Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 13 / 11. april 1986 / 14. årgang
Et opgivende knæfald for tidligere fiaskoer
”Påskepakken 1986” – er en traditionel socialistisk afgiftsbuket, den borgerlige regering (V, C, CD og KrF, red.) og de radikale har vedtaget.
Dermed har skattetrykket endnu engang fået et tryk opad med godt 10.000 millioner kroner.
Det offentlige forbrug, altså ødsleriet med borgernes penge, har regeringspartierne fredet i klasse A.
Respekten – ja, måske endog beundringen og sympatien for de mange udgiftskrævende love Socialdemokratiet gennem årerne har fået listet igennem – er så stor, at det hører til dårlig tone i regeringskredse, hvis nogen blot foreslår, at fjerne de værste uhyrligheder.
Fremskridtspartiets folketingsgruppe stemte imod påskepakken. Vi mener, den er skadelig, fantasiløs og et dybt opgivende knæfald for tidligere fiaskoer.
Over gevind
Alle kan se, at forbruget er for stort. Men det er det offentlige forbrug, der er gået over gevind. Derfor ville det have været langt bedre, hvis man i stedet for påskepakken havde vedtaget en række offentlige besparelser på et beløb, der mindst svarede til, hvad der nu skal kræves ind i afgiftsforhøjelser.
Det ville give den samme forbrugsbegrænsning, men det ville ikke have afgiftspakkens omkostningsforøgende effekt. Det, der nu vil ske, er, at lønmodtagerne som kompensation for de nye afgifter, vil kræve lønforhøjelse. Og hver gang lønmodtagerne skal have 2 kroner mere i timen, bliver virksomhedens lønudgift på grund af indkomstskatten 5 kroner mere i timen. Det gør virksomhederne mindre konkurrencedygtige. Det betyder, at det bliver mere vanskeligt at sælge dansk producerede varer ude i verden, og resultatet bliver sandsynligvis en endnu dårligere handelsbalance, et endnu større underskud på betalingsbalancen og ca. 30.000 flere ledige i den private sektor.
Se på erfaringerne
Det er i det hele taget forkert, når man tror, at problemet med betalingsbalanceunderskuddet kan løses med stigende skatter. Al erfaring viser jo, at hver gang der er indført nye skatter og afgifter, er det gået endnu værre, og sådan vil det også gå denne gang.
Olieafgiften på fyringsolie vil i forhold til gældende priser forhøje varmeudgiften for et ganske almindeligt parcelhus med ca. 4.000 kroner om året.
For en enlig folkepensionist og alle andre med en tilsvarende lav indtægt, der i forvejen har et stramt budget, vil det være helt umuligt af afse dette beløb til den forhøjede varmeudgift.
Det må forudses, at afgiftsforhøjelsen vil medføre, at pensionister og andre med en dårlig økonomi vil komme til at sidde og fryse i deres bolig til næste vinter. Det samme gør sig gældende for de mange pensionister og andre lavindkomstfamilier, der bor i en petroleumsopvarmet lejlighed.
Forhøjelsen af benzinafgiften vil for en bilist med et kørselsbehov på 15.000 km. betyde en årlig merudgift på knap 2.000 kroner.
Optimismen forsvinder syd på
En anden negativ følgevirkning af ”Påskepakken 1986” vil være, at Flensborg og andre tyske byer fremover bliver handelscentre for mange danskeres køb af dagligvarer. Hvor meget dette konkret vil koste i form af tab af såvel arbejdspladser som valuta, kan der naturligvis kun gættes om. Givet er det imidlertid, at hvor de danske indkøbsrejsende hidtil har koncentreret sig om enkelte varegrupper som øl, vin, sukker m.m. så vil de nye afgiftsstigninger medføre, at stort set alt, for eksempelvis benzin, fyringsolie, fødevarer, alle former for hårde hvidevarer – ja næsten alt – med stor økonomisk fordel kan erhverves syd for grænsen.
Den skæve grænsehandel vil blive endnu skævere og den sidste rest af optimisme vil forsvinde til et sted syd for grænsen.
