Hvad vil Anders Fogh i Euroland?
I Politiken har Kim Behnke været i debat med Venstres Anders Fogh Rasmussen om ØMU’en i et fremtidigt socialistisk Europa. Et pluk fra debatten:
Euroland bliver mere og mere rødt. Nu skal der på europæisk plan føres den socialistiske økonomiske politik, som i 80´erne forliste på nationalt plan.
Hvad vil Anders Fogh Rasmussen dog i det selskab? Skal Danmark hvirvles med ind i Lafontaines og Tony Blairs ny-socialistiske politik? Den franske premierminister, Jospin, har visioner om store paneuropæiske (omfattende alle europæere eller europæiske stater) investeringer i infrastruktur. Det har intet med liberal politik at gøre. EU er de socialistiske regeringers velsignelse ved at udvikle sig til at føre en aktivistisk og interventionistisk (indgribende, red.) politik.
Som liberal og tilhænger af markedsfrihed bør man være modstander af den slags. Det ville være forkert at bebrejde Jospin, Schröder eller Tony Blair for deres overbevisning, for den har de altid haft. Men der er al mulig grund til at spørge Anders Fogh Rasmussen, hvad han vil i det selskab.
For Venstres formand ved, at selv om det på papiret lyder pænt og velmenende at staten skal føre beskæftigelsespolitik, så bliver den forudsigelige konsekvens en centralisering af magten. Hvordan kan Anders Fogh Rasmussen være imod statens vækst i Danmark, når han samtidig vil legitimere, at EU-systemet får lov til at vokse på det europæiske plan? ( Politiken 12. november, 1998).
“Socialisterne får ikke magten over ØMU’en”.
Sådan svarede Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen. “Den kommende fælles mønt skal styres af en uafhængig europæisk centralbank. Den skal føre en pengepolitik, der har prisstabilitet i Europa som hovedformål… Socialisterne vil ikke komme til at styre den fælles mønt” (Politiken 24. november, 1998 ).
Jamen Euroland er ræverødt, Fogh
Anders Fogh Rasmussens ønske er fromt, men ikke i overensstemmelse med den virkelighed, som nu er ved at tage form i EU. For 13 ud af 15 EU-lande styres af socialister og er fast besluttet på, at beskæftigelsen skal have samme prioritet som prisstabilitet.
“Næsten alle EU-lande er enige om, at beskæftigelse nu er det vigtigste spørgsmål”, sagde Tysklands finansminister, Oskar Lafontaine, forleden. Så Anders Fogh Rasmussen har et forklaringsproblem. Om man vil det eller ej, bliver Euroland i dag ledet af socialister, som i fællesskab er fast besluttet på, at Den europæiske Centralbank også skal tage hensyn til beskæftigelsen.
Kim Behnke
Formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 12 / december 1991 / 26. årgang
Læs også: EU-retten sætter sig over Grundloven:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/eu-retten-s%c3%a6tter-sig-over-grundloven/
Tilføj kommentar
19. februar 2010
Tilbagebetaling af udlandsgælden
FREMSKRIDT 1980-1 side 12 redegjorde for Danmarks valutagæld pr. 1. januar 1980.
Den eneste anstændige vej at komme ud af gældsmoradset på er selvsagt at producere tilstrækkeligt mange danske varer og sælge dem til konkurrencedygtige priser på de udenlandske markeder.
Men hvor mange måneders eksport skal der til for at dække vor nettogæld?
|
1960
|
0
|
|
1965
|
3
|
|
1970
|
5
|
|
1975
|
6
|
|
1980
|
14
|
Disse tal fortæller, hvordan udviklingen er gået, mens de såkaldte ”realistiske” partier har bragssnakket om, hvor enormt ”ansvarlige” de er ud i egen formening.
Tallene må ikke forstås på den måde, at ”blot” vi fordoblede eksporten i 14 måneder, var gælden ude af verden, og vi kunne derefter falde tilbage til hidtidig ryggeløshed.
For det første har folketingsflertallet tilrakket dansk økonomi sådan, at der er kommet et væld af indbyggede underskudsmekanismer.
For det andet vil en eksportforøgelse nødvendigvis også kræve en merimport. Og det, vi jo gerne skulle opnå i løbet af kort tid, er at få eksporteret for ca. 130.000 millioner kroner mere, end vi importerer. Kun derved klarer vi gælden, renten herpå og opsparingen af den nødskilling på ca. et kvartals import, som det i en urolig verden ville være passende at have som et minimum nettotilgodehavende i udlandet for et land som Danmark.
