Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
22. januar 1988
16. årgang
De danskes vej til Islam
Jeg er ikke længere i tvivl om, at der langsomt og snigende arbejdes på at gøre stakkels lille Danmark til en muslimsk vasalstat.Et godt brohoved for videre udbredelse mod Nord. Meget kan tyde på, at spådommen bliver en realitet. Hvorfor?
- Vejen er anlagt. Hellig Krig mod Vesten og mod Norden blev proklameret i 1979. Den krig skal vindes, siger en vis ældre herre. Han må være meget stærk, eller også er han verdens bedste pokerspiller. Krigsforberedelse. Hovedkvarter i Køln, hvor soldater uddannes med feltråb: “Vi skal slå de vantro i hovedet med forhamre, så hjernen sprøjter til alle sider”. Køln ligger ikke langt fra den danske grænse. (artikel i Jyllands-Posten den 27. august 1987 skrevet af lektor Eva Rothenborg og artikel i “Vestkysten” skrevet af forfatteren Elsebeth Halckendorff).
- Fremmedgørelsen af Danmark støttes af danske politikere med Bernhard Baunsgaard (B), Ole Espersen (A), Arne Melchior (CD) og Ebba Strange (SF) i spidsen.
- Fremmedgørelsen støttes af danske præster og biskopper dog med få velkendte undtagelser.
- En dansk ungdomsorganisation (husker ikke navnet) vil gøre 1988 til flygtningeår. Man vil søge bistand af andre ungdomsorganisationer.
- I den danske folkeskole undervises danske børn sammen med muslimske børn. Danske børn får således indpodet Islam og muslimske skikke. Børn er et let bytte. De muslimske børn hører formentlig noget om danske forhold, men sådanne “nykker” pilles uden tvivl ud, når de kommer hjem til deres muslimske familie, hvor Imamen måske er på besøg.
- Flygtninge - og indvandrerforeninger en masse, og moskeer siges at skyde op som paddehatte. Det påstås, at foreningerne får statsstøtte. Mon det er rigtigt?
- Flygtninge i stort antal og også børn af fremmedarbejdere får en kostbar og fornem uddannelse på vore højere læreranstalter, og derved bliver de kvalificerede til at få indflydelse på danske områder, hvor de selvfølgelig vil arbejde i egen og landsmænds interesser. Import af arbejdskraft fra hjemlandet? Blodet er jo altid tykkere end vand. Intet tilovers for “de dumme danskere”.
- For fremmedgørelsen arbejder ihærdigt de såkaldte flygtningevenner med Brien Mac Quire, Jac. Blum og lærer Bent Østergård i spidsen. De har vind i sejlene, idet de nyder massemediernes bevågenhed. Altid plads til dem i Radio, TV og dagspressens spalter.
- Mange danskere bekender sig allerede til Islam. Blandede ægteskaber, hvor den danske kvinde formentlig tvinges til at efterleve muslimske skikke. Børnene opdrages efter Koranen, da faderen jo er den dominerende. Hans vilje er familiens lov.
- Flygtninge, fremmedarbejdere og danske muslimer inkl. flygtningevennerne vil en dag forene sig i et stort politisk parti Inde på Christiansborg og få flertallet i mange kommunale områder
.Danmark går sin undergang i møde som et dansk kristent land.Gud give mig fred i tide. Jeg vil helst ikke opleve at se danske børn og unge rende rundt med et bedetæppe og råbe: “Allah er stor” samt høre Koranens budskab råbt fra de talrige moskeer. Den danske kirkeklokke er bragt til tavshed.En søndag lød kirkebønnen: “Bevar vort fædreland. Bevar det dansk”. Den bøn blev altså bedt forgæves - gjorde den?
Tør vi, der tænker og føler dansk, ønske hinanden “Godt nytår”?
Ellen Larsen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/10/sidder-vi-i-lommen-pa-de-islamiske-landes-regeringer/
Tilføj kommentar
27. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20
3. december 1974
2. årgang
Hjulene skal i gang igen, derfor må der handles drastisk og resolut
Lederne i Socialdemokratiet og i VKR-partierne er stort set stadig de samme, som i 1960´erne beviste, at de ikke havde dygtighed, fantasi og styrke til at styre landet fornuftigt under gode vilkår. Det er dem, som har hovedskylden for, at vor økonomi blev så svag, at vi røg ud i den store katastrofe, så snart vanskelighederne meldte sig.
Heraf kan vi lære, at det vil være dårligt, om vi nu lader os narre ind i traditionelle løsningsmetoder af model Hækkerup (A), Hartling (V), Ninn-Hansen (C) eller Baunsgaard (B). En snes gange eller mere har disse herrer fortalt os, at nu havde de løsningen, som klarede Danmarks problemer for bestandigt. Hver gang har det efter få måneder vist sig, at ofrene blev båret forgæves og det blot gik værre og værre.
