Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / Juni 2005 / 33. årgang
Attentat mod ytringsfriheden
Nedenstående er manuskriptet til formanden for Fremskridtspartiets politiske udvalg Ole Gerstrøms indlæg i udsendelsen, Dagens Spids, som Danmarks Radio sendte den 29. november 2004
Ole Gerstrøm er fast medlem af udsendelsens panel og har som følge heraf jævnligt indlæg i udsendelserne
Da den klartskuende hollandske politiker, Pim Fortuyn, blev myrdet af en religiøs aktivist i maj 2002, kunne man håbe, at det var et enkeltstående tilfælde. Men da pistolskud og slagterkniv blev rettet mod filminstruktøren, Theo van Gogh, den 9. november i år, blev det klart, at mere står på spil. Den religiøse vold er også et attentat mod vore frihedsrettigheder og idealer. Og dermed mod vor samfundsform.
Ingen kan herefter kritisere Islam, eller måske endog bringe faktuelle oplysninger om Islam, uden at have i baghovedet, at man risikerer alvorlige konsekvenser, ja, måske endog livet. For mange mennesker vil dette betyde, at man bliver forsigtig, taler uden om, eller tier stille.
I realiteten er censuren genindført. Denne gang er det ikke stats- eller kongemagten, der på forhånd skal godkende, hvad man har skrevet. Denne gang kan man næppe få en forhåndsgodkendelse.
Men man kan få en fatwa, d.v.s. en religiøs, gejstlig ordre, som den nu afdøde iranske Ayatollah Khomeini udstedte mod forfatteren, Salman Rushdie, i 1989 efter at han havde skrevet bogen “De Sataniske Vers”. Rushdie har siden måtte leve under politibeskyttelse på en hemmelig adresse. Og der kan næppe være tvivl om, at han stadig er i konstant livsfare, for en fatwa forældes ikke. Den ægyptiske nobelprisvinder i litteratur, Naguib Mahfouz, kritiserede denne Khomeini for at udøve “intellektuel terrorisme”, men han blev sidenhen mere medgørlig og sagde så, at Rushdie ikke havde ret til at fornærme nogen og særligt ikke profeten eller noget som helst, der var helligt.
Noget tilsvarende skete på Københavns Universitet i sidste måned, idet en jødisk-marokkansk lektor blev overfaldet og tævet af tre arabiske talende mænd, tilsyneladende fordi han som vantro havde læst op af Koranen, hvilket er ulovligt efter Islams regler. Lederen af det pågældende universitetsinstitut har udtalt, at ingen religion må sætte grænser for ytringsfriheden. Men det kan han sige lige så mange gange han vil. Det ændrer ikke på den faktiske tilstand, at censurets mørke har sænket sig. For man ved, at ukendte beslutningstagere kan foretage alvorlige dispositioner.
I Københavns nordvestkvarter har en af landets mest markante imamer, Abu Laban, sagt, at ytringsfriheden skal indskrænkes for Islamkritikere som van Gogh, for ytringsfriheden er ikke hellig. Forleden opfordrede han dog ikke til at gribe til vold, hvis man føler sig krænket. Men samtidig lægger han lokaler til Hizb ut-Tahriris aktiviteter. Det er organisationen, hvis talsmand blev idømt straf i Landsretten for at gengive Koranens opfordring rettet mod jøderne: “Og dræb dem, hvor end i finder dem” som der stod på løbesedlerne. Så vi kan formode, at Abu Laban taler med to tunger, og at der står villige kræfter bag hans ord.
Den somalisk-hollandske, Ayaan Hirsi Ali, er medlem af det hollandske parlament. Det var hende, som inspirerede Theo van Gogh til at lave kortfilmen “Submission” - det betyder underkastelse. Filmen viser en muslimsk kvinde i et voldeligt ægteskab. Hun bliver voldtaget af en slægtning og som følge heraf, bliver hun i henhold til den islamiske tradition brutalt straffet for utroskab. Ayaan Hirsi Ali lever i dag under jorden og kan ikke indtage sin plads i parlamentet eller vise sig offentligt. For hende er censuren en realitet.
