Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr.1-2 / Januar-februar 2001 / 29. årgang
Den nationale katastrofe
Muhamedanerne fører hellig krig i: Palæstina, Bosnien, Kosovo, Libanon, Sudan, Eritrea, Tjetjenien, Etiopien, Somalia, Afghanistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan, Kashmir, Burma, Indonesien og Filippinerne. Herudover er der blodige muhamedanske stridigheder i Tyrkiet, Israel, Egypten, Algier, Iran og Irak, for lige at nævne de værste steder.
Ifølge det internationale samfunds normer skulle islam derfor stå øverst på dagsordenen, når FNs sikkerhedsråd holder møde. Men man lader som om denne verdensomfattende krigsstilstand ikke eksisterer og fortsætter i stedet med at hælde benzin på bålet i form af nye internationale konventioner, der skal sikre den muslimske indvandring i de kristne lande. Således, da Schlüter-regeringen vedtog den nationale katastrofe, udlændingeloven af 1983, som gav retskrav for enhver af klodens beboere mod lille Danmark, var det efter pres fra den internationale godhedsindustri.
Denne industri har det korrupte og uduelige FN som sit øverste symbol, men den styres effektivt af klodens eneste supermagt, USA. Det kan observeres, at skiftende regeringer konstant retter dansk udenrigspolitik ind efter USA, som f.eks. da vi skulle bombe Serbien. Den internationale godhedsindustri har New York Times (amerikansk avis) som et af sine vigtigste talerør. Danmark bliver stort set aldrig nævnt i denne avis, men vi kom alligevel på forsiden lige før jul, hvor temaet var “vore problemer med at integrere de forskellige minoriteter”. Man var åbenbart forfærdet over Nyrups (A) udtalelser om muslimske bønner i arbejdstiden, og Danmark fik nogle rap med pisken. Straks herefter kom Nyrups regeringsomdannelse, hvor han som medlem af sit hold optog den radikale Johannes Lebech, der prædiker muslim-tolerance med en fanatisme kun overgået af Mimi Jacobsen (CD). Det interessante er, om Nyrup, også i denne sag, var udsat for internationalt pres.
Tyskland, Østrig, England og Frankrig er i øvrigt hårdere ramt end Danmark, men det er en ringe trøst, når man ser på fremskrivninger af befolkningssammensætningen i Danmark. “Gammeldanskerne” vil først komme i mindretal i visse storkøbenhavnske kommuner, men herefter vil de øvrige følge som dominobrikker. Men hvad er det så man går ind til, når Islams magt styrkes i et område? Fra Indonesien fortælles om, hvordan muslimer på øen Kasiui i øgruppen Molukkerne har dræbt 93 kristne, som nægtede at konvertere til islam. En flygtning fra massakrerne fortalte, at over 700 beboere på øen havde lovet at konvertere, efter at 3.000 personer fra fire landsbyer var flygtet ud i junglen efter et muslimsk angreb, hvor otte kristne var blevet dræbt. De tilbageblevne fik valget mellem at konvertere til islam eller blive dræbt. Den væbnede muslimske konflikt på Molukkerne har varet i 2 år, hvor 500.000 er flygtet, og over 4.000 er blevet dræbt.
I Brønshøj bor “flygtningen” Abdul Aziz med kone og to børn. Det vil sige, for tiden sidder han i fængsel i Moskva, anklaget for at udøve terror i Allahs navn i Tjetjenien. Ifølge hans dagbog har han taget gidsler og tortureret dem foran et videokamera for at tvinge store pengebeløb ud af familierne, så han kan finansiere Islams hellige krig, Jihad, i Tjetjenien. Den danske ambassade i Moskva assisterer Abdul Aziz, og har bl.a. foræret ham en koran.
Er det svært at forstå, at Fremskridtspartiet vil lukke de danske ambassader i udlandet og opsige en række internationale konventioner? Er vi enige om, at det er på høje tid?
