Lup på 60.000 kr. skattefrit

21. august 2009

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20

18. november 1976

4. årgang

 

Lup på 60.000 kr. skattefrit

 

13 rigtige svar på 13 uheldige påstande 

1.     Hvor kommer pengene fra?                                                                      

 PÅSTAND: Når man indfører et bundfradrag på 60.000 kr., får det offentlige ikke råd til det, der er nødvendigt for et sundt samfunds beståen.                                                                                                                                   

SVAR: Med en skattefri bundgrænse på 60.000 kr. og en beskatning på 50 % af resten, vil det offentlige miste omkring halvdelen af den samlede indkomstskat. Men den sidste halvdel vil være tilbage.

 

Imidlertid bidrager indkomstskatten i dag kun med godt halvdelen af det offentliges indtægter. Resten kommer fra moms, afgift på tobak, spiritus, m.v., og med uændrede satser vil disse afgifter give flere penge til det offentlige, fordi folk vil bruge flere penge, når deres skat falder.

 

Dette bekræftes ved stigningen i efterspørgslen ved de – langt mindre – skattelettelser i det skattemilde år 1969 og i året 1975, som var præget at Store Bededags-forligets skattelettelser.

 

Derfor vil 60.000 kr. skattefrit kun nedsætte det offentliges indtægter med en ottendedel. Til gengæld vil Fremskridtspartiet beskære de offentlige udgifter med i alt en fjerdedel, så man kan fjerne statens kasseunderskud, der påvirker betalingsbalancen og inflationen så ugunstigt.

 

Men alligevel vil der i 1978 være råd til lige så store samlede offentlige udgifter i reel købekraft, som vi faktisk havde i 1973.

 

2.     Hvordan hæves den skattefri bundgrænse udover 60.000 kr.?                

PÅSTAND: Fremskridtspartiet budgetterer med en offentlig indtægt på 8.000 millioner kr. i 1978 ved salg af bl.a. offentlige bygninger og obligationer fra ATP-fonden og Den Sociale Pensionsfond. Da disse aktiver kun kan sælges en gang duer regnestykket med de 60.000 kr. altså ikke de følgende år.                                                      

SVAR: Det største spring fremad til afvikling af indkomstskatten tager fremskridtsprogrammet i 1978, hvor i alt halvdelen fjernes. I de følgende år hæves den skattefri bundgrænse, indtil indkomstskatten til sidst er helt væk.

 

Dette bevirker, at aktiviteten i Danmark vil stige, og hermed vil det offentliges øvrige indtægter give så meget, at de kan kompensere for de 8.000 millioner kr. og for den manglende indkomstskat, så de offentlige udgifter stort set aldrig kommer under 1978-niveauet.

 

3.     Er det socialt?

      PÅSTAND: 60.000 kr. skattefrit er et asocialt program, som tager fra de svage i samfundet og giver til de rige.

        SVAR: I perioden april – december 1978 vil Fremskridtspartiet bruge 47.000 millioner kroner til social- og sundhedsvæsenet, hvorimod den nuværende udvikling peger på 53.000 millioner kroner. Hovedforskellen skyldes, at Fremskridtspartiet ikke vil give socialhjælp (børnetilskud m.v.) til mange velstillede.  Dernæst må man huske, at modtagerne af de sociale ydelser efter fremskridtspolitikken ikke skal betale skat af de modtagne beløb.                                                                                                                                                                      Lønudgifterne i den sociale sektor vil også falde, da offentligt ansatte i takt med skattelettelserne vil få en vis reduktion af deres bruttoløn. Endvidere ønsker Fremskridtspartiet at omlægge socialvæsenet, så der bruges færre kroner til administration. Pengene skal fortrinsvis bruges til direkte hjælp til nødlidende. Derfor medfører fremskridtspolitikken, at der i hvert fald ikke bliver mindre midler til de egentlige social- og sundhedsudgifter. At pengene så først og fremmest – og i større mængder – skal tilgå de egentligt svagt stillede – dem, der ikke kan forbedre deres egne forhold, nemlig de gamle, de syge, de åndssvage og de kronisk invalide, er en anden sag, som man naturligvis kan diskutere, men som bestemt ikke kan berettige til at betegne fremskridtsprogrammet som asocialt. 

4.     Skal man selv betale for at ligge på sygehus?                                            

PÅSTAND: Hvis Fremskridtspartiet får sin vilje, skal man betale for at ligge på hospitalet.                            

SVAR: Det skal fortsat være gratis at ligge på sygehus, og der er i Fremskridtspartiets program afsat et større beløb til det samlede sundhedsvæsen, end der vil være under de nuværende forhold.

 5.     Forsvinder folkepensionen?

      PÅSTAND: Fremskridtspartiet vil fjerne folkepensionen, så folk selv må sørge for deres alderdom.                        