Mogens Glistrup
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / 3. marts 1980 / 8. årgang
Læs også: Hvordan skal gældsbyrden afvikles?:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/14/hvordan-skal-g%c3%a6ldsbyrden-afvikles/
Tilføj kommentar
18. februar 2010
Vi løbes over ende
“Uden nationalt sindelag har man ingen sjæl, men det kan komme pludseligere, end man tror, at alle føler sig som sønner og døtre af en fælles elsket mor”, står der i et af Jakob Knudsens skrifter.
Filosoffens tanker er brandaktuelle og har været det i mange år. Allerede i 1918 udgav digteren Osvald Spenglers et værk med titlen “Untergang des abendslandes”, hvori han forudsiger Vesteuropas kulturelle afslutning. Udviklingen har ikke modsagt ham.
Det tyske tidsskrift “Bild am Sonntag” har foretaget en række statistiske beregninger og derudfra stillet en prognose, der fortæller, at forholdet mellem hvide og ikke-hvide i dag er 1-5. Om 20 år vil det være 1-10 og om hundrede år vil der kun være 700 millioner hvide overfor 14 milliarder ikke-hvide, - hvis den nuværende udvikling fortsætter.
En alvorlig trussel
Uhæmmet indslusning af fremmedelementer i Europa har ikke mødt megen modstand, selvom advarslerne er tiltaget i styrke. En alvorlig advarsel blev den 17. juli 1979 fremsat i Europarådet af alderspræsidenten Louise Weiss. Hun gentog den senere på et stævne i Hamburg.
Louise Weiss sagde bl.a.: “Dette kontinent er ved at uddø. Men har man fattet den katastrofe, det medfører, at Europa i løbet af kort tid vil forsvinde? At vor civilisation i løbet af næste årtusind kun vil være et latterligt minde? Et tomrum vil befolkes. Asiaterne og afrikanerne er der allerede. De går ind for normer, der er fuldstændig anderledes end vore og parate til at bemægtige sig vor teknik og vore rigdomme for med større virkning at kunne gennemføre deres ideologier. Derfor vil fremmede børn komme til at befolke vore områder“.
Vore svagheder skyldes manglende handlekraft indenfor vore nationer, der er udmarvede af kortsynet egoisme. De offentlige tilskud til familierne ændrer intet ved situationen. Dertil kommer, at psykologien bag de hjælpeforanstaltninger, der ydes kvinderne for et moderskab, ikke ændre deres følelser og indstilling om barnet som en belastning og en risiko. Desuden ansporer skolen børnene til kritik og respektløshed overfor forældrene.
Hvis Europa fortsat vil bestå, må det undergå en dyb forvandling. Manglen på et moralsk klima til gavn for Europa har, på grund af vælgernes interessekonflikter, sprængt vort samfund i tusinde stykker. Vi bør ikke nære vore ideologiske fjender, for så bliver vore samfund udnyttet og forhånet - og vi modne til underkastelse.
De indvandrende påstår, at Europas rigdomme - frugten af vedholdende arbejde og intelligens - tilhører alle i fællesskab, hvorimod råstoffer, som “de fremmede” råder over på grund af geografiske tilfældigheder, udelukkende tilhører dem. Det er nødvendigt, at Europa begynder at reformere sig selv, og at forsvaret for vore værdier ikke begrænses til ord. Det er forudsætningen for, at Europa fortsat bliver den tredje kontinentalmagt.
Europa har i dette århundrede tabt to verdenskrige og har ikke råd til også at tabe freden”.
Uoverskuelige aspekter
I den kommende tid vil der både i og udenfor Folketinget blive drøftelser og diskussioner om fremmedindvandringen og dens uoverskuelige aspekter. Diskussionen vil næppe gå stille af. Den vil omfatte vidt forskellige grupper og forhåbentlig blive præget af velunderbygget saglighed og viden. I øvrigt vil det gavne debatten, hvis man sætter sig ind i de problemer, som er forbundet med indvandringen i vore nabolande.
Der er opbrud i mange lande. Krig, kaos, terrorisme, fattigdom og forfølgelse rundt om i verden og ikke mindst i Afrika, Asien, Mellemøsten og Østeuropa jager tusinder på flugt. Det er, som man førhen har set det under krige og efterfølgende elendighed, opbrud og folkevandring.
