Fortidens advarende stemme

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 43 / 12. december 1986 / 13. årgang

Fortidens advarende stemme

Den græske filosof Sokrates levede for næsten 2.400 år siden, men eftersom menneskenes natur ikke er ændret nævneværdigt i mellemtiden, har hans ord stærkt behov for overvejelse i vor tid - måske endnu mere end i hans egen. Her er, hvad han sagde til sin elev og ven Glaukos og nedskrevet af Platon fra hvem vi har næsten al vor viden om ham:

“Når læreren ryster for sine elever, og tøjlesløsheden holder sit indtog i alle hjem. Når faderen opfører sig som en dreng, og drengen spiller faderens rolle - og end ikke viser respekt for sin moder, idet han ønsker at være så fri som muligt. Den uerfarne sætter sig over den erfarne, og den erfarne finder sig deri. Så ryster læreren for sine elever og taler dem efter munden. Eleverne regner ikke med sådanne lærere og fortaber sig i endeløse diskussioner med dem. De voksne blander sig med de unge og kappes om at være så indfaldsrige som muligt for at virke progressive - og for at der ikke skal opstå det indtryk, at de er kontrære og reaktionære.

Ja - i en sådan stat vil det gå så vidt, at arbejdstagerne forlanger de samme rettigheder som deres brødgivere. De vil hidse sig op over at skulle modtage ordrer. Til slut, min kære Glaukos, agtes da hverken den skrevne eller den uskrevne lov. Ingen skal have forrettigheder og dette - min ven - er vejen til diktaturet!

Nøjagtig som en lille korrupt minoritet gennem sin umættelighed og uretfærdighed blev bragt til fald - således vil også demokratiet blive det, thi ethvert overmål slår over i det modsatte. Når et demokratisk folk beruses af frihedens vin og dertil har en svag regering, så vil de, der ønsker et ædelt demokrati blive kaldt djævle og forfulgt. Kun de foresatte, der opfører sig som undergivne, og de undergivne som opfører sig som foresatte vil få betydning i samfundet, medens de gensidigt lover og priser hverandre. Du vil give mig ret i, at kun af demokratiet kan diktaturet fremvokse - den slemmeste og værste følge, men den logiske - af for megen frihed”!

Et skindemokrati

Sådan sagde den gamle athenienser for mere end to årtusinder siden, og det burde vel være pligtlekture for nutidens elever, men måske i særdeleshed blandt medlemmerne af LO og hos vore folkevalgte.

I hvert fald har vi daglig for øje, hvad der sker, når man ignorerer dem.

Vi lever i et skindemokrati, hvor masserne indoktrineres og føres rundt ved næsen af smarte demagoger, medens samfundet falder sammen om ørerne på os.

Danmark er blevet et paradis for gangstere, og de kræfter der går ind for lov og orden angribes åbenlyst af pøblen. Fagforeningerne har samlet milliarder af kroner gennem afpresning af deres medlemmer og praler nu med at de kan lamme og ødelægge det samfund vore forfædre med møje og hårdt arbejde har opbygget. Politikere åbner i humanismens navn vore grænser, så alskens pak kan strømme ind i landet og kræve at blive underholdt - med føde, husly, penge og klæder - medens vore egne gamle - de der skabte velfærdssamfundet - kan se til og spises af med en ussel pension.

Sandheden er ilde hørt

Når Fremskridtsfolk i dag - af pøblen - kaldes djævle, så er årsagen den simple, at sandheden altid har været ilde hørt.

Men - der er dog sket fremskridt siden Sokrates.

Mogens Glistrup slap dog for skarntydesaften!

Claus Frost-Hansen

http://fremskridtdk.wordpress.com/

Læs også: Sporene er skræmmende:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/

 

 


Tilføj kommentar 25. oktober 2009

Stribevis af politiske studehandler bag Dansk Folke-Feries million-formue

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / 14. marts 1986 / 14. årgang

Stribevis af politiske studehandler bag Dansk Folke-Feries million-formue

Pampergeschæften Dansk Folke-Ferie - Danmarks største ferieforretning - har haft sugerøret 100 millioner kroner dybere i statskassen end hidtil kendt 

Den fulde sandhed om, hvor mange millioner kroner pamperforetagendet Dansk Folke-Ferie har lettet statskassen for, kommer næppe for en dag. dertil er for mange af Folketingets gamle “ansvarlige” partier for involveret.

