Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 3 / 9. september 1988 / 16. årgang
Firkløveret for historiens domstol
En lidenskabsløs og ærlig sammenligning af Schlüters indsats med folkestyrets 34 forudgående statsministre placerer parfumesælgeren på 22. pladsen.
Værre var kun C.C. Hall og D.G. Monrad, der førte landet ud i 1864-katastrofen. Symptomatisk for demokratiet var alle tre overmåde populære, og for dem alle skyldtes folkeyndesten, at befolkningen kun ser kortsigtet på, at der ser ud til at gå så udmærket lige i øjeblikket. De tre lederes indsats bestod derfor særligt i at indsprøjte optimisme og letsindighed i skærende modstrid med de virkelige kendsgerninger, som blev fortiet. Når de to 1860´er-folk bedømmes værre end Schlüter, skyldes det, at de havde en endnu lettere parlamentarisk basis end den sikre flertalsdannelse, som Schlüter havde til sin rådighed 19. august 1987. Men at indpasse dansk politik i det internationale klima, som er afgørende for statsmandskunst i lilleputriget Danmark, er ikke den almindelige, sorgløse danskers ærinde.
Og medierne hjælper ham sandt for dyden heller ikke hermed.
Derfor hyldes den Schlüter, som sætter gældsrekord under forhold, hvor den forfærdelige udlandsgæld på 149.000 millioner kr., han fik i arv, burde være nedbragt klækkeligt i de orkanagtige medvindsår fra november 1982.
I halvåret for socialdemokraterne rendte af regeringspladsen var Svend Auken den reelle statsminister. Sporerne fra den periode, tyder på, at hvis han blev Schlüters afløser, ville Schlüter rykke op fra at have været den trediedårligste statsminister til pladsen som den fjerdedårligste.
Det hindrer ikke, at samme Svend Auken har kunnet give et korrekt signalement af hovedtrækkene i firkantregeringens virke på den økonomiske politiks område:
“Jeg tror simpelt hen ikke, at statsministeren kan sige 5 sammenhængende ord uden at rose sig selv og sin regering for alt det, man mener, er gået godt, og give andre mennesker skylden for alt det, der ikke er gået så godt. Man får det indtryk, at de store underskudstal nærmest er det bedste bevis for, hvor succesrig regeringens politik har været, og at de mange indgreb - overenskomstindgreb, julepakke, påskepakke, pinsepakke, kartoffelkur o.s.v. - kun er en understregning af, at det, er at fordøje virkningerne af dens egen succes.
Vor udlandsgæld er blevet næsten fordoblet. Konkurrenceevnen er alvorligt forringet. Skattetrykket og realrenten sætter rekord. Væksten i produktiviteten er stagnerende. Virksomhederne mister markedsandele. Forskningsmæssigt og teknologisk halter vi langt bagefter”.
Det er selvsagt endnu ikke muligt at vurdere om trekantstatsminister Poul Schlüter skulle blive bedre end firkantfiaskoen af samme navn.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Kun promille til forskel på Anker og Poul:
Tilføj kommentar
5. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 10. oktober 1977 / 5. årgang
Meningsløse ofre
Deltagerne i dette års augustforlig bør allerede nu afsende postkort til venner og bekendte med ønsket om en glædelig jul, såfremt de da ikke er i besiddelse af en mere end almindeligt veludviklet sans for galgenhumor.
Thi fra augustforlig 2 til december d.å. vil reallønnen nemlig – efter alle eksperters bedømmelse – falde omkring 6 procent, så den søde juletid vil få en kraftig smag af bittermandel i den nationale risengrød og vil således – ud fra materielle betragtninger – blive alt andet end sød og glædelig.
Tilsyneladende regner den socialdemokratiske julemand Jørgensen og hans tre veltjente vatnisser – Hartling (V), Helveg (B) og Schlüter (C) – dog med, at den almindelige offervilje omkring denne højtid kan få befolkningen til at sluge bittermandler uden at kny. I så fald vil de, når julefreden toner bort, brat blive revet ud af denne vildfarelse. Folk og vælgere i almindelighed er ikke dumme, så når det til fulde går op for dem, at deres penge slet ikke er gået til et godt formål, men at arbejdsløsheden, underskuddet og gælden tværtimod er steget – ja, så vil de gøre oprør og kræve lønforhøjelser som kompensation for deres meningsløse ofre.
