nuværende økonomiske krise fortsætte ind i en gældskrise af uanet omfang og herfra ind i en valutakrise, der i værste fald fører til nedsmeltning i Euro og Dollar og Pund.
På sigt vil de uansvarlige økonomiske politikker desuden trække Yuan af banen før den rigtigt kommer op og markere sig som verdensvaluta, fordi den kinesiske ”mirakelvækst” er dybt afhængig af at udvekslingsmekanismerne fungerer i det globale marked. (Hvis man ellers kan kalde det faktum, at man har millioner af mennesker på nær eksistensminimum, der kan arbejde for almisser for et mirakel.)
Tilføj kommentar
7. marts 2010
Den politiske virkelighed i Danmark har længe været, at der ikke var den helt store forskel på det parlamentariske arbejde, hvad enten det er det ene eller det andet ministerium der satte dagsordenen. Mange års konsensussøgende politisk konvergens imod ækvatorialzonen i parlamentet, har haft udvisket forskellighederne i mønstret på de bannere, der har været hejst til tops i stormasten.
Når der derfor i dag rasles med det nye søkort, der fører gennem smalhals rev og strammede bælter, er det helt nye toner fra broen:
Danmark skal på slankekur! For mange års vellevned har sat sine spor på vilkårene for det muliges kunst.
Tilføj kommentar
24. februar 2010
At tro at euroen kan gøre dollar rangen stridig som verdens reservevaluta er nærmest naivt.
En stålsat fastkurs-euro vil kræve at alle landene afholder sig fra recessionsdæmpende finanspolitiske tiltag for at opbygge den nødvendige styrke i valutaen. I den nuværende konstruktion er det ikke bare en illusion, det er også nærmest naivt at tro, at det vil være muligt nogensinde at trække en ægte monetær union i mål.
Der er simpelthen ikke i Europa basis for at integrere den politiske magt med pengene, og uden muligheden for at skrue på både finanspolitiske og pengepolitiske knapper på samme hammel, vil euro aldrig være andet end en ”pseudo D-mark” …
At desuden tro at euroen vil falde som følge af gældskrisen er en illusion.
Det er kun Tyskland, der kan opsige unionen, for det europæiske marked drives af den tyske økonomi, og euroen er genial i tysk økonomisk politik, da udstrækningen af betalingsmidlet til hele Europa støtter den tyske vækst.
Det er mere sandsynligt at Grækenland bliver smidt på porten med en saldo i ECB, lommerne fulde af Drakmer og en konvergensaftale stemplet på buksebagen…
I Danmark er det er den uhæmmede kreditkultur vi igennem højkonjunkturen har lagt for dagen, der har skabt dybden i den økonomiske krise vi står overfor – og når vi snart befinder os i den ubehagelige stagflation, kan vi derfor kun takke os selv for den redelighed.
Den negative realrente kom dog udefra, og har skubbet en dyne af statsgaranteret likviditet frem – uden dækning i hverken produktion eller vareudbud. Men hvis man tror at den strukturelle finanskrise blot er erstattet af en alvorlig makroøkonomisk gældskrise på multinationalt niveau, venter der flere store overraskelser i den nære fremtid.
Danskerne har simpelthen lånt væksten op …
Tilføj kommentar
20. februar 2010
At fjerne risikomomentet i realkredit og sætte prisen på fast ejendom i en bestandig stigning, at kunne trykke penge i en lind strøm, holde beskæftigelsen høj, renten lav og slippe bankmultiplikatoren i fri dressur - uden tanke for at pengene kan defaulte, er det vækstmantra, som har karakteriseret de første 10 år af denne konjunkturcyklus.