Ole Gerstrøm
Fremskridtspartiets udenrigspolitiske ordfører
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges:
Tilføj kommentar
10. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / 15. februar 1985 / 13. årgang
Vær ikke blåøjet overfor musliminvasionen der hærger Dannevang
Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændig som dommen i 1633 over Gallilei. Erfaringerne med fremmedarbejderne burde opfordre til forsigtighed med de såkaldte flygtninge - fortroppen for Koranen og dens bud om hellig krig, advarer Mogens Glistrup i denne artikel
Asylansøgninger fra dem, der kalder sig flygtninge, rejser juridisk to problemer.
A.
Hvordan defineres en flygtning? En person, som erklærer ikke at kunne leve under et vist politisk system, og som måske endda har smuglet sig ud af sit fædreland, kommer i kraft af selve asylsagen i et sådant modsætningsforhold til hjemlandets regime, at det kan være forbundet med fysisk og psykisk risiko at sende vedkommende hjem dertil, hvor han er statsborger.
B.
Når man har defineret, hvad en flygtning er, bliver asylansøgerens opgave blot at indrette sine oplysninger efter det begreb, som flygtningenævnet arbejder efter. Ingen kan jo bevismæssigt efterprøve, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, hvad ansøgeren fortæller. Man kan ikke få loyal bistand fra hjemlandets myndigheder, og det er ganske naturligt, at ansøgeren ikke har kunnet medbringe dokumentation for sine påstande. Ingen kan modbevise mandens påstand om, at han ikke tør vende hjem eller med nogen rimelig sikkerhed spå om, hvordan hjemlandet vil behandle ham. Åbent eller i det skjulte. Straks ved tilbagekomsten eller efter nogen tid.
Ad A og B:
Disse to betragtningssæt bider sig selv i halen, så selve det, at man er asylansøger, er selvbærende til, at man også er asylberettiget.
Sætter man sig virkelig ind i problemstillingen, indser man let det aldeles tåbelige og naive i de andre folketingspartiers gelasne opvartning af de asiater, som nu oversvømmer Danmark. Hvis ikke vælgerne styrker Fremskridtspartiet, kan det meget let være fortroppen for Koranens forlangende om, at muhamedanerne gennem hellig krig skal undertvinge de vantro. Selv om Riemann af domstolene blev straffet herfor, er det jo bl.a. en statistisk kendsgerning, at Asienfolkeslagene formerer sig langt stærkere end danskerne.
Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændigt som dommen af 22. juni 1633 over Gallilei for at påstå, at jorden er rund og ikke pandekageflad.
Deres Mekka
Det er nærmest blasfemisk at sammenligne Islams rejsebureau-aktivitet nu om dage med danskerflugterne i 1940`erne.
Hverken danske jøder eller modstandsfolk flygtede rundt om den halve jordklode. De måtte tage det første, det bedste land på den anden side af Øresund. Hvor Iranere og Ceylonesere ikke nøjes med lige at sætte over de smalle bugter, som skiller dem fra lande, der kunne være deres Mekka, hvis de blot ville flygte. Sverige tog imod folk fra samme kulturkreds i årene op til 1945. Mennesker, som kun ville være hinsidan rent midlertidigt og først og sidst var engagerede i deres hjemlands kamp for at blive af med den nazistiske besættelsesmagt.
Nutidens muslim-invasion af Danmark er folk, som uden komplekser sætter sig fast ved det danske spisebord for at blive her i generationer ud i fremtiden, og som kalder sig indvandrere. Erfaringen med fremmedarbejdere skulle opfordre os til forsigtighed med nu at være lige så blåøjede overfor de såkaldte flygtninge, der nu hærger Dannevang.
