Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11 / 23. november 1973 / 1. årgang
Grov overbudspolitik
Stor forskel på lønnen hos det offentlige og det private erhvervsliv
Det skyldes ikke kun den stadige forøgelse i antallet af offentligt ansatte, at kommunernes udgifter til administration stiger og stiger. En mindst lige så afgørende faktor er det lønniveau man har lagt sig på.
Kommunerne fører en grov overbudspolitik på det lønmæssige område i forhold til det private arbejdsmarked. En nyudlært kontorassistent ansat ved en kommune, opnår en højere begyndelsesløn end hvad en kontorassistent med fem års anciennitet ifølge HK-overenskomsten skal have i det private erhvervsliv.
Forskel på 1.492 kr.
Efter HKs´ minimaltabel skal der i det private erhvervsliv pr 1.9.1973 betales 2.630 kr. pr. måned til nyudlærte assistenter. Kommunerne betaler fra 01. oktober 4.122 kr. om måneden. Slutlønnen for en kontorassistent med fem års anciennitet er ude i det private erhvervsliv 3.670 kr. (altså 452 kr. under kommunernes startløn). I kommunerne er slutlønnen for kontorassistenter 57.254 kr. om året. Det opnås efter 12 års ansættelse.
Årsagen til denne skævhed i lønningerne er at finde i forskellen i overenskomsterne mellem på den ene side HK og på den anden side det private erhvervsliv og Kommunernes Landsforening. Men kommunerne har selvfølgelig også lettere ved at skaffe sig dækning for lønomkostningerne. Man foretager bare et endnu dybere dyk ned i de i forvejen hårdt plagede skatteyderes lommer.
Kommunernes grove overbudspolitik har også yderst alvorlige konsekvenser for landets økonomi som helhed. Overbudspolitiken medfører, at erhvervslivet - produktionen, den der skal forøge nationalindkomsten, forbedre betalingsbalancen og skaffe valuta til landet - ikke kan konkurrere og har meget vanskeligt ved at få tilstrækkelig med kontorpersonale.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/11/20/kommunistiske-tilstande-pa-fritidsmarkedet/
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 3 / 9. september 1988 / 16. årgang
Firkløveret for historiens domstol
En lidenskabsløs og ærlig sammenligning af Schlüters indsats med folkestyrets 34 forudgående statsministre placerer parfumesælgeren på 22. pladsen.
Værre var kun C.C. Hall og D.G. Monrad, der førte landet ud i 1864-katastrofen. Symptomatisk for demokratiet var alle tre overmåde populære, og for dem alle skyldtes folkeyndesten, at befolkningen kun ser kortsigtet på, at der ser ud til at gå så udmærket lige i øjeblikket. De tre lederes indsats bestod derfor særligt i at indsprøjte optimisme og letsindighed i skærende modstrid med de virkelige kendsgerninger, som blev fortiet. Når de to 1860´er-folk bedømmes værre end Schlüter, skyldes det, at de havde en endnu lettere parlamentarisk basis end den sikre flertalsdannelse, som Schlüter havde til sin rådighed 19. august 1987. Men at indpasse dansk politik i det internationale klima, som er afgørende for statsmandskunst i lilleputriget Danmark, er ikke den almindelige, sorgløse danskers ærinde.
Og medierne hjælper ham sandt for dyden heller ikke hermed.
Derfor hyldes den Schlüter, som sætter gældsrekord under forhold, hvor den forfærdelige udlandsgæld på 149.000 millioner kr., han fik i arv, burde være nedbragt klækkeligt i de orkanagtige medvindsår fra november 1982.
I halvåret for socialdemokraterne rendte af regeringspladsen var Svend Auken den reelle statsminister. Sporerne fra den periode, tyder på, at hvis han blev Schlüters afløser, ville Schlüter rykke op fra at have været den trediedårligste statsminister til pladsen som den fjerdedårligste.
