'Fremskridtspartiet'
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 29
5. september 1986
14. årgang
DR’s journalister - de største Danmarksødelæggere
Statsmonopolpropagandaministeriums-folkene i Gyngemosen og Rosenørns Allè er vitalt interesserede i at bevare og udbygge det røde Bernhard Baunsgaard-folketingsflertal, skriver Mogens Glistrup i denne kommentar. Og dokumentere hvorfor.
Fjernsyn (og dampradio) har af tekniske grunde i vor tid fået en helt dominerende stilling i befolkningsinformationen.
Derfor er det drønfarligt, at de elektroniske medier er i hænderne på et statsmonopol med ensrettet, snæversynet driftsledelse.
Tv-journalisterne har frit slag til ensrettet at bestemme, hvilke emner, der skal behandles, og ud fra hvilke principper og med hvilke detaljer, man skal beskæftige sig med det, som mediegurupaverne i deres vankundighed selv har sat på dagsordenen.
Resultatet er, at Erik Stephensen (bror til Ole Stephensen, red.) og ligesindede manipulerer med den danske offentlighed og indbilder den, at sandheden er, som man ud fra Stephensen-opfattelsen gerne vil have den. AIDS og Sydafrika hører til yndlingsemnerne. Gælds- og skattetryk nedtones. Indenfor alle områder er 1968-ungdomsoprørernes synsvinkel altdominerende.
Blakkede landsødelæggere
Disse blakkede landsødelæggere har alverdens måder at påvirke på, uden at nogen kan føre klart bevis for, at det er det, som er hensigten. Altid vil man skyde sig ind under hensynet til journalistisk nyhedsværdi, og at det selvsagt må stå den enkelte medarbejder frit at vurdere. Tidsmæssige og programtekniske forhold bruges igen og igen som undskyldning for at holde korrekt samfundsorientering ude fra seernes og lytternes verden. Men så snart Margrethe Auken (SF), Gert Petersen(SF) eller andre af Tv-avisens partifæller slår en fjært, er Tv-journalisterne på pletten som svesker og får det til at lyde som tordenvejr.
Overalt er totalt tavshed statsmonopolets reaktion, når Fremskridtspartiet dag ud og dag ind forelægger visionsfyldte præcise lovforslag, hvis hovedindhold bliver nødvendigheder i Fremtidens Danmark.
Efter disse flagrante mediemagtmisbrug nedtramper man os til det stygge parti. Uden anden støtte herfor end mediernes egne grove forsømmelser og fordrejninger.
Så længe de knægter ytringsfriheden og missionerer for deres venstrefordrejede verdensbillede uden udfordrende konkurrence fra andre, kan de fortsætte deres skærmede og idylliske tilværelse, hvor de kun har sig selv at blive sammenlignet med. Og et par minutters sendetid i TV pr. ansat i nyhedsafdelingen pr. aften er jo ikke at foragte.
Forbeholder sig eneret
Det var afslørende, da en Tv-journalist - Karen Jespersen (A) - totalt jordede et forslag om, at der hver uge afsattes et Tv-kvarter, hvor partierne på skift kommer til orde, som de selv vil. Hun vil forbeholde sig og sine eneretten til at manipulere efter deres forgodtbefindende. Men Danmarks fremtidstilstand er afhængig af, at vælgerne korrekt vurderer de politiske partier. Derfor skal de have langt større adgang til umiddelbart - uden Karen Jespersens og hendes kollegers forkvaklede sorteringer og forvrængninger - at fremføre deres synspunkter direkte til befolkningen. Seerne og lytterne er det øverste samfundsorgan i deres egenskab af vælgerkorps. Derfor burde de være korrekt, alsidigt og indgående oplyst af det altdominerende stats-informationsapparat.