Til den tid – om ikke før – vil augustforliget revne med et brag og alle vil klandre hinanden – men aldrig sig selv – for det dårlige resultat og ende med i skøn samdrægtighed at skyde skylden på de udefra kommende vanskeligheder.
Men det er ikke verdenskonjunkturerne, der er skyld i vort høje omkostningsniveau med deraf følgende forringet konkurrenceevne, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed og reallønsnedgang og de bærer heller ikke skylden for vor store udenlandsgæld.
Skylden bæres af de tre vatnisser, der sammen og hver for sig gennem tyve år har tilladt Socialdemokratiet at lægge sin klamme hånd på en stigende del – nu over halvdelen – af nationalindkomsten.
Derfor er det egentligt rystende ligegyldigt, hvad de finder på i den netop påbegyndte folketingssamling – et nyt kriseforlig eller et rask lille valg – så længe de ikke forstår, at der kun er én – gentager én – løsning på samtlige problemer, nemlig OFFENTLIG SPARSOMMELIGHED med deraf følgende skattelettelser, med deraf følgende reallønsfremgang uden omkostningsforøgelser etc. etc.
Det er en såre enkel løsning, men ingen papløsning af den grund. Sandheden er som bekendt altid enkel og altid ilde hørt.
Redaktionen
Her kan du besøge verdens største digitalsamling af Fremskridtspartiets medlemsblad FREMSKRIDT: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Nu går våren gennem Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/
Tilføj kommentar
28. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18
10. maj 1985
13. årgang
På vej mod rentedøden: Renteudgiften til udlandet nu 100 mil. om dagen
På årsbasis betaler vi nu 26 milliarder kroner alene i renter på gælden til udlandet
Dansk økonomi passerer netop i disse uger en dyster milepæl: Rentebetalingerne fra Danmark til udlandet er nået op på 500 mio. kr. netto om ugen.
Det betyder, at det danske bankvæsen nu i gennemsnit ekspederer rentebetalinger til udlandet på 100 mio. kr. hver eneste dag, bankerne holder åbent. På årsbasis beløber rentebetalingerne på udlandsgælden sig nu til ca. 26 mia. kr.!!
Det viser en analyse foretaget af Forlaget Management og offentliggjort i Politisk Ugebrev.
Oven i denne vældige, direkte renteudgift til udlandet skal lægges kurstab, som skyldes dollarkursens stigning. Såfremt rentesatserne i udlandet forbliver oppe på deres nuværende historisk meget høje niveau, og såfremt dollarkursen også forbliver høj, er der en betydelig risiko for, at Danmark populært sagt kommer til at lide “rentedøden”.
Dollarlån
Tabellen (ikke vist her!) viser væksten i Danmarks samlede nettogæld til udlandet år for år siden slutningen af 1973. Tabellen anfører også, hvor stor en del af gældens vækst som skyldes de årlige, løbende underskud på betalingsbalancen over for udlandet, og hvad der skyldes ændringer i kurserne på fremmed valuta.
I en situation med fuldstændig uforandrede valutakurser vokser gælden til udlandet fuldstændig i takt med de årlige betalingsbalanceunderskud. Ændrer valutakurserne sig imidlertid i forhold til den danske krone, påvirkes vores udlandsgæld (regnet i kroner) afhængig af, hvilke valutakurser, der ændrer sig og hvilke valutaer, vi har optaget vores udlandsgæld i.
En meget stor del af den danske udlandsgæld består af dollarlån. For statens og kommunernes vedkommende drejer det sig om over 50 % af den samlede valutagæld, og for den private sektor (erhvervslivet) udgør dollargælden godt en tredjedel af den samlede udlandsgæld.
