Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11
20. juni 1977
5. årgang
Åh – giv os Andreas!
Alt flyder – sagde den oldgræske filosof Thales. Han mente vandet, som han anså for det eneste grundstof. ”Fortættet” vand bliver til faste ting – ”fortyndet” til luftarter – mente Thales.
Jeg tænker nu mere på tilstanden i al almindelighed. I nutiden.
Vor dronning har aflagt høflighedsvisit hos diktatorerne i Kreml. Det liberale Venstres formand, Poul Hartling, har været et smut i Kina for at trykke sin formandskollega Mao Tse Tung i dennes ikke alt for liberale hånd – og vi lavede et herrens spektakel sidste år, da vor eneste sande ven – USA – fejrede sit 200-års jubilæum i Rebild Bakker.
Nå ja – og vi har sendt varme hilsner, en cementfabrik og en smuk check til det aggressive Nordvietnams førstemand Pham Van Dong – som vi siden inviterede på statsbesøg, så vor statsminister (Anker Jørgensen, A, red.) kunne gnide kind med ham.
Desuden har vi skikket rundelige bidrag til Angolas nye hersker, Agostino Neto, som også var venlig nok til at aflægge os et besøg for at drøfte mere bistand – fra os til ham, forstår sig!
Vi har også haft besøg af Tanzanias leder, Julius Nyerere, der er en ihærdig tilhænger af pryglestraffen i sine skoler. F.eks. i pigeskolen i Korogwe, hvilket Mellemfolkeligt Samvirke i Dar es Salaam vist ikke er helt uvidende om. Men naturligvis er han fuld af afsky for de brutale hvide i Rhodesia og Sydafrika!
Og så har vi importeret ballademageren, Rudi Dutschke, som de intolerante briter havde udvist – og vi har sikret os Wolf Biermanns værdifulde medarbejderskab til at hæve vor ringe kulturelle standard en kende.
Nylig har vor fortræffelige minister uden portefølje, professor Lise Østergaard (A), fået tilsagn om, at 5 spanske terrorister vil glæde os med deres nærværelse.
Skulle vor uforstående fremmedpolitik med det første berøve os vor charmante mexicaners selskab, så synes jeg virkelig vi burde prøve at få Andreas Baader (Baader-Meinhof gruppen fra Tyskland, red.) hertil. Nu – hvor han har fået livsvarigt Berufsverbot i det ny-naziztiske Tyskland.
Ja – og så har vi da haft besøg af den jugoslaviske diktator, Josip Broz Tito – manden, der sendte sin nærmeste medarbejder 25 år i spjældet, fordi han modsagde ham.
Tito blev udnævnt til Ridder af Elefanten – husker jeg. Til gengæld erindrer jeg ikke, hvorvidt vor dronning blev til en Arbejdets Helt under genvisitten i Belgrad. Men det må man vel formode.
Undskyld, at jeg har lidt svært ved at holde styr på kronologien – der er virkelig så meget.
Hvor er det dog et yndigt og liberalt land, vi lever i!
Det må være betryggende for Idi Amin at vide, hvor han kan søge asyl, hvis det en dag bliver lidt for hedt for ham i Uganda.
Her er altid plads til en til – og han behøver slet ikke bruge det De ved nok.
Ikke desto mindre – problemer er der altid.
Et af de mere vægtige er, hvor en dansker kan tage hen, hvis han en dag er blevet for træt af den megen gæstfrihed og de mange gaver, han ufrivilligt må bidrage til.
Teoretisk er der vel muligheder nok – Angola, Nordvietnam, Jugoslavien, Tanzania, Sovjet – og ikke at forglemme Mozambique, hvis leder, Samora Machel, også har forsødet vor grå hverdag.
De vil sikkert alle være glade for at se os – kan jeg forestille mig.
Og med manglen på arbejde i Dannevang er det vel også kun nationaløkonomisk ønskeligt, at så mange som muligt absenterer sig for at gavne valutabalancen.
Mon der ikke kunne bevilges bare en minister mere til at ordne de paragraffer?
C- Frost-Hansen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Hvem er Nelson Mandela?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/hvem-er-nelson-mandela/
Tilføj kommentar
6. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Femskridt nr. 3
10. februar 1977
5. årgang
Arbejdsløsheden
Efter to års Anker Jørgensen-styre må vi konstatere, at han ikke magter at afskaffe arbejdsløsheden. Et fortsat Anker Jørgensen-styre betyder øget arbejdsløshed.