Nye undersøgelser har nemlig afsløret, at feriekoncernen først og fremmest kan takke en række mere eller mindre lyssky politiske studehandler for en væsentlig del af sin store million-formue. Samtidig viser det sig, at skatteyderne har måttet bøsse omkring 100 millioner kroner mere i folkeferiekassen end hvad hidtil har været kendt.

Som i A-kasse-skandalen spiller også i millionsagen om Dansk Folke-Ferie Socialdemokratiets næstformand og politiske ordfører Svend Auken en rolle næppe nogen vil betegne som hverken flatterende eller opbyggelig for hans politiske troværdighed.

Det hele er syltet ind i rente- og afdragsfrie lån, som reelt er gaver finansieret af skatteyderne, uigennemsigtige regnskaber samt beregninger uden informationsværdi.

Den pludselige rigdom

“LO-organisationen Dansk Folke-Ferie har på få år skabt Danmarks største ferieorganisation ved hjælp af mindst 100 mil. kr. mere i offentlig støtte end hidtil antaget.

Endnu inden Rigsrevisionen er gået i gang med at undersøge omstændighederne bag Dansk Folke-Feries “lån” og tilskud på over 500 mil. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond, viser en analyse, Børsens Nyhedsmagasin har foretaget, at organisationen har skaffet sig mindst andre 100 mil. kr. fra offentlige kanaler: Beskæftigelsespenge, tilskud fra Kulturministeriet, støtte fra Dansk Tipstjeneste (i dag kaldet Danske Spil), EF´s sociale fond og den såkaldte kaffefond.

LO-organisationens pludselige rigdom er bemærkelsesværdig derved, at den er uhyre dårligt belyst af de enkelte kilder, og Dansk Folke-Feries egne offentlige regnskaber og beretninger må være chanceløse i konkurrencer om informationsværdi. Kilder på Christiansborg siger, at Dansk Folke-Feries rigdom bl.a. er et resultat af en stribe af “politiske studehandler”, hvor også “andre” har fået.

Auken skaffede penge

Dansk Folke-Ferie startede som en følge af ferieloven fra 1938.

Dansk Folke-Ferie var stadig en temmelig fattig organisation, da daværende miljøminister Ivar Nørgaard i 1976 meddelte, at den socialdemokratiske regering fandt det ønskelige at etablere feriecentre på almennyttig basis.

Med arbejdsminister Svend Aukens tiltrædelse i 1977 kom der penge bag den socialdemokratiske idé. Løftestangen var en række tilskud og lån til “fremme af beskæftigelsen”. 13 mil. kr. til udbygning af feriecentret i Rødhus og 38,5 mil. kr. til feriecentre i Karlslunde, Sandvig og Karrebæksminde. Bagefter fulgte som efternøler et aktstykke om en stempelfritagelse på en mil. kr. - med et særdeles interessant følgebrev fra Folketingets Finansudvalg. Udvalget anmodede om, at man i fremtiden i tilsvarende sager “fra begyndelsen giver oplysning om samtlige økonomiske forhold, der har betydning for belysning af sagerne som helhed”.

De tre nye feriecentre fik nye “lån” på i alt 40 mil. kr. i 1981 og 1982, men allerede i 1980 havde Svend Auken skaffet Dansk Folke-Ferie det helt store økonomiske løft.

Auken og diskontoen

Auken sørgede i forlængelse af en ændring af administrationen af ferieloven for, at der pludselig årligt ville være langt større tilskud til Arbejdsmarkedets Feriefond, der er en selvejende institution, som administreres af Arbejdsministeriet. I netop de dage i august 1980, da den såkaldte dagpengeskandale for første gang blev kendt af offentligheden som fagbevægelsens “sugerør” i statskassen, skaffede Auken feriefonden en forrentning på diskontoen plus en procent for statens lån af feriepenge mellem ind- og udbetaling til rette ejere.

Ændringen af administrationen af feriefonden betød, at der nu pludselig var omkring 100 mil. kr. mere til rådighed til “ferieformål for lønmodtagere” - hvert år.

Dansk Folke-Ferie er ikke nævnt med ét eneste ord i aktstykker til Finansudvalget om ændringen, men virkningen blev, at mere end 95 procent af midlerne ny tilflyder OL-organisationen - angiveligt fordi andre ansøgere ikke på samme måde støtter “ferieformål for lønmodtagere”.

De såkaldte “lån” i både beskæftigelsesfremmeordningen og fra feriefonden er ikke blot rente- og afdragsfri i henholdsvis 15 og 25 år, men reelt gaver. Når perioden udløber skal gælden “kvittes”, hedder det i aftalerne, og det betyder på almindeligt dansk “kvittes”.

