Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1
Februar 2006
34. årgang
Den franske intifada
I Frankrig er man kommet tilbage til såkaldt normale tilstande, efter at der i de 20 dage fra den 27. oktober til den 17. november 2005 blev afbrændt 9.000 biler i 300 franske byer. Der blev i alt foretaget 3.000 arrestationer og 126 politifolk blev såret. To kirker og en række andre offentlige bygninger blev brændt af. En parisisk borger blev dræbt af voldsmændenes slag. Han havde prøvet at slukke ilden i en affaldscontainer. Den 17. november erklærede det franske politi, at nu var opstanden slut. For antallet af afbrændte biler var nu nede på 100 pr. nat, og det anså man for at være normale tilstande.
Denne fredstilstand leder tankerne hen på noget, vi har set før. Det var efter Oslo-fredsforhandlingerne i 1993. USA´s præsident Bill Clinton, Israels Yitzhak Rabin og palæstinensernes leder Yassir Arafat gav hinanden hånden på græsplænen foran Det Hvide Hus. Palæstinenserne fik selvstyre, og freden var hjemme. Israelerne tilbød fleksibilitet, tilbageholdenhed og generøsitet. Dette tolkede Arafat givetvis som svaghed, og hans næste træk blev intifadaen (af arabisk: “at kaste noget af sig”, red.) med horder af stenkastende unge og selvmordsbombere med eksplosiver og metalstykker i specialdesignede dødsveste. For palæstinenserne selv blev resultatet et liv med korruption, fattigdom, dødskult, selvmordsfabrikker og militant islamisk radikaliseren. Deres overordnede mål var Israels udslettelse gennem jihad (hellig krig, red.). Man har aldrig anerkendt Israels ret til at eksistere. Som der fortsat brutalt trues på hjemmesiden: http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/“tilintetgørelsen af jøde-entiteten”, og “dræb dem, hvor I end finder dem”. 80 % af Palæstinas indbyggere mener da også, at det var brugen af vold, der drev Israel ud af Gaza.
Den almindelige forklaring i pressen på den franske opstand har været dårlige sociale forhold. Men undersøger man omstændighederne, er der andre ting, der dukker op. For det første var de allerfleste oprørere muslimer. Selv om der også lever mange vietnamesere og kinesere under ringe forhold, har de ikke deltaget i optøjerne. For disse nationaliteter går vejen til fremgang over hårdt arbejde. Men på samme måde, som i Palæstina, betegnes de muslimske bydele som besat område. På en af opstandens første dage, filmede et hollandsk Tv-hold en bande unge mennesker med pandebånd med koran-citater råbende: “Allah Ak’bar”, Allah er stor, sådan som vi kender det fra Palæstina. Og den tyrkiske premierminister, Erdogan, har kædet oprøret sammen med det franske forbud mod, at skolepiger bærer det muslimske slør.
Washington Post skrev den 19. oktober, at franskmænd var blevet rekrutteret til jihad-træning i bl.a. Irak, Syrien og Libanon til indsættelse i Frankrig. Den franske indenrigsminister, Sarkozy, skrev den 27. september, at den algeriske muslimske Salafist Gruppe for Prædiken og Kamp, GSPC, havde kaldt til kamp mod Frankrig, som man kaldte fjende nr. 1, “fjende af vor religion”. Og i brevet af 12. oktober til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), truede de 11 muslimske ambassadører bl.a. med, at avistegningerne af profeten Muhammed kunne skabe reaktioner blandt muslimske samfund i Europa. Så tingene er blevet udtrykt ganske klart.
Et resultat af islamiseringen af franske bydele er, at her bærer alle kvinder slør og mændene har skæg efter de religiøse forskrifter. Detailhandlere, der solgte alkohol og svinekød er blevet tvunget væk og syndige steder som: Biografer, teatre og dansehaller er blevet lukket. Som det blev sagt til en journalist: “Vi forlanger bare, at kunne passe os selv”. Dette gælder også politiet, som holder sig væk fra disse områder. Det hedder “no go” zoner. Det er sket 9.000 gange i 2005, at politibiler er ramt af stenkast; også fra stor højde. Taxaer kommer heller ikke i områderne.
Som i Palæstina er antisemitismen (jødehad, red.) voldsom i Frankrig, hvor der bor 5 - 7 millioner muslimer og 600.000 jøder. I 2002 blev en synagoge nedbrændt i Marseilles. I Strasbourg blev en synagoge forsøgt antændt. Den franske regering finder, at angrebene mod jøder skal ses i sammenhæng med den Palæstinensiske-Israelske konflikt. Når situationen i Palæstina tilspidses, giver det sig også udslag i Frankrig.
Det såkaldte internationale samfund, herunder USA, EU og Danmark betaler også milliarder til Palæstinenserne. Det er de ikke blevet mere fredelige af. Tværtimod. EU´s kommissionsformand, Barosso, har stillet i udsigt, at EU vil betale en milliard euro til de berørte franske byområder. Dette er udtryk for en utilgivelig naivitet. Som om jihad-krigerne skulle overgive sig, fordi man kaster pengesedler efter dem.