Magter det ikke
Det er enormt overfladiske personer, der oversvømmer medierne med deres påstande om, at det rige Danmark skal hjælpe folk i nød. Dels er Danmark ikke rigt, men lader som om det ved gældsætnings-narkomani. Dels magter lilleput-Danmark nu engang ikke at afbøde blot en milliontedel af de ulykker og uretfærdigheder, som indtræffer jorden rundt. Vi gør både omverdenen og os selv den største tjeneste ved at koncentrere os om at bringe orden i vort eget hus og ikke føle os selv som så kolossalt overgode, at vi kan hjælpe alle de andre.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
15. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1
Februar 2006
34. årgang
Den franske intifada
I Frankrig er man kommet tilbage til såkaldt normale tilstande, efter at der i de 20 dage fra den 27. oktober til den 17. november 2005 blev afbrændt 9.000 biler i 300 franske byer. Der blev i alt foretaget 3.000 arrestationer og 126 politifolk blev såret. To kirker og en række andre offentlige bygninger blev brændt af. En parisisk borger blev dræbt af voldsmændenes slag. Han havde prøvet at slukke ilden i en affaldscontainer. Den 17. november erklærede det franske politi, at nu var opstanden slut. For antallet af afbrændte biler var nu nede på 100 pr. nat, og det anså man for at være normale tilstande.
Denne fredstilstand leder tankerne hen på noget, vi har set før. Det var efter Oslo-fredsforhandlingerne i 1993. USA´s præsident Bill Clinton, Israels Yitzhak Rabin og palæstinensernes leder Yassir Arafat gav hinanden hånden på græsplænen foran Det Hvide Hus. Palæstinenserne fik selvstyre, og freden var hjemme. Israelerne tilbød fleksibilitet, tilbageholdenhed og generøsitet. Dette tolkede Arafat givetvis som svaghed, og hans næste træk blev intifadaen (af arabisk: “at kaste noget af sig”, red.) med horder af stenkastende unge og selvmordsbombere med eksplosiver og metalstykker i specialdesignede dødsveste. For palæstinenserne selv blev resultatet et liv med korruption, fattigdom, dødskult, selvmordsfabrikker og militant islamisk radikaliseren. Deres overordnede mål var Israels udslettelse gennem jihad (hellig krig, red.). Man har aldrig anerkendt Israels ret til at eksistere. Som der fortsat brutalt trues på hjemmesiden: http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/“tilintetgørelsen af jøde-entiteten”, og “dræb dem, hvor I end finder dem”. 80 % af Palæstinas indbyggere mener da også, at det var brugen af vold, der drev Israel ud af Gaza.
Den almindelige forklaring i pressen på den franske opstand har været dårlige sociale forhold. Men undersøger man omstændighederne, er der andre ting, der dukker op. For det første var de allerfleste oprørere muslimer. Selv om der også lever mange vietnamesere og kinesere under ringe forhold, har de ikke deltaget i optøjerne. For disse nationaliteter går vejen til fremgang over hårdt arbejde. Men på samme måde, som i Palæstina, betegnes de muslimske bydele som besat område. På en af opstandens første dage, filmede et hollandsk Tv-hold en bande unge mennesker med pandebånd med koran-citater råbende: “Allah Ak’bar”, Allah er stor, sådan som vi kender det fra Palæstina. Og den tyrkiske premierminister, Erdogan, har kædet oprøret sammen med det franske forbud mod, at skolepiger bærer det muslimske slør.
Washington Post skrev den 19. oktober, at franskmænd var blevet rekrutteret til jihad-træning i bl.a. Irak, Syrien og Libanon til indsættelse i Frankrig. Den franske indenrigsminister, Sarkozy, skrev den 27. september, at den algeriske muslimske Salafist Gruppe for Prædiken og Kamp, GSPC, havde kaldt til kamp mod Frankrig, som man kaldte fjende nr. 1, “fjende af vor religion”. Og i brevet af 12. oktober til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), truede de 11 muslimske ambassadører bl.a. med, at avistegningerne af profeten Muhammed kunne skabe reaktioner blandt muslimske samfund i Europa. Så tingene er blevet udtrykt ganske klart.
