Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6 / 8. februar 1985 / 13. årgang
Landsforræderi
Thor A. Bak, professor, dr. phil. og formand for Dansk Flygtningehjælp, ved bedst!
At omkring 60 % af den danske befolkning er uenig med ham i flygtningespørgsmålet, er ikke fordi han har uret, men skyldes, at flertallet er helt igennem tåbeligt, er ringere mennesker med små-racistiske tilbøjeligheder, og fremfører meningsløse indvendinger.
Det tilbagelod flygtningehjælps-formanden ingen tvivl om, da han i forrige uge optrådte i monopolfjernsynet som “Ugens gæst”, med journalisterne Georg Metz og Klaus Laursen som villige mikrofonholdere, der kun bidrog til seancen med et mindre sortiment af veltilpassede stikord.
Det var ikke småting professoren fik fyret af i sin forelæsning. Han ville meget nødig angribe nogen som ikke var tilstede, bedyrede han og fortsatte så tiden ud med at svine pastor Søren Krarup til og beskyldte ham for at have skjulte hensigter, og Fremskridtspartiet for “at udnytte situationen nu og spille meget kontant på dette her”, som dr. phil. -professoren så gribende formulerede sig.
Det blev også afdækket, at for at opfylde hr. Baks definition på en flygtning, der har krav på vor fulde humanitære, sociale og økonomiske hjælp, skal en iraner blot løseligt kunne godtgøre, at han i sit hjemland har nægtet at gøre militærtjeneste!
Til de mange, der i takt med stigningen i muhamedaner-invasionen, nærer frygt for danskheden og vor kristne kultur, havde flygtningehjælps-formanden kun hån: “Så kunne man lige så godt bekymre sig over, om ikke snart marsboerne kom”, lød det.
Heller ikke en usmagelig sammenligning med forholdene i årerne 1940-45 og svenskernes modtagelse af jøder og danske modstandsfolk, afholdt Bak sig fra.
Hans manipulation med økonomien var lige så grov. Sølle 140 millioner kroner, bedyrede Bak, at det hele menageri kostede i 1984. Herre Gud, kun lig med 200 betydningsløse ekstra kroner til pensionister og arbejdsløse, mente den velaflagte kemiprofessor og tidligere rektor for Københavns Universitet, men “glemte” at oplyse om, at Folketingets finansudvalg har fået foretaget beregninger, der viser, at skatteyderne må påregne at bløde om imod en milliard kroner til hr. Baks foretagende alene i 1985 (FREMSKRIDT nr. 03-85). Derimod fejlede hukommelsen intet, da det gjaldt at minde om behovet for flere penge til flere tolke, flere penge til flere sproglærere og flere penge til flere socialpædagoger.
Når hr. professoren - der for stort set alt, hvad han har beskæftiget sig med gennem livet er blevet fedt betalt af skatteyderne - mener, han for åben Tv-skærm kan tillade sig at håne og tilsvine flertallet at de selv samme skatteydere, som værende ringere mennesker med små-racistiske tilbøjeligheder, kan vi også tillade os, at fortælle professoren, hvilket ord, der kunne falde os i pennen, som en mulig beskrivelse af hans udgydelser og virke i denne sag: Landsforræderi.
Og i den sammenhæng kan man som gerne tage en bred del af DR-monopolet´s medarbejdere med. For den platte facon de, i den enøjede Tv-avis og ringe orienterende Radioavis, har behandlet fremmedarbejder- og flygtningetemaerne på, kunne fortjene samme karakteristik.
Som TV-A´s Kirsten Bohl så rammende formulerede sig i “Før deadline” om et indslag i Tv-avisen om flygtninge: “Lad os bare indrømme, vi prøver at påvirke”!
Ja, det er der sgu ingen, der er i tvivl om.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: DR-monopolet udøver meningsterror:
Tilføj kommentar
8. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang
190 millioner skattekroner fejlinvesteret
Radiorådet har det fulde ansvar for en ansvarsløs anbringelse af 190 millioner kroner i apparatur og bygninger, man ikke kan bruge. Det siger venstremanden, næstformand for Radiorådet Jørgen Kleener. Det havde været mere ærligt og korrekt, hvis venstremanden havde sagt, at det var et flertal i Radiorådet inklusiv Venstre, der havde ansvaret for stigningen i de offentlige udgifter. Det er endnu et bevis på, at det er beklageligt, at Danmarks Radio/TV er udenfor Folketingets kontrol.
