Den jyske Opera klarer sig flot i konkurrencen med sin kongelige kollega
Men kun når det gælder tilgramsning af tilskud fra offentlige midler
Den jyske Opera i Århus ligger i en skarp og vedvarende hård kappestrid med Den kongelige Opera på Kgs. Nytorv. Kappestriden gælder ikke kunstneriske udfoldelser eller deraf mere eller mindre seværdige resultater. Nej, konkurrencen står om, hvilke af de to operaforetagender, der kan forbruge det største skatteyderbetalte tilskud pr. “solgt” billet.
Den jyske Opera klarer sig flot i denne noget ejendommelige form for sangerdyst. Mens man ved et besøg til opera i Det kongelige Teater “kun” får et skatteyderbetalt tilskud på 243 kroner pr. billet, jongleres der med helt andre tal i den jyske hovedstad. Her er man nu oppe på et beløb, der stærkt nærmer sig 325 kroner i tilskud til hver billet.
Som det fremgår af vedstående statistiske oversigt (som desværre ikke er vist her, red.) er Den jyske Opera nu nede på et årligt opførselsantal på 22, fordelt på seks produktioner. Men ikke engang til disse få forestillinger kan der præsteres en antagelig belægningsprocent. Til gengæld er der ingen smalle steder, når det gælder om at tilgramse sig offentlige midler.
2-3 millioner i tilskud
Ifølge oplysninger, der er kommet Fremskridt i hænde, fremgår det, at det helt overflødige sangeriforetagende i indeværende sæson modtager mellem to og tre millioner kroner af tvangsudskrevne skatteydermidler. Heraf må alene de århusianske skatteborgere bløde 400.000 kroner (næste år bliver det 450.000 kr.), staten bidrager med små to millioner, mens resten hentes i lommerne hos skatteyderne i Nordjyllands, Sønderjyllands og Århus amter. Operaen selv formår kun at indspille 59.000 kroner i billetindtægt. Større er interessen hos publikum altså ikke for dette håbløse prestigeforetagende.
At det ud af de mange tilskudspenge kun kan blive til sølle 22 opførelser, forstår man måske bedre når det oplyses, at foruden et større kontorhold og teknisk personale, skal der også være midler til ikke mindre end to betragtelige direktørgager. Foruden den kunstneriske leder, den italienske dirigent Franscesco Cristofoli, har operaen nemlig også - for at få de seks forestillinger klar til scenen - en administrerende direktør, den tidligere regissør og teatersekretær Otto Hallstrøm.
Go´ daw do!
H-gal
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20 / 3. december 1974 / 2. årgang
Læs også: Kommunistiske tilstand på fritidsmarkedet:
Tilføj kommentar
13. februar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20 / 30. maj 1986 / 14. årgang
Medlemsflugt fra Venstre og konservative i protest mod MF´ernes grådighed
Folkelig opbakning til Fremskridtspartiets fordømmelse af folketingsmedlemmernes 70.000 kroners lønforhøjelse
Flere og flere slutter nu op om Fremskridtspartiets protest med den 70.000 kroners lønforhøjelse folketingsmedlemmerne bevilger sig selv. Også fra regeringspartiernes egne rækker strømmer protesterne ind. Således har aviserne kunnet offentliggøre et åbent brev fra Venstres vælgerforening i Linstrup, der direkte opfordrer partiets folketingsmedlemmer til at følge Fremskridtspartiets folketingsgruppe og stemme imod lønforhøjelsen.
I Venstreforeningernes åbne brev, her gengivet fra Vestkysten, hedder det blandt andet:
“Linstrup Venstreforening har vedtaget at henstille til Venstres folketingsgruppe, at den ikke stemmer for det forslag, der er stillet af folketingets præsidium om lønforhøjelse til folketingsmedlemmer på ca. 35 %.
Vi mener, det er en stærk provokation over for det arbejdsmarked, der efter indgreb i overenskomsterne er blevet pålagt at holde sig indenfor en lønramme på ganske få procent.
Når de ansvarlige politikere, der så indtrængende påpeger nødvendigheden af tilbageholdenhed og besparelser på alle områder i samfundet, i den aktuelle situation finder det passende at bevilge sig selv og hinanden lønforhøjelser af denne størrelsesorden, finder vi, at grænsen er overskredet.
Vi vil derfor indstændigt appellere til samtlige Venstres folketingsmedlemmer om at udvise respekt for og solidaritet med det samfund, de er valgt til at administrere, ved også selv at indordne sig under de beslutninger, det af regeringen er pålagt befolkningen at efterkomme. Dette er ikke alene en sag om principper, men i høj grad om bevarelse af politikernes troværdighed”.
Venstreforeningens protest er underskrevet af formanden i Linstrup, Ivan Erbou.
Udmeldelser hos konservative
Hos Det konservative Folkeparti må man notere medlemsudmeldelser i protest mod de 70.000 kroner ekstra i lommen til partiets MF´ere.
Den 70-årige Anna Tibell fra Nykøbing Sjælland har i Berlingske Tidende redegjort for, hvorfor hun ikke længere hverken stemmer konservativt eller ønsker at være medlem af partiet:
“Da jeg læste følgende: “MF´ere, får 75.000 kr. mere om året” ville jeg knapt tro mine egne øjne.
Er det virkeligt rimeligt og moralsk forsvarligt samtidig med, at man opfordrer til løntilbageholdenhed og fortsat udhuler pensionisternes i forvejen sparsomme indkomst, at bevilge MF´erne lønforhøjelse på 37 pct.?