Amerika, Australien og New Zealand var tidligere stærkt benyttede tilflugtsmål. Her var frihed, plads og livsmuligheder. Landene var tyndt befolkede, råstoffer og ressourcer var rigelige.
Nu om dage går strømmen hovedsagelig til Vest- og Nordeuropa. “Flygtningene” fristes af de europæiske landes veludbyggede industri og gavmilde socialforsorg. Danmarks lidenhed, fåtallige befolkning, sparsomme ressourcer og rekordstore gæld gør landet uegnet som indvandringsland. I modsat retning virker vor liberale indvandringspolitik og høje sociale standard.
“Unge flygtninge” i tusindvis invaderer i disse år det danske samfund - bort fra hjemlandenes militærtjeneste og barske forhold. Rygter og flyveblade har fortalt om det danske paradis. Her kan man nyde efter behov og yde efter lyst og evne, hvilket vil sige, at man intet behøver at yde.
Danmarks skatteydere betaler alt, også til familierne efterhånden som de hentes hertil.
Slotte, institutioner og boligblokke “erobres” af indvandrerne, som beskæftiges med sport, leg og andre fritidssysler, fjernt fra de travle danskeres fabrikker, landbrug og øvrige arbejdspladser.
Flittige danskere sørger for de daglige fornødenheder og de offentlige kasser betaler.
Danmark har 800.000 embedsmænd og 300.000 arbejdsløse, - og nu strømmer i tusindvis af “flygtninge” til landet. Ingen deltager i produktionen, men alle spiser med ved bordet. Er der nogen, der tror, at det kan fortsætte?
Kun Fremskridtspartiet har hidtil rørt alarmklokkerne!
- Th. Riemann
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 40 / 16. november 1984 / 12. årgang
Læs også: Mig er politisk flygtning:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/
Tilføj kommentar
18. februar 2010
Nu er det alvor
Gennem de sidste 15 år har det gradvist trukket op til økonomisk uvejr for Danmark. På denne baggrund er Fremskridtspartiet født og hver femte dansker erkender nu, at dette parti er det bedst egnede til at løse de problemer, de andre har skabt.
At skifte parti er for mange vælgere en vanskelig og træg proces, der hæmmes af vane, tradition, manglende oplysning i massemedierne og personlig forkærlighed eller modvilje.
Derfor er det naturligt, at kun en del af de vælgere, der ser alvoren bekender sig direkte til Fremskridtspartiet. Dette afspejles da også tydeligt, når et klart flertal i befolkningen i dag ønsker kraftige offentlige besparelser. En Observa undersøgelse for Jyllands-Posten har godtgjort, at 61 pct. af vælgerne i den henseende går ind for fremskridts-politikken.
Danmark er nu ved at være uden rådighed over sit bo, som vi så det, da ministrene Heinesen (A) og Hækkerup (A) på et få timers møde i Frankfurt måtte acceptere en kronedevaluering i strid med deres augustforlig.
Men på Christiansborg er alt ved det gamle. Her er trægheden langt større end hos vælgerne og Fremskridtspartiet er bare noget, man skælder ud på og som man endelig ikke vil lytte til.
Det er farligt for landet og dets folkestyre, at befolkningens flertal indser nødvendigheden af fremskridtspolitikken, før den samme nødvendighed er gået op for et flertal i Folketinget.
Redaktionen
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19 / 4. november 1976 / 4. årgang
Læs også: Hjulene skal i gang igen:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/09/hjulene-skal-igang-igen-derfor-ma-der-handles-drastisk-og-resolut/
Tilføj kommentar
18. februar 2010
Tak for denne gang
Dette lille land højt mod nord, har taget imod flere hundrede tusinde af de rettroende flygtninge, har givet dem mad, bolig, uddannelse, sundhedsvæsen, ubegrænset taletid i DR, religionsfrihed og statsbetalte imamer. Alt sammen for talrige milliarder af kroner leveret af hårdtarbejdende skatteydere, der ikke modtager nogen tak for deres indbetaling.
Landet er demokratisk og man har ytringsfrihed. Flygtningene bliver beskyttet mod vold af landets myndigheder. Der udøves ikke tortur og fængslede, risikerer ikke at blive fløjet til en ukendt fangelejr i et fjernt land. Man bliver stillet for en dommer inden 24 timer og i fængslerne får man mad 3 gange om dagligt. En fængselsimam afholder fredagsbøn.
