Et fravalg af euro - og en selvstændig og stærk dansk pengepolitik - er vejen frem
I sin tid som finansminister har Lars Løkke Rasmussen sagt: ”Hvis man ud fra en økonomisk betragtning er imod euroen, så byder logikken også at fastkurspolitikken er forkert. Det ville gavne den danske debat om euroen at erkende og fastslå denne kendsgerning.” Denne skarpsindige analyse hilses velkommen.
At gøre fastkurspolitikken til genstand for en rationel debat er hvad Danmark har brug for.
Denne debat er også nødvendig, når eller hvis Danmarks pengepolitik skal ændres, så den bliver i stand til at føre landet ud af den nuværende økonomiske krise og videre frem.
Vejen til økonomisk fremgang og finansiel stabilitet går ikke nødvendigvis igennem deponering af den danske pengepolitik i EU.
Men den økonomiske krise har ændret dagsordenen, og det har i dag ikke nogen særlig betydning om Danmark er fuldt med i euro-samarbejdet eller ej. Valutaerne i hele verden står overfor en monumental udfording, når de sidste små 30 års samarbejde skal redefineres ved udgangen af perioden med de gigantiske statslige stimuleringspakker . G-20 landene står allerede med den svære opgave at skulle definere en exitmanøvre, som ikke udsletter nationaløkonomierne og starter en langvarig økonomisk krise.
Naturligvis skal Danmark ikke sætte sig med ved bordet øjeblikke før regningen falder.
Den Europæiske eksperimentaløkonomi, som har vist sig levedygtig i godt og vel 10 år, står i dag overfor en livstruende udfordring, når det internationale valutasystem skal redefineres, netop som den Europæiske økonomi står grundstødt, fordi valutaen ikke er dækket ind i produktion, men afspejler et minisamarbejde på tværs af lande, som har benyttet den “stærke” valuta til at øge den nationale gældssætning voldsomt - således at eurosamarbejdet idag står svagere end nogensinde - uden mulighed for at håndhæve den stabilitetspagt, der er forudsætningen for at euroen kan frembyde et attraktivt alternativ til den danske krone.
De faktorer der har væsentlig og afgørende betydning for dansk økonomi er opgøret med kontraktpolitikerne og populismen, Fastkursen og skattestoppet. Når tiden modnes til handling skal Danmark derfor træffe nogle indlysende valg.
Men europørgsmålet vil ikke have synderlig fokus til den tid …
Det synes at være et fornuftigt argument at vi fra dansk side gerne vil se hvad ECB duer til først - nu har vi stået uden for i 10 år - og i den forløbne tid har Danmark snart sagt været det eneste land, der lever op til de oprindelige målsætninger om orden i statens finanser, budgetoverholdelser og inflationsmål.
Det fremføres ofte at når Danmark står uden for i pengepolitikken, nyder vi ikke fordelene ved det fulde økonomiske samarbejde. Men vi har så sandelig også beholdt alle de fordele der er ved at stå udenfor …
Skal Danmark eventuelt deltage i eurosamarbejdet, skal ECB og eurolandene først vise, at de ikke forspilder mulighederne for at samle møntunionen i et fælles projekt, hvor man optimalt udnytter de muligheder, der netop ligger i at føre en fælles pengepolitik.
Tilføj kommentar 23. september 2009