Et resultat af islamiseringen af franske bydele er, at her bærer alle kvinder slør og mændene har skæg efter de religiøse forskrifter. Detailhandlere, der solgte alkohol og svinekød er blevet tvunget væk og syndige steder som: Biografer, teatre og dansehaller er blevet lukket. Som det blev sagt til en journalist: “Vi forlanger bare, at kunne passe os selv”. Dette gælder også politiet, som holder sig væk fra disse områder. Det hedder “no go” zoner. Det er sket 9.000 gange i 2005, at politibiler er ramt af stenkast; også fra stor højde. Taxaer kommer heller ikke i områderne.
Som i Palæstina er antisemitismen (jødehad, red.) voldsom i Frankrig, hvor der bor 5 - 7 millioner muslimer og 600.000 jøder. I 2002 blev en synagoge nedbrændt i Marseilles. I Strasbourg blev en synagoge forsøgt antændt. Den franske regering finder, at angrebene mod jøder skal ses i sammenhæng med den Palæstinensiske-Israelske konflikt. Når situationen i Palæstina tilspidses, giver det sig også udslag i Frankrig.
Det såkaldte internationale samfund, herunder USA, EU og Danmark betaler også milliarder til Palæstinenserne. Det er de ikke blevet mere fredelige af. Tværtimod. EU´s kommissionsformand, Barosso, har stillet i udsigt, at EU vil betale en milliard euro til de berørte franske byområder. Dette er udtryk for en utilgivelig naivitet. Som om jihad-krigerne skulle overgive sig, fordi man kaster pengesedler efter dem.
Ole Gerstrøm
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Den nationale katastrofe: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/07/den-nationale-katastrofe/
Tilføj kommentar
22. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
Juni 2003
31. årgang
Ubetinget fængsel!!
Fulgt af sigende, relativ tavshed led vort godt 150-årige demokrati et markant knæk den 12. marts. Ganske exceptionelt blev en 76-årig mand idømt ubetinget fængsel. Ikke for mord, ikke for brandstiftelse, ikke for narkohandel. Men ganske enkelt, fordi han havde oplyst folket om muhamedanertruslen mod Danmark
Med dommen med Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, den 12. marts har uretsordenen endnu engang skærpet sin kurs mod politiske dissidenter (systemkritikere, red.) på den forkerte side af midten. Spørgsmålet, om den demokratiske proces overhovedet kan siges at fungere mere, blev rejst af Glistrup i Østre Landsret 12. marts. Nogle uddrag af denne gives nedenfor:
Siden 1935 har jeg været optaget af Muhamedanismens hovedpunkt: Gennem listig indsats og hellig krig (Djihad) til Allahs ære at erobre hele Verden. Altså også Danmark.
Det er beundringsværdigt, at muhamedanerne har kunnet holde fast ved den Koran og de Hadither (overleverede fortællinger om Muhammeds liv, red.), som Muhammed efterlod sig ved sin død i år 632. Som islamisk henligger nu et kæmpeområde fra Marokko i vest til Sydfilippinerne i øst. I verdens befolkningstal indgår op mod halvanden milliard muslimer.
Muhamedanismen er i stadig vækst. Bl.a. på grund af tidlig ægteskabsalder og høj fødselsrate.
Fra 1965 er til Danmark foregået en stadig accelererende invasion af islamitter. Fremskrivninger viser, at årtier før det 21. århundrede er gået til ende, vil der være muslimsk befolkningsflertal i Danmark. Jeg retter ikke nogen som helst bebrejdelse mod muhamedanerne. De gør bare, hvad de er beordrede til i.h.t. den ideologi, som er deres.
Vedrørende paragraf 266b´s historie er hovedtrækkene: FN-flertallet lå fra 1945 i hænderne på Vestcivilisationens lande. Det skiftede omkring 1960 p.g.a. de mange nye muhamedanerstater, som afkoloniseringen medførte. Derfor kom det på dagsordenen, at udarbejde forslag til en Antiracismekonvention.