Helge Dohrmann, MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: En højt skattet medborger - Carsten Skattenkock: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/
Tilføj kommentar
27. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 10. oktober 1977 / 5. årgang
Meningsløse ofre
Deltagerne i dette års augustforlig bør allerede nu afsende postkort til venner og bekendte med ønsket om en glædelig jul, såfremt de da ikke er i besiddelse af en mere end almindeligt veludviklet sans for galgenhumor.
Thi fra augustforlig 2 til december d.å. vil reallønnen nemlig – efter alle eksperters bedømmelse – falde omkring 6 procent, så den søde juletid vil få en kraftig smag af bittermandel i den nationale risengrød og vil således – ud fra materielle betragtninger – blive alt andet end sød og glædelig.
Tilsyneladende regner den socialdemokratiske julemand Jørgensen og hans tre veltjente vatnisser – Hartling (V), Helveg (B) og Schlüter (C) – dog med, at den almindelige offervilje omkring denne højtid kan få befolkningen til at sluge bittermandler uden at kny. I så fald vil de, når julefreden toner bort, brat blive revet ud af denne vildfarelse. Folk og vælgere i almindelighed er ikke dumme, så når det til fulde går op for dem, at deres penge slet ikke er gået til et godt formål, men at arbejdsløsheden, underskuddet og gælden tværtimod er steget – ja, så vil de gøre oprør og kræve lønforhøjelser som kompensation for deres meningsløse ofre.
Til den tid – om ikke før – vil augustforliget revne med et brag og alle vil klandre hinanden – men aldrig sig selv – for det dårlige resultat og ende med i skøn samdrægtighed at skyde skylden på de udefra kommende vanskeligheder.
Men det er ikke verdenskonjunkturerne, der er skyld i vort høje omkostningsniveau med deraf følgende forringet konkurrenceevne, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed og reallønsnedgang og de bærer heller ikke skylden for vor store udenlandsgæld.
Skylden bæres af de tre vatnisser, der sammen og hver for sig gennem tyve år har tilladt Socialdemokratiet at lægge sin klamme hånd på en stigende del – nu over halvdelen – af nationalindkomsten.
Derfor er det egentligt rystende ligegyldigt, hvad de finder på i den netop påbegyndte folketingssamling – et nyt kriseforlig eller et rask lille valg – så længe de ikke forstår, at der kun er én – gentager én – løsning på samtlige problemer, nemlig OFFENTLIG SPARSOMMELIGHED med deraf følgende skattelettelser, med deraf følgende reallønsfremgang uden omkostningsforøgelser etc. etc.
Det er en såre enkel løsning, men ingen papløsning af den grund. Sandheden er som bekendt altid enkel og altid ilde hørt.
Redaktionen
Her kan du besøge verdens største digitalsamling af Fremskridtspartiets medlemsblad FREMSKRIDT: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Nu går våren gennem Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/
Tilføj kommentar
28. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18
10. maj 1985
13. årgang
På vej mod rentedøden: Renteudgiften til udlandet nu 100 mil. om dagen
På årsbasis betaler vi nu 26 milliarder kroner alene i renter på gælden til udlandet
Dansk økonomi passerer netop i disse uger en dyster milepæl: Rentebetalingerne fra Danmark til udlandet er nået op på 500 mio. kr. netto om ugen.
Det betyder, at det danske bankvæsen nu i gennemsnit ekspederer rentebetalinger til udlandet på 100 mio. kr. hver eneste dag, bankerne holder åbent. På årsbasis beløber rentebetalingerne på udlandsgælden sig nu til ca. 26 mia. kr.!!
Det viser en analyse foretaget af Forlaget Management og offentliggjort i Politisk Ugebrev.
Oven i denne vældige, direkte renteudgift til udlandet skal lægges kurstab, som skyldes dollarkursens stigning. Såfremt rentesatserne i udlandet forbliver oppe på deres nuværende historisk meget høje niveau, og såfremt dollarkursen også forbliver høj, er der en betydelig risiko for, at Danmark populært sagt kommer til at lide “rentedøden”.