Jeg har, fra jeg fik valgret og til dato (70-årig) stemt konservativt, men kan forsikre Dem om, at jeg aldrig mere vil sætte mit kryds ved et af de nuværende regeringspartier.
Fra i dag er jeg udmeldt af den konservative vælgerforening, som jeg har været mangeårigt medlem af. At Folketinget bevilger sig selv en så formidabel lønforhøjelse, er simpelt hen amoralsk og ganske forkasteligt”.
Gangstermetoder
Formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe, Helge Dohrmann, forstår godt den store utilfredshed i befolkningen. Til FREMSKRIDT siger han: - Det er forståeligt, at folk med mindre indkomster er forarget over den grådighed, folkevalgte politikere udviser ved først at diktere lønstop for alle andre og så senere foreslår enorme lønforhøjelser til sig selv.
De borgmestre, der sidder i kommunernes landsforening benytter faktisk rene gangstermetoder. Først bevilges der lønforhøjelser på ca. 100.000 kroner til kommunale topchefer, og bagefter påstår de borgmestre, der har bevilget pengene, at de nu har et lønefterslæb sammenlignet med kommunale topembedsmænd. Metoden er ganske enkel uanstændig.
Borgmestre, rådmænd og folketingsmedlemmer bør gå foran som gode eksempler. Det vi nu oplever hører hjemme i udemokratiske bananrepublikker.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: KL topfolkenes 233 % lønforhøjelse er en skandale:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/kl-topfolkenes-233-l%c3%b8nforh%c3%b8jelse-er-en-skandale-2/
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11 / 23. november 1973 / 1. årgang
Grov overbudspolitik
Stor forskel på lønnen hos det offentlige og det private erhvervsliv
Det skyldes ikke kun den stadige forøgelse i antallet af offentligt ansatte, at kommunernes udgifter til administration stiger og stiger. En mindst lige så afgørende faktor er det lønniveau man har lagt sig på.
Kommunerne fører en grov overbudspolitik på det lønmæssige område i forhold til det private arbejdsmarked. En nyudlært kontorassistent ansat ved en kommune, opnår en højere begyndelsesløn end hvad en kontorassistent med fem års anciennitet ifølge HK-overenskomsten skal have i det private erhvervsliv.
Forskel på 1.492 kr.
Efter HKs´ minimaltabel skal der i det private erhvervsliv pr 1.9.1973 betales 2.630 kr. pr. måned til nyudlærte assistenter. Kommunerne betaler fra 01. oktober 4.122 kr. om måneden. Slutlønnen for en kontorassistent med fem års anciennitet er ude i det private erhvervsliv 3.670 kr. (altså 452 kr. under kommunernes startløn). I kommunerne er slutlønnen for kontorassistenter 57.254 kr. om året. Det opnås efter 12 års ansættelse.
Årsagen til denne skævhed i lønningerne er at finde i forskellen i overenskomsterne mellem på den ene side HK og på den anden side det private erhvervsliv og Kommunernes Landsforening. Men kommunerne har selvfølgelig også lettere ved at skaffe sig dækning for lønomkostningerne. Man foretager bare et endnu dybere dyk ned i de i forvejen hårdt plagede skatteyderes lommer.
Kommunernes grove overbudspolitik har også yderst alvorlige konsekvenser for landets økonomi som helhed. Overbudspolitiken medfører, at erhvervslivet - produktionen, den der skal forøge nationalindkomsten, forbedre betalingsbalancen og skaffe valuta til landet - ikke kan konkurrere og har meget vanskeligt ved at få tilstrækkelig med kontorpersonale.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/11/20/kommunistiske-tilstande-pa-fritidsmarkedet/
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Få citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 40 / 16. november 1984 / 12. årgang
Vi løbes over ende
“Uden nationalt sindelag har man ingen sjæl, men det kan komme pludseligere, end man tror, at alle føler sig som sønner og døtre af en fælles elsket mor”, står der i et af Jakob Knudsens skrifter.
Filosoffens tanker er brandaktuelle og har været det i mange år. Allerede i 1918 udgav digteren Osvald Spenglers et værk med titlen “Untergang des abendslandes”, hvori han forudsiger Vesteuropas kulturelle afslutning. Udviklingen har ikke modsagt ham.
Det tyske tidsskrift “Bild am Sonntag” har foretaget en række statistiske beregninger og derudfra stillet en prognose, der fortæller, at forholdet mellem hvide og ikke-hvide i dag er 1-5. Om 20 år vil det være 1-10 og om hundrede år vil der kun være 700 millioner hvide overfor 14 milliarder ikke-hvide, - hvis den nuværende udvikling fortsætter.
En alvorlig trussel
Uhæmmet indslusning af fremmedelementer i Europa har ikke mødt megen modstand, selvom advarslerne er tiltaget i styrke. En alvorlig advarsel blev den 17. juli 1979 fremsat i Europarådet af alderspræsidenten Louise Weiss. Hun gentog den senere på et stævne i Hamburg.
Louise Weiss sagde bl.a.: “Dette kontinent er ved at uddø. Men har man fattet den katastrofe, det medfører, at Europa i løbet af kort tid vil forsvinde? At vor civilisation i løbet af næste årtusind kun vil være et latterligt minde? Et tomrum vil befolkes. Asiaterne og afrikanerne er der allerede. De går ind for normer, der er fuldstændig anderledes end vore og parate til at bemægtige sig vor teknik og vore rigdomme for med større virkning at kunne gennemføre deres ideologier. Derfor vil fremmede børn komme til at befolke vore områder.