Vil påvirke valgresultatet
Næste folketingsvalg kan få afgørende betydning for de ansattes ansættelsestryghed, indtægt, magt, prestige og samfundsposition. DR-ansatte er også mennesker. De har derfor den almindelige menneskelige selvopholdelsesdrift og klatrementalitet. Derfor vil de kæmpe for at påvirke valgresultatet i den retning, som klart fremstår som mest fordelagtig for dem selv.
Statsmonopolpropagandaministeriums-folkene i Gyngemosen og Rosenørns Allé er vitalt interesserede i at bevare og udbygge det røde Bernhard-Baunsgaard-folketingsflertal.
Frihed på TV- og radioområdet finansieret gennem reklamer ville være mindre ubetryggende.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: “Flygtningetilhængere” skader bevidst det danske samfund: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/06/12/%e2%80%9dflygtningetilh%c3%a6ngere%e2%80%9d-skader-bevidst-det-danske-samfund/
Tilføj kommentar
22. juli 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 39
24. november 1989
17. årgang
Skriv under på krav om folkeafstemning vedr. flygtningeloven
Fremskridtspartiet har i en række af landets dagblade indrykket annoncer med en liste til underskrifter med ønsket om en flygtningelovs-folkeafstemning.
I dette nummer af FREMSKRIDT har vi ligeledes indrykket en liste, langt større end den fra dagbladene, og vi opfordrer derfor vore læsere til at sørge for, at denne liste udfyldes (tag gerne en masse fotokopier) og sendes til sekretariatet på Christiansborg.
Tag en liste med på arbejdspladsen og andre steder, hvor mennesker samles, eller gå en tur på det lokale strøg og få dine medborgere til at skrive under.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
20. juli 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19
November 1975
3. årgang
Venstres skattehistorie -
eller hvorfor Fremskridtspartiet er nødvendigt
Efter et slægtled hård og sej kamp fik Venstre den 15. maj 1903 indført indkomstskatten. Den var velegnet for det statiske, letoverskuelige landsbysamfund med meget bofaste mennesker, som var typisk for Danmark indtil slutningen af det nittende århundrede.
Medvirkende til, at skatten var anvendelig, var, at statsskatteskalaen varierede fra en sats på 1,3 % af indkomster under 2.000 kr. til - som absolut maksimum - at nå op på 2,5 % af indkomster over 100.000 kr.
Siden da har udviklingen været følgende:
1912 - Forhøjelse på grund af øgede forsvarsudgifter.
1914-1918 - Gentagne forhøjelser på grund af krigsforhold, ligesom der blev udskrevet merindkomstskatter.
1922 - Helt ny skala, der havde skatteprocenter fra 0,7 til 21,9.
1924 - Skatteforhøjelser på grund af valutaforanstaltninger.
1931 - Skatteforhøjelse med 25 % på grund af landbrugskrise.
1932 - Skatteforhøjelse på grund af arbejdsløshedskrise.
1933 - 50 % forhøjelse.
1936 - 18 3/4 % tillægsskat og overordentlig indkomstskat på indtægter over 100.000 kr.
1937 - Yderligere skærpelser.
1940-1943 - Skatteforhøjelser på grund af krigen.
1951 - Værneskat og andre tillægsskatter.
1956-1973 - Årlige skatteforhøjelser kulminerede under VKR-regeringen i forbindelse med kildeskattens indførelse.
1973 - Fremskridtspatiet får 485.289 stemmer ved folketingsvalget.
1975 - Indkomstskatten udskrives uændret.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
23. juni 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
29. januar 1976
4. årgang
Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden
Næppe noget andet parti har så stærkt som Socialdemokratiet fremhævet værdien af korrekt forbrugerinformation.
Leve op til disse krav, når det gælder Socialdemokratiets egen informationsvirksomhed, kan man ikke. Topmålet af forbruger-vildledning nås i den netop udsendte pjece ”Kendsgerninger”
I brev, dateret den 7-1 – 76 skriver Mogens Glistrup følgende:
Resolut hårdhændet indgriben fra forbrugermandens side er påkrævet over for vedlagte pjece, betitlet ”Kendsgerninger”, hvormed Socialdemokratiet, Nyropsgade 26, København V i 150.000 eksemplarer misleder landets forbrugere og der hos i flere gange så mage tidsskrifter, aviser etc. Har fået spredt usandheder ud gennem de utallige kanaler, som står åbne for det parti, der i overvejende grad har haft regeringsmagten i de sidste to generationer.