Dansk Folke-Ferie fik efter 1980 virkelig kig på mulighederne i de offentlige kasser.

De seneste år har organisationen f.eks. skaffet sig billige lån fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (kaffefonden) til sit feriecenter på Malta, tilskud fra feriefonden til overtagelse af Danebu i Oslo (18 mil. kr.), et millionbeløb fra Kulturministeriet til “kulturformidlende virksomhed”, tilskud fra Dansk Tipstjeneste(I dag Danske Spil) og senest i 1985 15 mil. kr. fra EF’s sociale fond. EF-pengene er ydet til støtte af “ekstra arbejdspladser ril mennesker, som i henhold til bistandslovens paragraf 42 kan få hjælp til beskæftigelsesmæssig genoptræning”. En række kommuner har i øvrigt også givet pæne gaver til de nye feriecentre.

Pengestrømmen til Dansk Folke-Ferie lader sig ikke opgøre på grundlag af organisationens officielle regnskaber, der i øvrigt på driftssiden syv år i træk havde underskud og først i det senest offentliggjorte regnskab kunne melde et beskedent overskud.

I efteråret 1984 forsøgte bl.a. Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører og Provinshandelskammeret at gøre opmærksom på, at konstruktionen var kritisabel. Det blev især fremhævet, at der er tale om en konkurrenceforvridning over for private feriecentre, som ikke har adgang til “rente- og afdragsfrie lån”, der endda reelt er gaver.

LO raser

Fagbevægelsen er rasende over, at der er sat fokus på Dansk Folke-Ferie. I september 1984 kommenterede LO´s formand Knud Christensen Morgenavisen Jyllands-Postens afsløringer om Dansk Folke-Ferie på denne måde: “Pressen har nærmest fremstillet sagen, som om feriefondens midler er samfundseje, og som om Dansk Folke-Ferie har et sugerør dybt nede i kassen. Lad mig slå helt fast: Feriefondens midler er lønmodtagernes penge - og ingen andres. Midlerne er en del af fagbevægelsens samlede overenskomstresultat. Vi kan derfor ikke acceptere en politisk styret kampagne, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi har lov til at råde over disse midler eller ej”.

Studehandler i Folketinget

At en officiel undersøgelse af Dansk Folke-Feries forhold ikke er kommet tidligere, forklares af både socialdemokratiske og borgerlige kilder i statsadministrationen og på Christiansborg med sagens meget store indhold af “politiske studehandler”, som retfærdigvis så må frem i lyset.

Eksempelvis nævnes det, at den begyndende pengestrøm til Dansk Folke-Ferie er handlet med Venstre, der som modydelse fortsat fik meget store tilskud til konsulenter til land- og skovbrug, og med at Dansk Arbejdsgiverforening har sin store interesse i, at arbejderbevægelsen er tilfreds med Arbejdsmarkedets feriefond. Nemlig at de enkelte arbejdsgivere i kraft af deres valgte administrationsordning har så store rentefordele, at det pænt dækker f.eks. kontingenter til arbejdsgiverforeningerne” skriver journalist Eigil Evert i Børsens Nyhedsmagasin.

Z

http://fremskridtdk.wordpress.com/

Læs også: Efter afslutningen af post- og dagpengeskandalerne: Uret er blevet ret:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/25/efter-afslutningen-af-post-og-dagpengeskandalerne-uret-er-blevet-ret/ 


4 kommentarer 21. oktober 2009

Det konservative bidrag

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr.42

11. december 1987

15. årgang

Det konservative bidrag

Efter sit brud med Det konservative Folkeparti skriver Max Blicher Hansen:

Jeg meldte mig i sin tid ind i Det konservative Folkeparti, fordi jeg have opfattelsen af, at det var “partiet”, der stod for et frit samfund og den personlige frihed.

Men nu, efter at jeg har set tingene indefra, har jeg skuffet måttet opdage, at den konservative politik i dag lever på en løgn og udelukkende er floskler, der bliver fremsat for at bevare et vist image overfor partiets kernevælgere.

I dag er partiet blevet så midtsøgende i sin iver efter at blive det største parti, at det faktisk fører det socialistiske flag frem for det konservative. På denne baggrund kunne partiet lige så godt skifte partinavn til Det konservative Socialistparti.

I dag er der stor frustration over den førte politik, og mange vælgere overvejer at skifte parti af samme grund, herunder jeg selv. Der er faktisk kun et parti tilbage, der fører en åben og ærlig politik, nemlig Fremskridtspartiet.