Vore svagheder skyldes manglende handlekraft indenfor vore nationer, der er udmarvede af kortsynet egoisme. De offentlige tilskud til familierne ændrer intet ved situationen. Dertil kommer, at psykologien bag de hjælpeforanstaltninger, der ydes kvinderne for et moderskab, ikke ændre deres følelser og indstilling om barnet som en belastning og en risiko. Desuden ansporer skolen børnene til kritik og respektløshed overfor forældrene.
Hvis Europa fortsat vil bestå, må det undergå en dyb forvandling. Manglen på et moralsk klima til gavn for Europa har, på grund af vælgernes interessekonflikter, sprængt vort samfund i tusinde stykker. Vi bør ikke nære vore ideologiske fjender, for så bliver vore samfund udnyttet og forhånet - og vi modne til underkastelse.
De indvandrende påstår, at Europas rigdomme - frugten af vedholdende arbejde og intelligens - tilhører alle i fællesskab, hvorimod råstoffer, som “de fremmede” råder over på grund af geografiske tilfældigheder, udelukkende tilhører dem. Det er nødvendigt, at Europa begynder at reformere sig selv, og at forsvaret for vore værdier ikke begrænses til ord. Det er forudsætningen for, at Europa fortsat bliver den tredje kontinentalmagt.
Europa har i dette århundrede tabt to verdenskrige og har ikke råd til også at tabe freden”.
Uoverskuelige aspekter
I den kommende tid vil der både i og udenfor Folketinget blive drøftelser og diskussioner om fremmedindvandringen og dens uoverskuelige aspekter. Diskussionen vil næppe gå stille af. Den vil omfatte vidt forskellige grupper og forhåbentlig blive præget af velunderbygget saglighed og viden. I øvrigt vil det gavne debatten, hvis man sætter sig ind i de problemer, som er forbundet med indvandringen i vore nabolande.
Der er opbrud i mange lande. Krig, kaos, terrorisme, fattigdom og forfølgelse rundt om i verden og ikke mindst i Afrika, Asien, Mellemøsten og Østeuropa jager tusinder på flugt. Det er, som man førhen har set det under krige og efterfølgende elendighed, opbrud og folkevandring.
Amerika, Australien og New Zealand var tidligere stærkt benyttede tilflugtsmål. Her var frihed, plads og livsmuligheder. Landene var tyndt befolkede, råstoffer og ressourcer var rigelige.
Nu om dage går strømmen hovedsagelig til Vest- og Nordeuropa. “Flygtningene” fristes af de europæiske landes veludbyggede industri og gavmilde socialforsorg. Danmarks lidenhed, fåtallige befolkning, sparsomme ressourcer og rekordstore gæld gør landet uegnet som indvandringsland. I modsat retning virker vor liberale indvandringspolitik og høje sociale standard.
“Unge flygtninge” i tusindvis invaderer i disse år det danske samfund - bort fra hjemlandenes militærtjeneste og barske forhold. Rygter og flyveblade har fortalt om det danske paradis. Her kan man nyde efter behov og yde efter lyst og evne, hvilket vil sige, at man intet behøver at yde.
Danmarks skatteydere betaler alt, også til familierne efterhånden som de hentes hertil.
Slotte, institutioner og boligblokke “erobres” af indvandrerne, som beskæftiges med sport, leg og andre fritidssysler, fjernt fra de travle danskeres fabrikker, landbrug og øvrige arbejdspladser.
Flittige danskere sørger for de daglige fornødenheder og de offentlige kasser betaler.
Danmark har 800.000 embedsmænd og 300.000 arbejdsløse, - og nu strømmer i tusindvis af “flygtninge” til landet. Ingen deltager i produktionen, men alle spiser med ved bordet. Er der nogen, der tror, at det kan fortsætte?
Kun Fremskridtspartiet har hidtil rørt alarmklokkerne!
A. Th. Riemann
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/
Tilføj kommentar
25. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 29 / 5. september 1986 / 14. årgang
Landets børn skal æde landets brød
Overskriften til denne artikel er hentet fra Høegh-Guldbergs ord, da man i 1776 efter Struenses fald, lukkede for tilstrømningen sydfra.
Er “flygtninge” ikke nyttige borgere? Man tjener jo penge på dem. Jo, på samme måde, som hærværksmænd er nyttige, for dem tjener folk jo også penge på.
Når en hærværksmand knalder en spejlglasrude, kommer der gang i fortjenesterne. Glarmesteren kommer i arbejde. Han for 3.000 kr. for en ny rude. Han får råd til at gå til skrædderen, der får 3.000 kr. for et nyt sæt tøj. Skrædderen ønsker at købe en ny radio og radiomanden får 3.000 kr. o.s.v. Pengene strømmer fra mand til mand.
På akkurat samme måde går det med “flygtningene”; men bagsiden fortæller noget andet. Hærværkmandens pårørende må betale de 3.000 kr. ruden koster og må renoncere på både nyt tøj og ny radio. Her bliver lavvande i kassen.
Med hensyn til “flygtningene” betaler skatteyderne. Der flyttes købeevne fra danskerne til de selvbudne “tilflyttere”. Fortjeneste er der absolut intet af, - tværtimod.
På skatteydernes bekostning
Indvandrerne er for en væsentlig del arbejdsløse og lever på det danske socialvæsens bekostning, altså for skatteydernes penge. Disse skatteydere må i tilsvarende grad renoncere på de goder, som de ønsker og retmæssigt burde have.