Det hindrer ikke, at samme Svend Auken har kunnet give et korrekt signalement af hovedtrækkene i firkantregeringens virke på den økonomiske politiks område:
“Jeg tror simpelt hen ikke, at statsministeren kan sige 5 sammenhængende ord uden at rose sig selv og sin regering for alt det, man mener, er gået godt, og give andre mennesker skylden for alt det, der ikke er gået så godt. Man får det indtryk, at de store underskudstal nærmest er det bedste bevis for, hvor succesrig regeringens politik har været, og at de mange indgreb - overenskomstindgreb, julepakke, påskepakke, pinsepakke, kartoffelkur o.s.v. - kun er en understregning af, at det, er at fordøje virkningerne af dens egen succes.
Vor udlandsgæld er blevet næsten fordoblet. Konkurrenceevnen er alvorligt forringet. Skattetrykket og realrenten sætter rekord. Væksten i produktiviteten er stagnerende. Virksomhederne mister markedsandele. Forskningsmæssigt og teknologisk halter vi langt bagefter”.
Det er selvsagt endnu ikke muligt at vurdere om trekantstatsminister Poul Schlüter skulle blive bedre end firkantfiaskoen af samme navn.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Kun promille til forskel på Anker og Poul:
Tilføj kommentar
5. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 10. oktober 1977 / 5. årgang
Meningsløse ofre
Deltagerne i dette års augustforlig bør allerede nu afsende postkort til venner og bekendte med ønsket om en glædelig jul, såfremt de da ikke er i besiddelse af en mere end almindeligt veludviklet sans for galgenhumor.
Thi fra augustforlig 2 til december d.å. vil reallønnen nemlig – efter alle eksperters bedømmelse – falde omkring 6 procent, så den søde juletid vil få en kraftig smag af bittermandel i den nationale risengrød og vil således – ud fra materielle betragtninger – blive alt andet end sød og glædelig.
Tilsyneladende regner den socialdemokratiske julemand Jørgensen og hans tre veltjente vatnisser – Hartling (V), Helveg (B) og Schlüter (C) – dog med, at den almindelige offervilje omkring denne højtid kan få befolkningen til at sluge bittermandler uden at kny. I så fald vil de, når julefreden toner bort, brat blive revet ud af denne vildfarelse. Folk og vælgere i almindelighed er ikke dumme, så når det til fulde går op for dem, at deres penge slet ikke er gået til et godt formål, men at arbejdsløsheden, underskuddet og gælden tværtimod er steget – ja, så vil de gøre oprør og kræve lønforhøjelser som kompensation for deres meningsløse ofre.
Til den tid – om ikke før – vil augustforliget revne med et brag og alle vil klandre hinanden – men aldrig sig selv – for det dårlige resultat og ende med i skøn samdrægtighed at skyde skylden på de udefra kommende vanskeligheder.
Men det er ikke verdenskonjunkturerne, der er skyld i vort høje omkostningsniveau med deraf følgende forringet konkurrenceevne, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed og reallønsnedgang og de bærer heller ikke skylden for vor store udenlandsgæld.
Skylden bæres af de tre vatnisser, der sammen og hver for sig gennem tyve år har tilladt Socialdemokratiet at lægge sin klamme hånd på en stigende del – nu over halvdelen – af nationalindkomsten.
Derfor er det egentligt rystende ligegyldigt, hvad de finder på i den netop påbegyndte folketingssamling – et nyt kriseforlig eller et rask lille valg – så længe de ikke forstår, at der kun er én – gentager én – løsning på samtlige problemer, nemlig OFFENTLIG SPARSOMMELIGHED med deraf følgende skattelettelser, med deraf følgende reallønsfremgang uden omkostningsforøgelser etc. etc.
Det er en såre enkel løsning, men ingen papløsning af den grund. Sandheden er som bekendt altid enkel og altid ilde hørt.
Redaktionen
Her kan du besøge verdens største digitalsamling af Fremskridtspartiets medlemsblad FREMSKRIDT: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Nu går våren gennem Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/
Tilføj kommentar
28. september 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