Den seneste finansredegørelse fra regeringen anslår, at dollarandelen i Danmarks samlede netto-udlandsgæld på 218 mia. kr. er på 40-45 %. Når dollarkursen stiger, opskrives den danske udlandsgæld derfor automatisk ganske kraftigt.
Som det fremgår at tabellen, voksede den danske udlandsgæld stort set i takt med de løbende underskud på betalingsbalancen frem til slutningen af 1970`erne. I enkelte af årerne betød valutakursforskydninger ligefrem en formindskelse af gældens vækst, med de halvstore danske kronedevalueringer i 1979 vender billedet og bevirker en opskrivning af vores udlandsgæld. Fra udgangen af 1980 tager udviklingen for alvor fart, fordi dollaren påbegyndte sin himmelflugt på valutamarkederne, samtidig med at Danmark fortsætter devalueringspolitikken.
Gennem de sidste fire år (1981-1984) er Danmarks nettogæld til udlandet vokset med 118 mia. kr. (fra ca. 100 mia. kr. ved udgangen af 1980 til 218 mia. kr. ved udgangen af 1984), men kun halvdelen af denne enorme gældsvækst skyldes betalingsbalanceunderskuddet. Den anden halvdel skyldes simpelthen højere kurser på de valutaer, vi har optaget vores gæld i, jfr. tabellen. Først og fremmest dollarkursens himmelflugt er skyld i denne automatiske oppustning af vor udlandsgæld. Endnu i 1981 kunne dollaren købes til under 6 kr. I dag koster dollaren som bekendt det dobbelte.
Schlüter lige så slem som Anker
Det er bemærkelsesværdigt, at gælden regnet i kroner aldrig er steget kraftigere end gennem de sidste to år, hvor firkløverregeringen har haft magten (i 1983-84 med i alt 64,0 mia. kr.). I de forudgående år, hvor Anker Jørgensen (A) havde regeringsmagten (1981-82), steg gælden med kun godt 54 mia. kr.
Som det fremgår af tabellen, var gældsvæksten som følge af kursudviklingen på fremmed valuta særlig voldsom i 1983 og 1984 - altså under Schlüter-regeringen - men det fremgår også af tabellen, at det løbende betalingsbalanceunderskud under firkløverregeringen kun har været marginalt lavere end i Anker Jørgensens sidste to regeringsår.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/08/finanslovens-g%c3%b8geunger-giver-dig-nye-sten-til-g%c3%a6ldsmuren/
Tilføj kommentar
18. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6
24. marts 1977
5. årgang
Finansfyrværkeri
De fleste af os lægger budget. De fleste af os sørger for at få indtægter og udgifter til at balancere. Hver enkelt familie gennemgår udgiftsposterne og skærer – om fornødent – nogle ikke strengt nødvendige beløb fra. Eventuelle nyanskaffelser indpasses i budgettet. Måske bliver der ikke råd til farve-tv, hvis der skal være plads til en Mallorca-rejse, måske må vi vente med at udskifte bilen. Vi er tvunget til at vælge – vi kan sjældent få alt, hvad vi gerne vil have. Vi har måttet lære os at spare med fornuft. Anderledes er det med vort fællesbudget – finansloven 1977/78.
Den socialdemokratiske regering fremlægger. med vanlig generøsitet – materialet til et finansfyrværkeri af gnistrende letsind.
Da udgiftsposterne desværre ikke selv har kunnet finde det rigtige ”ståsted i en splittet tid” og da regeringen åbenbart ikke har kunnet eller villet hjælpe dem, er resultatet blevet et underskud på 21 milliarder kr. – 21.000.000.000,00 kr.
Det er 11.667 kr. pr. husstand – 4.000 kr. pro persona spædbørn, oldinge, christianitter og alle os andre medregnet. Vi skal altså i det kommende finansår påtage os en gæld på yderligere 4.000 kr. hver – selv om vi i forvejen er gældsat for meget mere.
Denne gæld skal betales – på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt – af os og vore børn, for vi er tvunget til at vedstå ”arv og gæld”.
Den socialdemokratiske regering har sandelig taget ”ansvaret” på vores bekostning.
