Må citeres med fuld kildeangivelse
Fremskridt nr. 14 / 21. april 1989 / 17. årgang
Stakkels Danmark
Danmark er ikke mere et forbillede - vi er blevet et land i forfald, skriver skribenten, som håber, Fremskridtspartiet vil få en kæmpe fremgang
Hvad er der dog sket med Danmark? Vort land har altid tidligere været et forbillede for andre lande, men det kan man bestemt ikke sige mere. Det er desværre blevet et land i forfald. Det startede faktisk i de såkaldte glade tressere, Hvor Anker Jørgensen (A) i en tale sagde, at landet slet ikke havde råd til al den velfærd, da så befolkningen virkelig sparede op og der på den måde kom rigtig mange penge i bankerne som erhvervslivet skulle nyde godt af, så blev han åbenbart grebet af panik, for så blev der ikke købt nok i butikkerne. Så sagde han, at nu skulle pengene sandelig bruges, men altså ikke af virksomhederne, men derimod til biler, både og sommerhuse for ellers var man ikke “in”. Da Danmark som bekendt aldrig har haft penge nok alligevel, nå, hvad så, så lånte man da blot i udlandet, og det er altså det, der sviger til landet i dag. For så skete der nemlig det mærkelige, at da Danmark næsten var ved afgrundens rand, så skulle Anker Jørgensen sandelig ikke have mere med regeringsmagten at gøre, det var blot at luske sig ud af rodet.
Atter nedtur
Så kom Poul Schlüter (C) til, så troede mange af os, at nu ville alt blive bedre. Det blev det også i to år, men så vendte bøtten igen. I stedet for at beholde den stramme linje, begyndte han at rette sig efter oppositionen, som kun var ude på at slagte regeringen, for det passede aldeles ikke de venstre-drejede, at landet skulle komme på fode, for så kunne de ikke fortsætte med deres misundelse og nedrakning af regeringen og erhvervslivet. Derfor begyndte så alle fodnoterne med Socialdemokratiet i spidsen om ødelæggelsen af vores forsvar, så i dag ligger landet åbent for en fjende.
Flere lån
Jo mere, regeringen gav efter for oppositionen, jo flere lån skulle der optages i udlandet, jo større er gælden blevet, så i dag kan vi dårligt betale renterne. Derfor skal der spares på alle mulige områder, dog ikke på flygtningehjælpen, for de skal bestemt have det meget bedre end danskerne selv, for bare de hvisker ASYL, så bliver de nemlig modtaget med åbne arme, så skidt med, at vore patienter ikke kan få hjælp til noget som helst, Nu skal de også selv betale for medicinen, de bliver sendt hjem før de er raske - og de unge kan ikke få den uddannelse, de skal have. Man skulle faktisk tro, at regeringen (V, C og B, red) og folketingsmedlemmerne aldrig læste i en avis, for det er som at slå i en dyne, når man læser de mange indlæg hver dag i aviserne om flygtningene. Hvorfor bliver de ikke sendt hjem til de respektive lande hvor de hører til, der er bl.a. ikke krig mellem Iran og Irak og flere andre lande, men de skal måske blive her til de når pensionsalderen, så siger jeg stakkels danske pensionister, så bliver der da intet til dem, idet hele politikken om flygtningene er, at de skal komme i første række.
Nu kan man se, hvordan Ninn-Hansen (C) skal forfølges, kun fordi han gjorde det rigtige.
Landsforræderi
Jeg tror nok at hele den danske befolkning er meget interesseret i at vide hvad det er for kredse, der står bag flygtningepolitikken, for den er i virkeligheden GRUNDLOVSSTRIDIG, idet at dersom dette bliver ved, så er der flere fremmede i år 2000 end der er danskere. Det må kaldes LANDSFORRÆDERISK.
Fængslet eller skudt ned
Prøv engang, alle i kloge hoveder, at tænke den tanke, at i kom til f.eks. Iran og forlangte asyl, ville have lejlighed med møbler, penge til at leve for, foruden at der selvfølgelig skulle bygges kirker, så ville i omgående enten blive sendt hjem med det første fly, fængslet eller skudt.