Alligevel rejste den ledende imam, Abu Laban, med følge mellemøsten tyndt. Han foreslog ikke takkebønner, men ophidsede til vrede og had mod det land, der havde vise en venlighed, der ikke kendes i noget mellemøstligt land, hvor man ikke selv modtager flygtninge, til trods for ufattelige olieindtægter.
Ole Gerstrøm
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / februar 2006 / 34. årgang
Læs også: Mig er politisk flygtning:
Tilføj kommentar
13. februar 2010
Den jyske Opera klarer sig flot i konkurrencen med sin kongelige kollega
Men kun når det gælder tilgramsning af tilskud fra offentlige midler
Den jyske Opera i Århus ligger i en skarp og vedvarende hård kappestrid med Den kongelige Opera på Kgs. Nytorv. Kappestriden gælder ikke kunstneriske udfoldelser eller deraf mere eller mindre seværdige resultater. Nej, konkurrencen står om, hvilke af de to operaforetagender, der kan forbruge det største skatteyderbetalte tilskud pr. “solgt” billet.
Den jyske Opera klarer sig flot i denne noget ejendommelige form for sangerdyst. Mens man ved et besøg til opera i Det kongelige Teater “kun” får et skatteyderbetalt tilskud på 243 kroner pr. billet, jongleres der med helt andre tal i den jyske hovedstad. Her er man nu oppe på et beløb, der stærkt nærmer sig 325 kroner i tilskud til hver billet.
Som det fremgår af vedstående statistiske oversigt (som desværre ikke er vist her, red.) er Den jyske Opera nu nede på et årligt opførselsantal på 22, fordelt på seks produktioner. Men ikke engang til disse få forestillinger kan der præsteres en antagelig belægningsprocent. Til gengæld er der ingen smalle steder, når det gælder om at tilgramse sig offentlige midler.
2-3 millioner i tilskud
Ifølge oplysninger, der er kommet Fremskridt i hænde, fremgår det, at det helt overflødige sangeriforetagende i indeværende sæson modtager mellem to og tre millioner kroner af tvangsudskrevne skatteydermidler. Heraf må alene de århusianske skatteborgere bløde 400.000 kroner (næste år bliver det 450.000 kr.), staten bidrager med små to millioner, mens resten hentes i lommerne hos skatteyderne i Nordjyllands, Sønderjyllands og Århus amter. Operaen selv formår kun at indspille 59.000 kroner i billetindtægt. Større er interessen hos publikum altså ikke for dette håbløse prestigeforetagende.
At det ud af de mange tilskudspenge kun kan blive til sølle 22 opførelser, forstår man måske bedre når det oplyses, at foruden et større kontorhold og teknisk personale, skal der også være midler til ikke mindre end to betragtelige direktørgager. Foruden den kunstneriske leder, den italienske dirigent Franscesco Cristofoli, har operaen nemlig også - for at få de seks forestillinger klar til scenen - en administrerende direktør, den tidligere regissør og teatersekretær Otto Hallstrøm.
Go´ daw do!
H-gal
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20 / 3. december 1974 / 2. årgang
Læs også: Kommunistiske tilstand på fritidsmarkedet:
Tilføj kommentar
13. februar 2010
Begrænsning af de tragiske tvangsauktioner
Tange, Glistrup og Voigt fremsatte 2. april 1976 forslag til ”Lov om realisering af overbehæftede faste ejendomme” og hører gerne direkte fra fremskridtsfolk om deres syn på forslaget
Bag lovforslaget ligger erkendelsen af, at tvangsauktion ikke er nogen ideel måde at afhænde overprioriterede ejendomme på.
Dette lovforslag skulle gøre det muligt at undgå et stort antal tvangsauktioner og således, at ejendommene kan afhændes til deres reelle værdi, hvilket er en fordel både for ejeren, samfundet og panthaverne.
Vedtages lovforslaget, vil man efter en passende periode kunne konstatere, om loven virker så godt, at dens anvendelsesområde kan udvides til tvangsauktioner, således at de uheldige sider ved disse kan begrænses.
Pgf. 1. Ejeren af en fast ejendom, som ønsker at afhænde ejendommen ved at acceptere et modtaget skriftligt købstilbud, men som ikke kan gennemføre handelen p.g.a. ejendommens behæftelsesforhold, kan henvende sig til fogedretten i den retskreds, hvori ejendommen er beliggende og anmode fogedretten om at indkalde de panthavere, der ikke ved købstilbuddets accept vil opnå fuld dækning, til et møde i fogedretten.