Den kunne have lagt budget som vi gør – have bragt udgifter og indtægter i balance. Den kunne have lært sig, at spare med fornuft. Den kunne have udvist ansvarlighed. Finanslovens indhold viser, at den ikke engang har tænkt på det.
Redaktionen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Velfærd frem for vanvid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/
Tilføj kommentar
15. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18
10. maj 1985
13. årgang
På vej mod rentedøden: Renteudgiften til udlandet nu 100 mil. om dagen
På årsbasis betaler vi nu 26 milliarder kroner alene i renter på gælden til udlandet
Dansk økonomi passerer netop i disse uger en dyster milepæl: Rentebetalingerne fra Danmark til udlandet er nået op på 500 mio. kr. netto om ugen.
Det betyder, at det danske bankvæsen nu i gennemsnit ekspederer rentebetalinger til udlandet på 100 mio. kr. hver eneste dag, bankerne holder åbent. På årsbasis beløber rentebetalingerne på udlandsgælden sig nu til ca. 26 mia. kr.!!
Det viser en analyse foretaget af Forlaget Management og offentliggjort i Politisk Ugebrev.
Oven i denne vældige, direkte renteudgift til udlandet skal lægges kurstab, som skyldes dollarkursens stigning. Såfremt rentesatserne i udlandet forbliver oppe på deres nuværende historisk meget høje niveau, og såfremt dollarkursen også forbliver høj, er der en betydelig risiko for, at Danmark populært sagt kommer til at lide “rentedøden”.
Dollarlån
Tabellen (ikke vist her!) viser væksten i Danmarks samlede nettogæld til udlandet år for år siden slutningen af 1973. Tabellen anfører også, hvor stor en del af gældens vækst som skyldes de årlige, løbende underskud på betalingsbalancen over for udlandet, og hvad der skyldes ændringer i kurserne på fremmed valuta.
I en situation med fuldstændig uforandrede valutakurser vokser gælden til udlandet fuldstændig i takt med de årlige betalingsbalanceunderskud. Ændrer valutakurserne sig imidlertid i forhold til den danske krone, påvirkes vores udlandsgæld (regnet i kroner) afhængig af, hvilke valutakurser, der ændrer sig og hvilke valutaer, vi har optaget vores udlandsgæld i.
En meget stor del af den danske udlandsgæld består af dollarlån. For statens og kommunernes vedkommende drejer det sig om over 50 % af den samlede valutagæld, og for den private sektor (erhvervslivet) udgør dollargælden godt en tredjedel af den samlede udlandsgæld.
Den seneste finansredegørelse fra regeringen (V, C, CD og KrF, red.) anslår, at dollarandelen i Danmarks samlede netto-udlandsgæld på 218 mia. kr. er på 40-45 %. Når dollarkursen stiger, opskrives den danske udlandsgæld derfor automatisk ganske kraftigt.
Som det fremgår at tabellen, voksede den danske udlandsgæld stort set i takt med de løbende underskud på betalingsbalancen frem til slutningen af 1970`erne. I enkelte af årerne betød valutakursforskydninger ligefrem en formindskelse af gældens vækst, med de halvstore danske kronedevalueringer i 1979 vender billedet og bevirker en opskrivning af vores udlandsgæld. Fra udgangen af 1980 tager udviklingen for alvor fart, fordi dollaren påbegyndte sin himmelflugt på valutamarkederne, samtidig med at Danmark fortsætter devalueringspolitikken.
Gennem de sidste fire år (1981-1984) er Danmarks nettogæld til udlandet vokset med 118 mia. kr. (fra ca. 100 mia. kr. ved udgangen af 1980 til 218 mia. kr. ved udgangen af 1984), men kun halvdelen af denne enorme gældsvækst skyldes betalingsbalanceunderskuddet. Den anden halvdel skyldes simpelthen højere kurser på de valutaer, vi har optaget vores gæld i, jfr. tabellen. Først og fremmest dollarkursens himmelflugt er skyld i denne automatiske oppustning af vor udlandsgæld. Endnu i 1981 kunne dollaren købes til under 6 kr. I dag koster dollaren som bekendt det dobbelte.