Andre indvandrere tager arbejde fra danskerne. Se blot de mange spisesteder og småforretninger, der drives af indvandrerne eller på taxabilerne, der for en stor del er erobret af “fremmede”. Mange af de tjente penge - eller sociale ydelser - føres ud af landet og belaster handelsbalancen.
Vi skal spare, siger politikerne, og sygehuse nedlægges eller udsultes med nedlagte intensivafdelinger og mangel på effektivt apparatur. Også arbejdspladser nedlægges, fordi vi ikke længere har råd til at give dem rimelige arbejdsbetingelser.
Pengene går til “tilflyttere”, der “flygter” hertil, eller simpelthen eksporteres fra sydlige områder, der på en bekvem og smart måde slipper af med sociale tilfælde og problematiske borgere.
Danskerne svigtes
I samme omfang som alt dette finder sted, svigtes det danske folk. Vort lille land er uegnet til den massive indvandring, der foregår. Fremmed kultur og fremmede skikke lytter vi gerne til og vil gerne lære af, men påtrængenhed er ubehagelig og vækker til modstand.
Hvad gør vi så? Vi bør, før det er for sent, undersøge, hvorledes problemerne løses i andre lande og her kan vi lære en del af svenskerne, der har haft en uhyggelig stor indvandring.
I Sverige har man oprettet en forening eller organisation under mottoer ” Bevar Sverige svensk” og af den kan vi lære en del. “Bevar Sverige svensk” (B.S.S.) har kontakter til Tyskland, England og Frankrig, der arbejder med lignende problemer. I Norge, hvor indvandringen er voksende, er en organiseret modstand på samme måde under opbygning.
B.S.S. kræver:
- At indvandringen skal begrænses til seriøse indvandrere.
- At Sverige kun tager imod flygtninge, der er etnisk beslægtede med nordiske folk.
- At repatriering af indvandrere fra etnisk og kulturelt afvigende lande opmuntres og understøttes.
- At det internationale samarbejde på disse områder styrkes
For at undgå misforståelser fremhæves det, at nynazister, “grønjakker” og “skinheads” udelukkes fra “flygtninge”-arbejdet.
Intet fordægtigt
Det er intet fordægtigt ved at se med bekymring på den “besættelse”, der for tiden foregår i Danmark.
Problemet er ikke alene nationalt, - det er også moralsk og økonomisk. Vi kan ikke være bekendt at modtage alle disse tusinder “”fremmede”" når vi hverken kan huse eller beskæftige dem. Ørkesløs ledighed i sammenstuvede områder virker demoraliserende og i længden mentalt ødelæggende. Selvom man stiller lejligheder, villaer og hoteller til rådighed, og føder “flygtningene” som bistandsklienter, er og bliver det en uholdbar nødløsning.
Økonomisk sætter det skel og misstemning mellem de selvbudne “tilflyttere” og danske skatteborgere, når danskerne må spænde livremmen ind, medens de “fremmede” lever som gratister.
Vi har hårdt brug for skattekronerne til egne opgaver, og det er ikke mærkeligt, at der ses skævt til “flygtningene”.
Boligbyggeriet går i stå og institutioner lukker på grund af økonomiske vanskeligheder. De uholdbare forhold ses ikke mindst på udlandsgælden, der er steget til 1/4 billion (250.000.000.000 kr.).
Katastrofen er over os
Indtil vi kan komme af med “flygtningene” igen, bliver det nødvendigt at samle dem i flygtningelejre, hvor de for beskedne midler kan ordne deres egne sager. Akkurat som vi gjorde det med efterkrigstidens flygtningestrøm, og som vesttyskerne gør det i dag. Tyskerne siger nu stop. Hvor mon “flygtningene” så vil rejse hen? - Katastrofen er over os!
Vi bør ikke passivt se på, at vores flygtningepolitik og indvandring styres af “flygtninge” selv og af andres interesser.
A. Th. Riemann
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Assimilation er permission:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/
Tilføj kommentar
25. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6 / 8. februar 1985 / 13. årgang
Landsforræderi
Thor A. Bak, professor, dr. phil. og formand for Dansk Flygtningehjælp, ved bedst!
At omkring 60 % af den danske befolkning er uenig med ham i flygtningespørgsmålet, er ikke fordi han har uret, men skyldes, at flertallet er helt igennem tåbeligt, er ringere mennesker med små-racistiske tilbøjeligheder, og fremfører meningsløse indvendinger.
Det tilbagelod flygtningehjælps-formanden ingen tvivl om, da han i forrige uge optrådte i monopolfjernsynet som “Ugens gæst”, med journalisterne Georg Metz og Klaus Laursen som villige mikrofonholdere, der kun bidrog til seancen med et mindre sortiment af veltilpassede stikord.
Det var ikke småting professoren fik fyret af i sin forelæsning. Han ville meget nødig angribe nogen som ikke var tilstede, bedyrede han og fortsatte så tiden ud med at svine pastor Søren Krarup til og beskyldte ham for at have skjulte hensigter, og Fremskridtspartiet for “at udnytte situationen nu og spille meget kontant på dette her”, som dr. phil. -professoren så gribende formulerede sig.
Det blev også afdækket, at for at opfylde hr. Baks definition på en flygtning, der har krav på vor fulde humanitære, sociale og økonomiske hjælp, skal en iraner blot løseligt kunne godtgøre, at han i sit hjemland har nægtet at gøre militærtjeneste!