SVAR: Fremskridtspartiet foreslår folkepensionen hævet til 26.000 kr. for enlige og 52.000 kr. for ægtepar. Dertil kommer skattefri indtægtsmulighed på yderligere 34.000 kr. for hver. Eventuel formue kan bevares og giver ikke nedslag i folkepensionen. Offentligt ansatte får efter en rimelig overgangsperiode ikke større skatteyderbetalt pension end resten af befolkningen. Men det står naturligvis dem frit for selv at bekoste en ekstra pension på linje med resten af befolkningen.

 6.     Mishandles invaliderne? 

      PÅSTAND: Fremskridtspartiet vil lade invalider og handicappede sejle deres egen sø. Enhver skøtter sig selv, og Fanden tager de sidste.                                                                                                                                                   

 

SVAR: Totalt handicappede beskæftiges med meningsfyldt arbejde og kan f.eks. passe telefonborde, billetkontorer, reservedelskartoteker, o.s.v., idet det offentlige betaler et tilskud til lønnen og til de foranstaltninger, der er nødvendige for at arbejdet kan udføres betryggende, f.eks. kørestole, specialbelysning, o.s.v.

 7.     Mister kommunerne økonomisk grundlag og selvstændighed? 

      PÅSTAND: Med en skattefri bundgrænse på 60.000 kr. bliver grundlaget for kommunernes skatteligning så ringe, at skatteprocenterne skal mangedobles.                                                                                                                        

SVAR: Kommunerne skal ikke mere udskrive indkomstskatter, men får deres indtægter ved at bloktilskuddene fra staten forhøjes.

 8.     Hvad med betalingsbalancen? 

      PÅSTAND: Fremskridtspartiets skattelettelser vil forøge det private forbrug og dermed skade betalingsbalancen.

 SVAR: det er ikke kun det private forbrug, der har indflydelse på betalingsbalancen. Det offentliges forbrug, den indenlandske produktion og udlandets investeringer i Danmark er også afgørende Med fremskridtspolitikken vil der ske en overførsel fra offentligt forbrug til privat forbrug, og det skader ikke betalingsbalancen, at 500 borgere hver køber en grammofonplade, når bibliotekerne samtidig undlader at købe 500 plader. Når man fjerner skatten på arbejde og virkelyst, og folk selv kan høste frugterne af deres indsats, vil produktionen stige. Der er intet i vejen for at hæve danskernes privatforbrug, hvis forøgelsen modsvares af en produktionsstigning, hvad enten denne produktionsstigning går til hjemmemarkedet eller eksporteres til modsvarelse af flere importvarer. Af merproduktionen skal 3.000 millioner kr. om måneden gå til ydelser på vor udlandsgæld så der netto afbetales de to herpå, i stedet for at vi fortsat påtager os ny gæld med 1.000 millioner kr. om måneden. Valutastillingen styrkes også ved, at udenlandsk kapital vil finde det mere tiltrækkende at investere her, når det økonomiske grundklima er forbedret ved afviklingen af indkomstskatten og de mange andre byrder, som erhvervslivet må bære i dag.

 9.     Får vi stærkere inflation? 

      PÅSTAND: Når det offentlige ikke opsuger penge, vil inflationen stige.                                                             

SVAR: Det kæmpeoverforbrug, det offentlige har i dag, hvor udgifterne overstiger indtægterne med 10-20 %, er denvigtigsteinflationsfaktor                                                                                                                                                                          I hver eneste private virksomhed skal produkterne kunne sælges til en konkurrencedygtig pris. De virksomheder, som ikke gennem rationalisering og produktivitetsforbedring er i stand til at skabe de nødvendige værdier til lønningskontoen, går fallit. Derfor er lønstigninger normalt ledsaget af en tilsvarende forøget produktivitet. I det offentlige modsvares lønnen derimod kun sjældent en tilsvarende produktivitet. Danmarks Statistik går ikke fallit, fordi fremstillingsprisen på Statistisk Årbog ligger langt over udsalgsprisen. Når erhvervslivet hidtil ved øget produktivitet har været i stand til at udbetale større lønninger, har det smittet af på det offentliges aflønninger gennem taktregulering og forhandlinger med politikerne.  På denne måde har det offentlige – modsat erhvervslivet – sat flere penge i omløb uden en tilsvarende værdiskabelse. Det øger inflationen.  Derfor vil det begrænse inflationen, når arbejdskraften går fra det offentlige til privat beskæftigelse.

 10.  Stiger renten? 

      PÅSTAND: Når Fremskridtspartiet foranlediger salg af 5-6.000 millioner kroner obligationer fra ATP-fonden og Den Sociale Pensionsfond, vil obligationskurserne falde og renten dermed stige.                                                