Dette statsmonopol, der stort set varetager magthavernes interesser og driver selvstændig politisk virksomhed af venstreorienteret observans, trænger i den grad til konkurrence fra et frit TV og en fri radio.
Havde det været en privat virksomhed, der havde brugt virksomhedens overskud til at investere i bygninger og apparatur, den ikke kunne bruge og samtidig havde belastet driftsbudgettet med en renteudgift på 38 millioner kroner, havde virksomhedens direktør næppe overlevet den førstkomne generalforsamling. Det er pudsigt nok, at Danmarks røde radio klager over sortseere, når den samtidig viser, at den er parat til at smide et overskud ud af vinduet.
Det er også bemærkelsesværdigt, at det overhovedet ikke er faldet Radiorådets flertal ind, at et overskud kunne anvendes til at nedsætte licensen.
Det er moderne med hvidbøger - som f.eks. om B & W. Mon ikke kulturministeren (Niels Matthiasen, A, red.) skulle udarbejde et par stykker om Danmarks Radio og dets leverandører!
Ole Maisted
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Afskaf licensen til Danmarks Radio:
Tilføj kommentar
23. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 27 / 25. august 1987 / 15. årgang
Tilskudsnarreværket
Selv om mange, der har gået i Danmarks Radios fordummelsesskole, er blevet hjernevasket til at tro, at de offentlige tilskud er til gavn for dem, er sandheden, at tilskuddene virker som en rusgift
Tilskuddene virker nemlig i første omgang tilsyneladende livgivende på samme måde som alkohol, narko eller andre dopingmidler. Men på længere sigt lige ødelæggende.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Afgrundens bagmand Lord Keynes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/31/afgrundens-bagmand-lord-keynes/
Tilføj kommentar
12. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 19 / 18. maj 1984 / 12. årgang
Sådan misbruger DR millioner af licenskroner
Tror De, ar De får radio- og fjernsynsprogrammer for alle Deres dyre licenspenge? Det gør De ikke!
En god del af de ca. 1,6 mil. kroner Danmarks Radio - med Folketingets finansudvalgs godkendelse - tvangsudskriver i licens, misbruges nemlig på det groveste. Til ting og sager og foranstaltninger, der intet som helst har med programproduktionen at gøre. Og her ser vi helt bort fra de hundrede af millioner, der ødsles bort til den omfattende administration i det overbureaukratiserede monopol.
Kantineunderskud på 7 mil. kr.
Hvor grelt det gennem årene har udviklet sig, afsløres ved gennemlæsning af Danmarks Radios nye udsendte regnskab for 1983.
Her kan det således konstateres, at det kostede licensbetalerne næsten 7 millioner kr., at DR-medarbejderne ikke tager madpakke med hjemmefra. Eller sagt på en anden måde: Driften af Danmarks Radios kantiner og spisestuer har i 1983 belastet licenskassen med 6.838 mil. kr. Det er godt nok en forbedring på omkring 1,2 mil. kr. i forhold til året før, men alligevel helt uanstændigt og i øvrigt i strid med statens cirkulære vedrørende drift og tilskud til det offentliges kantiner.
Personaleforeninger og rejselegater
Og fråseriet fortsættes på en lang række andre felter. Tilskud til personaleforeninger, andre organisationer og personaleblad har været på henholdsvis 492.000 kr., 116.000 kr. og 584.000 kr. eller tilsammen over 1 million kroner.
Til rejselegater er anvendt 331.000 kr., til understøttelse til ikke-pensions berettigede medarbejdere 1.005 mil. kr. mens indkøb af kunstværker blot har sneget sig op til runde 30.000 kr.
Hyggeweekender
To årlige lyttermøder, som består i hyggeweekender på luksushoteller rundt i landet med rigelig spisning og drikkelse for radiorådsrødder, DR-chefer og medarbejderrepræsentanter samt medlemmer af de aldeles overflødige amtslige programråd og som for skams skyld garneres med et par uforpligtende foredrag og lidt snik-snak-debat kostede de glade (?) licensbetalere 323.000 kr.