Den blev vedtaget i 1965 og førte herhjemme til den moderne racismeparagraf, som alle i Folketinget ved vedtagelsen dog var enige om, alene skulle være et spørgsmål om god moral.
Selve paragraffens ordlyd er det, man kalder en retlig standard: Det vil sige, at den udslynger nogle vage udtryk, som kan fortolkes til hvad som helst. Den slags gummiparagraffer er en undergravning af det fundament, der findes i straffelovens paragraf 1, 1. punktum: Danske borgere skal klart kunne læse i lovteksten, hvad de straffes for. Det er ikke tilfældet med paragraf 266b. Også derfor bør domstolene som altovervejende hovedregel frifinde, når der - som i den foreliggende sag - skal tages stilling til paragraffens rækkevidde.
Mediernes behandling af domfældelserne i perioden efter 22. marts 1998 har hos befolkningen fremkaldt det indtryk, at det at kritisere noget vedrørende muhamedanerne er en overtrædelse af racismeparagraffen. Det har til dels stimuleret til at øge kæmpedyngen af politianmeldelser, dels afskrækket danskerne fra åbent at berøre noget som helst, der bare tangere emnet. Dette indebærer afsindige forgiftninger af samfundsdebatten om den største fare i hele vor fædrelandshistorie.
Gennem alle de 34 år, jeg har arbejdet for at opnå folketingsmedlemskab som min hovedbeskæftigelse, har jeg haft som mål at skabe bedre trivselsvilkår for den danske befolkning i Danmark. I konsekvens heraf har det uafbrudt været min sikkerhedspolitik at opnå, at der ikke her i landet må bo muhamedanere i nævneværdigt antal. Derfor har jeg bl.a. udformet mit lovforslag om muhamedanerfrit Danmark. Meget af det, jeg er tiltalt for i den foreliggende sag, er baseret på, at lovforslaget er vedtaget og trådt i kraft, før de pågældende foranstaltninger kan iværksættes.
Først når det lovgivningsmæssige er i orden, bliver det nemlig en forbrydelse for de i lovforslaget definerede muhamedanere at opholde sig her i landet. Derfor angår de pågældende tiltalepunkter en hypotese, som ikke kan komme ind under paragraf 266b. Det er pædagogiserende illustrationer af lovforslagets indebyrd, som så kan indgå i den enkelte vælgers overvejelser, om han er for eller imod forslaget. Mange mener, at som magthaverforholdene er nu i Danmark, bliver det forslag nok aldrig til lov. Men store forandringer kommer så eksplosivt nu om dage, at ingen kan afvise, at der en skønne dag nærmer sig et flertal for vedtagelsen.
Det vil ligeledes være en grov virkelighedsnægtelse, hvis nogen bestred, at risikoen er tilstede for, at muhamedanerne i Danmark opnår et antal og en ideologi, som vil kunne true danskernes fortsatte forbliven i vort land. Realiseres denne risiko, vil danskerne ingen fortrydelsesret have. Da fortaber vi det område, som vi homogent har beboet de sidste 15.000 år ifølge 2002-værket “Danmarks Oldtid” forfattet af Nationalmuseumsmanden Jørgen Jensen. Anvendelse af paragraf 266b kan blive en skamplet på den generation, som ikke i tide sikrede det land, vi fik overgivet fra de 450 generationer af forfædre og formødre, der har opbygget vort Danmark og ladet det gå i arv. Til låns for os, som nu er danskere i Danmark. Foreløbig har jeg dokumenteret Islamlobby- og muhamedanertruslen imod os på over 9.000 sider. Interesserede kan købe dem eller udsnit heraf om de begivenheder, de pågældende er mest interesserede i.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Danmark for danskerne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/04/danmark-for-danskerne/
Tilføj kommentar
11. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
22. januar 1988
16. årgang
De danskes vej til Islam
Jeg er ikke længere i tvivl om, at der langsomt og snigende arbejdes på at gøre stakkels lille Danmark til en muslimsk vasalstat.Et godt brohoved for videre udbredelse mod Nord. Meget kan tyde på, at spådommen bliver en realitet. Hvorfor?