Schlüter lige så slem som Anker
Det er bemærkelsesværdigt, at gælden regnet i kroner aldrig er steget kraftigere end gennem de sidste to år, hvor firkløverregeringen har haft magten (i 1983-84 med i alt 64,0 mia. kr.). I de forudgående år, hvor Anker Jørgensen (A) havde regeringsmagten (1981-82), steg gælden med kun godt 54 mia. kr.
Som det fremgår af tabellen, var gældsvæksten som følge af kursudviklingen på fremmed valuta særlig voldsom i 1983 og 1984 - altså under Schlüter-regeringen - men det fremgår også af tabellen, at det løbende betalingsbalanceunderskud under firkløverregeringen kun har været marginalt lavere end i Anker Jørgensens sidste to regeringsår.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Afgrundens bagmand: Lord Keynes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/31/afgrundens-bagmand-lord-keynes/
Tilføj kommentar
26. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 12
4. april 1986
14. årgang
Ellemann Ebberød
Kineserne plejer at være dygtige og forsigtige økonomer. De er sparsommelige og arbejdsomme og lever i et råstofrigt land. I de sidste tre år har deres vækstrater da også været:
1982: 7,4 %
1983: 9,0 %
1984:13,0 %
Altså tre gange den danske vækst. Hvor den danske vækst var for nedadgående i 1985, viste første kvartal 1985 et niveau på 23 % i Kina.
Derfor kan det ikke overraske, at kineserne i øjeblikket søger at placere et opsparet kontantbeløb til bedst mulig rente på de internationale lånemarkeder. Det drejer sig om 20.000 millioner dollars - altså nogenlunde svarende til Danmarks totale nettogæld til udlandet.
Samtidig øger Danmark sin gæld for, at Ellemann-Jensen kan spille Kong-Gulerod ved på sin rundrejse i Kina at love kineserne en rentefri milliardkredit fra Danmark.
Penge, som vi skal ud og låne til renter, der såvel dækker kinesernes og andre opspareres renter som diverse mellemhandlerlevarancer.
Men det er ikke Ellemann-Jensen, som yder disse ofre. Han og hans gammelpartikammersjukker smækker byrden over på den i forvejen alt for hårdt plagede danske befolkning.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Udenrigsministeren skal stå skoleret i finansudvalget: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/26/udenrigsministeren-skal-sta-skoleret-i-finansudvalget/
Tilføj kommentar
25. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1
Januar 1992
20. årgang
Det bør være lovligt at arbejde
Forbud imod overarbejde og ekstra arbejde det er planer som dele af fagbevægelsen og en del socialdemokratiske politikere i disse tider fremturer med. Man påstår, at ved at gøre det ulovligt, at lave en ekstra indsats, løses arbejdsløsheden. Det var fra samme sted, at man i sommerens løb ville forbyde unge studerende og andre unges mulighed for at tjene en sum penge til studier og private gøremål. Da var det også i overbevisningen om, at ville klare arbejdsløsheden.
Man tror at tvang og ensretning i bedste socialistiske stil vil løse problemerne. Metoden er blevet prøvet i Østeuropa og vi skal i vesten nu betale for deres mislykkede socialistiske eksperiment.
Det ville være en skændsel, såfremt det bliver gjort strafbart, at yde en ekstra indsats – det er tilstrækkeligt, at folk flåes af skattesystemet og endvidere risikerer dagpengekarantæne ved lidt ekstra arbejde.
Danmarks gældsproblemer skal løses ved, at folk yder en ekstra indsats og øget produktion vil også give flere arbejdspladser.
Et af Fremskridtspartiets politiske hovedmål er kampen for den personlige frihed. Det er den frihed, som socialisterne ønsker at indskrænke mest muligt. Desværre har de ikke lært af Østeuropas triste erfaringer med det socialistiske tvangssamfund.
Fremskridtspartiet vil gerne medvirke til at løse arbejdsløsheden, men det bliver aldrig via forslag, som forbyder folk at yde en ekstra indsats, men via forslag, som gør det attraktivt.