Arbejdsløsheden opstod på tre måneder i efteråret 1974. Baggrunden var dels oliekrisens økonomiske omslag, dels at den daværende Hartling-regering (V) sad med hænderne i skødet.
Ved sin tiltræden i februar 1975 erklærede Anker Jørgensen (A), at det var hans regerings allervigtigste formål at afskaffe arbejdsløsheden igen. Socialdemokraterne kunne simpelthen ikke godtage situationen og ville derfor sætte alt ind på dette punkt frem for noget som helst andet.
Efter to års Anker Jørgensen-styre må vi konstatere, at han ikke evner at nå det af ham selv satte mål. Tværtimod har arbejdsløsheden bidt sig fast og regeringen (A) må erkende, at en fortsættelse af dens politik snarere vil føre til flere end til færre arbejdsløse.
Der kan absolut ikke søges nogen som helst undskyldning herfor i udenlandske forhold. Ingen nævneværdig modvind ude fra har mødt Danmark i de sidste tre år. At udlandet også har en del arbejdsløse, behøver ikke at betyde, at vi skal have folk ubeskæftigede. Danmark er så lille en dråbe. Vi dækker kun godt en tusindedel af verdens befolkning. Ikke flere end der bor i et væld af fremmede storbyer. Arbejdsløshedsproblemet i Danmark angår ca. 300.000 mennesker, som er ubeskæftigede eller fejlbeskæftigede. Intet i udlandet hindrer os i, at sætte dem i gang. der er 2.700 gange så mange købedygtige forbrugere i Vesteuropa, Nordamerika, Japan o.s.v.
Det bestående produktionsapparat skal udnyttes
Danmark har produktionsapparatet stående fra dengang, vi havde overbeskæftigelse for tre år siden. Vi har den uddannede arbejdskraft og er i det hele taget i en fortrinlig position til at frembringe eftertragtede varer.
Det er nødvendigt for os at gå i gang hermed. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af vor valutagæld. Vi må producere nogle varer, som kan sælges i udlandet eller udkonkurrere noget af den alt for store import, der i Hækkerups (A) tid mere og mere er blevet en dødsensalvorlig trussel for Danmarks fortsatte selvstændighed.
Det kan ikke nytte noget, at anskue problemet som om det kun drejede sig om de registrerede arbejdsløse. Skal krafttaget med valutabesværlighederne lykkes, skal mange flere over i den egentlige produktion. For eksempel må denne ikke mere tynges af så dyr en offentlig sektor og så megen gold administration, som erhvervslivet nu må betale for. Derfor vil Fremskridtspartiet i de næste to år nedlægge 4.300 stillinger i det offentlige pr. måned (der vil kun i meget begrænset omfang være tale om afskedigelser, idet afgangen klares ved naturlig afgang og omrokeringer). Men også mange af de arbejdstimer, der nu i erhvervslivet bruges til regnskaber, ATP-opgørelser, cirkulærelæsning, statistikindberetninger o.s.v. forsvinder ved Z-planens gennemførelse og herfra vil titusinder også strømme over til den egentlige produktion.
Over samme to-årsperiode formindskes antallet af universitetsstuderende fra ca. 59.000 til 28.000.
Ca. en fjerdedel af invalidepensionisterne – eller omkring 35.000 – må have en rimelig tilværelse ved, at de kan få arbejde på normale arbejdspladser og dermed ikke mere føle sig som udstødte af samfundet.
Inden for de næste par år skulle der altså helst skaffes arbejde til godt 300.000 mennesker. Fremskridtspartiet erkender imidlertid, at man ikke kan få arbejdsløshedstallet ned under 25.000, men så langt skulle vi også kunne nå i løbet af nogle få måneder og derefter fastholde dette niveau.
Plan for arbejdsløshedens afskaffelse
Hvordan vil vi dog gøre det?
1. På vore finanslovsforslag har vi fundet plads til, at staten kan betale sygelønnen og 5-ugers reglen altså ophæves. Dette vil utvivlsomt medføre, at mange af Danmarks 350.000 erhvervsvirksomheder vil beskæftige én eller to medarbejdere flere.
2. Kapitalvindingsskatten afskaffes straks. Herved vil landbruget med følgevirksomheder kunne nybeskæftige ca. 18.000 og byerhvervene ca. 10.000 mennesker.
3. Arbejdsformidlingen effektiviseres ved, at den overføres til fagforeningerne og andre private. Dette vil få skønsmæssigt 8.000 flere i arbejde.