En åben fortaler for censur er også medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det radikale Venstre, Tanwir Ahmad, der taler om misbrug af ytringsfriheden. Han siger: “Mange tror, at ytringsfriheden er absolut”. Han repræsenterer fortsat de radikale, Hørups parti, oplysningens parti, som man betegnede det engang.
“Islam er bagud”
Pim Fortuyn udtalte i april 2002, kort før han blev myrdet, at: “Set med moderne briller er Islam bagud. Kristendom og jødedom har været igennem oplysningstidens og humanismens store vaskemaskine, men det er absolut ikke tilfældet med Islam”.
En frontkæmper
En af oplysningstidens store var den franske 1700-tals forfatter, Voltaire.
Det var ham, som sagde: “Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil indtil døden forsvare din ret til at sige det”. Han var en af de frontkæmpere, vi kan takke for vore frihedsrettigheder.
Den kosteligste
Og den kosteligste af disse frihedsrettigheder, er det frie ord.
Det frie ord har nu fået kniven.
Ole Gerstrøm
Formand for Fremskridtspartiets politiske udvalg
Besøg også: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Ubetinget fængsel:
Tilføj kommentar
7. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 23
15. juni 1984
12. årgang
Glistrup nægtet taleret - frihed til narkogangster
Ny bommert af kriminalforsorgen understreger grovheden i justitsministerens negative særbehandling af Glistrup
“Deltagelse i offentlige valgmøder er ikke formålstjenesteligt med henblik på Mogens Glistrups behandling, herunder forberedelse af hans løsladelse”.
Sådan lød den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansens naragtige og til lejligheden aldeles frit opfundne argumentation, da der i de justitsministerielle kontorer i en fart skulle hittes på en undskyldning, for de grove overgreb på Fremskridtspartiets politiske leders ytringsfrihed og demokratiske rettigheder. De overgreb, der forhindrede partiets spidskandidat i at benytte surt sammensparede udgange fra fængslet i Horserød til deltagelse i EF-valgkampen. (Se også FREMSKRIDT nr. 21.)
Nye beviser
At Ninn-Hansens aktion alene har haft til formål at stække handlekraften og lukke kæften på en besværlig politisk modstander, skal man enten være stok konservativ eller hedde Jakobsen, for at benægte.
Og nu foreligger nye beviser for, hvor fjernt fra kriminalforsorgens gældende regler og daglige praksis justitsministerens argumentation i Glistrups sag befinder sig.
Frihed på rekordtid
Med Interpol som aktiv deltager støver dansk politi i øjeblikket rundt efter en farlig og berygtet narkoforbryder. Den 48-årige tyrk Serafet Oztürk.
Ikke fordi politiet ikke har haft ham fanget og fået ham dømt. Men fordi sagsbehandlerne i det, under justitsministeriet hørende Direktoratet for Kriminalforsorg, åbenbart anså det som “formålstjenligt med henblik på Oztürks behandling, herunder forberedelse af hans løsladelse” kort tid efter en alvorlig dom, at lade ham slippe ud.
Egen bil og kostbare stene
Historien er kort fortalt denne: I marts 1980 arresteres Serafat Oztürk som bagmand for et større heroinkup. 3,75 kg. farlig heroin til en værdi af omkring tyve millioner kroner skulle indsmugles til salg i Danmark. Den 19. maj 1981 idømmer et nævningeting ved Østre Landsret Oztürk otte års fængsel. Afsoning i Vridsløselille.
I statsfængslet får han kontakt med en vekselerer, der er dømt seks års fængsel for svindel til 11 mil. kr. Sammen arbejder de på at blive overflyttet til det åbne Horserød. Det lykkes på noget, der må betegnes som rekordtid, og snart anses tyrken for så resocialiseret, at han bevilges daglig udgang, så han kan passe “job” i København.