DR-årbogen, en overflødig prestige tryksag med flotte farver på fornemt papir indeholdende lidt statistik samt ligegyldige udgydelser af skiftende radiorådsformænd og stationære monopolchefer løb i 1983 op i 305.000 kr., og det var endda en besparelse på 40.000 kr. i forhold til budgettet, hvor der var afsat hele 345.000 kr. til værket, som sendes til en snæver kreds af DR`s venner og forretningsforbindelser, men afgjort hverken er til gavn eller glæde for de - kunderne - der betaler gildet.
Underskuddet på rundvisninger i Radiohuset og TV-byen blev holdt på 43.000 kr. mens DR`s repræsentation nåede at runde 1.370 mil. kr.
Danske film
Alle disse beløb kan måske, set i relation til Danmarks Radios samlede årsbudget på 1,6 milliarder, synes forholdsvis beskedne. Men sammenlagt udgør de trods alt i omegnen af 12 mil. kr., som anvendt med fornuft i produktionen, kunne have betalt mange lytter- og seervenlige programmer. Hvad med eksempelvis ældre, populære danske spillefilm i TV, som de lærde og verdensfjerne DR-magistre gennem de seneste år aldeles har forholdt seerne. “Producenternes prisforlangende er for højt, vi har ikke pengene” lyder undskyldningen.
Jo, pengene har man, blot anvender man dem forkert.
DR-huse over hele landet
Af regnskabet fremgår det også, at de 19.274 timers radio og 2.694 timers fjernsyn, der blev udsendt i 1983, tilsammen har kostet 1.325.032 mia. kr. Heraf udgør personaleudgifterne alene lige ved 721 mil. kr., mens de såkaldte afdelings- og specialomkostninger, der bl.a. dækker over administration, løber op i 358 mil. kr.
Fremskridtspartiets repræsentant (tidligere repræsentanter) har naturligvis gennem alle årerne tordnet mod alt dette ødsleri, der har nødvendiggjort den ene grove forhøjelse af licensen efter den anden. Men forgæves. Socialdemokrater, radikale, Venstre, CD og konservative har på det nærmeste kappedes om, hvem der kunne få millionerne til at rulle hurtigst.
DR-driftledelsen har ikke holdt sig tilbage med forslag og tiltag, herunder ønsket om at se monopolet under eget tag i snart sagt hver en landsby Riget over, men kan i øvrigt ikke bebrejdes misbruget da budgettet, som radiorådsflertallet har afstukket, er overholdt.
Et frisk eksempel
Hvor stor lysten til at friholde licensbetalerne for øgede byrder er blandt de øvrige partier, blev tydeligt illustreret på forrige uges radiorådsmøde.
Et forslag fra Fremskridtspartiets Torben Zinglersen om, at overføre 30 mil. kr. fra et regnskabsmæssigt overskud i 1983 til budgettet for 1985, for på den måde at imødegå en allerede bebudet licensstigning på et tilsvarende beløb, fik kun Zinglersens egen stemme.
Så nu bliver millionerne i stedet puttet i Radiospredningsfonden.
- Jeg mener afgjort pengene havde ligget både bedre og mere sikkert i licensbetalernes egne lommer, men det synes radiorådsflertallet inkl. V. A. Jakobsen altså ikke, siger Torben Zinglersen.
g-mand
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/30/afskaf-licensen-til-danmarks-radio/
Tilføj kommentar
2. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 7
15. februar 1985
13. årgang
DR-monopolet udøver meningsterror
Såvel Tv-avisen som Radioavisen er meget ensidig i behandlingen af flygtningespørgsmålet
Den behandling Danmarks Radio gennem Tv-avisen og Radioavisen giver, ikke alene Fremskridtspartiet, men også flertallet i befolkningen, i flygtningespørgsmålet, kan kun betegnes som meningsterror. Det mener Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann.
- De indslag medarbejderne og redaktionen på de to aviser udvælger, er så ensrettede, at kun synspunkter der går i retning af fortsat ubegrænset invasion af de såkaldte flygtninge, kommer frem til offentlighedens kendskab. Ja, man accepterer endog indslag, hvor Fremskridtspartiet og en meget stor del af befolkningen bliver beskyldt for at have en racistisk holdning - og det uden der gives mulighed for at svare på de grove anklager. Det er selvfølgelig helt utilstedeligt.