Til de mange, der i takt med stigningen i muhamedaner-invasionen, nærer frygt for danskheden og vor kristne kultur, havde flygtningehjælps-formanden kun hån: “Så kunne man lige så godt bekymre sig over, om ikke snart marsboerne kom”, lød det.
Heller ikke en usmagelig sammenligning med forholdene i årerne 1940-45 og svenskernes modtagelse af jøder og danske modstandsfolk, afholdt Bak sig fra.
Hans manipulation med økonomien var lige så grov. Sølle 140 millioner kroner, bedyrede Bak, at det hele menageri kostede i 1984. Herre Gud, kun lig med 200 betydningsløse ekstra kroner til pensionister og arbejdsløse, mente den velaflagte kemiprofessor og tidligere rektor for Københavns Universitet, men “glemte” at oplyse om, at Folketingets finansudvalg har fået foretaget beregninger, der viser, at skatteyderne må påregne at bløde om imod en milliard kroner til hr. Baks foretagende alene i 1985 (FREMSKRIDT nr. 03-85). Derimod fejlede hukommelsen intet, da det gjaldt at minde om behovet for flere penge til flere tolke, flere penge til flere sproglærere og flere penge til flere socialpædagoger.
Når hr. professoren - der for stort set alt, hvad han har beskæftiget sig med gennem livet er blevet fedt betalt af skatteyderne - mener, han for åben Tv-skærm kan tillade sig at håne og tilsvine flertallet at de selv samme skatteydere, som værende ringere mennesker med små-racistiske tilbøjeligheder, kan vi også tillade os, at fortælle professoren, hvilket ord, der kunne falde os i pennen, som en mulig beskrivelse af hans udgydelser og virke i denne sag: Landsforræderi.
Og i den sammenhæng kan man som gerne tage en bred del af DR-monopolet´s medarbejdere med. For den platte facon de, i den enøjede Tv-avis og ringe orienterende Radioavis, har behandlet fremmedarbejder- og flygtningetemaerne på, kunne fortjene samme karakteristik.
Som TV-A´s Kirsten Bohl så rammende formulerede sig i “Før deadline” om et indslag i Tv-avisen om flygtninge: “Lad os bare indrømme, vi prøver at påvirke”!
Ja, det er der sgu ingen, der er i tvivl om.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: DR-monopolet udøver meningsterror:
Tilføj kommentar
8. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 33 / 28. september 1984 / 12. årgang
Naturgas-folkebedraget:
Et partipolitisk prestigeprojekt i mia.-klassen
Som skatteyderne har måtte bøde for. Kun Fremskridtspartiet advarede i tide mod gasseriet
Som handelsminister underskrev Venstremanden Arne Christiansen i marts 1979 naturgaskontrakten med Dansk Undergrunds Consortium.
På tålmodigt papir forgav han, at staten indgik i en profitabel forretning. Nu er alle enige om, at disse kalkulationer ikke var det papir værd, de var skrevet på.
Danmarkshistoriens største milliarkontrakt var helt klart et partipolitisk prestigeprojekt.
Heraf skal vi lære ikke at stole på regeringens økonomiske forudsigelser, selv om de støttes på nok så fine embedsmandsberegninger. Sådan nogle udarbejdes blot for at bluffe.
Fremskridtspartiet havde i årevis advaret og påpeget alle de forhold, der talte imod. Og vi stemte selvsagt imod i Folketinget i 1979.
Hvis dog bare nogle flere hundredetusinder af vælgerne kunne lære af erfaringerne. Gasseriet er jo kun et af tusinde eksempler, hvor Z i tide sagde sandheden, men hvor medierne sørgede for, at den ikke kom frem til vælgerbefolkningen.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Energiministeren og Poul Nielson har begået endnu en klokkeklar fejltagelse:
Tilføj kommentar
29. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 13 / 11. april 1986 / 14. årgang
Et opgivende knæfald for tidligere fiaskoer
”Påskepakken 1986” – er en traditionel socialistisk afgiftsbuket, den borgerlige regering (V, C, CD og KrF, red.) og de radikale har vedtaget.
Dermed har skattetrykket endnu engang fået et tryk opad med godt 10.000 millioner kroner.
Det offentlige forbrug, altså ødsleriet med borgernes penge, har regeringspartierne fredet i klasse A.
Respekten – ja, måske endog beundringen og sympatien for de mange udgiftskrævende love Socialdemokratiet gennem årerne har fået listet igennem – er så stor, at det hører til dårlig tone i regeringskredse, hvis nogen blot foreslår, at fjerne de værste uhyrligheder.
Fremskridtspartiets folketingsgruppe stemte imod påskepakken. Vi mener, den er skadelig, fantasiløs og et dybt opgivende knæfald for tidligere fiaskoer.
Over gevind
Alle kan se, at forbruget er for stort. Men det er det offentlige forbrug, der er gået over gevind. Derfor ville det have været langt bedre, hvis man i stedet for påskepakken havde vedtaget en række offentlige besparelser på et beløb, der mindst svarede til, hvad der nu skal kræves ind i afgiftsforhøjelser.
Det ville give den samme forbrugsbegrænsning, men det ville ikke have afgiftspakkens omkostningsforøgende effekt. Det, der nu vil ske, er, at lønmodtagerne som kompensation for de nye afgifter, vil kræve lønforhøjelse. Og hver gang lønmodtagerne skal have 2 kroner mere i timen, bliver virksomhedens lønudgift på grund af indkomstskatten 5 kroner mere i timen. Det gør virksomhederne mindre konkurrencedygtige. Det betyder, at det bliver mere vanskeligt at sælge dansk producerede varer ude i verden, og resultatet bliver sandsynligvis en endnu dårligere handelsbalance, et endnu større underskud på betalingsbalancen og ca. 30.000 flere ledige i den private sektor.
