Åh – giv os Andreas!

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11

20. juni 1977

5. årgang

Åh – giv os Andreas!

 Alt flyder – sagde den oldgræske filosof Thales. Han mente vandet, som han anså for det eneste grundstof. ”Fortættet” vand bliver til faste ting – ”fortyndet” til luftarter – mente Thales.

 

Jeg tænker nu mere på tilstanden i al almindelighed. I nutiden.

 Vor dronning har aflagt høflighedsvisit hos diktatorerne i Kreml. Det liberale Venstres formand, Poul Hartling, har været et smut i Kina for at trykke sin formandskollega Mao Tse Tung i dennes ikke alt for liberale hånd – og vi lavede et herrens spektakel sidste år, da vor eneste sande ven – USA – fejrede sit 200-års jubilæum i Rebild Bakker.

 Nå ja – og vi har sendt varme hilsner, en cementfabrik og en smuk check til det aggressive Nordvietnams førstemand Pham Van Dong – som vi siden inviterede på statsbesøg, så vor statsminister (Anker Jørgensen, A, red.) kunne gnide kind med ham.

 Desuden har vi skikket rundelige bidrag til Angolas nye hersker, Agostino Neto, som også var venlig nok til at aflægge os et besøg for at drøfte mere bistand – fra os til ham, forstår sig!

 Vi har også haft besøg af Tanzanias leder, Julius Nyerere, der er en ihærdig tilhænger af pryglestraffen i sine skoler. F.eks. i pigeskolen i Korogwe, hvilket Mellemfolkeligt Samvirke i Dar es Salaam vist ikke er helt uvidende om. Men naturligvis er han fuld af afsky for de brutale hvide i Rhodesia og Sydafrika!

 Og så har vi importeret ballademageren, Rudi Dutschke, som de intolerante briter havde udvist – og vi har sikret os Wolf Biermanns værdifulde medarbejderskab til at hæve vor ringe kulturelle standard en kende.

 Nylig har vor fortræffelige minister uden portefølje, professor Lise Østergaard (A), fået tilsagn om, at 5 spanske terrorister vil glæde os med deres nærværelse.

 Skulle vor uforstående fremmedpolitik med det første berøve os vor charmante mexicaners selskab, så synes jeg virkelig vi burde prøve at få Andreas Baader (Baader-Meinhof gruppen fra Tyskland, red.) hertil. Nu – hvor han har fået livsvarigt Berufsverbot i det ny-naziztiske Tyskland.

 Ja – og så har vi da haft besøg af den jugoslaviske diktator, Josip Broz Tito – manden, der sendte sin nærmeste medarbejder 25 år i spjældet, fordi han modsagde ham.

 Tito blev udnævnt til Ridder af Elefanten – husker jeg. Til gengæld erindrer jeg ikke, hvorvidt vor dronning blev til en Arbejdets Helt under genvisitten i Belgrad. Men det må man vel formode.

 Undskyld, at jeg har lidt svært ved at holde styr på kronologien – der er virkelig så meget.

 Hvor er det dog et yndigt og liberalt land, vi lever i!

 Det må være betryggende for Idi Amin at vide, hvor han kan søge asyl, hvis det en dag bliver lidt for hedt for ham i Uganda.

 Her er altid plads til en til – og han behøver slet ikke bruge det De ved nok.

 Ikke desto mindre – problemer er der altid.

 Et af de mere vægtige er, hvor en dansker kan tage hen, hvis han en dag er blevet for træt af den megen gæstfrihed og de mange gaver, han ufrivilligt må bidrage til.

 Teoretisk er der vel muligheder nok – Angola, Nordvietnam, Jugoslavien, Tanzania, Sovjet – og ikke at forglemme Mozambique, hvis leder, Samora Machel, også har forsødet vor grå hverdag.

 De vil sikkert alle være glade for at se os – kan jeg forestille mig.

 Og med manglen på arbejde i Dannevang er det vel også kun nationaløkonomisk ønskeligt, at så mange som muligt absenterer sig for at gavne valutabalancen.

 Mon der ikke kunne bevilges bare en minister mere til at ordne de paragraffer?

C- Frost-Hansen

http://fremskridtdk.wordpress.com/

Læs også: Hvem er Nelson Mandela?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/hvem-er-nelson-mandela/


Tilføj kommentar 6. september 2009

Flovmændene

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4

3. marts 1980

8. årgang

 

Flovmændene

 Kendsgerningerne omkring patienten Danmarks sygdom er nu blevet så påtrængende, at også de partier, der har forvoldt ulykkerne, er begyndt at tale om offentlige besparelser og udgiftsreformer.

 Blåøjede medborgere er i den anledning kommet til det resultat, at så kan de ligeså godt stemme på Schlüter (C), Lise Østergaard (A), Bertel Haarder (V) og hvad de nu hedder alle dem, som gennem Augustforlig, finanslovsunderskud og fædrelandsgældsættelse har hidført katastrofen

 Dette er uholdbart.

 For det første: Når der skal føres Fremskridtspolitik er Fremskridtspartiet selvsagt bedst til at gøre det.

 For det andet: Stol ikke et sekund på, at disse sidste dages hellige har mod, rygrad og indsigt til at holde ud med det kæmpearbejde, som er nødvendigt for at hale Danmark op af den afgrund, hvori de har nedkastet os ved deres ødslepolitik. såsnart man tilsyneladende er kommet et bette nøk i den rigtige retning, vil Schlüter m.fl. givetvis falde tilbage i deres VKR-uansvarlighed.

 Når De i denne tid kan høre for eksempel Brixtofte (V) og Haarder brede sig i TV, er der intet nyt i det i forhold til, hvad Fremskridtspartiet påpegede i folketinget i oktober 1978 og marts 1974, men blev helt nedkulet af Venstre. Og tilsvarende er alt det gode i de andre partiers initiativer i virkeligheden tyvstjålet fra, hvad man i Folketingstidende kan læse om Fremskridtsinitiativer, som aldrig har været omtalt i medierne.

 Fremskridsfolk har heller ikke været dygtige nok til at viderebringe dem. Bl.a. fordi de i alt for ringe omfang holder og læser vore egne blade: FREMSKRIDT og Sidste Nyt.

 

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/ 


Tilføj kommentar 19. juni 2009

Næste indlæg Forrige indlæg


Sider