To år efter en dom på otte års indespærring for alvorlig narkokriminalitet kører Oztürk rundt i hovedstaden i en ny flot bil i 150.000 kroners-klassen, og afsløres ved en given lejlighed i besiddelse af en samling kostbare ædelstene. Alligevel får han fortsat lov til hver morgen at forlade Horserød, blot han om aftenen triller retur nordpå for at nyde middagen og nattesøvnen i statspensionen.
Ingen, hverken ledelsen i Horserød eller skrivebordspaverne i kriminalforsorgen, har øjensynligt vist interesse for, hvad Oztürk foretog sig på sine daglige udgange.
Alle har vel haft for travlt med at hetze imod og opfinde specielle regler for Glistrups fåtallige fridage.
Fuglen fløjet
For nylig fik imidlertid politiet fornyet mistanke til den driftige, bilkørende strafafsoner og heroinforbryder. Han blev hentet til afhøring for at forklare om sin gøren og laden.
Dagen efter var fuglen fløjet.
Formentlig stukket af til Tyrkiet. Efterladende sig kone og børn i Danmark, som de danske skatteydere nu kan forsørge.
Et par spørgsmål
Med chefen for Københavns narkotikapoliti, politiadvokat Volmer Nissen, kan man spørge: “Jeg ved ikke, hvordan man tænker i kriminalforsorgen, men det roterer modsat i mit hoved. Jeg fatter ikke tilfældet Oztürk. Hvorfor skulle han så hurtigt i åben anstalt?”. (B.T. 19/5)
Og nok et spørgsmål:
Hvad er det, set i lyset af Oztürk-sagen og flere lignende forhold, der gør det “ikke formålstjenesteligt med henblik på behandling, herunder forberedelse til løsladelse “hvis politikeren Mogens Glistrup anvender en mindre del af en lovlig tildelt udgang til deltagelse i et politisk møde?”.
De kender svaret: Den mand er farlig!
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
2. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 29
5. september 1986
14. årgang
DR’s journalister - de største Danmarksødelæggere
Statsmonopolpropagandaministeriums-folkene i Gyngemosen og Rosenørns Allè er vitalt interesserede i at bevare og udbygge det røde Bernhard Baunsgaard-folketingsflertal, skriver Mogens Glistrup i denne kommentar. Og dokumentere hvorfor.
Fjernsyn (og dampradio) har af tekniske grunde i vor tid fået en helt dominerende stilling i befolkningsinformationen.
Derfor er det drønfarligt, at de elektroniske medier er i hænderne på et statsmonopol med ensrettet, snæversynet driftsledelse.
Tv-journalisterne har frit slag til ensrettet at bestemme, hvilke emner, der skal behandles, og ud fra hvilke principper og med hvilke detaljer, man skal beskæftige sig med det, som mediegurupaverne i deres vankundighed selv har sat på dagsordenen.
Resultatet er, at Erik Stephensen (bror til Ole Stephensen, red.) og ligesindede manipulerer med den danske offentlighed og indbilder den, at sandheden er, som man ud fra Stephensen-opfattelsen gerne vil have den. AIDS og Sydafrika hører til yndlingsemnerne. Gælds- og skattetryk nedtones. Indenfor alle områder er 1968-ungdomsoprørernes synsvinkel altdominerende.
Blakkede landsødelæggere
Disse blakkede landsødelæggere har alverdens måder at påvirke på, uden at nogen kan føre klart bevis for, at det er det, som er hensigten. Altid vil man skyde sig ind under hensynet til journalistisk nyhedsværdi, og at det selvsagt må stå den enkelte medarbejder frit at vurdere. Tidsmæssige og programtekniske forhold bruges igen og igen som undskyldning for at holde korrekt samfundsorientering ude fra seernes og lytternes verden. Men så snart Margrethe Auken (SF), Gert Petersen(SF) eller andre af Tv-avisens partifæller slår en fjært, er Tv-journalisterne på pletten som svesker og får det til at lyde som tordenvejr.