Johannes Sørensen
Landsformand
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/
4 kommentarer
17. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 9
12. maj 1980
8. årgang
Konkurrenceevnen skal genskabes
Danmark befinder sig i en økonomisk katastrofesituation. Store dele af landet er pantsat til udenlandske kreditorer og gældsætningen øges med 20 milliarder kroner om året.
Den stigende gældsætning har ikke alene ødelagt vort erhvervsliv, men truer også med at ødelægge hele vort velfærdssystem. Der kan nu ikke engang skæres af en kage, der ikke eksisterer og derfor vil den økonomiske krise også komme til at ramme alle de svagtstillede i samfundet, de gamle, de syge, de uddannelsessøgende og alle andre, der af forskellige grunde har behov for hjælp.
Årsagen til den økonomiske krise er velkendt. De stærkt stigende offentlige udgifter og det deraf følgende høje skattetryk har presset det danske omkostningsniveau så højt op, at danske varer er blevet så dyre at fremstille, at de ikke kan sælges, hverken herhjemme eller i udlandet, i konkurrence med varer fremstillet i lande med et lavere omkostningsniveau.
Når man kender årsagen til problemerne og ved, hvor det er skoen trykker, skal man selvfølgelig ikke forværre dette problem ved fortsat at lade de offentlige udgifter og skattetrykket stige, som det er sket de sidste mange år og som regeringen (Socialdemokratiet, red.) fremdeles satser på.
Fremskridtspartiet har med ”Redningsplanen for Danmark” i 12 konkrete punkter afvist, hvordan vi hurtigt og effektivt klarer os ud af den økonomiske krise, der på det seneste er blevet så alvorligt forværret, at det må betegnes som en katastrofe for landet.
Konkurrenceevnen genskabes ved at nedsætte de offentlige udgifter med godt 20 % og vi har med vore ændringsforslag til Finansloven vist, hvordan det kan gøres uden at ramme de svagtstillede i samfundet.
Kun herved er det muligt at stoppe skatteplyndringen og den udhuling af reallønnen, der er en direkte følge heraf. Fremskridtspartiet afviser hermed Socialdemokratiets asociale tanker om, at reallønnen skal forringes med 5 %. Reallønnen skal tværtimod forbedres ved at give lønfremgang gennem skattelettelser.
En forhøjelse af den skattefri bundgrænse til 38.000 kroner, som vi har foreslået, giver en skattelettelse på hen ved 900 kroner om måneden, hvilket svarer til en lønforhøjelse på ca. 2.000 kroner om måneden.
Ove Jensen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/
Tilføj kommentar
15. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 38
2. november 1984
12. årgang
Hver familie skal betale 150.000 kroner
Og det blot for at dække Schlüters underskud i 1985
Over 130 milliarder kroner er det, staten i 1985 skal udstede i nye statsobligationer og statsgældsbeviser. Hvis, vel at mærke finanslovsforslagets tal holder.
Deres samlede udgiftssum overstiger indtægterne (skatterne) med 123.102.036.200 kroner. Det beløb skal altså hjemskaffes ved lån. Og da statspapirerne sælges til underkurs, fremkommer beløbet på mere end 130.000.000.000 kroner.
Før eller senere skal de penge betales af Danmarks 5 millioner indbyggere. Hvis de - for at spare renten - indbetaltes med det samme, blev det over 26.000 pr. næse. Eller mere end 104.000 kroner for en familie med to børn. Nogle af de 5 millioner danske kan ikke betale en klink eller smyger sig uden om.
Drejer hanen om
Forsigtigt regnet vil vor gennemsnitsfamilie derfor skulle bløde 150.000 kr. Og det er bare for at dække 1985-underskuddet. Der er et sådant rod i statens finanser, at der også kommer et kæmpetal i 1986, 1987 og alle andre år, indtil vi får afgørende Z-indflydelse på landets styre, eller kreditorerne synes, at nu er det blevet for galt og drejer hanen om for den respirator, hvori firkløverpartierne har anbragt det danske samfund.