Alle venstre-partierne som navnlig elsker flygtningene, skulle virkelig prøve at tage derover, så skulle de nok få syn for sagen. Hvorfor kritiserer i aldrig, for mig bekendt tager de ingen flygtninge nogen steder fra.
Læs Berlingeren
I skulle tage at læse i Berlingske Tidende pr 15/1-1989: “En historie fra det virkelige liv”, samt pr. 28/3-1989: “Magten misbruges”, dem kunne i måske lære af. Bliver der ikke lavet om på alt dette går Danmark sin egen undergang i møde. Det eneste håb for Danmark er, at komme med i Det indre Marked, så måske at vi til den tid har nogle fremsynede ministre som kan se fremefter og ikke som nu sender alle dygtige forretningsfolk til udlandet, fordi alt ødelægges herhjemme p.g.a. skatter og afgifter samt den berømte danske misundelse.
Jeg, og mange andre, ønsker, at Fremskridtspartiet vil gøre en kæmpeindsats for at få virkelige mange mandater ved næste valg, som forhåbentlig kommer til efteråret, for ellers ender det med, at Danmark bliver et Uland.
E. Hansen
P.S.: Jeg håber meget, at dette brev, selv om det er ret langt, alligevel kan komme i Fremskridt, for det er nok ikke kun Fremskridtsfolk der læser den lille avis.
Svar: - Det er os en fornøjelse, at bringe brevet, Redaktionen.
Besøg også: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Dit dejlige Danmark…:
Tilføj kommentar
29. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11-12 / December 1994 / 22. årgang
Flygtningekonventionen bør straks opsiges
Flygtningelobbyen hævder, at “Danmark må leve op til dets internationale forpligtelser” - altså især Flygtningekonventionen af 1951. Udlændingeordførerne fra de øvrige partier efteraber kritikløst denne “alle-ved-jo-sandhed”, når de med (skin)hellig stemmeføring nedrakker og afviser Fremskridtspartiets forslag til stramninger i udlændingepolitikken. Intet land er imidlertid folkeretligt forpligtet af aftaler, som er ødelæggende for det. FN-konventionens faktiske betydning er dybt misforstået, idet den blot giver Danmark en ret til at fordele asyl trods hjemlandets eventuelle modstand. Men nok så vigtigt er, at konventionen formentlig ligefrem er ugyldig, fordi den i Danmark tilsyneladende er vedtaget på falsk grundlag og uden Folkestyrets medvirken. Lad mig kort gennemgå baggrunden for- og betydningen af konventionen i Danmark.
I 1950 vedtog FNs generalforsamling at oprette “United Nations High Commissioner for Refugees”, FNs Højkommissær for Flygtningeanliggender (UNHCR). Gennemførelsen af en ny flygtningekonvention til afløsning af en ny flygtningekonvention af 28. oktober 1933, der kun var blevet godkendt af otte lande, skulle blive det nye Højkommissariats første afgørende opgave. Der skulle skaffes enighed om ansvaret for de resterende europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig.
Flygtningekonventionen af 1951 blev underskrevet den 28. juli 1951 af 12 lande, herunder Danmark, som afslutning på en FN-konference, afholdt i Geneve i dagene 02-25. juli 1951. Konventionen skulle senere ratificeres (endeligt, lovligt godkendes) af medlemslandene. Dette var i Danmark kongens (regeringens) ret, evt. efter forelæggelse for Rigsdagen, ifølge dagældende Grundlovs par, 18. I dag er det efter grundlovsrevisionen af 1953 tilsvarende Dronningen (regeringen), Folketinget og Grundlovens par, 19.
Danmark kom først med at ratificere. Det skete den 4. december 1952. Da Australien havde ratificeret som den sjette stat 22. januar 1954, kunne traktaten træde i kraft den 22. april 1954. Det blev tronfølgeren, arveprins Knud, der i Kongens fravær underskrev konventionen, medens H. C. Hansen (A) underskrev som udenrigsminister.
