Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / april 1995 / 23. årgang
Grundloven tilsidesat
Både Finland og Sverige fik en ny grundlov i slutningen af 1994. I begge tilfælde blev forfatningerne tilpasset lovgivningsproceduren i EU, således, at bl.a. EU-forordninger, der straks ved vedtagelsen får retsvirkning i EU, kunne blive indpasset i landenes forfatningsmæssige system fra den 01. januar 1995.
I Danmark har vi fortsat grundloven af 1953 som basis for vort demokrati. Heri foreskrives, at en lov, for at få lovkraft, skal vedtages af Folketinget og dernæst stadfæstes af Dronningen. Hvis der skal ændres på denne procedure, skal grundloven ændres tilsvarende. Men hvordan kan bl.a. en EU-forordning så få direkte retskraft i Danmark, uden at dette er nævnt i grundloven?
Regeringen anvender her grundlovens paragraf 20, der blev vedtaget ved revisionen i 1953. Heri hedder det “Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde”.
Jurister har udtalt, at paragraf 20 kan anvendes ved tilslutning til Den Europæiske Union, hvor EU-ret fortrænger dansk ret. Men EU´s første grundlov, Romtraktaten, blev først underskrevet i 1957, fire år efter vor grundlovsrevision. Det man nævnte i 1953 som overstatslige myndigheder, var den europæiske kul- og stålunion og det dengang verserende forslag til international kontrol med atomenergi. Disse organisationer havde veldefinerede beføjelser og opfylder derfor paragraf 20´s bestemmelse “i nærmere bestemt omfang”.
Men dette er ikke tilfældet for så vidt angår både Ministerrådet og EU-domstolen. Domstolen har gennemført integrationsprincipper uden hjemmel i traktatgrundlaget, hvor man blot har set på den overordnede målsætning om etablering af unionen. Domstolen er direkte retsskabende, og den afgør selv i hvilket omfang, den vil inddrage nye områder under sin kompetence. Og Ministerrådet har i traktaten artikel 235 en gummiparagraf, der bruges, hvor man i øvrigt ikke har traktatmæssig dækning.
Heraf følger, at grundlovens paragraf 20 ikke berettiger vor indlemmelse i Unionen. Den korrekte procedure er anvendelse af paragraf 88, der omhandler ændring af grundloven - således som det er sket i Sverige og Finland. Men det her krævede flertal kan næppe opnås, og dette er nok forklaringen på, at grundlovsændringen ikke søges gennemført.
I øvrigt er dette ikke blot et spørgsmål for jurister. Forfatningen tilhører alle danske statsborgere. Men alligevel har den typiske dansker hverken opdaget eller accepteret, at både Folketingets, regeringens og domstolenes kompetenceområder nu overdrages til EU, i det omfang EU måtte vedtage. Men hvordan kan det ske, at grundloven tilsidesættes? Svaret er uhyggeligt. Det ligger i en retskendelse stadfæstet af Højesteret i 1972. Heri hedder det: “Efter de her i landet gældende forfatningsmæssige grundsætninger for fordeling af de forfatningsmæssige funktioner, ligge(r) (det) udenfor domstolenes opgave at træffe afgørelse, om den af regeringen og Folketinget fastlagte fremgangsmåde for behandlingen af lovforslag og derved også om forslaget i sig selv måtte være i strid med grundlovens bestemmelser”.
Det vil sige, at domstolene afstår fra at værne om, at regering og Folketing overholder grundloven ved behandling af lovforslag.
Dette til trods for at grundloven er befolkningens eneste værn imod politikerne. Det er grundloven, som etablerer vort demokrati og fastlægger spillereglerne. Så når et flertal sætter vort demokrati ud af kraft, er mindretallet magtesløst, inden for forfatningens rammer, for domstolene udfører ikke en af deres fornemste opgaver.
Vi befinder os i dag i en forfatningsmæssig krise.
Vi har ikke en forfatningsdomstol som i Tyskland. Politikernes flertal har forpligtet sig til EU og tilsidesætter grundloven for at EU-integrationen kan foretages. Dette må vi kæmpe imod, så dansk selvbestemmelse kan bevares.