Overalt er totalt tavshed statsmonopolets reaktion, når Fremskridtspartiet dag ud og dag ind forelægger visionsfyldte præcise lovforslag, hvis hovedindhold bliver nødvendigheder i Fremtidens Danmark.
Efter disse flagrante mediemagtmisbrug nedtramper man os til det stygge parti. Uden anden støtte herfor end mediernes egne grove forsømmelser og fordrejninger.
Så længe de knægter ytringsfriheden og missionerer for deres venstrefordrejede verdensbillede uden udfordrende konkurrence fra andre, kan de fortsætte deres skærmede og idylliske tilværelse, hvor de kun har sig selv at blive sammenlignet med. Og et par minutters sendetid i TV pr. ansat i nyhedsafdelingen pr. aften er jo ikke at foragte.
Forbeholder sig eneret
Det var afslørende, da en Tv-journalist - Karen Jespersen (A) - totalt jordede et forslag om, at der hver uge afsattes et Tv-kvarter, hvor partierne på skift kommer til orde, som de selv vil. Hun vil forbeholde sig og sine eneretten til at manipulere efter deres forgodtbefindende. Men Danmarks fremtidstilstand er afhængig af, at vælgerne korrekt vurderer de politiske partier. Derfor skal de have langt større adgang til umiddelbart - uden Karen Jespersens og hendes kollegers forkvaklede sorteringer og forvrængninger - at fremføre deres synspunkter direkte til befolkningen. Seerne og lytterne er det øverste samfundsorgan i deres egenskab af vælgerkorps. Derfor burde de være korrekt, alsidigt og indgående oplyst af det altdominerende stats-informationsapparat.
Vil påvirke valgresultatet
Næste folketingsvalg kan få afgørende betydning for de ansattes ansættelsestryghed, indtægt, magt, prestige og samfundsposition. DR-ansatte er også mennesker. De har derfor den almindelige menneskelige selvopholdelsesdrift og klatrementalitet. Derfor vil de kæmpe for at påvirke valgresultatet i den retning, som klart fremstår som mest fordelagtig for dem selv.
Statsmonopolpropagandaministeriums-folkene i Gyngemosen og Rosenørns Allé er vitalt interesserede i at bevare og udbygge det røde Bernhard-Baunsgaard-folketingsflertal.
Frihed på TV- og radioområdet finansieret gennem reklamer ville være mindre ubetryggende.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: “Flygtningetilhængere” skader bevidst det danske samfund: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/06/12/%e2%80%9dflygtningetilh%c3%a6ngere%e2%80%9d-skader-bevidst-det-danske-samfund/
Tilføj kommentar
22. juli 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20
3. december 1974
2. årgang
Mogens Glistrup: Christiansborg kender intet til effektiv virksomhedsledelse
Flere har villet markere 1-årsdagen for fremskridtstroppernes indmarch på Slotsholmen. Deriblandt ugebladet Hjemmet. Adam Wiehe har i den anledning haft en samtale med Mogens Glistrup.
Fremskridt lyttede med:
- Som arbejdsplads har Christiansborg været én eneste lang række af skuffelser. Det er ganske simpelt oprørende, så meget tid, der bruges på ikke at producere noget fornuftigt. Hver dag må vi anvende timer på ligegyldige formaliteter, som hæmmer de demokratiske beslutninger og sinker os i det job, vi er sat til at udføre derinde, nemlig styrer forretningen Danmark.