Konventionen blev ratificeret med forskellige forbehold af de deltagende stater. Hver artikel er i virkeligheden en traktat for sig, og når en stat har taget forbehold over for en artikel, gælder den ikke i relation til den pågældende stat. Danmark tog forbehold over for Artikel 14 (kunstnerret og industriel ejendomsret), Artikel 17 (lønnet beskæftigelse) og delvis over for Artikel 24 (arbejderlovgivning og social tryghed). Dansk lovgivning, der bl.a. sikrede danske statsborgere folkepension, invalidepension og enkepension kunne ikke uden videre udstrækkes til flygtninge, men skulle laves om først. Det samme gjaldt Ophavsretsloven. Retten til at tage lønnet arbejde i Danmark, var en ret, der ved gensidig traktat med de nordiske lande var forbeholdt statsborgere herfra. Dersom Danmark ikke havde taget disse forbehold havde følgen været, at flygtningekonventionen efter Grundloven (daværende par, 18) uden mindste tvivl skulle have været forelagt Rigsdagen til godkendelse. Med disse forbehold besluttede man, efter at have indhentet udtalelser i de berørte ministerier, at det ikke var nødvendigt at forelægge konventionen for Rigsdagen.
En interessant følge heraf er, at det i dag ikke ville have været nødvendigt at spørge Folketinget, før Danmark, det vil sige Dronning Margrethe (regeringen) alene, kunne opsige samme Flygtningekonvention med virkning et år senere. Dette står nu i Grundlovens par, 19, stk. 1. Selve konventionen indeholder en paragraf om almindelig opsigelse (altså uanset spørgsmålet om direkte ugyldighed).
En fortrolig rapport fra den danske delegation til konferencen i Geneve viser, at Danmark skulle have taget mange flere forbehold, end det endelige resultat blev. Når forbeholdene ikke blev taget havde lovændringer været nødvendige, og dette havde krævet Rigsdagens medvirken. Rigsdagen blev tilsyneladende snydt. Det samme blev arveprins Knud og dermed Kongen. Disse forhold må betyde, at konventionen er indgået under falske forudsætninger, eventuelt svig. Den er i så fald ugyldig.
Danmarks forbehold blev senere tilbagekaldt lige så stille og ubemærket som konventionen i sin tid var blevet godkendt. Helt uden folkestyrets medvirken. Den oprindelige konvention gjaldt kun flygtninge fra før 1951. Nu sørgede en tillægsprotokol lige så stille for, at konventionen pludselig blev udvidet til at gælde alle flygtninge. Og nu havde flygtninge pludselig sociale rettigheder som danskerne. Disse ting skete i 1968 med Poul Hartling (V, senere Flygtningehøjkommissær) som nøgleperson. En uskyldigt udseende cirkulæreskrivelse af 21. juni 1968 fra Socialministeriet sikrede flygtninge folke-, invalide- og enkepension. Det var baseret på konventionens artikel 24, som var blevet lusket igennem. Det har sin egen historie (se “Danskeren 2/94″ = kan ses ved at besøge flg. Internetadresse: www.dendanskeforening.dk
Senere fulgte flere rettigheder. Flygtninge fik stemmeret og kunne vælges ved kommunal- og amtsvalg, når de blot havde boet i landet i 3 år. Dette byggede på konventionens artikel 7, som Danmark ikke havde ønsket. De flygtningevenlige partier sikrede sig ad denne vej mange indvandrerstemmer.
Fundamentet for Udlændingeloven står herefter i et ganske andet lys. Vigtigere er dog, at flygtningesituationen er ændret drastisk i forhold til 1951, idet flygtningestrømmen er vokset kolossalt, og idet Danmarks rolle som “foregangsland” har sikret sig, at vi nu drukner i flygtninge.
Danmark burde nu ganske enkelt opsige konventionen straks, som der jo er let adgang til. Det er en enkel, oplagt og berettiget varetagelse af Danmarks interesser, der er tale om. Dette er vore lederes pligt: Dronning, ministre og politikere.