Stk. 2. Efter at have modtaget 2.000 kr. i gebyr indkalder fogedretten med mindst 14 dages varsel ejeren, tilbudsgiveren og de panthavere, der ikke kan opnå fuld dækning, til offentligt salgsmøde. Købstilbuddet bilægges indkaldelsen.
Stk. 3. Fogedretten bekendtgør salgsmødet med mindst 5 dages varsel i et på egnen udbredt dagblad.
Pgf. 2. På slagsmødet i fogedretten gennemgås købstilbuddet. Indkommer senest i forbindelse hermed et efter fogedrettens skøn bedre købstilbud, træder dette i det oprindeliges sted. Dækker det herefter foreliggende købstilbud ikke alle panthavernes krav, tilbydes ejendommen den sidstprioriterede panthaver. Såfremt denne panthaver ikke ønsker at acceptere dette tilbud, bortfalder hans panteret.
Stk. 2. Herefter tilbydes ejendommen den næstsidste panthaver til en pris, der dækker de foranstående panthavere. Såfremt denne panthaver ikke ønsker at acceptere dette tilbud, bortfalder hans panteret. Således fortsætter man, idet en panthaver dog aldrig kan overtage ejendommen til en pris, der er under prisen ifølge det foreliggende købstilbud.
Stk. 3. Handelsomkostninger ifølge det i pgf. 1. Nævnte købstilbud udredes af den panthaver, der måtte købe ejendommen.
Pgf. 3. Såfremt en pantekreditor ikke giver møde på salgsmødet, anses han for at have givet afkald på sin panteret for det beløb, der ikke dækkes ved den handel, der indgås på salgsmødet.
Pgf. 4. De udækkede prioriteter kan dog kun kræves aflyst, såfremt den på salgsmødet indgåede handel gennemføres og først i forbindelse med skødets tinglysning.
Pgf. 5. En panthaver, der mister sin panteret, beholder det personlige krav mod debitor.
Redaktionen
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 9 / 6. maj 1976 / 4. årgang
Læs også: Byggeriets Eilif og Simon:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/01/byggeriets-eilif-og-simon/
Tilføj kommentar
13. februar 2010
Enorm grænsehandel
Grænsehandlen i Sønderjylland ødelæggende for dansk detailhandel
De danske afgifter er en guldgrube for de tyske handlende syd for grænsen. Og modsætningsvis ruinerende for dansk detailhandel nord for grænsen. De enorme prisforskelle på især vin, spiritus og cigaretter, men efterhånden også på andet, gør det tillokkende for danskerne at tage et smut over grænsen for at forsyne sig. Helt op til 30 % af det danske vin og spiritusforbrug stammer formentlig fra indkøbsrejser – naturligvis ikke blot til det tyske grænseområde, men også charterrejsende.
De tyske supermarkeder ved den dansk-tyske grænse betaler gerne busselskaberne stadig højere beløb pr. passager bragt til døren fra Danmark. 10 til 25 kroner alt efter om det var fra Odense, Fredericia, Ålborg eller Århus. I september 1980 var prisen imidlertid faldet til én krone. Til sammenligning kan anføres at en returbillet fra Ålborg med tog koster 202 kroner til grænsen, mens benzinprisen for en gennemsnitsbil ligger omkring 250 kr.
Hvor meget de tyske supermarkeder betaler for en ladning danskere står hen i det uvisse men de danske busejere sætter i det mindste ikke til på turene. En cognac - der i Danmark koster 188 kr. – kunne fornyelig købes for godt 60 kroner i Tyskland. Whisky er ca. dobbelt så dyr i Danmark som i Tyskland. Snaps koster ca. det halve i Tyskland, og cigaretter godt det halve.
Ikke alene har Socialdemokratiet påført os arme danskere verdensrekord i indkomstskat, men også afgifter har nået en højde som er uhørt.
Chr.