Årsagen hertil har været, at de ikke har villet eller har haft mod til at gøre noget mod grundskavanken i dansk økonomi: De svulmende offentlige udgifter. Helbredelsesmetoden er derfor ganske logisk at indskrænke pengeforbruget hos stat og kommune. Vi er imidlertid nu kommet så nær katastrofeafgrundens rand, at der må handles drastisk og resolut og at vi alene kan tillade os løsninger, som mildner inflationen, hjælper vor dødsensfarlige valutamangel og mindsker de almindelige skatter.
Dyrest på finanslov og kommunebudgetter er lønudgifterne. Små 50 milliarder kroner er de planlagt, at skulle løbe op i til næste finansår, hvis der ikke gribes ind. En gennemsnitsfamilie på 5 personer skal altså bidrage med hen ved 48.000 kroner for at fodre på embedsmænd m.fl. Hvis vi over et par år arbejder hen imod ikke at have flere offentlige ansatte, end vi havde for 5-6 år siden og hvis vi ikke lader de offentligt ansattes lønninger stige særligt i det kommende år, kan de 48.000 kroner nedsættes til omkring 40.000 kroner. Det er naturligvis navnlig den favorable dyrtidsregulering, det golde administrerer og de områder, hvor det offentlige er lønførende, som må holde for.
Ved denne linje vil det offentlige spare ca. 8 milliarder kroner. Herned har vi hovedgrundlaget for det private arbejdsmarkeds overenskomster. Forholdet er jo her det, at mange brancher ikke kan afsætte deres produkter i international konkurrence, hvis priserne stiger med øgede lønudgifter. Omvendt er de lavtlønnede gennem den kraftige inflation bragt så nær eksistensminimum, at de nødvendigvis må have mere i lønningsposen. Gives lavtlønstillæg, ved vi imidlertid fra mere end en halv snes tidligere overenskomstsituationer, at det smitter af i form af løneksplosion opad.
Konklusionen er, at kun hvis repræsentanter for et folketingsflertal sidder med ved forhandlingsbordet, kan det private arbejdsmarkeds overenskomster klares tilfredsstillende. Man skal så nå frem til, at overenskomsterne stort set forlænges uændret til 1. marts 1977, mens den skattefri bundgrænse forhøjes til 19.000 kroner. Det haster med at få dette fastslået.
Hermed vil en stor del af landets problemer være løst for det mellemlange løbs vedkommende.
På kort sigt ligger løsningen i, at statens bidrag til de nu arbejdsløse nedsættes fra de små 800 kr. i det omfang de pågældende får beskæftigelse i produktionsvirksomhed, hvori de ikke tidligere har været ansat. Denne ordning skal løbe vinteren over (til 1. april) og vil derved skaffe beskæftigelse for mange, som arbejdsgiverne kan lønne, når lønudgiften formindskes med den nævnte plovmand pr. uge.
På lang sigt ligger løsningen af landets problemer i hurtig vedtagelse af Fremskridtspartiets forslag om afvikling af indkomstskatterne over seks år.
Dermed vil hjulene atter komme i gang i Danmark.
Mogens Glistrup
Velkommen til verdens største digital samling af Fremskridtspartiets medlemsblad FREMSKRIDT: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Velfærd frem for vanvid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/
Tilføj kommentar
26. juli 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6
17. februar 1989
17. årgang
Blåøjede Baunsgaard bankerotlandet
En Glostrup`er giver følgende tre oplysninger:
1. “Fra vennerne, der netop har været i Tyrkiet har jeg fået at vide, at Tyrkiets flygtningelov i sin rørende enkelthed lyder nogenlunde sådan: “Tyrkiet for tyrkere”. Så enkelt er det.
Tyrkiet ønsker nu nok heller ikke at deltage i at beskytte unge, der flygter fra den Iranske hær og militærtjeneste, og dermed støtte mennesker, der bryder Irans love. Ja, det har vide perspektiver også i forbindelse med vor flygtningelov.
2. Nær familie til mig bor p.t. på 4. år i Indien i forbindelse med et fabriksprojekt. De fortæller, at man er ved at dø af grin over i Indien og Sri Lanka, at vi tager folk ind i Danmark, der blot vil bruge vores sociale system. Flere “rejsebureauer” tjener tykt på menneskeflugter. I Indien og Sri Lanka er der mennesker, der har flere penge end Danmark er værd, men de drømmer ikke om i deres vildeste fantasi, at bruge een rupi på at hjælpe andre, - men de er skam glade for det de vestlige lande sender ned i ulandshjælp, for den hjælp administreres af dem - velhaverne.
3. Venner, der er i det engelske diplomati fortæller i øvrigt, at USA håndplukker de mennesker, de hjælper ud af lejrene - og de plukker først! Dem med god uddannelse (der vil kunne forsørge sig selv), dem med familie i USA, dem der er sunde og raske”.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Danmark for danskerne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/04/danmark-for-danskerne/
Tilføj kommentar
25. juli 2009