Fisk ånder med gæller.
Schlüter ånder med gæld.
Det sidste er værre end det første.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: De skyldige: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/12/de-skyldige/
Tilføj kommentar
21. juli 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 31
11. september 1981
9. årgang
Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?
Hvad kan årsagen være til, at 15.000 kvm. jord midt i København skal bortforæres til ”Komiteen for det islamiske kulturcenter” i København?
På finansudvalgets møde den 26. august var forelagt en ansøgning for forsvarsministeren om tilladelse til at udleje et ca. 15.000 kvm. Stort areal af matrikels nr. 1aa Eksercerpladsen ”faste Batteri på Amager” for et symbolsk beløb på 1000 kr. årligt. Udlejningen skal ske for 50 år og lejeren er ”Komiteen for det islamiske kulturcenter” i København.
Ovenpå forelæggelsen af aktstykket melder der sig følgende spørgsmål:
1. Har energiminister Poul Nielson lavet klokkerene oliehandler, hvori der er indføjet betingelser om, at man skal bortforære 15.000 kvm. Jord i København, hvorpå der kan føres moské og islamisk kulturcenter?
2. Kan det tænkes, at vore udenlandske långivere nu har så meget fat i nakken på de forgældede danskere, at økonomiske bagmænd kan stille betingelser om at der skal stilles 15.000 kvm. Store byggegrunde frit til rådighed for de islamiske lande
3. Hvorfor indstiller udenrigsministeren (Kjele Olesen, A, red.), at der skal udlejes på betingelser til lande som de muhamedanske på betingelser, som f.eks. gælder, når der er tale om lande som Norge og Sverige?
4. Hvorfor er det ikke nok med, at man lejer ud for en 50 års periode, men yderligere vil indføje, at lejemålet uden Danmarks reelle protest kan videreføres i al evighed?
Vi må slå fast, at Fremskridtspartiet ikke har nogen som helst aversion mod hverken muhammedanske eller islamiske religioner og folk, ej heller mod at disse på normale markedsbetingelser køber sig en byggegrund i Danmark, men vi mener, at olielandene måske har råd til at betale, hvad det koster, og at det forekommer besynderligt, at man uden videre via et finansudvalgsaktstykke skulle tillade etablering af en moskè på de militære arealer.
Hvis Forsvarsministeriet ikke har brug for det pågældende areal, kunne den slunke statskasse tilføres stærk olielands-valuta ved at sælge grunden til fuld markedspris.
Det er nok ikke rigtigt at have hverken Bådsmandsstrædes kaserne (Christiania) eller lignende områder liggende som militære arealer, men der er noget, der hedder, at arealerne så sælges i fuldt offentlige udbud, så de, der giver mest, bliver køberne. Indtil videre er der fra Fremskridtspartiets side forlangt, at vi får afklaret, hvad de pågældende 15.000 kvm. Er værd i almindelig fri handel, at vi får afklaret, om Poul Nielson har afleveret klokkerene forpligtelser eller om det er økonomiske bagmænd, der står bag, at dette skulle kunne tvinges igennem. Der er forlangt samråd med en række ministre i finansudvalget, og sluttelig kan det blive således at Statsministeren må afdække, hvad meningen og årsagen er. Vi kan altså meddele offentligheden, at fremskridtsfolkene i finansudvalget vil bore dybt i denne sag, og at der selvfølgelig må forlanges en normal lokalplansag, så beboerne i området får mulighed for at ytre sig om, hvorvidt man har noget mod etablering af en moskè med islamiske aktiviteter på det pågældende område, og hvis nogen skulle modsætte sig en normal lokalplansag vedr. det forelagte da må vi konkludere, at lokalplankrav kun er gældende, når det passer ind i, hvad visse regeringsmedlemmer eventuelt måtte have givet underhåndsaftaler om.
Det hedder i aktstykket, at Kirkeministeriet også er spurgt, men mon dog Kirkeministeriet har været ude og spørge beboerne på Amager om, hvad man måtte føle i denne sag.
Leder
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
17. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