Alsidighedsforpligtelsen er for DR-monopolet åbenbart blevet en by i Rusland, slutter Helge Dohrmann.
g-mand
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Hvem bestemmer, hvad der skal undgå vores opmærksomhed?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/12/hvem-bestemmer-hvad-der-skal-undga-vores-opm%c3%a6rksomhed/
Tilføj kommentar
23. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 05
1. februar 1985
13. årgang
Afskaf licensen til Danmarks Radio
Siden 1973 har et af programpunkterne i “Det vil vi i Fremskridtspartiet” været afskaffelse af licensopkrævningen til Danmarks Radio. Finansieringen bør ske over statsskatten.
Det samme mener politimester Kai Harne, Hobro. I et “Synspunkt” i Aalborg Stiftstidende skriver han under overskriften “Danmarks Radios licenssystem er bureaukratisk og bekosteligt” blandt andet: “Danmarks Radio taber millioner på licens-sager” og “licens er en belastning for fogedkontorerne”: Sådan hedder det i overskrifter i Aalborg Stiftstidende,
Det kunne undgås. Afskaf dog den licens!
Det er sagt før. Mange gange og af mange. Da der kun var få, der havde radioapparater, og senere kun få, der havde fjernsyn, kunne der være en vis mening i, at det var disse forholdsvis få, der skulle betale for fornøjelsen. Men nu, da praktisk taget alle har fjernsyn og radio, var det noget nemmere, om udgiften for staten blev vederlagt gennem skatten, ligesom mange andre af de goder, som staten tilbyder os.
Mange omkostninger
Omkostningerne er ikke alene de nævnte fogedgebyrer, tab af u-inddrivelige licenser, drift af pejlevogne og kampagner i radio og dagspressen for at få folk til at tilmelde sig som lyttere og seere.
Til omkostningerne må også henregnes løn til de ansatte i licenskontoret (ca. 150?) og løn til de øvrige ansatte, som har med inddrivelsen at gøre, d.v.s. dommerkontorernes personale og politiet, der skal rejse sag mod plankeværkslytterne og -seerne.
Begrundelsen - den eneste? - for at opretholde dette bureaukratiske system må være den, at Danmarks Radio skal hvile økonomisk i sig selv, et smukt princip. Men netop også kun et princip, der har tabt forbindelsen med den praktiske virkelighed og kun giver besvær, bekostning og i realiteten uligelig behandling samt - og det er ikke det mindst væsentlige - kriminalitet, der i dette og i andre tilfælde kunne undgås ved simpelthen at ophæve den lov, der overtrædes.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: DR´s journalister - de største danmarksødelæggere: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/05/drs-journalister-de-st%c3%b8rste-danmarks%c3%b8del%c3%a6ggere/
Tilføj kommentar
4. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 29
5. september 1986
14. årgang
DR’s journalister - de største Danmarksødelæggere
Statsmonopolpropagandaministeriums-folkene i Gyngemosen og Rosenørns Allè er vitalt interesserede i at bevare og udbygge det røde Bernhard Baunsgaard-folketingsflertal, skriver Mogens Glistrup i denne kommentar. Og dokumentere hvorfor.
Fjernsyn (og dampradio) har af tekniske grunde i vor tid fået en helt dominerende stilling i befolkningsinformationen.
Derfor er det drønfarligt, at de elektroniske medier er i hænderne på et statsmonopol med ensrettet, snæversynet driftsledelse.
Tv-journalisterne har frit slag til ensrettet at bestemme, hvilke emner, der skal behandles, og ud fra hvilke principper og med hvilke detaljer, man skal beskæftige sig med det, som mediegurupaverne i deres vankundighed selv har sat på dagsordenen.
Resultatet er, at Erik Stephensen (bror til Ole Stephensen, red.) og ligesindede manipulerer med den danske offentlighed og indbilder den, at sandheden er, som man ud fra Stephensen-opfattelsen gerne vil have den. AIDS og Sydafrika hører til yndlingsemnerne. Gælds- og skattetryk nedtones. Indenfor alle områder er 1968-ungdomsoprørernes synsvinkel altdominerende.