Hele flygtningeproblemet - og Udlændingeloven - bør derefter nyvurderes, idet der, som noget nyt også skal tages hensyn til danskerne. De har dog førsteret til Danmark. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Vort tusinde år gamle fædreland er ved at smuldre. De, der på grund af deres magtposition har muligheden for at standse nedbrydningen af landet, men intet gør, begår forræderi.
Det er værre end landsforræderi. Det er et folkeforræderi - et forræderi frem for alt mod kommende generationer af danskere.
Knud Eriksen, cand. jur.
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: De skjulte tal:
Læs også: Fremskridtspartiet´s udlændingepolitik:
Tilføj kommentar
26. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / 15. februar 1985 / 13. årgang
Vær ikke blåøjet overfor musliminvasionen der hærger Dannevang
Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændig som dommen i 1633 over Gallilei. Erfaringerne med fremmedarbejderne burde opfordre til forsigtighed med de såkaldte flygtninge - fortroppen for Koranen og dens bud om hellig krig, advarer Mogens Glistrup i denne artikel
Asylansøgninger fra dem, der kalder sig flygtninge, rejser juridisk to problemer.
A.
Hvordan defineres en flygtning? En person, som erklærer ikke at kunne leve under et vist politisk system, og som måske endda har smuglet sig ud af sit fædreland, kommer i kraft af selve asylsagen i et sådant modsætningsforhold til hjemlandets regime, at det kan være forbundet med fysisk og psykisk risiko at sende vedkommende hjem dertil, hvor han er statsborger.
B.
Når man har defineret, hvad en flygtning er, bliver asylansøgerens opgave blot at indrette sine oplysninger efter det begreb, som flygtningenævnet arbejder efter. Ingen kan jo bevismæssigt efterprøve, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, hvad ansøgeren fortæller. Man kan ikke få loyal bistand fra hjemlandets myndigheder, og det er ganske naturligt, at ansøgeren ikke har kunnet medbringe dokumentation for sine påstande. Ingen kan modbevise mandens påstand om, at han ikke tør vende hjem eller med nogen rimelig sikkerhed spå om, hvordan hjemlandet vil behandle ham. Åbent eller i det skjulte. Straks ved tilbagekomsten eller efter nogen tid.
Ad A og B:
Disse to betragtningssæt bider sig selv i halen, så selve det, at man er asylansøger, er selvbærende til, at man også er asylberettiget.
Sætter man sig virkelig ind i problemstillingen, indser man let det aldeles tåbelige og naive i de andre folketingspartiers gelasne opvartning af de asiater, som nu oversvømmer Danmark. Hvis ikke vælgerne styrker Fremskridtspartiet, kan det meget let være fortroppen for Koranens forlangende om, at muhamedanerne gennem hellig krig skal undertvinge de vantro. Selv om Riemann af domstolene blev straffet herfor, er det jo bl.a. en statistisk kendsgerning, at Asienfolkeslagene formerer sig langt stærkere end danskerne.
Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændigt som dommen af 22. juni 1633 over Gallilei for at påstå, at jorden er rund og ikke pandekageflad.
Deres Mekka
Det er nærmest blasfemisk at sammenligne Islams rejsebureau-aktivitet nu om dage med danskerflugterne i 1940`erne.
Hverken danske jøder eller modstandsfolk flygtede rundt om den halve jordklode. De måtte tage det første, det bedste land på den anden side af Øresund. Hvor Iranere og Ceylonesere ikke nøjes med lige at sætte over de smalle bugter, som skiller dem fra lande, der kunne være deres Mekka, hvis de blot ville flygte. Sverige tog imod folk fra samme kulturkreds i årene op til 1945. Mennesker, som kun ville være hinsidan rent midlertidigt og først og sidst var engagerede i deres hjemlands kamp for at blive af med den nazistiske besættelsesmagt.