- Vejen er anlagt. Hellig Krig mod Vesten og mod Norden blev proklameret i 1979. Den krig skal vindes, siger en vis ældre herre. Han må være meget stærk, eller også er han verdens bedste pokerspiller. Krigsforberedelse. Hovedkvarter i Køln, hvor soldater uddannes med feltråb: “Vi skal slå de vantro i hovedet med forhamre, så hjernen sprøjter til alle sider”. Køln ligger ikke langt fra den danske grænse. (artikel i Jyllands-Posten den 27. august 1987 skrevet af lektor Eva Rothenborg og artikel i “Vestkysten” skrevet af forfatteren Elsebeth Halckendorff).
- Fremmedgørelsen af Danmark støttes af danske politikere med Bernhard Baunsgaard (B), Ole Espersen (A), Arne Melchior (CD) og Ebba Strange (SF) i spidsen.
- Fremmedgørelsen støttes af danske præster og biskopper dog med få velkendte undtagelser.
- En dansk ungdomsorganisation (husker ikke navnet) vil gøre 1988 til flygtningeår. Man vil søge bistand af andre ungdomsorganisationer.
- I den danske folkeskole undervises danske børn sammen med muslimske børn. Danske børn får således indpodet Islam og muslimske skikke. Børn er et let bytte. De muslimske børn hører formentlig noget om danske forhold, men sådanne “nykker” pilles uden tvivl ud, når de kommer hjem til deres muslimske familie, hvor Imamen måske er på besøg.
- Flygtninge - og indvandrerforeninger en masse, og moskeer siges at skyde op som paddehatte. Det påstås, at foreningerne får statsstøtte. Mon det er rigtigt?
- Flygtninge i stort antal og også børn af fremmedarbejdere får en kostbar og fornem uddannelse på vore højere læreranstalter, og derved bliver de kvalificerede til at få indflydelse på danske områder, hvor de selvfølgelig vil arbejde i egen og landsmænds interesser. Import af arbejdskraft fra hjemlandet? Blodet er jo altid tykkere end vand. Intet tilovers for “de dumme danskere”.
- For fremmedgørelsen arbejder ihærdigt de såkaldte flygtningevenner med Brien Mac Quire, Jac. Blum og lærer Bent Østergård i spidsen. De har vind i sejlene, idet de nyder massemediernes bevågenhed. Altid plads til dem i Radio, TV og dagspressens spalter.
- Mange danskere bekender sig allerede til Islam. Blandede ægteskaber, hvor den danske kvinde formentlig tvinges til at efterleve muslimske skikke. Børnene opdrages efter Koranen, da faderen jo er den dominerende. Hans vilje er familiens lov.
- Flygtninge, fremmedarbejdere og danske muslimer inkl. flygtningevennerne vil en dag forene sig i et stort politisk parti Inde på Christiansborg og få flertallet i mange kommunale områder
.Danmark går sin undergang i møde som et dansk kristent land.Gud give mig fred i tide. Jeg vil helst ikke opleve at se danske børn og unge rende rundt med et bedetæppe og råbe: “Allah er stor” samt høre Koranens budskab råbt fra de talrige moskeer. Den danske kirkeklokke er bragt til tavshed.En søndag lød kirkebønnen: “Bevar vort fædreland. Bevar det dansk”. Den bøn blev altså bedt forgæves - gjorde den?
Tør vi, der tænker og føler dansk, ønske hinanden “Godt nytår”?
Ellen Larsen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/10/sidder-vi-i-lommen-pa-de-islamiske-landes-regeringer/
Tilføj kommentar
27. august 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