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / 30. januar 1981 / 9. årgang
Læs også: Narrens rolle:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/15/narrens-rolle/
Tilføj kommentar
13. februar 2010
Produktion og velstand
Overvismand Hans E. Zeuthen siger til Berlingske:
“Den fortsatte vækst i produktionen pr. beskæftiget giver baggrund for en velstandsstigning. Produktionsvæksten vil formentlig klart opveje virkningen af nye olieprisstigninger i 80`erne. Problemet er ”kun”, om vi i de kommende år er i stand til at føre en tilstrækkelig fleksibel økonomisk politik til at få glæde af produktivitetsstigningen. I teorien er det ikke svært at udforme den rette økonomiske politik, men i praksis bliver det næppe let. Man kan sammenligne Danmark med en kæderyger, der som nytårsforsæt beslutter at lægge tobakken på hylden. Det er bestemt lettere sagt end gjort, men det er på den anden side heller ikke nogen naturlov, at man fortsat skal ryge.
Om det kommende årti bliver rigtigt ubehageligt økonomisk set afhænger helt af vores egen økonomiske politik. Vejen frem er naturligvis at give virksomhederne i betalingserhvervene (eksporterhvervene og de import konkurrence erhverv) tilstrækkelig meget appetit på at ekspandere”.
Kommentar af Glistrup
Vismandens tale går ud på præcis det samme, som Fremskridtsbevægelsen har hamret fast gennem ni år: Skatte- og restriktionstrykket på erhvervsvirksomhederne skal lettes, og der skal frigøres arbejdskraft og kapital fra den offentlige sektor til fordel for produktionslivet.
Det er selvfølgelig dejligt, at disse sammenhænge begynder at gå op for ikke-Fremskridtsfolk. Men det er beklageligt, at det kun indtræder i abstrakt og generel form. Fremskridtspartiet er stadig ene om at påpege, hvordan tankerne i praksis skal gennemføres. Her mangler de andre stadig totalt evne og/eller mod.
Bogen med de 1149 finanslovsændringer er stadig en enestående kronjuvel.
Mogens Glistrup
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / 21. januar 1980 / 8. årgang
Læs også: Arbejdsløsheden:
Tilføj kommentar
13. februar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18 / 22. maj 1987 / 15. årgang
Bondeoprøret
Siden det store landbomøde i Herning den 6. april 1987 har regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) og Det radikale Venstre indgået et såkaldt miljøforlig
Under henvisning til de mange pæne ord partierne fremkom med under mødet i Herning og hvor det gang efter gang blev præciseret, hvor vigtigt det er for Danmark med et godt og konkurrencedygtigt landbrugserhverv, vil det sikkert overraske mange, at omtalte forlig koster 1,5 milliarder ekstra kroner, udover de mange omkostninger, der allerede er lagt på erhvervets skuldre.
Lidt større besætningsejere skal således inden 1993 bygge gylletanke, hvor gylle kan opbevares i mindst 9 måneder. Der skal etableres såkaldte grønne markeder med græs og vinterafgrøder på over halvdelen af arealerne, ligesom landmændene allerede fra næste år pålægges at udarbejde gødnings- og sædskifteplaner.
Folketingsmedlemmer og organisationsfolk fra regeringspartierne – først og fremmest Venstre og Det konservative Folkeparti – forsøger nu, at bilde landmændene ind, at de med miljøforliget har gjort noget godt for landbruget, bl.a. fordi den nok så omtalte kunstgødningsafgift skulle være fjernet.
Man må ikke håbe, ret mange hopper på den limpind. Afgiften på kunstgødning er aldrig blevet vedtaget i Folketinget og efter de udtalelser radikale medlemmer af Folketinget er fremkommet med, kan det absolut ikke udelukkes, at dette uberegnelige parti inden længe igen gør sig til talsmænd for en så erhvervsfjendtlig og konkurrenceforvridende afgift.
Det eneste regeringspartierne således kan føle sig helt sikre på er, at landbrugserhvervet bliver pålagt nogle større omkostninger og endnu flere bureaukratiske regler.
Man forstår udmærket, at mange landmænd, der indtil for nylig var optændt af optimisme og investeringslyst, nu sælger besætningerne og blæser det hele et langt stykke.
Samfundsmæssigt bliver resultatet naturligvis, at såvel valutaindtægterne som beskæftigelsen bliver kraftigt reduceret.
Er det virkelig, hvad man forventede af en såkaldt borgerlig regering?
Og var det, hvad landmændene blev stillet i udsigt ved mødet i Herning?
Helge Dohrmann
Gruppeformand for Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Erhvervszoner:
http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/
Tilføj kommentar
17. januar 2010
Næste indlæg
Forrige indlæg
