Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 7 / 27. februar 1987 / 15. årgang
Vi betaler selv lønstigning
Det eneste, der ikke vil stige, er de priser, landmændene får for deres varer. For det første har Folketinget (inkl. V og C) jo sparket dem i knæ og for det andet skal de jo ikke ned på 37 timer.
Den lønstigning vi nu bevilger hinanden, hvem skal så betale den? Ja, det skal vi selvfølgelig selv. Hvem ellers? Når vi i forvejen har underskud, og ingen kasse at tage af. Alene indenfor det offentlige vil det, når vi om et par år, er nede på 37 timer og 13 % lønstigning, koste 6,6 milliard kr. Det beløb skal altså skrabes ind igen ved at hæve skatter og afgifter. Nøjagtig som i de sidste mange år. For at finde besparelser er jo upopulært. Så den mulighed er udelukket.
Da kommunernes kasser er tomme allerede nu, vil mange af de arbejdsforkortelsestimer blive betalt ved, at mange på sygehuse, plejehjem og hjemmehjælpere må løbe endnu hurtigere. Mange vil nemlig skulle lave det samme på 37 timer som de i 1985 havde 40 timer til. Altså mere stress, utilfredshed og nedslidning, men det må jo være det vi vil?
Fremskridtspartiet mener det var bedre med 40 timer og lønstigning i form af skatte- og afgiftssænkning, væsentligt højere bundfradrag til gavn for særligt de lave indkomster. Det vil samtidig tvinge til offentlige besparelser. Danskfremstillede varer vil være lettere at sælge til én mia. købelystne udlændinge og dermed også importere mindre, og færre bliver jagtet syd for grænsen for at gøre indkøb.
En skønne dag vil komme, da vi også får råd til at leve, som vi nu gør.
Aage Brusgaard
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Lønpolitik:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/12/l%c3%b8npolitik/
Tilføj kommentar
9. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 22 / 16. juni 1989 / 17. årgang
Skattevanviddet
At lette skatterne er Fremskridtspartiets hjertesag. Den mest urimelige skat af alle, er skatten på arbejde.
Den straffer folk i at gøre nytte. Alle bliver flået mere end nogensinde. Det blev der åbnet op for ved Foighels (C) skattereform, der stjal folks fradrag.
Fremskridtspartiet vil gavne alle danskere med lavere indkomstskat.
Den såkaldte erhvervsvenlige regering (V, C, CD og KrF, red.) satte i 1985 selskabsskatten op med 10 %. Fra 40 % til 50 %. Det ødelægger dansk produktion med arbejdsløshed, udlandsgæld og lavere levestandard til følge.
Men Fremskridtspartiet er også utilfreds med, at de andre skatter er alt for store. I øjeblikket er vi oppe på at betale over 200 % afgift for at få nummerplader til vor bil.
Også olieafgifter er løbet løbsk. Når vi køber olie til fyret, så betaler vi for 4.000 liter, men får kun 1.000 leveret. Resten er afgift til staten.
Fremskridtspartiet vil ikke have alle afgifter fjernet, men vi vil have dem ned på et rimeligt niveau igen.
Der er kun èn eneste mulighed for at få skatterne ned - at styrke stemmesedlens eneste lavskatteparti.
Liste Z skal derfor huskes på valgdagen.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Penge lugter ikke:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/03/penge-lugter-ikke/
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 22 / 16. juni 1989 / 17. årgang
Skattevanviddet
At lette skatterne er Fremskridtspartiets hjertesag. Den mest urimelige skat af alle, er skatten på arbejde.
Den straffer folk i at gøre nytte. Alle bliver flået mere end nogensinde. Det blev der åbnet op for ved Foighels (C) skattereform, der stjal folks fradrag.
Fremskridtspartiet vil gavne alle danskere med lavere indkomstskat.
Den såkaldte erhvervsvenlige regering (V, C, CD og KrF, red.) satte i 1985 selskabsskatten op med 10 %. Fra 40 % til 50 %. Det ødelægger dansk produktion med arbejdsløshed, udlandsgæld og lavere levestandard til følge.
Men Fremskridtspartiet er også utilfreds med, at de andre skatter er alt for store. I øjeblikket er vi oppe på at betale over 200 % afgift for at få nummerplader til vor bil.