På side to søger pjecen at bilde befolkningen ind ”at Fremskridtspartiet ikke har noget samlet program for samfundets udvikling”, uanset at forfatterne udmærket ved, at intet andet parti end Fremskridtspartiet har været så hæderligt, dels at sætte helt konkrete tal på sit program, dels at udfærdige dette i 127 helt præcise punkter i stedet for at svømme ud i svulmende fraser. Jeg vedlægger eksemplarer af ”Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?” og af ”Det vil Fremskridtspartiet”.
På de næste ni sider anføres nogle regneeksempler, der skal vise, ”Hvad det vil koste for den enkelte, hvis Fremskridtspartiets politik sejrede”. Det hævdes, at eksemplerne ”bygger på partiets eget materiale og på officielle beregninger af forslagenes konsekvenser”. Herefter har Socialdemokratiet konstrueret otte husstande og påstår, at de syv første ville blive dårligere stillet ved gennemførelse af fremskridtspolitikken.
Det forties ganske og aldeles, at fremskridtsprogrammet er sådan opbygget, at det først er nødvendigt med et oprydningsår efter de utallige gældsbyrder, som socialdemokratistyret har påført landet og at de gunstige fremskridtspolitikvirkninger derfor ikke fuldt ud kan udfolde sig i dette første år. Ingen af pjecens beregninger strækker sig imidlertid videre end til dette overgangsår.
En korrekt beregning ville endog selv for dette år føre til, at alle otte familier ville få det bedre end under det nuværende styre.
Før pjecens udsendelse har Socialdemokratiet modtaget den i genpart vedlagte dokumentation herfor. Dette fortier pjecen aldeles. Dens indhold beror 100 pct. På løgnagtige socialdemokratifantasier og det er aldeles vildledende, når reklametryksagen skyder sig ind under at være baseret på ”officielle beregninger”.
Frem for på noget andet forbrugerområde er sanering påkrævet på det, der danner basis for forbrugernes styre af landets anliggender. Den her foreliggende pjece overgår i sin underlødighedsvildledning alt, hvad forbrugerombudsmanden nogensinde har været præsenteret for fra kædeforretninger, entreprenante (overdrevent foretagsom og smart, red.) vagtselskaber eller hvem som helst andre.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også:Storkapitalen og Socialdemokratiet:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/05/01/storkapitalen-og-socialdemokratiet/
Læs også: Skattefri statsstyring:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/20/skattefri-statsstyring/
Tilføj kommentar
23. juni 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr.42
11. december 1987
15. årgang
Det konservative bidrag
Efter sit brud med Det konservative Folkeparti skriver Max Blicher Hansen:
Jeg meldte mig i sin tid ind i Det konservative Folkeparti, fordi jeg have opfattelsen af, at det var “partiet”, der stod for et frit samfund og den personlige frihed.
Men nu, efter at jeg har set tingene indefra, har jeg skuffet måttet opdage, at den konservative politik i dag lever på en løgn og udelukkende er floskler, der bliver fremsat for at bevare et vist image overfor partiets kernevælgere.
I dag er partiet blevet så midtsøgende i sin iver efter at blive det største parti, at det faktisk fører det socialistiske flag frem for det konservative. På denne baggrund kunne partiet lige så godt skifte partinavn til Det konservative Socialistparti.
I dag er der stor frustration over den førte politik, og mange vælgere overvejer at skifte parti af samme grund, herunder jeg selv. Der er faktisk kun et parti tilbage, der fører en åben og ærlig politik, nemlig Fremskridtspartiet.
