Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / april 1995 / 23. årgang
Grundloven tilsidesat
Både Finland og Sverige fik en ny grundlov i slutningen af 1994. I begge tilfælde blev forfatningerne tilpasset lovgivningsproceduren i EU, således, at bl.a. EU-forordninger, der straks ved vedtagelsen får retsvirkning i EU, kunne blive indpasset i landenes forfatningsmæssige system fra den 01. januar 1995.
I Danmark har vi fortsat grundloven af 1953 som basis for vort demokrati. Heri foreskrives, at en lov, for at få lovkraft, skal vedtages af Folketinget og dernæst stadfæstes af Dronningen. Hvis der skal ændres på denne procedure, skal grundloven ændres tilsvarende. Men hvordan kan bl.a. en EU-forordning så få direkte retskraft i Danmark, uden at dette er nævnt i grundloven?
Regeringen anvender her grundlovens paragraf 20, der blev vedtaget ved revisionen i 1953. Heri hedder det “Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde”.
Jurister har udtalt, at paragraf 20 kan anvendes ved tilslutning til Den Europæiske Union, hvor EU-ret fortrænger dansk ret. Men EU´s første grundlov, Romtraktaten, blev først underskrevet i 1957, fire år efter vor grundlovsrevision. Det man nævnte i 1953 som overstatslige myndigheder, var den europæiske kul- og stålunion og det dengang verserende forslag til international kontrol med atomenergi. Disse organisationer havde veldefinerede beføjelser og opfylder derfor paragraf 20´s bestemmelse “i nærmere bestemt omfang”.
Men dette er ikke tilfældet for så vidt angår både Ministerrådet og EU-domstolen. Domstolen har gennemført integrationsprincipper uden hjemmel i traktatgrundlaget, hvor man blot har set på den overordnede målsætning om etablering af unionen. Domstolen er direkte retsskabende, og den afgør selv i hvilket omfang, den vil inddrage nye områder under sin kompetence. Og Ministerrådet har i traktaten artikel 235 en gummiparagraf, der bruges, hvor man i øvrigt ikke har traktatmæssig dækning.
Heraf følger, at grundlovens paragraf 20 ikke berettiger vor indlemmelse i Unionen. Den korrekte procedure er anvendelse af paragraf 88, der omhandler ændring af grundloven - således som det er sket i Sverige og Finland. Men det her krævede flertal kan næppe opnås, og dette er nok forklaringen på, at grundlovsændringen ikke søges gennemført.
I øvrigt er dette ikke blot et spørgsmål for jurister. Forfatningen tilhører alle danske statsborgere. Men alligevel har den typiske dansker hverken opdaget eller accepteret, at både Folketingets, regeringens og domstolenes kompetenceområder nu overdrages til EU, i det omfang EU måtte vedtage. Men hvordan kan det ske, at grundloven tilsidesættes? Svaret er uhyggeligt. Det ligger i en retskendelse stadfæstet af Højesteret i 1972. Heri hedder det: “Efter de her i landet gældende forfatningsmæssige grundsætninger for fordeling af de forfatningsmæssige funktioner, ligge(r) (det) udenfor domstolenes opgave at træffe afgørelse, om den af regeringen og Folketinget fastlagte fremgangsmåde for behandlingen af lovforslag og derved også om forslaget i sig selv måtte være i strid med grundlovens bestemmelser”.
Det vil sige, at domstolene afstår fra at værne om, at regering og Folketing overholder grundloven ved behandling af lovforslag.
Dette til trods for at grundloven er befolkningens eneste værn imod politikerne. Det er grundloven, som etablerer vort demokrati og fastlægger spillereglerne. Så når et flertal sætter vort demokrati ud af kraft, er mindretallet magtesløst, inden for forfatningens rammer, for domstolene udfører ikke en af deres fornemste opgaver.
Vi befinder os i dag i en forfatningsmæssig krise.
Vi har ikke en forfatningsdomstol som i Tyskland. Politikernes flertal har forpligtet sig til EU og tilsidesætter grundloven for at EU-integrationen kan foretages. Dette må vi kæmpe imod, så dansk selvbestemmelse kan bevares.