Blakkede landsødelæggere
Disse blakkede landsødelæggere har alverdens måder at påvirke på, uden at nogen kan føre klart bevis for, at det er det, som er hensigten. Altid vil man skyde sig ind under hensynet til journalistisk nyhedsværdi, og at det selvsagt må stå den enkelte medarbejder frit at vurdere. Tidsmæssige og programtekniske forhold bruges igen og igen som undskyldning for at holde korrekt samfundsorientering ude fra seernes og lytternes verden. Men så snart Margrethe Auken (SF), Gert Petersen(SF) eller andre af Tv-avisens partifæller slår en fjært, er Tv-journalisterne på pletten som svesker og får det til at lyde som tordenvejr.
Overalt er totalt tavshed statsmonopolets reaktion, når Fremskridtspartiet dag ud og dag ind forelægger visionsfyldte præcise lovforslag, hvis hovedindhold bliver nødvendigheder i Fremtidens Danmark.
Efter disse flagrante mediemagtmisbrug nedtramper man os til det stygge parti. Uden anden støtte herfor end mediernes egne grove forsømmelser og fordrejninger.
Så længe de knægter ytringsfriheden og missionerer for deres venstrefordrejede verdensbillede uden udfordrende konkurrence fra andre, kan de fortsætte deres skærmede og idylliske tilværelse, hvor de kun har sig selv at blive sammenlignet med. Og et par minutters sendetid i TV pr. ansat i nyhedsafdelingen pr. aften er jo ikke at foragte.
Forbeholder sig eneret
Det var afslørende, da en Tv-journalist - Karen Jespersen (A) - totalt jordede et forslag om, at der hver uge afsattes et Tv-kvarter, hvor partierne på skift kommer til orde, som de selv vil. Hun vil forbeholde sig og sine eneretten til at manipulere efter deres forgodtbefindende. Men Danmarks fremtidstilstand er afhængig af, at vælgerne korrekt vurderer de politiske partier. Derfor skal de have langt større adgang til umiddelbart - uden Karen Jespersens og hendes kollegers forkvaklede sorteringer og forvrængninger - at fremføre deres synspunkter direkte til befolkningen. Seerne og lytterne er det øverste samfundsorgan i deres egenskab af vælgerkorps. Derfor burde de være korrekt, alsidigt og indgående oplyst af det altdominerende stats-informationsapparat.
Vil påvirke valgresultatet
Næste folketingsvalg kan få afgørende betydning for de ansattes ansættelsestryghed, indtægt, magt, prestige og samfundsposition. DR-ansatte er også mennesker. De har derfor den almindelige menneskelige selvopholdelsesdrift og klatrementalitet. Derfor vil de kæmpe for at påvirke valgresultatet i den retning, som klart fremstår som mest fordelagtig for dem selv.
Statsmonopolpropagandaministeriums-folkene i Gyngemosen og Rosenørns Allé er vitalt interesserede i at bevare og udbygge det røde Bernhard-Baunsgaard-folketingsflertal.
Frihed på TV- og radioområdet finansieret gennem reklamer ville være mindre ubetryggende.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: “Flygtningetilhængere” skader bevidst det danske samfund: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/06/12/%e2%80%9dflygtningetilh%c3%a6ngere%e2%80%9d-skader-bevidst-det-danske-samfund/
Tilføj kommentar
22. juli 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
23. januar 1987
15. årgang
Sporene er skræmmende
Når 1980`ernes fædrelandshistorie skal skrives, bliver en kendingsmelodi: Årtiet, hvor Danmark gik i stykker på midten. Tidligere dominerede ensartede holdninger det lille puslingeland. Afstandene er små. Geografisk såvel som mellem de forskellige familiers levevilkår
Opsplitningen af fordums harmoni skyldes først og fremmest, at 1968-studenterne er vokset op til bestemmende manddomsalder, men har fastholdt blomsterbørnsforkastelsen af, at de økonomiske naturlove kommer dem ved.
Overalt er sangen den samme: Dette og hint må virkelig betales af staten. Med den konservative Poul Møller som ideologisk inspirator indpiskes, at økonomiske sammenhænge er noget kedeligt underordnet noget, som man virkelig ikke skal beskæftige sig med.
I stedet gælder det over statsbudgettet uden grænser for vækst at smide penge ud på de sektorer, hvor 1968-gøgeungerne færdes: Universiteterne, ministerierne, daginstitutionerne, ulandshjælpen, forureningsbekæmpelsen o.l.