Dollarlån
Tabellen (ikke vist her!) viser væksten i Danmarks samlede nettogæld til udlandet år for år siden slutningen af 1973. Tabellen anfører også, hvor stor en del af gældens vækst som skyldes de årlige, løbende underskud på betalingsbalancen over for udlandet, og hvad der skyldes ændringer i kurserne på fremmed valuta.
I en situation med fuldstændig uforandrede valutakurser vokser gælden til udlandet fuldstændig i takt med de årlige betalingsbalanceunderskud. Ændrer valutakurserne sig imidlertid i forhold til den danske krone, påvirkes vores udlandsgæld (regnet i kroner) afhængig af, hvilke valutakurser, der ændrer sig og hvilke valutaer, vi har optaget vores udlandsgæld i.
En meget stor del af den danske udlandsgæld består af dollarlån. For statens og kommunernes vedkommende drejer det sig om over 50 % af den samlede valutagæld, og for den private sektor (erhvervslivet) udgør dollargælden godt en tredjedel af den samlede udlandsgæld.
Den seneste finansredegørelse fra regeringen anslår, at dollarandelen i Danmarks samlede netto-udlandsgæld på 218 mia. kr. er på 40-45 %. Når dollarkursen stiger, opskrives den danske udlandsgæld derfor automatisk ganske kraftigt.
Som det fremgår at tabellen, voksede den danske udlandsgæld stort set i takt med de løbende underskud på betalingsbalancen frem til slutningen af 1970`erne. I enkelte af årerne betød valutakursforskydninger ligefrem en formindskelse af gældens vækst, med de halvstore danske kronedevalueringer i 1979 vender billedet og bevirker en opskrivning af vores udlandsgæld. Fra udgangen af 1980 tager udviklingen for alvor fart, fordi dollaren påbegyndte sin himmelflugt på valutamarkederne, samtidig med at Danmark fortsætter devalueringspolitikken.
Gennem de sidste fire år (1981-1984) er Danmarks nettogæld til udlandet vokset med 118 mia. kr. (fra ca. 100 mia. kr. ved udgangen af 1980 til 218 mia. kr. ved udgangen af 1984), men kun halvdelen af denne enorme gældsvækst skyldes betalingsbalanceunderskuddet. Den anden halvdel skyldes simpelthen højere kurser på de valutaer, vi har optaget vores gæld i, jfr. tabellen. Først og fremmest dollarkursens himmelflugt er skyld i denne automatiske oppustning af vor udlandsgæld. Endnu i 1981 kunne dollaren købes til under 6 kr. I dag koster dollaren som bekendt det dobbelte.
Schlüter lige så slem som Anker
Det er bemærkelsesværdigt, at gælden regnet i kroner aldrig er steget kraftigere end gennem de sidste to år, hvor firkløverregeringen har haft magten (i 1983-84 med i alt 64,0 mia. kr.). I de forudgående år, hvor Anker Jørgensen (A) havde regeringsmagten (1981-82), steg gælden med kun godt 54 mia. kr.
Som det fremgår af tabellen, var gældsvæksten som følge af kursudviklingen på fremmed valuta særlig voldsom i 1983 og 1984 - altså under Schlüter-regeringen - men det fremgår også af tabellen, at det løbende betalingsbalanceunderskud under firkløverregeringen kun har været marginalt lavere end i Anker Jørgensens sidste to regeringsår.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/08/finanslovens-g%c3%b8geunger-giver-dig-nye-sten-til-g%c3%a6ldsmuren/
Tilføj kommentar
18. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18
10. maj 1985
13. årgang
På vej mod rentedøden: Renteudgiften til udlandet nu 100 mil. om dagen
På årsbasis betaler vi nu 26 milliarder kroner alene i renter på gælden til udlandet
Dansk økonomi passerer netop i disse uger en dyster milepæl: Rentebetalingerne fra Danmark til udlandet er nået op på 500 mio. kr. netto om ugen.
Det betyder, at det danske bankvæsen nu i gennemsnit ekspederer rentebetalinger til udlandet på 100 mio. kr. hver eneste dag, bankerne holder åbent. På årsbasis beløber rentebetalingerne på udlandsgælden sig nu til ca. 26 mia. kr.!!