Ole Gerstrøm, tidligere MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Folket skal spørges oftere:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/10/15/folket-skal-sp%c3%b8rges-oftere/
Tilføj kommentar
22. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / 15. oktober 1973 / 1. årgang
Medlemmerne udvandrer fra gammelpartierne
Landsmødeberetningerne fortæller om, hvordan gammelpartiernes vælgerforeningssystem i disse år øver mindre og mindre tiltrækning
Socialdemokratiet er således fra slutningen af 1968 og til slutningen af 1972 gået tilbage fra ca. 180.000 til ca. 160.000 medlemmer.
For Venstre er situationen den, at man ved slutningen af 1968 havde ca. 141.600 medlemmer. Et år senere ca. 128.600 medlemmer, der i 1971 blev til 119.000 og i 1972 til 114.300. Udviklingen vil muligvis nu vende, men det er til en vis grad et optisk bedrag, idet man har slettet medlemsaldersgrænsen på 18 år. Principielt er der vel ingen grund til at pege fingre ad Venstre, fordi de nu til partiarbejdet søger at få kontingenter ind også fra spæd- og skolebørn, men man skal blot huske, at der er sket denne ændring, hvis Venstre om et års tid kommer og siger, at nu har de medlemsfremgang.
Mange reelle muligheder
Ekstra Bladet gjorde et stort illustreret forsidenummer ud af, at der har været en hund blandt Venstres medlemmer. Ved nærmere eftertanke er der vist ikke noget særligt dadelværdigt heri. Politiske partiers funktion er at sørge for, at vælgerne på valgdagen har så mange reelle muligheder at vælge imellem som muligt og klar og præcis besked om, hvad de enkelte partier vil gennemføre, hvis vælgerne giver styrke til det. For at fremskaffe dette grundlag, må der penge til i partiarbejdet. Om nogen, der vil yde bidrag til et bestemt partis arbejde, vil gøre dette ved at tegne et medlemskort for sin hund eller følge andre fremgangsmåder er vist særdeles uskyldigt.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Afskaf statslig partistøtte:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/afskaf-statslig-partist%c3%b8tte/
Tilføj kommentar
2. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 20 / 30. maj 1986 / 14. årgang
Kun promille til forskel på Anker og Poul
Blandt mediernes mange forløjetheder og vrangforestillinger om dansk politik er at tækkes de konservatives og socialdemokraternes store fællesinteresse i at foregive gigantisk forskel på, om landets statsminister hedder Poul Schlüter eller Anker Jørgensen, og at alle derfor enten må stemme på liste A eller på liste C for at opnå indflydelse på det væsentlige.
Det er helt forrykte overdrivelser, når pressetjenesterne hos konservative og socialdemokraterne stræber efter at skræmme befolkningen til at tro, at det vil være den helt store ulykke, hvis ministerposterne havner hos konkurrentpartiet. Praksis viser, at der højst er promille til forskel. Og at det langt fra er så entydigt til hvilken side Socialdemokrater tørster efter marginalvælgerne til højre. Konservative ditto til venstre. Da partiernes interesse stort set koncentrerer sig om at få præcis de samme mennesker til vælgere for at nå til, at henholdsvis “de borgerlige” eller “socialisterne” bliver 51 % -blokken, siger det sig selv, at forskellen i deres praktiske politik er minimal og svær at forudsige i detaljer. Deres lirumlarum i valgkampen er da også ensartet: “Vi vil tilgodese rimelig hensyntagen til den overordnede målsætning om, at gavne beskæftigelse, betalingsbalance, unge, gamle, byboer, landbrugere o.s.v. Halleluja og Amen”. Slå kampen mellem de to store er følgelig i virkeligheden ret uinteressant for vælgerne: Gammelpartierne lever alle højt på vælgernes uvidenhed om de nationaløkonomiske sammenhænge og mekanismer.
Vejrliget udefra
Selvfølgelig har forløbet da været forskelligt i de tos statsministerperioder. Men årsagen hertil er i alt væsentligt, at de udenlandske konjunkturer har været helt forskellige. Og det internationale forløb er under alle omstændigheder kolossalt betydningsfuldt for det gældstyngede lilleputland Danmark.