Se på erfaringerne
Det er i det hele taget forkert, når man tror, at problemet med betalingsbalanceunderskuddet kan løses med stigende skatter. Al erfaring viser jo, at hver gang der er indført nye skatter og afgifter, er det gået endnu værre, og sådan vil det også gå denne gang.
Olieafgiften på fyringsolie vil i forhold til gældende priser forhøje varmeudgiften for et ganske almindeligt parcelhus med ca. 4.000 kroner om året.
For en enlig folkepensionist og alle andre med en tilsvarende lav indtægt, der i forvejen har et stramt budget, vil det være helt umuligt af afse dette beløb til den forhøjede varmeudgift.
Det må forudses, at afgiftsforhøjelsen vil medføre, at pensionister og andre med en dårlig økonomi vil komme til at sidde og fryse i deres bolig til næste vinter. Det samme gør sig gældende for de mange pensionister og andre lavindkomstfamilier, der bor i en petroleumsopvarmet lejlighed.
Forhøjelsen af benzinafgiften vil for en bilist med et kørselsbehov på 15.000 km. betyde en årlig merudgift på knap 2.000 kroner.
Optimismen forsvinder syd på
En anden negativ følgevirkning af ”Påskepakken 1986” vil være, at Flensborg og andre tyske byer fremover bliver handelscentre for mange danskeres køb af dagligvarer. Hvor meget dette konkret vil koste i form af tab af såvel arbejdspladser som valuta, kan der naturligvis kun gættes om. Givet er det imidlertid, at hvor de danske indkøbsrejsende hidtil har koncentreret sig om enkelte varegrupper som øl, vin, sukker m.m. så vil de nye afgiftsstigninger medføre, at stort set alt, for eksempelvis benzin, fyringsolie, fødevarer, alle former for hårde hvidevarer – ja næsten alt – med stor økonomisk fordel kan erhverves syd for grænsen.
Den skæve grænsehandel vil blive endnu skævere og den sidste rest af optimisme vil forsvinde til et sted syd for grænsen.
Helge Dohrmann, MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: En højt skattet medborger - Carsten Skattenkock: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/
Tilføj kommentar
27. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / 14. marts 1986 / 14. årgang
Stribevis af politiske studehandler bag Dansk Folke-Feries million-formue
Pampergeschæften Dansk Folke-Ferie - Danmarks største ferieforretning - har haft sugerøret 100 millioner kroner dybere i statskassen end hidtil kendt
Den fulde sandhed om, hvor mange millioner kroner pamperforetagendet Dansk Folke-Ferie har lettet statskassen for, kommer næppe for en dag. dertil er for mange af Folketingets gamle “ansvarlige” partier for involveret.
Nye undersøgelser har nemlig afsløret, at feriekoncernen først og fremmest kan takke en række mere eller mindre lyssky politiske studehandler for en væsentlig del af sin store million-formue. Samtidig viser det sig, at skatteyderne har måttet bøsse omkring 100 millioner kroner mere i folkeferiekassen end hvad hidtil har været kendt.
Som i A-kasse-skandalen spiller også i millionsagen om Dansk Folke-Ferie Socialdemokratiets næstformand og politiske ordfører Svend Auken en rolle næppe nogen vil betegne som hverken flatterende eller opbyggelig for hans politiske troværdighed.
Det hele er syltet ind i rente- og afdragsfrie lån, som reelt er gaver finansieret af skatteyderne, uigennemsigtige regnskaber samt beregninger uden informationsværdi.
Den pludselige rigdom
“LO-organisationen Dansk Folke-Ferie har på få år skabt Danmarks største ferieorganisation ved hjælp af mindst 100 mil. kr. mere i offentlig støtte end hidtil antaget.
Endnu inden Rigsrevisionen er gået i gang med at undersøge omstændighederne bag Dansk Folke-Feries “lån” og tilskud på over 500 mil. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond, viser en analyse, Børsens Nyhedsmagasin har foretaget, at organisationen har skaffet sig mindst andre 100 mil. kr. fra offentlige kanaler: Beskæftigelsespenge, tilskud fra Kulturministeriet, støtte fra Dansk Tipstjeneste (i dag kaldet Danske Spil), EF´s sociale fond og den såkaldte kaffefond.
LO-organisationens pludselige rigdom er bemærkelsesværdig derved, at den er uhyre dårligt belyst af de enkelte kilder, og Dansk Folke-Feries egne offentlige regnskaber og beretninger må være chanceløse i konkurrencer om informationsværdi. Kilder på Christiansborg siger, at Dansk Folke-Feries rigdom bl.a. er et resultat af en stribe af “politiske studehandler”, hvor også “andre” har fået.
Auken skaffede penge
Dansk Folke-Ferie startede som en følge af ferieloven fra 1938.
Dansk Folke-Ferie var stadig en temmelig fattig organisation, da daværende miljøminister Ivar Nørgaard i 1976 meddelte, at den socialdemokratiske regering fandt det ønskelige at etablere feriecentre på almennyttig basis.