Også olieafgifter er løbet løbsk. Når vi køber olie til fyret, så betaler vi for 4.000 liter, men får kun 1.000 leveret. Resten er afgift til staten.
Fremskridtspartiet vil ikke have alle afgifter fjernet, men vi vil have dem ned på et rimeligt niveau igen.
Der er kun èn eneste mulighed for at få skatterne ned - at styrke stemmesedlens eneste lavskatteparti.
Liste Z skal derfor huskes på valgdagen.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Regeringen bryder forlig om skattelettelse på 485 millioner kroner:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/28/regeringen-bryder-forlig-om-skattelettelse-pa-485-millioner-kroner/
Tilføj kommentar
3. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6 / 14. april 1980 / 8. årgang
Hvad Z-folkene udskældtes for?
1980 tegner til at blive året, hvor de etablerede magthavere mener det samme, som Z-folk fik skældud for at sige i 1970`erne. For eksempel er vi jo gang på gang blevet beskyldt for at være urealistiske, når vi har forklaret, at det eksisterende produktionsapparat kan yde mere, at der ikke skal ofres 400.000 kr. på hver ny arbejdsplads, der skal etableres i industrien. På forårsmånedens fjerde dag forudsagde Haldor Topsøe såmænd følgende tal i ”Aktuelt”:
”Vort bruttonationalprodukt er ca. 350.000 millioner kr. pr. år, heraf vedrører 160-180.000 millioner kr. produktionen, inklusiv tjenesteydelser, der ikke direkte kan bidrage til problemernes løsning – vi kan ikke leve af at administrere, klippe eller transportere hinanden. Tilbage bliver for produktion og tjenesteydelser, der kan sælges til udlandet eller erstatte import, ca. 180.000 millioner kr. pr. år.
Selve vort produktionsapparat kan uden væsentlige investeringer præstere en forøgelse heraf med ca. 40.000 millioner kr. pr. år. Denne mulighed for forøgelse, eller om man vil denne ledige kapacitet, er i øvrigt meget ulige fordelt. Som et eksempel anføres, at den er stor i det af negative indgreb hårdt ramte turisterhverv.
Kunne vi udnytte den ledige kapacitet fuldt ud, ville dette betyde en valutaforbedring på ca. 25.000 millioner kr. pr. år og sætte nogle tusinde snese ekstra i arbejde”.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Op med turismen - ned med tilskud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/06/26/op-med-turismen-%e2%80%93-ned-med-tilskud/
Tilføj kommentar
5. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 38 / 2. november 1984 / 12. årgang
Lønpolitik
Diskutere den enkelte løn med sin arbejdsgiver, får han størst indtægt, hvis han opnår størst mulig lønforhøjelse.
Det samme gælder, når en klub, fagforening eller andre forhandler løn med virkning for et encifret, tocifret, trecifret, firecifret eller femcifret antal medlemmer.
Heraf slutter mange, at sådan er det også, når lønniveauet fastlægges for de hundredtusindvis af lønmodtagere. Dette er en af de helt katastrofale fejlopfattelser.
Af hensyn til konkurrencedygtigheden med den omgivende verden - der jo er hundreder af gange større end Danmark - er det en fordel for os alle, at Danmark har lave priser. Og jo lavere danske priser, des flere danske varer kan sælges. Og jo større salgbar dansk produktion, des mere fremstilles der i Danmark, og jo flere kommer i nyttig beskæftigelse.
Oppustet gas
Generelle timelønsstigninger kan måske nok se flotte ud. Men de er oppustet gas. Ikke blot er de drønusolidariske med de arbejdsløse. For dem med arbejde er det afgørende, hvad de kan købe for lønnen. Og her er det betydningsfulde, at den samlede nationalprodukt-samfundslagkage er størst opnåelig.
Den altovervejende del af nationalproduktet fordeles jo mellem lønmodtagerne.
Allerbedst for den enkelte lønmodtager er det herefter, hvis han kan få sin egen løn sat i vejret og løntilbageholdenhed hos (næsten) alle andre.
Men med logikkens ubønhørlighed kan det fastslås, at det ikke kan lade sig gøre med virkning for det store flertal.