I de kommende valgkampe kan danske vælgere umiddelbart intet bestemme om det udefra kommende vejrlig, under hvilket dansk politisk arbejde skal udføres. Derimod kan vælgerne dirigere, hvilken retning de ønsker, at Danmark skal trækkes i. Derfor er det en fejlinvestering, at stemme på de partier, som bare er optaget af at få regeringsmagten med de personlige fordele dette indebærer for det sejrende partis spidser. Det er også fjollet at stemme på CD, Radikale, Kristeligt Folkeparti eller Venstre. Det er jo efterhånden blevet mellempartierne, der svinger som vejrhaner uden anden mission i tilværelsen, end at de vil opretholde livet af hensyn til deres egne tillidsmænd.
Sund lærestreg
Nej det, valget drejer sig om, er de egentlige modpartier: Socialistisk Folkeparti og Fremskridtspartiet. Skal bestemmelsesretten ligge hos bureaukrater og politikere, eller skal den enkelte borger være fri for formyndere? Skal det offentlige have mere eller mindre magt? Naturligvis kommer der ikke efter næste valg endelige svar på disse spørgsmål. Men valget afgør, om udviklingen i de kommende år skal bevæge sig den ene eller den anden vej.
Skal vælgerne ikke spilde deres stemme, skal de derfor stemme Fremskridt: Det er det eneste brugbare signal til at få alle partier gjort mere interesseret i skattelettelser, mindre bureaukrati, styrkning af lov og orden. Det politiske marked er som alle andre markeder. Først når de store begynder at miste deres kunder, indser de, at de må omlægge deres vareleverancer og gå over til, hvad de tidligere fredsommelige åbenbart ønsker. De trofaste socialdemokrat- og konservativvælgere behøver de to partier ikke at tage hensyn til. Og gør det da heller ikke. Det vil være en for Danmark sund lærestreg for begge de to store partier, om mange af deres hidtidige vælgere ved de kommende valg går fra A og C til Z.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Kun for de blåøjede…: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/kun-for-de-bla%c3%b8jede/
Tilføj kommentar
18. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 5
Maj 1990
18. årgang
Farvel til vismændene
Den 4. december 1973 udløb de skatteyderbetalte bureaukraters fredningstid.
Jagten gælder især de mange teknokratudtænkte offentlige vederverdigheder, som kom til verden i de gale 1960´ere. Herunder også Det økonomiske Råd fra 1962. Siden har gammelpartierne gjort så pågående PR for det, at man må tro, at Rådet ledes af reklamebranchefagmænd.
Navnlig kælenavnet “vismændene”, har som et sloganscoop imponeret store dele af befolkningen. Den gemene hob skulle indoktrineres til at tro, at her havde deres politikere velsignet dem med en piedestal med en nyttig klogskab.
I det omfang, den populariseringskampagne er lykkedes, er det vrangindtryk, der er tilvejebragt, falsk nimbus (anseelse, red.). De herrer rådsmedlemmer har aldrig været andet end offentligt ansatte, der har opnået velbetalte ben og en skatteyderbetalt skrivepult. Herfra har de propaganderet for, at den offentlige sektor skulle svulme, og de private til gengæld betalte med øgede skatter og forbrugstilbageholdelser.
Det er regeringen, der udnævner de tre, og ingen af de regeringer, vi har haft de sidste 27 år har haft vidsyn til at udnævne selvstændigt tænkende individer. Gammelpartierne tør ikke tage de dygtige på markedet. De udpeger derfor folk, om hvem man ved, at de spytslikkerisk vil tiradebekræfte regeringens egne fallitbommerter i stedet for nådesløst, at sandhedskritisere de uduelige egocentrister, der gennem de 27 år har afløst hverandre på de ministertaburetter, hvor der er så desperat behov for at få dem remplaceret med mennesker, der modigt tør slagte hellige offentligudgiftskøer, så danskernes økonomi igen kan komme på fode.
Der er næppe født én eneste selvstændig begavethedstanke hos nogen af de skiftende vismænd. Skulle nogen af dem nogensinde i deres beskyttede kuvøser komme undervejs med noget som helst, som kunne forbedre Nationens Tilstand, kunne de jo blot i læserbreve, kronikker eller bogudgivelser have fremført deres synspunkter. Ganske, som der naturligvis skal gælde fuld ytringsfrihed for alle andre. De tre statsautoriserede medicinmænd fortjener ikke, at skatteydernes tegnebøger skal plyndres for at publicere deres Pinaforceadmiralagtigt udgydelser, der stedse holdes indenfor rammerne af, hvad der behager Their Masters Voice. Til at udfylde behovet for sligt kan man købe kanariepiphanse hos fuglehandlerne og behøver ikke dyrt betalte professorlønninger. Ytringsfriheden har i det hele taget ikke godt af, at nogle tildeles privilegier frem for andre. Og det er præcist, hvad der er sket med de essayproduktioner, som gennem de syvogtyve år er udspyet fra Det økonomiske Råd.