Med arbejdsminister Svend Aukens tiltrædelse i 1977 kom der penge bag den socialdemokratiske idé. Løftestangen var en række tilskud og lån til “fremme af beskæftigelsen”. 13 mil. kr. til udbygning af feriecentret i Rødhus og 38,5 mil. kr. til feriecentre i Karlslunde, Sandvig og Karrebæksminde. Bagefter fulgte som efternøler et aktstykke om en stempelfritagelse på en mil. kr. - med et særdeles interessant følgebrev fra Folketingets Finansudvalg. Udvalget anmodede om, at man i fremtiden i tilsvarende sager “fra begyndelsen giver oplysning om samtlige økonomiske forhold, der har betydning for belysning af sagerne som helhed”.
De tre nye feriecentre fik nye “lån” på i alt 40 mil. kr. i 1981 og 1982, men allerede i 1980 havde Svend Auken skaffet Dansk Folke-Ferie det helt store økonomiske løft.
Auken og diskontoen
Auken sørgede i forlængelse af en ændring af administrationen af ferieloven for, at der pludselig årligt ville være langt større tilskud til Arbejdsmarkedets Feriefond, der er en selvejende institution, som administreres af Arbejdsministeriet. I netop de dage i august 1980, da den såkaldte dagpengeskandale for første gang blev kendt af offentligheden som fagbevægelsens “sugerør” i statskassen, skaffede Auken feriefonden en forrentning på diskontoen plus en procent for statens lån af feriepenge mellem ind- og udbetaling til rette ejere.
Ændringen af administrationen af feriefonden betød, at der nu pludselig var omkring 100 mil. kr. mere til rådighed til “ferieformål for lønmodtagere” - hvert år.
Dansk Folke-Ferie er ikke nævnt med ét eneste ord i aktstykker til Finansudvalget om ændringen, men virkningen blev, at mere end 95 procent af midlerne ny tilflyder OL-organisationen - angiveligt fordi andre ansøgere ikke på samme måde støtter “ferieformål for lønmodtagere”.
De såkaldte “lån” i både beskæftigelsesfremmeordningen og fra feriefonden er ikke blot rente- og afdragsfri i henholdsvis 15 og 25 år, men reelt gaver. Når perioden udløber skal gælden “kvittes”, hedder det i aftalerne, og det betyder på almindeligt dansk “kvittes”.
Dansk Folke-Ferie fik efter 1980 virkelig kig på mulighederne i de offentlige kasser.
De seneste år har organisationen f.eks. skaffet sig billige lån fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (kaffefonden) til sit feriecenter på Malta, tilskud fra feriefonden til overtagelse af Danebu i Oslo (18 mil. kr.), et millionbeløb fra Kulturministeriet til “kulturformidlende virksomhed”, tilskud fra Dansk Tipstjeneste(I dag Danske Spil) og senest i 1985 15 mil. kr. fra EF’s sociale fond. EF-pengene er ydet til støtte af “ekstra arbejdspladser ril mennesker, som i henhold til bistandslovens paragraf 42 kan få hjælp til beskæftigelsesmæssig genoptræning”. En række kommuner har i øvrigt også givet pæne gaver til de nye feriecentre.
Pengestrømmen til Dansk Folke-Ferie lader sig ikke opgøre på grundlag af organisationens officielle regnskaber, der i øvrigt på driftssiden syv år i træk havde underskud og først i det senest offentliggjorte regnskab kunne melde et beskedent overskud.
I efteråret 1984 forsøgte bl.a. Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører og Provinshandelskammeret at gøre opmærksom på, at konstruktionen var kritisabel. Det blev især fremhævet, at der er tale om en konkurrenceforvridning over for private feriecentre, som ikke har adgang til “rente- og afdragsfrie lån”, der endda reelt er gaver.
LO raser
Fagbevægelsen er rasende over, at der er sat fokus på Dansk Folke-Ferie. I september 1984 kommenterede LO´s formand Knud Christensen Morgenavisen Jyllands-Postens afsløringer om Dansk Folke-Ferie på denne måde: “Pressen har nærmest fremstillet sagen, som om feriefondens midler er samfundseje, og som om Dansk Folke-Ferie har et sugerør dybt nede i kassen. Lad mig slå helt fast: Feriefondens midler er lønmodtagernes penge - og ingen andres. Midlerne er en del af fagbevægelsens samlede overenskomstresultat. Vi kan derfor ikke acceptere en politisk styret kampagne, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi har lov til at råde over disse midler eller ej”.
Studehandler i Folketinget
At en officiel undersøgelse af Dansk Folke-Feries forhold ikke er kommet tidligere, forklares af både socialdemokratiske og borgerlige kilder i statsadministrationen og på Christiansborg med sagens meget store indhold af “politiske studehandler”, som retfærdigvis så må frem i lyset.
Eksempelvis nævnes det, at den begyndende pengestrøm til Dansk Folke-Ferie er handlet med Venstre, der som modydelse fortsat fik meget store tilskud til konsulenter til land- og skovbrug, og med at Dansk Arbejdsgiverforening har sin store interesse i, at arbejderbevægelsen er tilfreds med Arbejdsmarkedets feriefond. Nemlig at de enkelte arbejdsgivere i kraft af deres valgte administrationsordning har så store rentefordele, at det pænt dækker f.eks. kontingenter til arbejdsgiverforeningerne” skriver journalist Eigil Evert i Børsens Nyhedsmagasin.