Både Poul Schlüter og Henning Dyremose står frem og siger, at de vil fremme et frit og uafhængigt samfund med personlig frihed - men det er en stor løgn, de her fremfører. De ønsker ikke et frit samfund. - de ønsker, at arbejdsmarkedets organisationer, DA og LO, skal have del i magtens centrum, og de beskytter disse to organisationer. Det gør de ikke for medlemmernes skyld, men fordi de er afhængige af, hvad disse to organisationer vil. De tør ikke gå imod dem, bl.a. fordi der fra disse organisationer flyder en pengestrøm til visse politiske partier, herunder Det konservative Folkeparti.
Det passer fint for ledelserne i DA og LO, at politikerne er bange for dem. Så kan de fortsat udøve deres diktatoriske magt overfor deres respektive medlemmer.
Nægtet ord på landsråd
På det nylig afholdte landsrådsmøde blev jeg nægtet ytringsfrihed. Ledelsen vidste, at jeg ville komme med nogle kritiske bemærkninger, - specielt ang. partiets behandling af spørgsmålet om tvangsmedlemskab af fagforeningerne samtidig. De vidste, jeg ville fremføre, hvordan Henning Dyremose via løgn havde prøvet at få mig overbevist om en anden stillingtagen, end den jeg havde til fagforeningsspørgsmålet. Men jeg fik ikke lov til at komme til orde. Man var bange for at blive konfronteret med sandheden.
Jeg forstår ikke, at det er nødvendigt med fordækte kort i politik. Hvorfor i al verden kan man ikke stå frem og sige tingene, som de er i stedet for al den udenomssnak? Befolkningen ønsker at kende sandheden.
Da jeg ikke vil deltage i dette dobbeltspil og den falskhed, som Det konservative Folkeparti på ovennævnte områder lægger for dagen, må jeg nødvendigvis tage konsekvensen og melde mig ud af partiet og trække mig som partiets folketingskandidat.
Lovforslag vedr. foreningsforhold
Nedenstående udkast til lovforslaget er udarbejdet af Max Blicher Hansen og sendt til arbejdsminister Henning Dyremose.
Vedr. lov nr. 285 af 9. juni 2982 ang. foreningsforhold.
Den nuværende lovs § 2. Stk. 2 og 3 udgår samt hele § 3 og 4. Hele loven ser herefter således ud.
§ 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller af en bestemt forening.
§ 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Stk. 2. Hvis en arbejdsgiver afskediger efter § 1 eller § 2 er han pligtig til at genansætte den afskedigede på samme betingelser som tidligere, straks efter påkrav fra den afskedigede herom.
Stk. 3. Skulle en genansættelse medføre kaotiske tilstande på den pågældende arbejdsplads, kan arbejdsgiveren subsidiært vælge at fastholde afskedigelsen, men må da udbetale den afskedigede erstatning svarende til livslang løn.
§ 3. Hvis en fagorganisation stiller som betingelse for arbejdsgiver eller en af de ansatte, at den ansatte skal være medlem af en fagforening, og den ansatte vægrer sig herved, og det derfor resulterer i en afskedigelse af den ansatte, så er det den pågældende fagorganisation der bliver erstatningspligtig over for den afskedigede og skal udbetale erstatning efter reglen i § 1 stk. 2.
§ 4. Hvis en ansat ved privat som offentlig arbejdsgiver bliver friholdt fra sit hidtidige arbejde, fordi den ansatte ikke vil være medlem af en fagorganisation eller en bestemt forening, og uanset den friholdte ansatte modtager fuld løn, er det arbejdsgiverens pligt stadig efter denne lovs vedtagelse at genindsætte den friholdte ansatte i sit hidtidige arbejde.
Stk. 2. Vil arbejdsgiveren ikke genindsætte efter stk. 1., skal han straks afskedige den friholdte ansatte og udbetale den erstatning efter reglen i § 1 stk. 3.
Selv om arbejdsministeren gentagne gange har bebudet, at ville fremsætte lovforslag af samme sigte som det af Max Blicher Hansen udarbejdede forslag er der stadig intet sket.