Som blandt andet påpeget på side 3 i Fremskridt for 28. oktober 1988, hæver vismandssynspunkterne sig kvalitetsmæssigt sig ikke over de nationaløkonomijeriminader, af hvilke der går syvogtyve på dusinet i det Babelkaos, der overfyldt med analyser og prognoser fra spåmænd og ditto koner i EF, bankcheføkonomsekretariater, industriråd, ministerier, OECD, fagbevægelsen, Nationalbank og Amtsrådsforeningens Forsikringsinstitut, samt hos økonomiske konsulenter og journalister, og hvad der ellers er af meget skrivende nationaløkonomer.
Hvis den danske nationaløkonomis frodighed var blevet udviklet i takt med alle disse skriblerier, ville vi være velstillede. Men netop i vismændenes tre årtier har vi i stedet oplevet verdensrekorder i udlandsgældsættelse, skatteplyndring, statslån og andre bankerotkatastrofekendetegn.
Det brede folketingsflertal af forældede partier er bevidstløst trasket videre med deres forældede økonomiske opfattelser, og har vedvarende bevist i praksis, at herved helbreder man med sikkerhed ikke nogen som helst af de stadigt mere alvorlige danske økonomiske samfundssygdomme.
Blandt de mange dokumentationer for, at man lige så godt kunne bruge kaffegrumsspåkoner, anføres følgende talrækker (de er ikke vist her, red.), hvor kolonne 1 er i milliardunderskuddet på betalingsbalancen, kolonne 2, hvad vismændene spåede det til kort før årets begyndelse, kolonne 3 og 4 de tilsvarende arbejdsløshedstal i tusinder.
Og så må man erindre sig Galbraih-sandheden om, at økonomerne ændrer på virkeligheden, så den fremstilles således, at den bedst muligt er overensstemmende med deres egne prognoser.
Blækspruttens Neuruppinredaktion har fastslået det rammende: “Landet regeres af cand. polit’er, så det hele går skidter og skidter”.
Det er derfor en god sag, Z-folketingsgruppen i øjeblikket beskæftiger sig med i form af et lovforslag betitlet “Afsked med vismændene”.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Sporene er skræmmende: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/
Tilføj kommentar
21. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
Februar 1992
20. årgang
Folketingsflertal handlede ulovligt
Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, tilsiger nu sin fulde støtte til formanden for Landsudvalget for Planteavl, Henrik Høegh, når han opfordrer landmændene til at dyrke jorden langs vandløbene som om de hidtidige regler stadig var gældende. Ifølge den nye lov om naturbeskyttelse er det forbudt landmændene, at dyrke jorden på to meter brede bræmmer langs 30.000 km vandløb, uden at landmændene får nogen form for erstatning.
Aage Brusgaard: - Fremskridtspartiet var det eneste parti i Folketinget, der stemte imod loven, hvis konsekvenser er legaliseret tyveri af jord.
Der er tale om en krænkelse af den private ejendomsret og da landmændene ikke ifølge loven får erstatning, er der tale om et grundlovsbrud fra folketingsflertallets side.
Som følge af dette er der intet at sige til, at landmændene fortsat vil dyrke deres jord som hidtil, hvilket de har min fulde støtte til. Jeg forstår godt landmændenes situation. De er ulovligt blevet frarøvet jord langs 30.000 km vandløb og skal tilmed betale ejendomsskat af arealerne, hvis jordværdi er ca. 300 millioner kroner. Flertallet har i denne sag handlet fuldstændigt i strid med Grundloven, så derfor har landmændene kun et at gøre og det er at dyrke jorden som hidtil, siger Aage Brusgaard.
Pressemeddelelse fra
Aage Brusgaard
Fremskridtspartiets gruppeformand og
formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Urimelige frynsegoder: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/21/urimelige-frynsegoder/
Tilføj kommentar
30. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 7
August 1991
19. årgang
Folket skal spørges oftere
Vi skal spørge befolkningen oftere i politiske spørgsmål, siger statsministeren (Poul Schlüter, C, red.).
