42.000 kroner for nyt gulv
Håndværkerne nåede det. Lillejuleaften stod K. B. Andersens kontor på Christiansborg færdigt. Formentlig verdens dyreste gulv var poleret og blankt og en fryd for øjet. Cubansk mahogni fra vennerne i den caribiske havbugt var blevet importeret, behandlet og med største håndværksmæssige dygtighed lagt på gulvet i K. B. Andersens kontor.
Prisen er ca. 600 kr. pr. m2. K. B. Andersen bor jo ikke under små forhold. Der er 70m2, hvilket giver en pris på 42.000 kr. End ikke de kongelige slotte i Danmark kan præstere et så smukt gulv. Mon ikke de mange socialdemokratiske vælgere fro hovedstadsområdet med interesse, når de besøger Folketinget, vil bede om at få lov til at se ikke alene K. B. Andersens gulv men også det smukt udstyrede kontor. De mange socialdemokratiske folkepensionister fra Nørrebro og Vesterbro her kan glæde sig over, at deres folkevalgte politikere kan tilbringe deres travle arbejdsdag under værdige forhold.
Kjeld Olesens nye kontor
Som bekendt er Udenrigsministeriet flyttet ind i det stærkt omdiskuterede kontorkompleks på Asiatisk Plads ved Knippels Bro. Kjeld Olesen er imidlertid blevet træt af omgivelserne - nybyggeri har jo heller ikke altid det miljø, der kan være allerbehageligst at arbejde i. Kjeld Olesen har derfor besluttet sig til at flytte ind i den fredede bygning i Strandgade, Philip de Langes Palæ. Bygningen er ved at være klar til brug efter en lille restaurering som har kostet 61/2 million kroner.
Udenrigsministerens kontor vil desværre næppe blive åbnet for offentligheden. Her ville ellers Socialdemokratiets vælgere kunne glæde sig over, at endnu én af partiets ministre bor smukt. Kontoret fremtræder som et højloftet, velbelyst og smukt proportioneret rum. Mellem vinduerne i gavlvæggen findes en buet ovnniche beklædt med norsk marmor. Desværre var den oprindelige, originale kakkelovn i tidens løb gået til, men det er lykkedes for Udenrigsministeriets utrættelige embedsmænd at finde en ligeså smuk på Frederiksborg, og den bliver nu opstillet i stedet. Ovnen er udsmykket med portrætrelieffer af Frederik den femte og hans dronning.
Socialdemokratisk luksus
Disse to socialdemokratiske ministres kontorer føjer sig smukt ind i billedet af socialdemokratiske, politiske ledere der komplet har glemt, at deres opgave i første række må være at værne om de svage i samfundet.
Den luksus, som Socialdemokratiets ledere omgiver sig med, er i skrigende modsætning til mange af dets vælgeres daglige levevilkår. Hvorledes de socialdemokratiske vælgerforeninger i det lange løb kan acceptere dette, er en gåde.
Youngman
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1/19. januar 1981/9. årgang
Læs også: Fremskridtspartiets socialpolitik: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/socialpolitik-1997/
Læs også: Velfærd frem for vanvid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/
Tilføj kommentar
26. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19
19. november 1974
2. årgang
Z-forslag:
Ligestil de folkevalgte
Når personer, der er ansat hos det offentlige, vælges til Folketing m.v., kan de hæve løn to steder.
MF´ere fra det private erhvervsliv sætter ofte store summer til på arbejdet på Christiansborg.
Nu skal denne urimelige forskelsbehandling bringes til ophør.
De offentlige udgifters umådeholdne svulmen er så langt den hovedskyldige i afsporingen af samfundsøkonomien. En af de væsentligste baggrunde herfor er, at en uforholdsmæssig stor del af Folketingets medlemmer er offentligt ansatte og som sådanne har en, for samfundsproblemernes klaring, uheldig udgangsholdning. Der må træffes foranstaltninger således, at man i al fald når frem til, at procenten af ansatte i offentlig tjeneste og interesseorganisationer i hvert fald er større i Folketinget end i vælgerbefolkningen. En metode hertil er at gøre de pågældende folketingsvilkår dårligere, end de er i øjeblikket.