Ministeren har heller ikke besvaret en henvendelse fra Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger med spørgsmål om, hvornår der vil blive taget de nødvendige initiativer.
Max Blicher Hansen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
1 kommentar
19. juni 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4
3. marts 1980
8. årgang
Flovmændene
Kendsgerningerne omkring patienten Danmarks sygdom er nu blevet så påtrængende, at også de partier, der har forvoldt ulykkerne, er begyndt at tale om offentlige besparelser og udgiftsreformer.
Blåøjede medborgere er i den anledning kommet til det resultat, at så kan de ligeså godt stemme på Schlüter (C), Lise Østergaard (A), Bertel Haarder (V) og hvad de nu hedder alle dem, som gennem Augustforlig, finanslovsunderskud og fædrelandsgældsættelse har hidført katastrofen
Dette er uholdbart.
For det første: Når der skal føres Fremskridtspolitik er Fremskridtspartiet selvsagt bedst til at gøre det.
For det andet: Stol ikke et sekund på, at disse sidste dages hellige har mod, rygrad og indsigt til at holde ud med det kæmpearbejde, som er nødvendigt for at hale Danmark op af den afgrund, hvori de har nedkastet os ved deres ødslepolitik. såsnart man tilsyneladende er kommet et bette nøk i den rigtige retning, vil Schlüter m.fl. givetvis falde tilbage i deres VKR-uansvarlighed.
Når De i denne tid kan høre for eksempel Brixtofte (V) og Haarder brede sig i TV, er der intet nyt i det i forhold til, hvad Fremskridtspartiet påpegede i folketinget i oktober 1978 og marts 1974, men blev helt nedkulet af Venstre. Og tilsvarende er alt det gode i de andre partiers initiativer i virkeligheden tyvstjålet fra, hvad man i Folketingstidende kan læse om Fremskridtsinitiativer, som aldrig har været omtalt i medierne.
Fremskridsfolk har heller ikke været dygtige nok til at viderebringe dem. Bl.a. fordi de i alt for ringe omfang holder og læser vore egne blade: FREMSKRIDT og Sidste Nyt.
Mogens Glistrup
Tilføj kommentar
19. juni 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
23. januar 1987
15. årgang
Sporene er skræmmende
Når 1980`ernes fædrelandshistorie skal skrives, bliver en kendingsmelodi: Årtiet, hvor Danmark gik i stykker på midten. Tidligere dominerede ensartede holdninger det lille puslingeland. Afstandene er små. Geografisk såvel som mellem de forskellige familiers levevilkår
Opsplitningen af fordums harmoni skyldes først og fremmest, at 1968-studenterne er vokset op til bestemmende manddomsalder, men har fastholdt blomsterbørnsforkastelsen af, at de økonomiske naturlove kommer dem ved.
Overalt er sangen den samme: Dette og hint må virkelig betales af staten. Med den konservative Poul Møller som ideologisk inspirator indpiskes, at økonomiske sammenhænge er noget kedeligt underordnet noget, som man virkelig ikke skal beskæftige sig med.
I stedet gælder det over statsbudgettet uden grænser for vækst at smide penge ud på de sektorer, hvor 1968-gøgeungerne færdes: Universiteterne, ministerierne, daginstitutionerne, ulandshjælpen, forureningsbekæmpelsen o.l.