Vi i Fremskridtspartiet hilser dette forslag neget velkommen og vi håber, at statsministerens udtalelse vil blive fastholdt i folketinget.
Desværre har regeringen (V og C, red.) haft en slem vane med at komme med nogle glimrende forslag og så sidenhen glemme dem. Det har ikke skortet på løfter om skattelettelser lige siden den borgerlige regerings (V, C, CD og KrF, red.) start i 1982.
Foreløbig er det blevet ved snakken.
Der skulle også ske forenklinger af love og paragraffer og der skulle tyndes ud i lovjunglen – desværre har kendsgerningerne vist, at det modsatte er sket.
Befolkningen har i mange år bedt om en folkeafstemning omkring flygtninge-/indvandrerpolitikken og man har ønsket en om Øresundsbroen og diskussionen omkring amternes eksistens, kunne afgøres af vælgerne og der findes masser af andre emner, som vælgerne kunne tage stilling til.
Flere folkeafstemninger ville samtidigt give befolkningen en større indsigt i politiske spørgsmål og det ville øge interessen for det politiske liv i Danmark. Med andre ord ville demokratiet få et godt og meget sundt liv.
Vi i Fremskridtspartiet vil hurtigt i det nye folketingsår teste, om statsministerens ord kun var ord eller om han virkelig ønsker handling.
Johannes Sørensen
Landsformand
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/
Tilføj kommentar
25. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6
Juni 1991
19. årgang
Politikerne og flygtningene
”Medens græsset gror, dør Horsemor” og medens nogle Christiansborgpolitikere smider sand og mudder mod hinanden i Tamil-sagen for at forsøge at vaske sig selv lidt renere, ja, så vokser Danmarks problemer støt og roligt: Kæmpe-arbejdsløshed – virksomhedslukninger – uhyggelig stor udlandsgæld – begyndende raceproblemer som følge af svag og gennemhullet flygtningelovgivning og rekordagtigt underskud på statsfinanserne – for blot at nævne nogle af de løsbare problemer, der kendetegner dagens Danmark.
Kære Christiansborgpolitikere! Ordene fra Peder Laales ordsprogssamling ”Medens græsset gror…” burde I tænke på. Danmarks problemer løses ikke af Tamil-sags mudderkastning. I flygtningeproblematikken er flertallet af i Christiansborgpolitikere ikke i overensstemmelse med befolkningsflertallet. I er valgt af folket – og burde derfor arbejde for folket! Lad dog nu den Tamil-sag køre færdig ved undersøgelsesretten – og tag i så roligt fat på gennemførelse af en politik, der kan skabe grundlaget for arbejde, produktion og afsætning. Det er det Danmark og det danske folk har brug for her og nu.
I øvrigt burde vi for længst have haft en folkeafstemning om Danmarks flygtningepolitik, så Christiansborgpolitikerne havde fået befolkningens klare mening om dette for os alle så vigtige og store problem.
Der skal kun 60 folketingsmandater til for at få kravet om en folkeafstemning gennemført.
Fremskridtspartiet er parat – men hvor er de resterende mandater?
En folkeafstemning om Danmarks flygtningepolitik ville kunne medvirke til en klarere lovgivning på dette livsvigtige område og forhindre fremtidige ”Tamil-sager”. Et folketingsvalg derimod løser ingen problemer og vil ej heller styrke vælgernes tiltro til politikerne på Christiansborg.
Men udskrives der valg, så er Fremskridtspartiet parat og netop på holdning til flygtningepolitikken har vi hele tiden tonet rent dansk flag.
Johannes Sørensen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Schlüter løj for åben Tv-skærm: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
24. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19
19. november 1974
2. årgang
Z-forslag:
Ligestil de folkevalgte
Når personer, der er ansat hos det offentlige, vælges til Folketing m.v., kan de hæve løn to steder.
MF´ere fra det private erhvervsliv sætter ofte store summer til på arbejdet på Christiansborg.
Nu skal denne urimelige forskelsbehandling bringes til ophør.
De offentlige udgifters umådeholdne svulmen er så langt den hovedskyldige i afsporingen af samfundsøkonomien. En af de væsentligste baggrunde herfor er, at en uforholdsmæssig stor del af Folketingets medlemmer er offentligt ansatte og som sådanne har en, for samfundsproblemernes klaring, uheldig udgangsholdning. Der må træffes foranstaltninger således, at man i al fald når frem til, at procenten af ansatte i offentlig tjeneste og interesseorganisationer i hvert fald er større i Folketinget end i vælgerbefolkningen. En metode hertil er at gøre de pågældende folketingsvilkår dårligere, end de er i øjeblikket.