Ole Gerstrøm, tidligere MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Folket skal spørges oftere:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/10/15/folket-skal-sp%c3%b8rges-oftere/
Tilføj kommentar
22. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridtspartiet nr. 5 / 15. december 2008 / 35. årgang
Danmark ud af EU
På Fremskridtspartiets landsmøde den 25 – 26. oktober 2008 på Snedsted Kro i Thy blev landsformandens forslag om, at Danmark melder sig ud af EU enstemmigt vedtaget af landsmødet
Begrundelsen er, at Metock dommen reelt betyder, at EU-reglerne står over nationale regler.
Dommen betyder, at danske borgere, som har arbejde i et EU-land kan tage en ægtefælle med til Danmark, også selvom ægtefællen ikke har haft lovligt ophold i noget EU-land.
Hermed er den danske udlændingelov sat ud af kraft. Nu er det EU, der bestemmer og det danske Folketing har fremover ingen indflydelse på, hvor mange udlændinge, der vil strømme til landet.
Der var engang man sagde: “Ingen over og ingen ved siden af Folketinget”. Dette udsagn gælder ikke længere. Nu er det EU, der bestemmer.
Med denne dom åbner man alle porte syd og østpå og der vil i løbet af kort tid strømme hundredetusinde af udlændinge over grænsen til Danmark og vi kommer aldrig af med dem igen.
Den eneste effektive metode til at stoppe denne udvikling er, at Danmark melder sig ud af EU således, at det igen bliver det danske Folketing, der bestemmer lovgivningen i Danmark.
Der sker intet som helst ved, at vi melder os ud af EU, heller ikke økonomisk. Vi kan let få en frihandelsaftale med EU.
Ove Jensen, Landsformand
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Nej til Amsterdam-traktaten: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/nej-til-amsterdam-traktaten/
Tilføj kommentar
19. november 2009
42.000 kroner for nyt gulv
Håndværkerne nåede det. Lillejuleaften stod K. B. Andersens kontor på Christiansborg færdigt. Formentlig verdens dyreste gulv var poleret og blankt og en fryd for øjet. Cubansk mahogni fra vennerne i den caribiske havbugt var blevet importeret, behandlet og med største håndværksmæssige dygtighed lagt på gulvet i K. B. Andersens kontor.
Prisen er ca. 600 kr. pr. m2. K. B. Andersen bor jo ikke under små forhold. Der er 70m2, hvilket giver en pris på 42.000 kr. End ikke de kongelige slotte i Danmark kan præstere et så smukt gulv. Mon ikke de mange socialdemokratiske vælgere fro hovedstadsområdet med interesse, når de besøger Folketinget, vil bede om at få lov til at se ikke alene K. B. Andersens gulv men også det smukt udstyrede kontor. De mange socialdemokratiske folkepensionister fra Nørrebro og Vesterbro her kan glæde sig over, at deres folkevalgte politikere kan tilbringe deres travle arbejdsdag under værdige forhold.
Kjeld Olesens nye kontor
Som bekendt er Udenrigsministeriet flyttet ind i det stærkt omdiskuterede kontorkompleks på Asiatisk Plads ved Knippels Bro. Kjeld Olesen er imidlertid blevet træt af omgivelserne - nybyggeri har jo heller ikke altid det miljø, der kan være allerbehageligst at arbejde i. Kjeld Olesen har derfor besluttet sig til at flytte ind i den fredede bygning i Strandgade, Philip de Langes Palæ. Bygningen er ved at være klar til brug efter en lille restaurering som har kostet 61/2 million kroner.
Udenrigsministerens kontor vil desværre næppe blive åbnet for offentligheden. Her ville ellers Socialdemokratiets vælgere kunne glæde sig over, at endnu én af partiets ministre bor smukt. Kontoret fremtræder som et højloftet, velbelyst og smukt proportioneret rum. Mellem vinduerne i gavlvæggen findes en buet ovnniche beklædt med norsk marmor. Desværre var den oprindelige, originale kakkelovn i tidens løb gået til, men det er lykkedes for Udenrigsministeriets utrættelige embedsmænd at finde en ligeså smuk på Frederiksborg, og den bliver nu opstillet i stedet. Ovnen er udsmykket med portrætrelieffer af Frederik den femte og hans dronning.