Metoden består i vidt omfang i at skubbe klientgrupper foran sig. Et - blandt mange eksempler - er muhammeddanertilstrømningen. Med flygtningekoncernchef Hans Gammeltoft-Hansen som murbrækker allierede man sig med Erik Ninn-Hansen (C), som så i 1983 skaber lovgrundlaget for at prisgive Danmarks grænser for tilstrømningen udefra. Den virkelige drivkraft er, at hver portion på 10.000 bekvemmelighedsflygtninge fordelt over mangfoldige eksotiske folkeslag kræver langt flere sagsbehandlere end 10.000 fynboer. De fremmede i landet skal passes på alle ledder og kanter: Lejrpersonale, køkkentjeneste, kultursociologer, rengøring, tolke, sproglærere (både i dansk og hjemmesprog, boligservice, socialrådgivere, psykologer, støttepædagoger o.s.v., o.s.v. Jo større kolonner des flere faciliteter og alle de livsvarende frynsegoder (rejser, kursusdeltagelse o.s.v.), som den nye herskende klasse benytter i stedet for sort arbejde for at få en luksustilværelse uden om vor tids grusomme skatteplyndringslove.
Det offentliges forkælelse og forsørgelse af BZ’ere, Christianitter, rockere og andre voldsbøller udgør nogle af de mange tilsvarende eksempler.
Når Danmarks Radio skummer over i vrede mod sociale nedskæringer, gælder forargelsen aldrig de hårdtslidende landmænds faldende svineafregningspriser.
Diskret og fintfølende forbigås Svend Aukens (A) uretmæssige milliardfodringer af A-kasser til fordel for den fagbevægelse, som Socialdemokratiet lever af. Helt anderledes aggresivitetshetzes mod landbruget, uanset at det hverken kan gøre fra eller til med hensyn til havforureningen, der først og fremmest skyldes Czekoslovakiet, Polen og Østtyskland. Men det er jo socialistvennerne. Så det forties.
Omend vægtede man ved Tjernobylulykken. Den spillede ingen reel rolle for Danmark. Strålingen oversteg intetsteds, hvad enhver sygehusrøntgenfotografering indebærer. Bornholmsk granit giver større baggrundsstråling, end hvad der kom fra Ukraine. Men hvornår har statsmonopolet Danmarks Radios røde lejesvende bragt katastrofereportager om udenrigshandelstallene i stil med flimmerkassens manipulerende propaganda-spærreild om død og dommedag, der forurenede det meste af den danske skærsommer 1986?
For enhver, der gider interesserer sig for Danmarks tarv, står imidlertidig klart, at de betydende farer for vore børn og børnebørn ligger i valutagæld, skatteverdensrekord og alle de andre miserabiliteter, som bankerot truer landets fremtid, fordi vore herskere lader hånt om samfundsøkonomiens mustkrav. Dræberbakterien er oplagt, at den offentlige sektor er svulmet alt for kraftigt som summen af 1968-aktivisternes krav.
Det kan derfor forekomme mærkeligt, at 175 af Folketingets 179 medlemmer år efter år støtter den uomtvistelige, skinbarlige fædrelandsødelæggelse.
Forklaringen er, at whiskybæltshæren råder over en atombombe, som er alle andre våben overlegen.
De besidder medierne. Først og fremmest det mest afgørende: Statsmonopolet Danmarks Radio, hvis fjernsyn og øvrige afdelinger er overbefolket med og totaldomineret af snæversynede, ukyndige, fordomsfyldte ensidigheds-missionærer. De skjuler ikke, hvem der efter deres opfattelse må autoriseres som gode helte og hvem der er dumme og afskyelige skurke.
Og vælgerne må jo nødvendigvis stemme efter, hvordan de tror, at forholdene ligger. Over for forførende nedtromling af deres selvstændige tankekraft er det ligegyldigt, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.
Fra årle morgen til sen nat vil de, som åbner for Danmarks Radio, blive indoktrineret flade med propaganda, som bestandig går ud på at bilde lyttere/seere ind, at det og det område skal det offentlige tage sig af. Udtrykkene “positivt”, “godt nyt” og tilsvarende bemærkninger bruges bestandigt om tiltag, der afføder flere skatteyderudgifter.
At spørge om, hvor pengene skal komme fra eller belyse spørgsmål om det enkelte menneskes frihed i forhold til embedsmandsknusemaskinen, ligger det alsidigheds-fornægtende medium fjernt. Hvad der ud fra TV-programsekretærens indskrænkede horisont forekommer aparte, skal kanøfles. Drengen i Kejserens Ny Klæder havde ikke fået sit budskab frem, hvis han havde levet i Lasse Jensen-alderen(programchef på DR).