Med disse bemærkninger har Kristen Poulsgaard, Svend Andersen, Chr. Gade, Jørgen Holten og Mogens Glistrup på Fremskridtspartiets vegne fremsat forslag til folketingsbeslutning om “afskaffelse af folketingsmedlemmernes adgang til, at oppebære aflønning som tjenestemænd m.v. samtidig med folketingsvederlag”.
Fremskridt har ved flere lejligheder peget på Folketingets skæve sammensætning med en stor overvægt af offentligt ansatte på bekostning af repræsentanter fra det frie erhvervsliv. Ikke siden enevældens dage har den herskende klasse haft et så fast hold om lovgivningen, som det er tilfældet i dag. Den seneste undersøgelse viser således, at 55 procent af Folketingets nuværende 179 medlemmer er offentligt ansatte eller organisationsbeskæftigede.
Favorisering
Hovedårsagen til denne tingenes tilstand, er den favorisering offentligt ansatte har som medlem af Folketinget. Vælges en offentligt ansat til medlem af tinget kan vedkommende, foruden sin folketingsgage, på nu omkring 125.000 kroner, hæve fra mellem 1/3 til helt op imod 3/4 gage fra sin stilling i det offentlige, uden på det nærmeste, at skulle vise sig i sit embede, end sige skulle udføre et reelt stykke arbejde. Samtidig ikke alene beholder vedkommende sin anciennitet, men følger med op og stiger i graderne på lige fod med sine kolleger, der aldrig ser den folkevalgte.
Som Mogens Glistrup udtrykte det for nylig på et møde i Ørsted: - Et eksempel har vi siddende i Folketinget i dag. Vedkommende blev indvalgt mens han endnu var ung folkeskolelærer. I dag er han vist steget til viceskoleinspektør, uden i den mellemliggende tid, at have undervist så meget som i en eneste time…
Opfordring til finansministeren
Sådanne vilkår bydes ikke folk fra det private og frie erhvervsliv. De sætter i mange tilfælde ikke alene penge, men også stilling og virksomhed til ved at lade sig folkevælge. Det er denne helt urimelige skævhed det nu fremsatte forslag skal råde bod på.
I selve teksten til forslaget til folketingsbeslutning hedder det bl.a.:
Folketinget opfordrer finansministeren (Anders Andersen, V, red.) til at ændre de fastsatte bestemmelser om afholdelse af udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som følge af varetagelse af ombud samt hverv som medlem af Folketinget m.v., således at sådanne tjenestemænd m.v. ikke kan oppebære nogen del af de for deres stillinger fastsatte lønninger inklusive tillæg, samtidig med at de oppebærer vederlag for deres hverv som medlemmer af Folketinget. Tilsvarende bør den tid, disse tjenestemænd bestrider hverv som medlemmer af Folketinget ikke kunne medregnes i lønancienniteten og i pensionsalderen, ligesom denne tid ikke bør kunne medregnes i ancienniteten for så vidt angår oprykning til højere lønramme.
Det skal blive interessant at følge forslagets skæbne igennem tinget. Der findes ingen som helst saglige argumenter for ikke at vedtage ordlyden, men som nævnt, er over 50 pct. af folketingsmedlemmerne offentligt ansatte.
Fremskridtspartiet og
Mogens Glistrup
www.frp.dk
Tilføj kommentar
10. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 39
24. november 1989
17. årgang
Skriv under på krav om folkeafstemning vedr. flygtningeloven
Fremskridtspartiet har i en række af landets dagblade indrykket annoncer med en liste til underskrifter med ønsket om en flygtningelovs-folkeafstemning.
I dette nummer af FREMSKRIDT har vi ligeledes indrykket en liste, langt større end den fra dagbladene, og vi opfordrer derfor vore læsere til at sørge for, at denne liste udfyldes (tag gerne en masse fotokopier) og sendes til sekretariatet på Christiansborg.
Tag en liste med på arbejdspladsen og andre steder, hvor mennesker samles, eller gå en tur på det lokale strøg og få dine medborgere til at skrive under.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
20. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