Metoden består i vidt omfang i at skubbe klientgrupper foran sig. Et - blandt mange eksempler - er muhammeddanertilstrømningen. Med flygtningekoncernchef Hans Gammeltoft-Hansen som murbrækker allierede man sig med Erik Ninn-Hansen (C), som så i 1983 skaber lovgrundlaget for at prisgive Danmarks grænser for tilstrømningen udefra. Den virkelige drivkraft er, at hver portion på 10.000 bekvemmelighedsflygtninge fordelt over mangfoldige eksotiske folkeslag kræver langt flere sagsbehandlere end 10.000 fynboer. De fremmede i landet skal passes på alle ledder og kanter: Lejrpersonale, køkkentjeneste, kultursociologer, rengøring, tolke, sproglærere (både i dansk og hjemmesprog, boligservice, socialrådgivere, psykologer, støttepædagoger o.s.v., o.s.v. Jo større kolonner des flere faciliteter og alle de livsvarende frynsegoder (rejser, kursusdeltagelse o.s.v.), som den nye herskende klasse benytter i stedet for sort arbejde for at få en luksustilværelse uden om vor tids grusomme skatteplyndringslove.
Det offentliges forkælelse og forsørgelse af BZ’ere, Christianitter, rockere og andre voldsbøller udgør nogle af de mange tilsvarende eksempler.
Når Danmarks Radio skummer over i vrede mod sociale nedskæringer, gælder forargelsen aldrig de hårdtslidende landmænds faldende svineafregningspriser.
Diskret og fintfølende forbigås Svend Aukens (A) uretmæssige milliardfodringer af A-kasser til fordel for den fagbevægelse, som Socialdemokratiet lever af. Helt anderledes aggresivitetshetzes mod landbruget, uanset at det hverken kan gøre fra eller til med hensyn til havforureningen, der først og fremmest skyldes Czekoslovakiet, Polen og Østtyskland. Men det er jo socialistvennerne. Så det forties.
Omend vægtede man ved Tjernobylulykken. Den spillede ingen reel rolle for Danmark. Strålingen oversteg intetsteds, hvad enhver sygehusrøntgenfotografering indebærer. Bornholmsk granit giver større baggrundsstråling, end hvad der kom fra Ukraine. Men hvornår har statsmonopolet Danmarks Radios røde lejesvende bragt katastrofereportager om udenrigshandelstallene i stil med flimmerkassens manipulerende propaganda-spærreild om død og dommedag, der forurenede det meste af den danske skærsommer 1986?
For enhver, der gider interesserer sig for Danmarks tarv, står imidlertidig klart, at de betydende farer for vore børn og børnebørn ligger i valutagæld, skatteverdensrekord og alle de andre miserabiliteter, som bankerot truer landets fremtid, fordi vore herskere lader hånt om samfundsøkonomiens mustkrav. Dræberbakterien er oplagt, at den offentlige sektor er svulmet alt for kraftigt som summen af 1968-aktivisternes krav.
Det kan derfor forekomme mærkeligt, at 175 af Folketingets 179 medlemmer år efter år støtter den uomtvistelige, skinbarlige fædrelandsødelæggelse.
Forklaringen er, at whiskybæltshæren råder over en atombombe, som er alle andre våben overlegen.
De besidder medierne. Først og fremmest det mest afgørende: Statsmonopolet Danmarks Radio, hvis fjernsyn og øvrige afdelinger er overbefolket med og totaldomineret af snæversynede, ukyndige, fordomsfyldte ensidigheds-missionærer. De skjuler ikke, hvem der efter deres opfattelse må autoriseres som gode helte og hvem der er dumme og afskyelige skurke.
Og vælgerne må jo nødvendigvis stemme efter, hvordan de tror, at forholdene ligger. Over for forførende nedtromling af deres selvstændige tankekraft er det ligegyldigt, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.
Fra årle morgen til sen nat vil de, som åbner for Danmarks Radio, blive indoktrineret flade med propaganda, som bestandig går ud på at bilde lyttere/seere ind, at det og det område skal det offentlige tage sig af. Udtrykkene “positivt”, “godt nyt” og tilsvarende bemærkninger bruges bestandigt om tiltag, der afføder flere skatteyderudgifter.