Nutidens muslim-invasion af Danmark er folk, som uden komplekser sætter sig fast ved det danske spisebord for at blive her i generationer ud i fremtiden, og som kalder sig indvandrere. Erfaringen med fremmedarbejdere skulle opfordre os til forsigtighed med nu at være lige så blåøjede overfor de såkaldte flygtninge, der nu hærger Dannevang.
Magter det ikke
Det er enormt overfladiske personer, der oversvømmer medierne med deres påstande om, at det rige Danmark skal hjælpe folk i nød. Dels er Danmark ikke rigt, men lader som om det ved gældsætnings-narkomani. Dels magter lilleput-Danmark nu engang ikke at afbøde blot en milliontedel af de ulykker og uretfærdigheder, som indtræffer jorden rundt. Vi gør både omverdenen og os selv den største tjeneste ved at koncentrere os om at bringe orden i vort eget hus og ikke føle os selv som så kolossalt overgode, at vi kan hjælpe alle de andre.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
15. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 28
23. august 1985
13. årgang
Dansk velfærdspolitik anno 1985:
35.000 kr. til vore egne pensionister
120.000 kr. til muslimske “flygtninge”
Mens danske pensionister, der gennem et langt liv har slidt og slæbt og tjent deres land, bliver spist af med en ussel årlig folkepension på 35.580 kroner, 32.688 kroner til gifte (grundbeløb), er de samme pensionister via deres skat med til at finansiere, at Dansk Flygtningehjælp kan anvende 120.000 kr. over en 18 måneders integrationsperiode på hvert enkelt individ, barn som voksen, i den muslimske hærskare, der i disse år invaderer Danmark.
Dansk Flygtningehjælp ynder at kalde sig en privat hjælpeorganisation. Men sandheden er, at det er skatteyderne der betaler gildet. 350 millioner kr. er det foreløbigt blevet til i år, men Thor A. Bak og hans folk har administreret således, at pengene allerede er opbrugt med udgangen af denne måned. Så må statskassen atter punge ud. Over 500.000 millioner kr. regnes der med, at den “private” organisation suger til sig i år. Det er fem gange så meget som i 1984. Og det bliver fortsat dyrere. Over 500 ansatte fordelt i 35 “filialer” spredt ud over hele landet, og hr. Baks stab vokser med omkring 25 nye medarbejdere om ugen.
Tilbud til alle
Alle udlændinge, der opnår asylstatus i Danmark, får tilbudt danskundervisning, og der kan blive tale om højskoleophold og egentlig uddannelse med videre.
Flygtningehjælpen udbetaler hver flygtning en månedlig kontant hjælp på 2.256 kr. til enlige og 4.147 til par.
Indkvarteringen foregår ofte på hoteller og lignende. Det betyder, at udgiften løbe op til det tredobbelte af den normale pris for den slags indkvarteringer, viser Flygtningehjælpens egne beregninger.
Der eksisterer hverken noget lovgrundlag eller nogen form for skriftlig aftale mellem staten og Dansk Flygtningehjælp om, at det er Flygtningehjælpen, der skal stå for den slags opgaver. Men det gør den. Og skatteyderne betaler.
Sideløbende med Dansk Flygtningehjælps udpumpning af skatteydermillioner, anvender Dansk Røde Kors et lignende beløb til flygtningehalløjet. Som FREMSKRIDT kunne afsløre allerede ved juletid forventes det, at de danske statsborgeres pris for politikernes åbne grænser i nær fremtid vil runde 1.000 millioner kr. i årlige udgifter, og måske 2.000 millioner kr. i 1986.
For meget for Palme
Når der i dag nærmest er kø ved de danske grænser skyldes det, at selv for Palmes Sverige er den muslimske invasion blevet for meget.
Om det beretter Jyllands-Posten blandt andet: “En meget restriktiv svensk flygtningepolitik er årsag til, at flygtninge strømmer til Danmark, selv om de oprindeligt havde Sverige som mål. Danske myndigheder modtager udlændingene, uanset om deres papirer er i orden, og det ved svenskerne, så det er nemt for dem at eksportere problemerne hertil.