Tag bare en ting som stedfortrædere. Når folketingsmedlemmer er syge eller på rejse, skal de erstattes af andre. Men inden disse stedfortrædere kan gå i arbejde, skal Folketinget påhøre en redegørelse, hvorefter der skal stemmes om hver enkelt. Det gælder også stedfortrædere, som allerede flere gange har været i tinget. Det er en fuldstændig urimelig procedure. Man kunne bare lave et opslag om, at de og de stedfortrædere kommer ind og hvis nogen vil protestere, kan de gøre det skriftligt - og så ville man måske få én protest hver 100. år.
Ingen kontakt
Eller tag noget andet som deputationer til Folketinget - murere, skolelærere, butiksfunktionærer, eller hvad det nu kan være. Når de kommer, så siger reglementet, at vi nok må stille dem spørgsmål, men vi må ikke snakke med dem bramfrit og lige ud ad landevejen. Det betyder, at lige meget, hvor meget vi klør efter det, så kommer vi aldrig rigtig ind på livet af disse mennesker og deres problemer. Og det bevirker igen, at en række af Folketingets beslutninger træffes på et alt for løst og tilfældigt grundlag.
Udvalgsmøderne er også et udtryk for den manglende effektivitet på Christiansborg. Det er her, en stor del af det saglige materiale kommer på bordet og bliver drøftet. Alligevel er disse møder lukket for pressen. Det er komplet urimeligt, at pressen ikke har adgang til at overvære alle møder på Christiansborg. Det er den danske befolkning, der er arbejdsgiver og så har den også ret til at være repræsenteret overalt gennem presse, radio og TV.
Forfængeligheden skal plejes
Alt for meget af den dyre arbejdstid går med at pleje medlemmernes forfængelighed og nærtagenhed. Hvis et folketingsmedlem er blevet kritiseret i en avis, kan han eller hun bruge oceaner af tid på at tilbagevise, hvad der opfattes som en blodig personlig krænkelse. Men vi sidder her da for at træffe afgørelser - ikke for at overvære folks fornærmelser eller deres forfærdende smålige misundelse mod andre medlemmer. Det er den slags ting, som er med til at skabe den tomgang og den slendrian, som findes herinde og som ikke ville blive tålt i en privat virksomhed.
I kroner og ører er Forretningen Danmark mindre end en række private firmaer rundt om i verden - men den bliver dårligere drevet, fordi Christiansborg ikke kender til virksomhedsledelse.
Ingen af de gamle partier ønsker nogen ting ændret på Christiansborg - man hygger sig med, at sådan er det nu engang og sådan har det været siden 1849 og så er det nok udmærket.
Det er jo også et godt og bekvemt job at være folketingsmand. Med gage, fri transport, visse skattelettelser og diverse ben kan den samlede løn komme op på 300.000 kroner om året.
Det kan ikke blive ringere
Og de penge er mange af Folketingets medlemmer slet ikke værd. Det gælder blandt andet de folk, og det er mange, som er hentet fra vatterede stillinger på offentlige kontorer og som aldeles savner berøring med det praktiske liv. Jeg er overbevist om, at vi ikke ville få et ringere Folketing - det kan simpelthen ikke blive ringere - hvis man via Folkeregistret tog 179 helt tilfældigt valgte mennesker ind. Det ville oven i købet indebære den fordel, at disse mennesker kendte noget til hverdagens problemer, set med almindelige menneskers øjne. I øjeblikket sidder der kun én arbejdsmand og tre-fire hjemmegående husmødre på Christiansborg.
Der skal mange års skarp lud til for at gøre Folketinget til en effektiv arbejdsplads og så længe har jeg ikke tænkt mig at blive derinde. Selv om der er mange, der gerne ville have mig havkat ud af hyttefadet - ja, det er selvfølgelig alle sildene og torskene, jeg tænker på.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Arbejdsplads Christiansborg: Langt værre end dens omdømme:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/03/arbejdsplads-christiansborg-langt-v%c3%a6rre-end-dens-omd%c3%b8mme/
Tilføj kommentar
5. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