Med disse bemærkninger har Kristen Poulsgaard, Svend Andersen, Chr. Gade, Jørgen Holten og Mogens Glistrup på Fremskridtspartiets vegne fremsat forslag til folketingsbeslutning om “afskaffelse af folketingsmedlemmernes adgang til, at oppebære aflønning som tjenestemænd m.v. samtidig med folketingsvederlag”.
Fremskridt har ved flere lejligheder peget på Folketingets skæve sammensætning med en stor overvægt af offentligt ansatte på bekostning af repræsentanter fra det frie erhvervsliv. Ikke siden enevældens dage har den herskende klasse haft et så fast hold om lovgivningen, som det er tilfældet i dag. Den seneste undersøgelse viser således, at 55 procent af Folketingets nuværende 179 medlemmer er offentligt ansatte eller organisationsbeskæftigede.
Favorisering
Hovedårsagen til denne tingenes tilstand, er den favorisering offentligt ansatte har som medlem af Folketinget. Vælges en offentligt ansat til medlem af tinget kan vedkommende, foruden sin folketingsgage, på nu omkring 125.000 kroner, hæve fra mellem 1/3 til helt op imod 3/4 gage fra sin stilling i det offentlige, uden på det nærmeste, at skulle vise sig i sit embede, end sige skulle udføre et reelt stykke arbejde. Samtidig ikke alene beholder vedkommende sin anciennitet, men følger med op og stiger i graderne på lige fod med sine kolleger, der aldrig ser den folkevalgte.
Som Mogens Glistrup udtrykte det for nylig på et møde i Ørsted: - Et eksempel har vi siddende i Folketinget i dag. Vedkommende blev indvalgt mens han endnu var ung folkeskolelærer. I dag er han vist steget til viceskoleinspektør, uden i den mellemliggende tid, at have undervist så meget som i en eneste time…
Opfordring til finansministeren
Sådanne vilkår bydes ikke folk fra det private og frie erhvervsliv. De sætter i mange tilfælde ikke alene penge, men også stilling og virksomhed til ved at lade sig folkevælge. Det er denne helt urimelige skævhed det nu fremsatte forslag skal råde bod på.
I selve teksten til forslaget til folketingsbeslutning hedder det bl.a.:
Folketinget opfordrer finansministeren (Anders Andersen, V, red.) til at ændre de fastsatte bestemmelser om afholdelse af udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som følge af varetagelse af ombud samt hverv som medlem af Folketinget m.v., således at sådanne tjenestemænd m.v. ikke kan oppebære nogen del af de for deres stillinger fastsatte lønninger inklusive tillæg, samtidig med at de oppebærer vederlag for deres hverv som medlemmer af Folketinget. Tilsvarende bør den tid, disse tjenestemænd bestrider hverv som medlemmer af Folketinget ikke kunne medregnes i lønancienniteten og i pensionsalderen, ligesom denne tid ikke bør kunne medregnes i ancienniteten for så vidt angår oprykning til højere lønramme.
Det skal blive interessant at følge forslagets skæbne igennem tinget. Der findes ingen som helst saglige argumenter for ikke at vedtage ordlyden, men som nævnt, er over 50 pct. af folketingsmedlemmerne offentligt ansatte.
Fremskridtspartiet og
Mogens Glistrup
www.frp.dk
Tilføj kommentar
10. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20
3. december 1974
2. årgang
Mogens Glistrup: Christiansborg kender intet til effektiv virksomhedsledelse
Flere har villet markere 1-årsdagen for fremskridtstroppernes indmarch på Slotsholmen. Deriblandt ugebladet Hjemmet. Adam Wiehe har i den anledning haft en samtale med Mogens Glistrup.
Fremskridt lyttede med:
- Som arbejdsplads har Christiansborg været én eneste lang række af skuffelser. Det er ganske simpelt oprørende, så meget tid, der bruges på ikke at producere noget fornuftigt. Hver dag må vi anvende timer på ligegyldige formaliteter, som hæmmer de demokratiske beslutninger og sinker os i det job, vi er sat til at udføre derinde, nemlig styrer forretningen Danmark.