4. De høje skatter og den kunstigt lave pris på daginstitutioner har tvunget mange kvinder ud på arbejdsmarkedet. Når forældrene selv får lov til at bestemme og ved skattenedsættelse får råd til at gøre dette effektivt, forventes omkring 30.000 mødre og/eller fædre, at forlade arbejdsmarkedet.
5. Erhvervslivet gøres konkurrencedygtigt ved, at lønfremgangen sker gennem skattenedsættelser. Da den høje rente består af indkomstskat og inflation (10 % skal plus 8 % pengeforringelse er lig 18 % i rente), vil også renten falde markant i fremskridtssamfundet.
6. Den omstændighed, at erhvervslivet fremover kan påregne indkomkstskattefrihed og afskaffelse af restriktioner bevirker, at de tidligere og nytilkomne danske arbejdsgivere vil investere i titusindvis af nye arbejdspladser.
7. Udenlandske firmaer bliver tilskyndet til at placere deres europæiske filialer i Danmark, når Danmark bliver pionerlandet med afskaffelse af indkomstskat og restriktioner.
Mogens Glistrup, MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/
Tilføj kommentar
2. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 5
10. marts 1977
5. årgang
Socialdemokratiske profetier og virkeligheden
Det er ikke landets ve og vel Anker Jørgensen tænker på – i så fald ville han erkende problemernes rette sammenhæng og udforme lovgivningen derefter.
I februar 1975 kastede Hartling (V) vrag på Fremskridtspartiet som samarbejdspartner. Her begik han sin frygtelige historiske fejltagelse. Han banede dermed vejen for en Anker Jørgensen-regering, som i sin tiltrædelseserklæring gav udtryk for følgende:
”regering og folketing skal nu gøre en ende på den politiske og økonomiske usikkerhed, som i den senere tid har præget Danmark.
Det er så meget mere vigtigt som vi står overfor store og påtrængende problemer. Vi skal sikre det sociale indhold i demokratiet og det vil i dag først og fremmest sige, at vi skal sikre arbejde som det væsentligste grundlag for tryghed. Det er det, vi skal sætte højest på listen over de opgaver, som skal løses. Det er vor regerings opfattelse, at vi nu må skabe arbejde, at vi nu må beskytte vore borgere i et aktivt forsvar for det velfærdssamfund, vi har opbygget.
Vi har nu 150.000 arbejdsløse. En ledighed af dette omfang er en social og en menneskelig ulykke. Det er den pris, vi ikke vil betale for at opnå en forbedring af betalingsbalancen. Derfor er det uomgængeligt nødvendigt, at der gennemføres foranstaltninger, som hurtigt og effektivt kan forøge beskæftigelsen.
Regeringen ser ikke bort fra, at en simulering af beskæftigelsen i et vist omfang vil trække en forøgelse af importen med sig. Det øger behovet for at styrke de erhverv, der skal konkurrere med udlandet.
Det afgørende i en beskæftigelsesfremmende politik er imidlertid at genskabe initiativet i erhvervslivet, at genskabe tilliden i erhvervslivet”.
Efter to års forløb viser de tørre tal: Større arbejdsløshed, større valutagæld, større statsunderskud, større renteomkostning, større skattetryk og større statstvang.
Desuagtet har de konservative, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og de radikale nu sikret, at Danmark fortsat skal dalre videre under nøjagtig de samme socialdemokratiske metoder, som til fulde har vist deres landsskadelighed i 1975 og 1976.
Alle ved jo udmærket, hvad der er galt i Danmark: Det offentlige apparat har fået lov til at svulme op til et sådant kæmpeomfang, at det aldeles pressen luften ud af det erhvervsliv, hvis sprudlende foretagsomhed alene kan redde os ud af de seks katastrofer.
Fremskridtspartiet – nu det største oppositionsparti – har præcist i enkeltheder påvist, hvordan vi kan komme op af uføret uden en eneste asocial eller arbejderfjendsk foranstaltning.
Men de andre tør ikke. De er bange for de højtråbende egoistorganisationer og pressionsgrupper.
Men Fremskridtspartiet vil endnu i denne måned stille lovforslag om:
1. Lønfremgang gives gennem 25.000 kr. skattefrit bundfradrag.
2. 16. almindelige ejendomsvurdering aflyses.
3. Et væld af restriktioner afvikles.
4. Staten sætter tæring efter næring ved en række besparelser. Den første går ud på, at gennemsnitslønnen for et folketingsmedlem over det næste år falder fra de nuværende 190 kr. pr. time til 94 kr.
Med udover disse områder vil Fremskridtspartiet også på alle andre felter vise sig den øgede vælgertillid værdig. Der skal fremlægges et i alle detaljer udarbejdet modstykke overalt, hvor vi mener, at tingene kan gøres bedre.