Socialdemokratisk luksus
Disse to socialdemokratiske ministres kontorer føjer sig smukt ind i billedet af socialdemokratiske, politiske ledere der komplet har glemt, at deres opgave i første række må være at værne om de svage i samfundet.
Den luksus, som Socialdemokratiets ledere omgiver sig med, er i skrigende modsætning til mange af dets vælgeres daglige levevilkår. Hvorledes de socialdemokratiske vælgerforeninger i det lange løb kan acceptere dette, er en gåde.
Youngman
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1/19. januar 1981/9. årgang
Læs også: Fremskridtspartiets socialpolitik: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/socialpolitik-1997/
Læs også: Velfærd frem for vanvid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/
Tilføj kommentar
26. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 5
Maj 1990
18. årgang
Farvel til vismændene
Den 4. december 1973 udløb de skatteyderbetalte bureaukraters fredningstid.
Jagten gælder især de mange teknokratudtænkte offentlige vederverdigheder, som kom til verden i de gale 1960´ere. Herunder også Det økonomiske Råd fra 1962. Siden har gammelpartierne gjort så pågående PR for det, at man må tro, at Rådet ledes af reklamebranchefagmænd.
Navnlig kælenavnet “vismændene”, har som et sloganscoop imponeret store dele af befolkningen. Den gemene hob skulle indoktrineres til at tro, at her havde deres politikere velsignet dem med en piedestal med en nyttig klogskab.
I det omfang, den populariseringskampagne er lykkedes, er det vrangindtryk, der er tilvejebragt, falsk nimbus (anseelse, red.). De herrer rådsmedlemmer har aldrig været andet end offentligt ansatte, der har opnået velbetalte ben og en skatteyderbetalt skrivepult. Herfra har de propaganderet for, at den offentlige sektor skulle svulme, og de private til gengæld betalte med øgede skatter og forbrugstilbageholdelser.
Det er regeringen, der udnævner de tre, og ingen af de regeringer, vi har haft de sidste 27 år har haft vidsyn til at udnævne selvstændigt tænkende individer. Gammelpartierne tør ikke tage de dygtige på markedet. De udpeger derfor folk, om hvem man ved, at de spytslikkerisk vil tiradebekræfte regeringens egne fallitbommerter i stedet for nådesløst, at sandhedskritisere de uduelige egocentrister, der gennem de 27 år har afløst hverandre på de ministertaburetter, hvor der er så desperat behov for at få dem remplaceret med mennesker, der modigt tør slagte hellige offentligudgiftskøer, så danskernes økonomi igen kan komme på fode.
Der er næppe født én eneste selvstændig begavethedstanke hos nogen af de skiftende vismænd. Skulle nogen af dem nogensinde i deres beskyttede kuvøser komme undervejs med noget som helst, som kunne forbedre Nationens Tilstand, kunne de jo blot i læserbreve, kronikker eller bogudgivelser have fremført deres synspunkter. Ganske, som der naturligvis skal gælde fuld ytringsfrihed for alle andre. De tre statsautoriserede medicinmænd fortjener ikke, at skatteydernes tegnebøger skal plyndres for at publicere deres Pinaforceadmiralagtigt udgydelser, der stedse holdes indenfor rammerne af, hvad der behager Their Masters Voice. Til at udfylde behovet for sligt kan man købe kanariepiphanse hos fuglehandlerne og behøver ikke dyrt betalte professorlønninger. Ytringsfriheden har i det hele taget ikke godt af, at nogle tildeles privilegier frem for andre. Og det er præcist, hvad der er sket med de essayproduktioner, som gennem de syvogtyve år er udspyet fra Det økonomiske Råd.
Som blandt andet påpeget på side 3 i Fremskridt for 28. oktober 1988, hæver vismandssynspunkterne sig kvalitetsmæssigt sig ikke over de nationaløkonomijeriminader, af hvilke der går syvogtyve på dusinet i det Babelkaos, der overfyldt med analyser og prognoser fra spåmænd og ditto koner i EF, bankcheføkonomsekretariater, industriråd, ministerier, OECD, fagbevægelsen, Nationalbank og Amtsrådsforeningens Forsikringsinstitut, samt hos økonomiske konsulenter og journalister, og hvad der ellers er af meget skrivende nationaløkonomer.