I stedet for at befatte sig med almindelige menneskers problemer bortødes det ene hundredtal af sendetimer efter det andet på AIDS’ere, ANC’ere, NOAH-folk og lignende egocentrede afvigersærgrupper. I 1986 blev det ikke blot 1. maj men for eksempel også de populære decembermorgenjuleudsendelser, som kom i de ondes lommer både på, før og efter fandens fødselsdag. I alt væsentligt godtages kun tyranklassens vaner og synspunkter, som noget, der kan viderebringes. Med alskens krumsprings-undskyldninger og bortforklaringer ekskluderes personer og synspunkter, der vil varetage danskernes tarv alle 365 døgn som ikke-eksisterende. Til trods for, at al fremadrettet, sprudlende, socialkonstruktiv nytænkning på så at sige alle områder i de sidste 16 år er kommet fra netop den side, som dagsordens-besætterne i TV m.v. med så stor uføje har sortstemplet som ultra-højre.
Forbrugerrådsjammerkommodens nedsabling af det sunde og gode produktionsliv gør danskerne vrede og nedtrykte, hvor USA’erne går løs på livet med glæde og optimisme bibragt dem af oplysningerne i fjernsynsreklamernes positive oplysninger, om hvilke gode nye varer, der nu er fremstillet til favorable priser og kreditvilkår. Det er forbrugeroplysning, så det basker. Modsat hvad danskerne belemres med.
Med genudsendelse hver lørdag underviser Hanne Reintoft hver onsdag i, hvordan man via sociallovene trækker penge ud af det offentlige system. I stedet for denne programflade, som har kørt i årtier, var der samfundsmæssigt meget mere brug for at belære om, hvordan folk via skattetænkning kan beholde pengene i egne lommer. Og de tusindvis af udsendelser, som går ud på hvordan stat og kommune kan bruge flere penge, burde omlægges til pres for at ophæve urimeligheder i skattelovgivningen.
Trods al omvæltning af befolkningens hverdag lever mange endnu tilbage fra de gamle dyders tid. Flittige, samvittighedsfulde, pligtopfyldende og sparsommelige. Men det er fortidslevninger, som under det ydre pres har stor risiko for at uddø som andre truede raritetsdyrearter rundt om på kloden. Det omgivende klima kan blive så barsk, at nok så megen nøjsomhed og arbejdsomhed ikke forslår til at slide føden i hus.
Efterhånden som de skabende, producerende og kreative trænges væk af flommen af statskassesnyltere, punkterer disse de kuvøser, som de selv ligger og fjerer sig i. For på lang sigt beror Danmarks velstand, velfærd og frihedsbasis på, at netop de produktive og nyttige bliver forkælet. Vi kan ikke leve af at sagsbehandle hinanden.
Men det kortsigtede, som ikke rækker ud over egen næsetips øjebliks forherligelse, råder hos landets nye herremænd og ditto damer, som i indeværende årti gør deres kæmpefremstød til at sætte sig på den altdominerende magt med deres bagudrettede ideologi, der ene og alene baseres på, at alle universets problemer partout skal løses ud fra deres beskuelser af egne navler.
Menneskeheden havde fortsat kravlet rundt på samme niveau som for en halv milliard år siden, hvis folk som 1980`ernes danske journalister havde bestemt, da der fremkom forslag om at gå på to ben og at bruge ilden, hjulet, elektriciteten, bilen og hvad der nu ellers i den mellemliggende tid har været af fremskridt.
Måtte 1990`ernes reaktion blive en genopdagelse af hele den brogede verden med ytringsadgang, ikke blot for Loke, men også for de Thorskikkelser, som vil lade forskellighederne blomstre i frihed for statskontrol og statsstyring.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
18. juni 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