Mogens Glistrup, MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Kun promille til forskel på Anker og Poul: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/27/kun-promille-til-forskel-pa-anker-og-poul/
Tilføj kommentar
27. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20
3. december 1974
2. årgang
Hjulene skal i gang igen, derfor må der handles drastisk og resolut
Lederne i Socialdemokratiet og i VKR-partierne er stort set stadig de samme, som i 1960´erne beviste, at de ikke havde dygtighed, fantasi og styrke til at styre landet fornuftigt under gode vilkår. Det er dem, som har hovedskylden for, at vor økonomi blev så svag, at vi røg ud i den store katastrofe, så snart vanskelighederne meldte sig.
Heraf kan vi lære, at det vil være dårligt, om vi nu lader os narre ind i traditionelle løsningsmetoder af model Hækkerup (A), Hartling (V), Ninn-Hansen (C) eller Baunsgaard (B). En snes gange eller mere har disse herrer fortalt os, at nu havde de løsningen, som klarede Danmarks problemer for bestandigt. Hver gang har det efter få måneder vist sig, at ofrene blev båret forgæves og det blot gik værre og værre.
Årsagen hertil har været, at de ikke har villet eller har haft mod til at gøre noget mod grundskavanken i dansk økonomi: De svulmende offentlige udgifter. Helbredelsesmetoden er derfor ganske logisk at indskrænke pengeforbruget hos stat og kommune. Vi er imidlertid nu kommet så nær katastrofeafgrundens rand, at der må handles drastisk og resolut og at vi alene kan tillade os løsninger, som mildner inflationen, hjælper vor dødsensfarlige valutamangel og mindsker de almindelige skatter.
Dyrest på finanslov og kommunebudgetter er lønudgifterne. Små 50 milliarder kroner er de planlagt, at skulle løbe op i til næste finansår, hvis der ikke gribes ind. En gennemsnitsfamilie på 5 personer skal altså bidrage med hen ved 48.000 kroner for at fodre på embedsmænd m.fl. Hvis vi over et par år arbejder hen imod ikke at have flere offentlige ansatte, end vi havde for 5-6 år siden og hvis vi ikke lader de offentligt ansattes lønninger stige særligt i det kommende år, kan de 48.000 kroner nedsættes til omkring 40.000 kroner. Det er naturligvis navnlig den favorable dyrtidsregulering, det golde administrerer og de områder, hvor det offentlige er lønførende, som må holde for.
Ved denne linje vil det offentlige spare ca. 8 milliarder kroner. Herned har vi hovedgrundlaget for det private arbejdsmarkeds overenskomster. Forholdet er jo her det, at mange brancher ikke kan afsætte deres produkter i international konkurrence, hvis priserne stiger med øgede lønudgifter. Omvendt er de lavtlønnede gennem den kraftige inflation bragt så nær eksistensminimum, at de nødvendigvis må have mere i lønningsposen. Gives lavtlønstillæg, ved vi imidlertid fra mere end en halv snes tidligere overenskomstsituationer, at det smitter af i form af løneksplosion opad.
Konklusionen er, at kun hvis repræsentanter for et folketingsflertal sidder med ved forhandlingsbordet, kan det private arbejdsmarkeds overenskomster klares tilfredsstillende. Man skal så nå frem til, at overenskomsterne stort set forlænges uændret til 1. marts 1977, mens den skattefri bundgrænse forhøjes til 19.000 kroner. Det haster med at få dette fastslået.
Hermed vil en stor del af landets problemer være løst for det mellemlange løbs vedkommende.
På kort sigt ligger løsningen i, at statens bidrag til de nu arbejdsløse nedsættes fra de små 800 kr. i det omfang de pågældende får beskæftigelse i produktionsvirksomhed, hvori de ikke tidligere har været ansat. Denne ordning skal løbe vinteren over (til 1. april) og vil derved skaffe beskæftigelse for mange, som arbejdsgiverne kan lønne, når lønudgiften formindskes med den nævnte plovmand pr. uge.
På lang sigt ligger løsningen af landets problemer i hurtig vedtagelse af Fremskridtspartiets forslag om afvikling af indkomstskatterne over seks år.
Dermed vil hjulene atter komme i gang i Danmark.
Mogens Glistrup
Velkommen til verdens største digital samling af Fremskridtspartiets medlemsblad FREMSKRIDT: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Velfærd frem for vanvid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/
Tilføj kommentar
26. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