Nu kommer regningen, for man har valgt en gal kurs. Det kunne være på sin plads at gøre status – for vi står i dag i en slags konjunkturbevægelsens midtvejskrise.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke her taler om det økonomiske glansbillede, jeg tror heller ikke på de pengepolitiske virkemidler, der bringes i anvendelse – og mener at krisehåndteringen er forfejlet
Tilføj kommentar
12. februar 2010
I ugebrevet mandag morgen d. 18. januar 2010 (M3), kunne man i temaet for uge 3, læse en analyse af den økonomiske krise, som hviler på Kenneth Rogoff’s “This Time is Different – Eight Centuries of Financial Folly”, som Rogoff udgav sammen med kollegaen Carmen Reinhart i efteråret 2009.
Allerede i første udgaven af Lars Tvede’s: ”Dødsspiralen - konjunkturproblemet i videnskaben fra John Law til kaosteori”, i 1993 - som i øvrigt senere genudgives på Børsens forlag i 2002, med titlen ”Kriser, Krak og Kaviar, Konjunkturteori fra John Law til Dotcom-krisen” (og er udsolgt for mange, mange år siden) - kunne man læse om denne tilgang til både konjunkturerne og teorierne.
Både i artiklen i mandag morgen - og hos Lars Tvede (og også hos Kenneth Rogoff) - findes en udmærket beskrivelse af det mønster som økonomien synes at være fanget i. Men meget nyt er der dog ikke under solen, dog er det en udmærket - både velskrevet og velunderbygget – sammenfatning.
Men, da en god gerning åbenbart ikke kan gøres for tit, lad os derfor summere op igen …
Tilføj kommentar
31. januar 2010
Man forsøger ude i verden så at stoppe tilbagerulningen ved at pumpe fornyet likviditet ind i systemet.
Herhjemme har vi med bankpakke I og II forsøgt at holde den finansielle sektor i live.
Den første pakke går bl.a. ud på at udvide indskydergarantien. I de næste par år er der ubegrænset statsgaranti på tab over 35 mia. ved bankkrak. Herefter er garantien sat op til 750.000.
Den anden pakke går ud på at tilvejebringe en kapitalfacilitet på markedsbetingelser, som giver mulighed for at stabilisere banker med en sund udlånsportefølge, men som er tæt på undergrænsen af solvenskravet, i et marked som ellers vil være utilgængeligt - når (og hvis) det bliver nødvendigt.
De første 35 mia., der bruges er sektorbetalt. I henhold til loven, som ligger til grund for bankpakke I vil der herefter ske en opsplitning af den nødlidende banks forretninger i en sund og en usund del, og den sunde del af forretningen afhændes i markedet og medvirker til den nødvendige konsolidering af branchen.
Det kan være fornuftigt nok og medvirker til at stabilisere markedet i en turbulent periode. Sammen med den høje offentlige sektor og arbejdsløshedsforsikringssystemet i Danmark vil det i høj grad modvirke den krise som ellers ville have trukket landet ud i en dyb krise.
Når det er sagt, så er der også grænser for hvor mange pakker af denne kaliber dansk økonomi kan bære. Ligesom hensynet til at afbøde konjunkturernes ubehagelige virkninger heller ikke må stå i vejen for hverken den nødvendige konsolidering og produktivitetsforbedring i den finansielle sektor.
Tilføj kommentar
31. oktober 2009
Den almindelige opfattelse af at IT-boblen og subprimekrisen er to adskilte fænomener skyldes i høj grad at der ikke, hverken fra officiel side - eller i medierne - har været særlig interesse i at påvise, at de førte økonomiske politikker efterfølgende har bragt verden fra asken i ilden.
De økonomisk ansvarlige ministre i Danmark skal tage sig gevaldigt sammen, hvis vi skal forhindre en regulær nedsmeltning i dansk økonomi - og politikere og embedsværker, skal lægge den økonomiske politik radikalt om, hvis det snigende økonomiske sammenbrud skal afværges - regering og opposition skal desuden holde op med at stikke hinanden og befolkningen blår i øjnene og ophøre med at føre uansvarlig og populistisk politik, der foregøgler at den urealistisk ekspansive og konjunkturdrivende finanspolitik kan føre landet igennem og ud af den økonomiske krise.
Tilføj kommentar
2. september 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