Tag bare en ting som stedfortrædere. Når folketingsmedlemmer er syge eller på rejse, skal de erstattes af andre. Men inden disse stedfortrædere kan gå i arbejde, skal Folketinget påhøre en redegørelse, hvorefter der skal stemmes om hver enkelt. Det gælder også stedfortrædere, som allerede flere gange har været i tinget. Det er en fuldstændig urimelig procedure. Man kunne bare lave et opslag om, at de og de stedfortrædere kommer ind og hvis nogen vil protestere, kan de gøre det skriftligt - og så ville man måske få én protest hver 100. år.
Ingen kontakt
Eller tag noget andet som deputationer til Folketinget - murere, skolelærere, butiksfunktionærer, eller hvad det nu kan være. Når de kommer, så siger reglementet, at vi nok må stille dem spørgsmål, men vi må ikke snakke med dem bramfrit og lige ud ad landevejen. Det betyder, at lige meget, hvor meget vi klør efter det, så kommer vi aldrig rigtig ind på livet af disse mennesker og deres problemer. Og det bevirker igen, at en række af Folketingets beslutninger træffes på et alt for løst og tilfældigt grundlag.
Udvalgsmøderne er også et udtryk for den manglende effektivitet på Christiansborg. Det er her, en stor del af det saglige materiale kommer på bordet og bliver drøftet. Alligevel er disse møder lukket for pressen. Det er komplet urimeligt, at pressen ikke har adgang til at overvære alle møder på Christiansborg. Det er den danske befolkning, der er arbejdsgiver og så har den også ret til at være repræsenteret overalt gennem presse, radio og TV.
Forfængeligheden skal plejes
Alt for meget af den dyre arbejdstid går med at pleje medlemmernes forfængelighed og nærtagenhed. Hvis et folketingsmedlem er blevet kritiseret i en avis, kan han eller hun bruge oceaner af tid på at tilbagevise, hvad der opfattes som en blodig personlig krænkelse. Men vi sidder her da for at træffe afgørelser - ikke for at overvære folks fornærmelser eller deres forfærdende smålige misundelse mod andre medlemmer. Det er den slags ting, som er med til at skabe den tomgang og den slendrian, som findes herinde og som ikke ville blive tålt i en privat virksomhed.
I kroner og ører er Forretningen Danmark mindre end en række private firmaer rundt om i verden - men den bliver dårligere drevet, fordi Christiansborg ikke kender til virksomhedsledelse.
Ingen af de gamle partier ønsker nogen ting ændret på Christiansborg - man hygger sig med, at sådan er det nu engang og sådan har det været siden 1849 og så er det nok udmærket.
Det er jo også et godt og bekvemt job at være folketingsmand. Med gage, fri transport, visse skattelettelser og diverse ben kan den samlede løn komme op på 300.000 kroner om året.
Det kan ikke blive ringere
Og de penge er mange af Folketingets medlemmer slet ikke værd. Det gælder blandt andet de folk, og det er mange, som er hentet fra vatterede stillinger på offentlige kontorer og som aldeles savner berøring med det praktiske liv. Jeg er overbevist om, at vi ikke ville få et ringere Folketing - det kan simpelthen ikke blive ringere - hvis man via Folkeregistret tog 179 helt tilfældigt valgte mennesker ind. Det ville oven i købet indebære den fordel, at disse mennesker kendte noget til hverdagens problemer, set med almindelige menneskers øjne. I øjeblikket sidder der kun én arbejdsmand og tre-fire hjemmegående husmødre på Christiansborg.
Der skal mange års skarp lud til for at gøre Folketinget til en effektiv arbejdsplads og så længe har jeg ikke tænkt mig at blive derinde. Selv om der er mange, der gerne ville have mig havkat ud af hyttefadet - ja, det er selvfølgelig alle sildene og torskene, jeg tænker på.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Arbejdsplads Christiansborg: Langt værre end dens omdømme:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/03/arbejdsplads-christiansborg-langt-v%c3%a6rre-end-dens-omd%c3%b8mme/
Tilføj kommentar
5. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