 SVAR: Obligationskurserne og dermed renten bestemmes af forholdet mellem udbud og efterspørgsel under hensyn til rentebeskatning og inflation, idet det er renten efter fradrag af disse størrelser, der er af interesse. Når beskatningen lettes, og inflationen begrænses med fremskridtspolitikken, vil tendensen gå i retning af en lavere rente. Nu bestemmes renten på 18 % jo af 10 % skat og 8 % forventet pengeforringelse. Med de nuværende fradragsregler tilskyndes folk til at stifte gæld, fordi rentebyrden lettes gennem skattefradrag. Når indkomstskatten afvikles, dæmpes fradragsfordelene på renter, og så vil folk ikke se så stort på renteudgifterne, som de gør i dag. Dette medvirker også til et lavere renteniveau. Fremskridtspolitikken vil også fjerne den politisk bestemte overproduktion af socialt boligbyggeri, som finansieres på obligationsmarkedet, og som er med til at tvinge renten i vejret. Det bliver heller ikke mere nødvendigt for staten at optage lån ved at sælge befolkningens statsobligationer i konkurrence med andre obligationer. Derfor falder obligationsudbudet.  Alt i alt vil udenlandsk kapital, som nævnt under ”Betalingsbalance” søge til Danmark, så der bliver stort udbud af ledig kapital. Dette sænker også renteniveauet. I Schweiz vil udenlandsk kapital jo gerne investere, og renten er til tider negativ for udlændinge.

 11.  Skal offentligt ansatte på sulteløn? 

       PÅSTAND: Fremskridtspartiet vil sætte offentligt ansatte på sulteløn.                                                                       

 SVAR: Når indkomstskatten afvikles, er der baggrund for at nedsætte de offentligt ansattes bruttoløn. I gennemsnit skal det ske med 14 %, idet de høje indkomster hos f.eks. generaldirektører og kontorchefer får en større nedsættelse.  Skattelettelsen er imidlertid meget større og derfor vil den offentligt ansatte typisk have over 1000 kroner mere om måneden til forbrug og investering – og ved udregningen heraf er taget hensyn til, at han ikke mere får f.eks. børnetilskud og billige teaterbilletter.

 12.  Skal offentligt ansatte fyres?  

  PÅSTAND: Fremskridtspartiet vil sætte 85.000 offentligt ansatte på gaden.                                                       

 SVAR: I de næste 2 år vil vi nedlægge 4300 offentlige stillinger om måneden. Det er nødvendigt, fordi antallet af offentligt ansatte er svulmet meget mere op, end landet har råd til. Det betyder imidlertid ikke, at vi vil fyre så mange. Langt de fleste stillingsnedlæggelser sker i forbindelse med naturlig afgang. Det er omkring 6000 hver måned. Enten nedlægges den ledigblevne stilling, eller der rokkeres inden for det offentlige. Den unge, der ellers var kommet i offentlig tjeneste, må i stedet søge plads i de private firmaer, hvor der vil være overflod af jobs. Z-budgettet har afsat rigelige omskolingsmidler – 1.000 millioner kroner – bl.a. til de mindre end 4000, som vi venter, at stat og kommune alt i alt bliver nødt til at afskedige i de 2 år.

 13.  Bliver der flere arbejdsløse?  

       PÅSTAND: Da 60.000 kr.programmet nedsætter de samlede udgifter til arbejdsløshedsbekæmpelse fra ca. 5.000 millioner kr. til ca. 500 millioner kr., skal næsten alle de nuværende 130.000 ledige i arbejde, derudover nedsættes antallet af offentligt ansatte med 85.000, ca. 35.000 invalidepensionister skal delvis beskæftiges, og da antallet af studerende nedsættes med 30.000, skal der altså inden udgangen af 1978 skaffes arbejdspladser til omkring 250.000 flere i erhvervslivet. Dette kan ikke lade sig gøre.                                                                                                  

 SVAR: Når indkomstskatten afvikles vil dansk erhvervsliv atter blive konkurrencedygtigt ved eksport og ved konkurrence med importvarer. Det vil være muligt at give folk lønforbedringer uden at belaste produktionen med højere lønudgifter, da lønfremgangen hidrører fra et mindre skattetræk. Det vil betyde, at danske produkter atter bliver konkurrencedygtige, og produktionen øges. Samtidig med indkomstskatten afvikles andre arbejdsløshedsskabende faktorer såsom kapitalvindingsskat, låneloftsrestriktioner og konkurrenceforvridende tilskudsordninger. Når 5-ugers sygelønsforpligtelsen samtidig overgår til det offentlige vil angsten for at antage nye medarbejdere forsvinde. Under disse vilkår bliver det en smal sag for landets 350.000 virksomheder sammen med de virksomheder, som flytter hertil fra udlandet at beskæftige 250.000. Det er jo kun brøkdele af promille af verdens milliardvis af forbrugere.

 

Redaktionen

http://fremskridtdk.wordpress.com/

Læs også: Dansk dynamik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/22/dansk-dynamik/

 

 

 

Gemt under: Ikke kategoriseret. Tags: afgifter, arbejdsløshed, beskæftigelse, betalingsbalancen, dansk erhvervslivs konkurrencedygtighed, det danske skattesystem, det offentliges forbrug, det offentliges indtægter, folkepension, Fremskridtspartiet, handicappede, indkomstskat, inflation, købekraft, lønfremgang gennem skattelettelser, lønudgifter, moms, nedsat skat, rente, Samfundsøkonomi, skat, skattefrit, skattelettelser, skattenedsættelse, skattepolitik, skattesystemet, syge.