At spørge om, hvor pengene skal komme fra eller belyse spørgsmål om det enkelte menneskes frihed i forhold til embedsmandsknusemaskinen, ligger det alsidigheds-fornægtende medium fjernt. Hvad der ud fra TV-programsekretærens indskrænkede horisont forekommer aparte, skal kanøfles. Drengen i Kejserens Ny Klæder havde ikke fået sit budskab frem, hvis han havde levet i Lasse Jensen-alderen(programchef på DR).
I stedet for at befatte sig med almindelige menneskers problemer bortødes det ene hundredtal af sendetimer efter det andet på AIDS’ere, ANC’ere, NOAH-folk og lignende egocentrede afvigersærgrupper. I 1986 blev det ikke blot 1. maj men for eksempel også de populære decembermorgenjuleudsendelser, som kom i de ondes lommer både på, før og efter fandens fødselsdag. I alt væsentligt godtages kun tyranklassens vaner og synspunkter, som noget, der kan viderebringes. Med alskens krumsprings-undskyldninger og bortforklaringer ekskluderes personer og synspunkter, der vil varetage danskernes tarv alle 365 døgn som ikke-eksisterende. Til trods for, at al fremadrettet, sprudlende, socialkonstruktiv nytænkning på så at sige alle områder i de sidste 16 år er kommet fra netop den side, som dagsordens-besætterne i TV m.v. med så stor uføje har sortstemplet som ultra-højre.
Forbrugerrådsjammerkommodens nedsabling af det sunde og gode produktionsliv gør danskerne vrede og nedtrykte, hvor USA’erne går løs på livet med glæde og optimisme bibragt dem af oplysningerne i fjernsynsreklamernes positive oplysninger, om hvilke gode nye varer, der nu er fremstillet til favorable priser og kreditvilkår. Det er forbrugeroplysning, så det basker. Modsat hvad danskerne belemres med.
Med genudsendelse hver lørdag underviser Hanne Reintoft hver onsdag i, hvordan man via sociallovene trækker penge ud af det offentlige system. I stedet for denne programflade, som har kørt i årtier, var der samfundsmæssigt meget mere brug for at belære om, hvordan folk via skattetænkning kan beholde pengene i egne lommer. Og de tusindvis af udsendelser, som går ud på hvordan stat og kommune kan bruge flere penge, burde omlægges til pres for at ophæve urimeligheder i skattelovgivningen.
Trods al omvæltning af befolkningens hverdag lever mange endnu tilbage fra de gamle dyders tid. Flittige, samvittighedsfulde, pligtopfyldende og sparsommelige. Men det er fortidslevninger, som under det ydre pres har stor risiko for at uddø som andre truede raritetsdyrearter rundt om på kloden. Det omgivende klima kan blive så barsk, at nok så megen nøjsomhed og arbejdsomhed ikke forslår til at slide føden i hus.
Efterhånden som de skabende, producerende og kreative trænges væk af flommen af statskassesnyltere, punkterer disse de kuvøser, som de selv ligger og fjerer sig i. For på lang sigt beror Danmarks velstand, velfærd og frihedsbasis på, at netop de produktive og nyttige bliver forkælet. Vi kan ikke leve af at sagsbehandle hinanden.
Men det kortsigtede, som ikke rækker ud over egen næsetips øjebliks forherligelse, råder hos landets nye herremænd og ditto damer, som i indeværende årti gør deres kæmpefremstød til at sætte sig på den altdominerende magt med deres bagudrettede ideologi, der ene og alene baseres på, at alle universets problemer partout skal løses ud fra deres beskuelser af egne navler.
Menneskeheden havde fortsat kravlet rundt på samme niveau som for en halv milliard år siden, hvis folk som 1980`ernes danske journalister havde bestemt, da der fremkom forslag om at gå på to ben og at bruge ilden, hjulet, elektriciteten, bilen og hvad der nu ellers i den mellemliggende tid har været af fremskridt.
Måtte 1990`ernes reaktion blive en genopdagelse af hele den brogede verden med ytringsadgang, ikke blot for Loke, men også for de Thorskikkelser, som vil lade forskellighederne blomstre i frihed for statskontrol og statsstyring.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
18. juni 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