Hvis den danske nationaløkonomis frodighed var blevet udviklet i takt med alle disse skriblerier, ville vi være velstillede. Men netop i vismændenes tre årtier har vi i stedet oplevet verdensrekorder i udlandsgældsættelse, skatteplyndring, statslån og andre bankerotkatastrofekendetegn.
Det brede folketingsflertal af forældede partier er bevidstløst trasket videre med deres forældede økonomiske opfattelser, og har vedvarende bevist i praksis, at herved helbreder man med sikkerhed ikke nogen som helst af de stadigt mere alvorlige danske økonomiske samfundssygdomme.
Blandt de mange dokumentationer for, at man lige så godt kunne bruge kaffegrumsspåkoner, anføres følgende talrækker (de er ikke vist her, red.), hvor kolonne 1 er i milliardunderskuddet på betalingsbalancen, kolonne 2, hvad vismændene spåede det til kort før årets begyndelse, kolonne 3 og 4 de tilsvarende arbejdsløshedstal i tusinder.
Og så må man erindre sig Galbraih-sandheden om, at økonomerne ændrer på virkeligheden, så den fremstilles således, at den bedst muligt er overensstemmende med deres egne prognoser.
Blækspruttens Neuruppinredaktion har fastslået det rammende: “Landet regeres af cand. polit’er, så det hele går skidter og skidter”.
Det er derfor en god sag, Z-folketingsgruppen i øjeblikket beskæftiger sig med i form af et lovforslag betitlet “Afsked med vismændene”.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Sporene er skræmmende: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/
Tilføj kommentar
21. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
Februar 1992
20. årgang
Folketingsflertal handlede ulovligt
Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, tilsiger nu sin fulde støtte til formanden for Landsudvalget for Planteavl, Henrik Høegh, når han opfordrer landmændene til at dyrke jorden langs vandløbene som om de hidtidige regler stadig var gældende. Ifølge den nye lov om naturbeskyttelse er det forbudt landmændene, at dyrke jorden på to meter brede bræmmer langs 30.000 km vandløb, uden at landmændene får nogen form for erstatning.
Aage Brusgaard: - Fremskridtspartiet var det eneste parti i Folketinget, der stemte imod loven, hvis konsekvenser er legaliseret tyveri af jord.
Der er tale om en krænkelse af den private ejendomsret og da landmændene ikke ifølge loven får erstatning, er der tale om et grundlovsbrud fra folketingsflertallets side.
Som følge af dette er der intet at sige til, at landmændene fortsat vil dyrke deres jord som hidtil, hvilket de har min fulde støtte til. Jeg forstår godt landmændenes situation. De er ulovligt blevet frarøvet jord langs 30.000 km vandløb og skal tilmed betale ejendomsskat af arealerne, hvis jordværdi er ca. 300 millioner kroner. Flertallet har i denne sag handlet fuldstændigt i strid med Grundloven, så derfor har landmændene kun et at gøre og det er at dyrke jorden som hidtil, siger Aage Brusgaard.
Pressemeddelelse fra
Aage Brusgaard
Fremskridtspartiets gruppeformand og
formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Urimelige frynsegoder: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/21/urimelige-frynsegoder/
Tilføj kommentar
30. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19
19. november 1974
2. årgang
Z-forslag:
Ligestil de folkevalgte
Når personer, der er ansat hos det offentlige, vælges til Folketing m.v., kan de hæve løn to steder.
MF´ere fra det private erhvervsliv sætter ofte store summer til på arbejdet på Christiansborg.
Nu skal denne urimelige forskelsbehandling bringes til ophør.
De offentlige udgifters umådeholdne svulmen er så langt den hovedskyldige i afsporingen af samfundsøkonomien. En af de væsentligste baggrunde herfor er, at en uforholdsmæssig stor del af Folketingets medlemmer er offentligt ansatte og som sådanne har en, for samfundsproblemernes klaring, uheldig udgangsholdning. Der må træffes foranstaltninger således, at man i al fald når frem til, at procenten af ansatte i offentlig tjeneste og interesseorganisationer i hvert fald er større i Folketinget end i vælgerbefolkningen. En metode hertil er at gøre de pågældende folketingsvilkår dårligere, end de er i øjeblikket.