Kriminalassistent Henning Falden, den centrale politiafdeling, som foretager den første afhøring af flygtningene, siger, at ingen bliver afvist, når de ankommer til Danmark, hvis de søger om at få politisk asyl. Svenskerne er mere konsekvente. De afviser en del, der kommer med færgen fra Sassnitz i DDR til Trelleborg. Flygtningene afhøres ligesom her, men medbringer de falske papirer, er resultatet ofte, at de udvises. Jeg kan ikke forestille mig, at de pågældende frivilligt tager tilbage til DDR. De meddeler snarere, at de vil søge asyl i Danmark, hvorefter de sejler til Helsingør eller København”.
Intet til hinder for
I et svar i Folketinget har statsminister Poul Schlüter måtte erkende:” Der er hverken i grundloven eller i lovgivningen i øvrigt fastsat bestemmelser, der er til hinder for, at et politisk parti har et programpunkt med det indhold, at flygtninge og fremmedarbejdere bør udvises. Der er således intet til hinder for, at et politisk parti arbejder på, at den danske lovgivning indrettes i overensstemmelse hermed, og at Danmark frigør sig for sine internationale forpligtelser i denne henseende”.
Og Pia Kjærsgaard har spurgt socialministeren: “Med hvilken begrundelse bevilger man 100 kr. om måneden til buskort til flygtninge, når pensionister kun kan bevilges HT-kort til en tredjedel af prisen med tilsvarende forringede kørselsmuligheder”?
“Pensionister kan købe HT-pensionistkort til 3 zoner for en pris af 115 kr. hver 3. Måned. Dette kort giver pensionisten begrænset tidsmulighed for at køre med HT, men den ringe folkepension giver ikke store muligheder for at betale et “normalt” månedskort.
Flygtninge har derimod mulighed for gratis at få et buskort til en værdi af 100 kr. om måneden og er samtidig fri for begrænsningen i muligheden for at køre med HT. Denne forskel bedes begrundet, da det for spørgeren er svært at finde logikken i denne forskelsbehandling. Ikke mindst når det tages i betragtning, at en flygtning koster staten ca. 120.000 kr. om året. En dansk folkepensionist modtager som bekendt langt under det halve”.
Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Dansk velfærdspolitik anno 1985.
T. Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Forskel på fisk i Danmark?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/
Tilføj kommentar
22. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 5
1. februar 1985
13. årgang
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær erkender:
Mange flygtninge opfylder ikke loven for at opnå asyl
Generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp, Arne Piel Christensen, indrømmer nu, at en del af de udlændinge, der kommer til Danmark og søger asyl ikke opfylder dansk lovgivnings betingelser for at opnå asyl.
Generalsekretær Arne Piel Christensen erkender også, at der er forskel på udlændinges ret til at rejse ind i Danmark og på at få politisk asyl i landet. Den kendsgerning er der mange af udlændingene, der ikke har forstået.
Støtte til Z-krav
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær støtter Fremskridtspartiets krav om, at udlændingeloven ændres, så politiet allerede ved grænsen får mulighed for at afvise de såkaldte luksusflygtninge. Til Jyllands-Postens Erik Thomle siger Arne Piel Christensen således: ” Så snart flygtninge ankommer til Danmark, skal de sorteres, så danske myndigheder har mulighed for at afgøre, om nogle af dem straks skal udvises. Det vil lægge en dæmper på flygtningestrømmen og det vil give de udviste større mulighed for, at klare sig i andre lande”.