Det viser en analyse foretaget af Forlaget Management og offentliggjort i Politisk Ugebrev.
Oven i denne vældige, direkte renteudgift til udlandet skal lægges kurstab, som skyldes dollarkursens stigning. Såfremt rentesatserne i udlandet forbliver oppe på deres nuværende historisk meget høje niveau, og såfremt dollarkursen også forbliver høj, er der en betydelig risiko for, at Danmark populært sagt kommer til at lide “rentedøden”.
Dollarlån
Tabellen (ikke vist her!) viser væksten i Danmarks samlede nettogæld til udlandet år for år siden slutningen af 1973. Tabellen anfører også, hvor stor en del af gældens vækst som skyldes de årlige, løbende underskud på betalingsbalancen over for udlandet, og hvad der skyldes ændringer i kurserne på fremmed valuta.
I en situation med fuldstændig uforandrede valutakurser vokser gælden til udlandet fuldstændig i takt med de årlige betalingsbalanceunderskud. Ændrer valutakurserne sig imidlertid i forhold til den danske krone, påvirkes vores udlandsgæld (regnet i kroner) afhængig af, hvilke valutakurser, der ændrer sig og hvilke valutaer, vi har optaget vores udlandsgæld i.
En meget stor del af den danske udlandsgæld består af dollarlån. For statens og kommunernes vedkommende drejer det sig om over 50 % af den samlede valutagæld, og for den private sektor (erhvervslivet) udgør dollargælden godt en tredjedel af den samlede udlandsgæld.
Den seneste finansredegørelse fra regeringen (V, C, CD og KrF, red.) anslår, at dollarandelen i Danmarks samlede netto-udlandsgæld på 218 mia. kr. er på 40-45 %. Når dollarkursen stiger, opskrives den danske udlandsgæld derfor automatisk ganske kraftigt.
Som det fremgår at tabellen, voksede den danske udlandsgæld stort set i takt med de løbende underskud på betalingsbalancen frem til slutningen af 1970`erne. I enkelte af årerne betød valutakursforskydninger ligefrem en formindskelse af gældens vækst, med de halvstore danske kronedevalueringer i 1979 vender billedet og bevirker en opskrivning af vores udlandsgæld. Fra udgangen af 1980 tager udviklingen for alvor fart, fordi dollaren påbegyndte sin himmelflugt på valutamarkederne, samtidig med at Danmark fortsætter devalueringspolitikken.
Gennem de sidste fire år (1981-1984) er Danmarks nettogæld til udlandet vokset med 118 mia. kr. (fra ca. 100 mia. kr. ved udgangen af 1980 til 218 mia. kr. ved udgangen af 1984), men kun halvdelen af denne enorme gældsvækst skyldes betalingsbalanceunderskuddet. Den anden halvdel skyldes simpelthen højere kurser på de valutaer, vi har optaget vores gæld i, jfr. tabellen. Først og fremmest dollarkursens himmelflugt er skyld i denne automatiske oppustning af vor udlandsgæld. Endnu i 1981 kunne dollaren købes til under 6 kr. I dag koster dollaren som bekendt det dobbelte.
Schlüter lige så slem som Anker
Det er bemærkelsesværdigt, at gælden regnet i kroner aldrig er steget kraftigere end gennem de sidste to år, hvor firkløverregeringen har haft magten (i 1983-84 med i alt 64,0 mia. kr.). I de forudgående år, hvor Anker Jørgensen (A) havde regeringsmagten (1981-82), steg gælden med kun godt 54 mia. kr.
Som det fremgår af tabellen, var gældsvæksten som følge af kursudviklingen på fremmed valuta særlig voldsom i 1983 og 1984 - altså under Schlüter-regeringen - men det fremgår også af tabellen, at det løbende betalingsbalanceunderskud under firkløverregeringen kun har været marginalt lavere end i Anker Jørgensens sidste to regeringsår.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Afgrundens bagmand: Lord Keynes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/31/afgrundens-bagmand-lord-keynes/
Tilføj kommentar
26. august 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