Z
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Efter afslutningen af post- og dagpengeskandalerne: Uret er blevet ret:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/25/efter-afslutningen-af-post-og-dagpengeskandalerne-uret-er-blevet-ret/
4 kommentarer
21. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 28
23. august 1985
13. årgang
Dansk velfærdspolitik anno 1985:
35.000 kr. til vore egne pensionister
120.000 kr. til muslimske “flygtninge”
Mens danske pensionister, der gennem et langt liv har slidt og slæbt og tjent deres land, bliver spist af med en ussel årlig folkepension på 35.580 kroner, 32.688 kroner til gifte (grundbeløb), er de samme pensionister via deres skat med til at finansiere, at Dansk Flygtningehjælp kan anvende 120.000 kr. over en 18 måneders integrationsperiode på hvert enkelt individ, barn som voksen, i den muslimske hærskare, der i disse år invaderer Danmark.
Dansk Flygtningehjælp ynder at kalde sig en privat hjælpeorganisation. Men sandheden er, at det er skatteyderne der betaler gildet. 350 millioner kr. er det foreløbigt blevet til i år, men Thor A. Bak og hans folk har administreret således, at pengene allerede er opbrugt med udgangen af denne måned. Så må statskassen atter punge ud. Over 500.000 millioner kr. regnes der med, at den “private” organisation suger til sig i år. Det er fem gange så meget som i 1984. Og det bliver fortsat dyrere. Over 500 ansatte fordelt i 35 “filialer” spredt ud over hele landet, og hr. Baks stab vokser med omkring 25 nye medarbejdere om ugen.
Tilbud til alle
Alle udlændinge, der opnår asylstatus i Danmark, får tilbudt danskundervisning, og der kan blive tale om højskoleophold og egentlig uddannelse med videre.
Flygtningehjælpen udbetaler hver flygtning en månedlig kontant hjælp på 2.256 kr. til enlige og 4.147 til par.
Indkvarteringen foregår ofte på hoteller og lignende. Det betyder, at udgiften løbe op til det tredobbelte af den normale pris for den slags indkvarteringer, viser Flygtningehjælpens egne beregninger.
Der eksisterer hverken noget lovgrundlag eller nogen form for skriftlig aftale mellem staten og Dansk Flygtningehjælp om, at det er Flygtningehjælpen, der skal stå for den slags opgaver. Men det gør den. Og skatteyderne betaler.
Sideløbende med Dansk Flygtningehjælps udpumpning af skatteydermillioner, anvender Dansk Røde Kors et lignende beløb til flygtningehalløjet. Som FREMSKRIDT kunne afsløre allerede ved juletid forventes det, at de danske statsborgeres pris for politikernes åbne grænser i nær fremtid vil runde 1.000 millioner kr. i årlige udgifter, og måske 2.000 millioner kr. i 1986.
For meget for Palme
Når der i dag nærmest er kø ved de danske grænser skyldes det, at selv for Palmes Sverige er den muslimske invasion blevet for meget.
Om det beretter Jyllands-Posten blandt andet: “En meget restriktiv svensk flygtningepolitik er årsag til, at flygtninge strømmer til Danmark, selv om de oprindeligt havde Sverige som mål. Danske myndigheder modtager udlændingene, uanset om deres papirer er i orden, og det ved svenskerne, så det er nemt for dem at eksportere problemerne hertil.
Kriminalassistent Henning Falden, den centrale politiafdeling, som foretager den første afhøring af flygtningene, siger, at ingen bliver afvist, når de ankommer til Danmark, hvis de søger om at få politisk asyl. Svenskerne er mere konsekvente. De afviser en del, der kommer med færgen fra Sassnitz i DDR til Trelleborg. Flygtningene afhøres ligesom her, men medbringer de falske papirer, er resultatet ofte, at de udvises. Jeg kan ikke forestille mig, at de pågældende frivilligt tager tilbage til DDR. De meddeler snarere, at de vil søge asyl i Danmark, hvorefter de sejler til Helsingør eller København”.
Intet til hinder for
I et svar i Folketinget har statsminister Poul Schlüter måtte erkende:” Der er hverken i grundloven eller i lovgivningen i øvrigt fastsat bestemmelser, der er til hinder for, at et politisk parti har et programpunkt med det indhold, at flygtninge og fremmedarbejdere bør udvises. Der er således intet til hinder for, at et politisk parti arbejder på, at den danske lovgivning indrettes i overensstemmelse hermed, og at Danmark frigør sig for sine internationale forpligtelser i denne henseende”.
Og Pia Kjærsgaard har spurgt socialministeren: “Med hvilken begrundelse bevilger man 100 kr. om måneden til buskort til flygtninge, når pensionister kun kan bevilges HT-kort til en tredjedel af prisen med tilsvarende forringede kørselsmuligheder”?
“Pensionister kan købe HT-pensionistkort til 3 zoner for en pris af 115 kr. hver 3. Måned. Dette kort giver pensionisten begrænset tidsmulighed for at køre med HT, men den ringe folkepension giver ikke store muligheder for at betale et “normalt” månedskort.
Flygtninge har derimod mulighed for gratis at få et buskort til en værdi af 100 kr. om måneden og er samtidig fri for begrænsningen i muligheden for at køre med HT. Denne forskel bedes begrundet, da det for spørgeren er svært at finde logikken i denne forskelsbehandling. Ikke mindst når det tages i betragtning, at en flygtning koster staten ca. 120.000 kr. om året. En dansk folkepensionist modtager som bekendt langt under det halve”.
Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Dansk velfærdspolitik anno 1985.
T. Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Forskel på fisk i Danmark?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/
Tilføj kommentar
22. september 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