Med disse bemærkninger har Kristen Poulsgaard, Svend Andersen, Chr. Gade, Jørgen Holten og Mogens Glistrup på Fremskridtspartiets vegne fremsat forslag til folketingsbeslutning om “afskaffelse af folketingsmedlemmernes adgang til, at oppebære aflønning som tjenestemænd m.v. samtidig med folketingsvederlag”.
Fremskridt har ved flere lejligheder peget på Folketingets skæve sammensætning med en stor overvægt af offentligt ansatte på bekostning af repræsentanter fra det frie erhvervsliv. Ikke siden enevældens dage har den herskende klasse haft et så fast hold om lovgivningen, som det er tilfældet i dag. Den seneste undersøgelse viser således, at 55 procent af Folketingets nuværende 179 medlemmer er offentligt ansatte eller organisationsbeskæftigede.
Favorisering
Hovedårsagen til denne tingenes tilstand, er den favorisering offentligt ansatte har som medlem af Folketinget. Vælges en offentligt ansat til medlem af tinget kan vedkommende, foruden sin folketingsgage, på nu omkring 125.000 kroner, hæve fra mellem 1/3 til helt op imod 3/4 gage fra sin stilling i det offentlige, uden på det nærmeste, at skulle vise sig i sit embede, end sige skulle udføre et reelt stykke arbejde. Samtidig ikke alene beholder vedkommende sin anciennitet, men følger med op og stiger i graderne på lige fod med sine kolleger, der aldrig ser den folkevalgte.
Som Mogens Glistrup udtrykte det for nylig på et møde i Ørsted: - Et eksempel har vi siddende i Folketinget i dag. Vedkommende blev indvalgt mens han endnu var ung folkeskolelærer. I dag er han vist steget til viceskoleinspektør, uden i den mellemliggende tid, at have undervist så meget som i en eneste time…
Opfordring til finansministeren
Sådanne vilkår bydes ikke folk fra det private og frie erhvervsliv. De sætter i mange tilfælde ikke alene penge, men også stilling og virksomhed til ved at lade sig folkevælge. Det er denne helt urimelige skævhed det nu fremsatte forslag skal råde bod på.
I selve teksten til forslaget til folketingsbeslutning hedder det bl.a.:
Folketinget opfordrer finansministeren (Anders Andersen, V, red.) til at ændre de fastsatte bestemmelser om afholdelse af udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som følge af varetagelse af ombud samt hverv som medlem af Folketinget m.v., således at sådanne tjenestemænd m.v. ikke kan oppebære nogen del af de for deres stillinger fastsatte lønninger inklusive tillæg, samtidig med at de oppebærer vederlag for deres hverv som medlemmer af Folketinget. Tilsvarende bør den tid, disse tjenestemænd bestrider hverv som medlemmer af Folketinget ikke kunne medregnes i lønancienniteten og i pensionsalderen, ligesom denne tid ikke bør kunne medregnes i ancienniteten for så vidt angår oprykning til højere lønramme.
Det skal blive interessant at følge forslagets skæbne igennem tinget. Der findes ingen som helst saglige argumenter for ikke at vedtage ordlyden, men som nævnt, er over 50 pct. af folketingsmedlemmerne offentligt ansatte.
Fremskridtspartiet og
Mogens Glistrup
www.frp.dk
Tilføj kommentar
10. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20
3. december 1974
2. årgang
Mogens Glistrup: Christiansborg kender intet til effektiv virksomhedsledelse
Flere har villet markere 1-årsdagen for fremskridtstroppernes indmarch på Slotsholmen. Deriblandt ugebladet Hjemmet. Adam Wiehe har i den anledning haft en samtale med Mogens Glistrup.
Fremskridt lyttede med:
- Som arbejdsplads har Christiansborg været én eneste lang række af skuffelser. Det er ganske simpelt oprørende, så meget tid, der bruges på ikke at producere noget fornuftigt. Hver dag må vi anvende timer på ligegyldige formaliteter, som hæmmer de demokratiske beslutninger og sinker os i det job, vi er sat til at udføre derinde, nemlig styrer forretningen Danmark.