Derfor må lønniveauet fastsættes under ét for så at sige alle lønmodtagere. Denne opgave kan organisationerne i praksis ikke klare. Alt for mange af deres ledere er alt for håbløst gammeldags i hele deres tankesæt. Derfor vil de misbruge den indflydelse, som levnes dem, til at sabotere, forsinke og udvande de nødvendige tiltag. Og reallønfremgangen skal i vidt omfang tilvejebringes gennem skattelettelser - altså af Folketinget. Selv den stærkeste organisationsboss kan ikke nedsætte skatten med en enøre. Og får han pengelønnen forhøjet, viser erfaringen, at Folketinget derefter underminerer resultatet ved at forhøje afgifter m.v. Landets internationale konkurrenceevne og dermed dansk produktion tildeles herved en todobbelt øretæve: Stigende omkostninger såvel på lønkonti som på de afgiftsbelagte varegrupper. Omkostningerne er smitsomme. De forstærker den onde inflationsspiral.
Nedsat bruttoløn
Når det er tåbeligt at have to forskellige organer til at fastlægge lønniveau og skattesatser, må Folketinget styre begge dele. Der ligger intet forkert i, at parterne ikke “selv” får lov til at fastsætte deres løn- og arbejdsvilkår. Organisationerne er jo ikke i højere grad “parterne selv” end Folketinget, som jo er valgt af de mennesker, det drejer sig om, og som har ligeså direkte kontakt til dem som ledere i fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
I den nuværende situation kunne man tænke sig den model, at alle bruttoløn-beløb blev nedsat med samme procent. Den skulle vel være ca. 20, for at Danmark igen kunne komme i balance med udlandet, efter at vi i de sidste 24½ år har levet over evne ved at bevilge os selv større lønforhøjelser, end landets økonomiske bærekraft har haft styrke til.
Men vi kan klare os med mindre drastiske midler, hvis vi bruger lidt forskellige procentsatser for de enkelte områder. For eksempel nedsatte med kun 15 % for de områder, hvor det er vigtigt gennem forholdsmæssig høj løn at tiltrække dygtig arbejdskraft. Og med måske 25 % på væsentligt mindre vigtige felter (for eksempel megen administration), på områder, hvor den øjeblikkelige situation kræver tilbageholdenhed (eksempel: Hjemmemarkeds-erhverv), eller hvor høj løn ikke medfører arbejdskvalitet (for eksempel ministre og folketingsmedlemmer).
Øget eksport
Lønudgiftsnedsættelser indenfor rammen 15-25 % vil hurtigt bringe så at sige alle arbejdsløse og fejlbeskæftigede i fornuftigt arbejde. Danske priser vil nemlig falde så meget, at vi kan øge vor eksport tilsvarende. (Det vil selvfølgelig ikke føre til nævneværdige modtræk fra udlandet, fordi lille Danmarks markedsandel under alle omstændigheder er så forsvindende lille).
Hvis 500.000 fejl- og ubeskæftigede kom i 1800 timers produktivt arbejde om året, blev nationalproduktet tilført 900 millioner flere arbejdstimer.
Hvis de gennemsnitligt skabte værdier for 200 millioner kroner, havde vi på et år 180 milliarder kroner mere at gøre godt med. Nettoudlandsgælden ligger på ca. 202 milliarder kroner.
Og når det hele er så enkelt, at arbejdsløsheden alene skyldes, at arbejdsmarkedet har fastsat for høj en købspris for arbejdskraft, kunne man nu godt igangsætte en folkeoplysning om de samfundsøkonomiske sammenhænge.
Fortidsrettet åndsformørkelse
Vores allesammens velstand og velfærd hænger jo nøje sammen med, at vi ikke fortsat tillader det store produktionstab, blot på grund af fortidsrettet åndsformørkelse hos Folketingets ikke-Z-partier. De tror, at der står idiot på ryggen af dem, hvis de går ind for lønnedsættelse. Men sandheden er lige den stikmodsatte. I den katastrofe, hvori de sidste 24½ års slappe folketingsflertal har bragt Danmark, er en barsk lønpolitik i virkeligheden en velsignelsesrig socialpolitik.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/
Tilføj kommentar
1. oktober 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