Både Poul Schlüter og Henning Dyremose står frem og siger, at de vil fremme et frit og uafhængigt samfund med personlig frihed - men det er en stor løgn, de her fremfører. De ønsker ikke et frit samfund. - de ønsker, at arbejdsmarkedets organisationer, DA og LO, skal have del i magtens centrum, og de beskytter disse to organisationer. Det gør de ikke for medlemmernes skyld, men fordi de er afhængige af, hvad disse to organisationer vil. De tør ikke gå imod dem, bl.a. fordi der fra disse organisationer flyder en pengestrøm til visse politiske partier, herunder Det konservative Folkeparti.

Det passer fint for ledelserne i DA og LO, at politikerne er bange for dem. Så kan de fortsat udøve deres diktatoriske magt overfor deres respektive medlemmer.

Nægtet ord på landsråd

På det nylig afholdte landsrådsmøde blev jeg nægtet ytringsfrihed. Ledelsen vidste, at jeg ville komme med nogle kritiske bemærkninger, - specielt ang. partiets behandling af spørgsmålet om tvangsmedlemskab af fagforeningerne samtidig. De vidste, jeg ville fremføre, hvordan Henning Dyremose via løgn havde prøvet at få mig overbevist om en anden stillingtagen, end den jeg havde til fagforeningsspørgsmålet. Men jeg fik ikke lov til at komme til orde. Man var bange for at blive konfronteret med sandheden.

Jeg forstår ikke, at det er nødvendigt med fordækte kort i politik. Hvorfor i al verden kan man ikke stå frem og sige tingene, som de er i stedet for al den udenomssnak? Befolkningen ønsker at kende sandheden.

Da jeg ikke vil deltage i dette dobbeltspil og den falskhed, som Det konservative Folkeparti på ovennævnte områder lægger for dagen, må jeg nødvendigvis tage konsekvensen og melde mig ud af partiet og trække mig som partiets folketingskandidat.

Lovforslag vedr. foreningsforhold

Nedenstående udkast til lovforslaget er udarbejdet af Max Blicher Hansen og sendt til arbejdsminister Henning Dyremose.

Vedr. lov nr. 285 af 9. juni 2982 ang. foreningsforhold.

Den nuværende lovs § 2. Stk. 2 og 3 udgår samt hele § 3 og 4. Hele loven ser herefter således ud.

§ 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller af en bestemt forening.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Stk. 2. Hvis en arbejdsgiver afskediger efter § 1 eller § 2 er han pligtig til at genansætte den afskedigede på samme betingelser som tidligere, straks efter påkrav fra den afskedigede herom.

Stk. 3. Skulle en genansættelse medføre kaotiske tilstande på den pågældende arbejdsplads, kan arbejdsgiveren subsidiært vælge at fastholde afskedigelsen, men må da udbetale den afskedigede erstatning svarende til livslang løn.

§ 3. Hvis en fagorganisation stiller som betingelse for arbejdsgiver eller en af de ansatte, at den ansatte skal være medlem af en fagforening, og den ansatte vægrer sig herved, og det derfor resulterer i en afskedigelse af den ansatte, så er det den pågældende fagorganisation der bliver erstatningspligtig over for den afskedigede og skal udbetale erstatning efter reglen i § 1 stk. 2.

§ 4. Hvis en ansat ved privat som offentlig arbejdsgiver bliver friholdt fra sit hidtidige arbejde, fordi den ansatte ikke vil være medlem af en fagorganisation eller en bestemt forening, og uanset den friholdte ansatte modtager fuld løn, er det arbejdsgiverens pligt stadig efter denne lovs vedtagelse at genindsætte den friholdte ansatte i sit hidtidige arbejde.

Stk. 2. Vil arbejdsgiveren ikke genindsætte efter stk. 1., skal han straks afskedige den friholdte ansatte og udbetale den erstatning efter reglen i § 1 stk. 3.

Selv om arbejdsministeren gentagne gange har bebudet, at ville fremsætte lovforslag af samme sigte som det af Max Blicher Hansen udarbejdede forslag er der stadig intet sket.

Ministeren har heller ikke besvaret en henvendelse fra Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger med spørgsmål om, hvornår der vil blive taget de nødvendige initiativer.

Max Blicher Hansen

http://fremskridtdk.wordpress.com/


1 kommentar 19. juni 2009

Næste indlæg Forrige indlæg


Sider