Tag bare en ting som stedfortrædere. Når folketingsmedlemmer er syge eller på rejse, skal de erstattes af andre. Men inden disse stedfortrædere kan gå i arbejde, skal Folketinget påhøre en redegørelse, hvorefter der skal stemmes om hver enkelt. Det gælder også stedfortrædere, som allerede flere gange har været i tinget. Det er en fuldstændig urimelig procedure. Man kunne bare lave et opslag om, at de og de stedfortrædere kommer ind og hvis nogen vil protestere, kan de gøre det skriftligt - og så ville man måske få én protest hver 100. år.
Ingen kontakt
Eller tag noget andet som deputationer til Folketinget - murere, skolelærere, butiksfunktionærer, eller hvad det nu kan være. Når de kommer, så siger reglementet, at vi nok må stille dem spørgsmål, men vi må ikke snakke med dem bramfrit og lige ud ad landevejen. Det betyder, at lige meget, hvor meget vi klør efter det, så kommer vi aldrig rigtig ind på livet af disse mennesker og deres problemer. Og det bevirker igen, at en række af Folketingets beslutninger træffes på et alt for løst og tilfældigt grundlag.
Udvalgsmøderne er også et udtryk for den manglende effektivitet på Christiansborg. Det er her, en stor del af det saglige materiale kommer på bordet og bliver drøftet. Alligevel er disse møder lukket for pressen. Det er komplet urimeligt, at pressen ikke har adgang til at overvære alle møder på Christiansborg. Det er den danske befolkning, der er arbejdsgiver og så har den også ret til at være repræsenteret overalt gennem presse, radio og TV.
Forfængeligheden skal plejes
Alt for meget af den dyre arbejdstid går med at pleje medlemmernes forfængelighed og nærtagenhed. Hvis et folketingsmedlem er blevet kritiseret i en avis, kan han eller hun bruge oceaner af tid på at tilbagevise, hvad der opfattes som en blodig personlig krænkelse. Men vi sidder her da for at træffe afgørelser - ikke for at overvære folks fornærmelser eller deres forfærdende smålige misundelse mod andre medlemmer. Det er den slags ting, som er med til at skabe den tomgang og den slendrian, som findes herinde og som ikke ville blive tålt i en privat virksomhed.
I kroner og ører er Forretningen Danmark mindre end en række private firmaer rundt om i verden - men den bliver dårligere drevet, fordi Christiansborg ikke kender til virksomhedsledelse.
Ingen af de gamle partier ønsker nogen ting ændret på Christiansborg - man hygger sig med, at sådan er det nu engang og sådan har det været siden 1849 og så er det nok udmærket.
Det er jo også et godt og bekvemt job at være folketingsmand. Med gage, fri transport, visse skattelettelser og diverse ben kan den samlede løn komme op på 300.000 kroner om året.
Det kan ikke blive ringere
Og de penge er mange af Folketingets medlemmer slet ikke værd. Det gælder blandt andet de folk, og det er mange, som er hentet fra vatterede stillinger på offentlige kontorer og som aldeles savner berøring med det praktiske liv. Jeg er overbevist om, at vi ikke ville få et ringere Folketing - det kan simpelthen ikke blive ringere - hvis man via Folkeregistret tog 179 helt tilfældigt valgte mennesker ind. Det ville oven i købet indebære den fordel, at disse mennesker kendte noget til hverdagens problemer, set med almindelige menneskers øjne. I øjeblikket sidder der kun én arbejdsmand og tre-fire hjemmegående husmødre på Christiansborg.
Der skal mange års skarp lud til for at gøre Folketinget til en effektiv arbejdsplads og så længe har jeg ikke tænkt mig at blive derinde. Selv om der er mange, der gerne ville have mig havkat ud af hyttefadet - ja, det er selvfølgelig alle sildene og torskene, jeg tænker på.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Arbejdsplads Christiansborg: Langt værre end dens omdømme:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/03/arbejdsplads-christiansborg-langt-v%c3%a6rre-end-dens-omd%c3%b8mme/
Tilføj kommentar
5. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