Kostbar “flugt”
Endelig erkender flygtningehjælpens generalsekretær, at der i mange tilfælde er tale om luksusflygtninge, der har ofret mange penge på at komme til slaraffenland. Blandt andet for at få en højere uddannelse. Om det siger Arne Piel Christensen: “Adskillige asylsøgende er blevet skuffet over de forhold, de mødte i Danmark. Mange har betalt langt over 100.000 kr. for en flugt, fordi de troede på, at de kunne få en uddannelse og et hjem. De får en dansk virkelighed som de socialt dårligst stillede danskere. I begyndelsen får de et beløb, der svarer til den forbigående bistandshjælp. Senere overgår de til varig hjælp, hvis de ikke kan komme i gang med en dansk uddannelse. Kun få får den højere uddannelse, de forlod Iran for at få. Når det går op for dem, kan det være vanskeligt at vende hjem. De frygter, at præstestyrets agenter i de danske flygtningecentre kan have sendt deres navne tilbage til Iran”.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/
3 kommentarer
11. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 26
15. august 1986
14. årgang
“Mig er politisk flygtning”
Hvert år er der ca. 300, som banker på Danmarks dør, fordi det land, som de kommer fra, udsætter dem for alvorlig fare for liv og førlighed, alene fordi de er uenige med magthaverne.
Heldigvis har den danske stat hidtil været i stand til at hjælpe disse mennesker i nød.
I denne tid ankommer hver uge ca. 300 fra Østtyskland og påstår, at de skal ind i samme bås. Uanset at de ikke var udsat for nogen som helst forfølgelse i Østtyskland. Tværtimod er de den østtyske stats forretningsforbindelse. Østtyske agenter sværmer i Mellemøsten, og formedelst en standardpris på $30.000 lover de alle, der betaler denne pris til den slunkne østtyske valutakasse transport til et land, der vil give dem langt bedre materielle levevilkår, end de kan opnå i deres egne lande. Med i den pakke, de køber for de 300.000 kr. i klingende mønt, er, at når de kommer til bestemmelsesstedet, skal de bare bruge trylleordene; “Mig er politisk flygtning”.
Die dumme Dänen
De østtyske agenter har tusindvis af kunder hver dag. De fordeles så fra Østberlin til forskellige modtagerlande: Vesttyskland, Holland, Sverige, Norge, Danmark o.s.v. Fordelingscentralen sender stadig flere til Danmark, fordi man har fået erfaring for rigtigheden i den gamle tyske betegnelse: “Die dumme Dänen”.
Det er nemlig os selv, der har muliggjort denne trafik. Før 1. oktober 1983 var de pågældende nemlig af dansk grænsepoliti standset på færgeklappen og sejlet tilbage til Warnemünde. De er jo ikke på nogen måde genstand for forfølgelse i Østtyskland.
Tværtimod er de stort set kommunister ifølge deres talsmands Erik Stephensens udtalelser til mig, da jeg var “Ugens Gæst” i TV 13. marts 1985.
En håndsrækning
Kultursociologer og andre af deres danske partifæller der synes, de skal have adgang til d, hyler op om, at de skal rubriceres som politiske flygtninge.
Også her har de konservative fået en effektiv håndsrækning fra firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.). Med virkning fra 1. oktober 1983 har Ninn-Hansen (C) fået gennemført, at politiet skal byde dem velkommen til Danmark. Så begynder en sagsbehandling på hen ved et års længde. Når vi er kommet så langt, kan vi selvsagt ikke sende dem tilbage til Østtyskland mere. Herefter er det eneste sted, hvor vi folkeretsmæssigt kan blive af med dem, deres eget hjemland, der for en stor dels vedkommende er Iran.
Når en iraner i et års tid har været væk hjemmefra og har rakket ned på sit hjemlands regering for at opnå adgang til at nyde det danske velfærdssamfunds goder, kan han få store problemer med liv og helbred ved at vende tilbage.
Ninn-Hansens lov - og alene den - har gjort ham til flygtning!
Undervejs råber han op om, at maden ikke passer ham, at møbler og indkvartering ikke er gode nok o.s.v.
Det er forståeligt, at han føler sig i sin gode ret hertil. De 300.000 kr., han har betalt, er jo ikke noget helt lille beløb. Så derfor føler han, at han nok kan gøre krav på en betydelig service
Mogens Glistrup
Verdens største digitale udbud af artikler fra Fremskridtspartiets medlemsblad FREMSKRIDT:
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
12. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