Ole Gerstrøm
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Den nationale katastrofe: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/07/den-nationale-katastrofe/
Tilføj kommentar
22. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
Juni 2003
31. årgang
Ubetinget fængsel!!
Fulgt af sigende, relativ tavshed led vort godt 150-årige demokrati et markant knæk den 12. marts. Ganske exceptionelt blev en 76-årig mand idømt ubetinget fængsel. Ikke for mord, ikke for brandstiftelse, ikke for narkohandel. Men ganske enkelt, fordi han havde oplyst folket om muhamedanertruslen mod Danmark
Med dommen med Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, den 12. marts har uretsordenen endnu engang skærpet sin kurs mod politiske dissidenter (systemkritikere, red.) på den forkerte side af midten. Spørgsmålet, om den demokratiske proces overhovedet kan siges at fungere mere, blev rejst af Glistrup i Østre Landsret 12. marts. Nogle uddrag af denne gives nedenfor:
Siden 1935 har jeg været optaget af Muhamedanismens hovedpunkt: Gennem listig indsats og hellig krig (Djihad) til Allahs ære at erobre hele Verden. Altså også Danmark.
Det er beundringsværdigt, at muhamedanerne har kunnet holde fast ved den Koran og de Hadither (overleverede fortællinger om Muhammeds liv, red.), som Muhammed efterlod sig ved sin død i år 632. Som islamisk henligger nu et kæmpeområde fra Marokko i vest til Sydfilippinerne i øst. I verdens befolkningstal indgår op mod halvanden milliard muslimer.
Muhamedanismen er i stadig vækst. Bl.a. på grund af tidlig ægteskabsalder og høj fødselsrate.
Fra 1965 er til Danmark foregået en stadig accelererende invasion af islamitter. Fremskrivninger viser, at årtier før det 21. århundrede er gået til ende, vil der være muslimsk befolkningsflertal i Danmark. Jeg retter ikke nogen som helst bebrejdelse mod muhamedanerne. De gør bare, hvad de er beordrede til i.h.t. den ideologi, som er deres.
Vedrørende paragraf 266b´s historie er hovedtrækkene: FN-flertallet lå fra 1945 i hænderne på Vestcivilisationens lande. Det skiftede omkring 1960 p.g.a. de mange nye muhamedanerstater, som afkoloniseringen medførte. Derfor kom det på dagsordenen, at udarbejde forslag til en Antiracismekonvention.
Den blev vedtaget i 1965 og førte herhjemme til den moderne racismeparagraf, som alle i Folketinget ved vedtagelsen dog var enige om, alene skulle være et spørgsmål om god moral.
Selve paragraffens ordlyd er det, man kalder en retlig standard: Det vil sige, at den udslynger nogle vage udtryk, som kan fortolkes til hvad som helst. Den slags gummiparagraffer er en undergravning af det fundament, der findes i straffelovens paragraf 1, 1. punktum: Danske borgere skal klart kunne læse i lovteksten, hvad de straffes for. Det er ikke tilfældet med paragraf 266b. Også derfor bør domstolene som altovervejende hovedregel frifinde, når der - som i den foreliggende sag - skal tages stilling til paragraffens rækkevidde.
Mediernes behandling af domfældelserne i perioden efter 22. marts 1998 har hos befolkningen fremkaldt det indtryk, at det at kritisere noget vedrørende muhamedanerne er en overtrædelse af racismeparagraffen. Det har til dels stimuleret til at øge kæmpedyngen af politianmeldelser, dels afskrækket danskerne fra åbent at berøre noget som helst, der bare tangere emnet. Dette indebærer afsindige forgiftninger af samfundsdebatten om den største fare i hele vor fædrelandshistorie.
Gennem alle de 34 år, jeg har arbejdet for at opnå folketingsmedlemskab som min hovedbeskæftigelse, har jeg haft som mål at skabe bedre trivselsvilkår for den danske befolkning i Danmark. I konsekvens heraf har det uafbrudt været min sikkerhedspolitik at opnå, at der ikke her i landet må bo muhamedanere i nævneværdigt antal. Derfor har jeg bl.a. udformet mit lovforslag om muhamedanerfrit Danmark. Meget af det, jeg er tiltalt for i den foreliggende sag, er baseret på, at lovforslaget er vedtaget og trådt i kraft, før de pågældende foranstaltninger kan iværksættes.
Først når det lovgivningsmæssige er i orden, bliver det nemlig en forbrydelse for de i lovforslaget definerede muhamedanere at opholde sig her i landet. Derfor angår de pågældende tiltalepunkter en hypotese, som ikke kan komme ind under paragraf 266b. Det er pædagogiserende illustrationer af lovforslagets indebyrd, som så kan indgå i den enkelte vælgers overvejelser, om han er for eller imod forslaget. Mange mener, at som magthaverforholdene er nu i Danmark, bliver det forslag nok aldrig til lov. Men store forandringer kommer så eksplosivt nu om dage, at ingen kan afvise, at der en skønne dag nærmer sig et flertal for vedtagelsen.
Det vil ligeledes være en grov virkelighedsnægtelse, hvis nogen bestred, at risikoen er tilstede for, at muhamedanerne i Danmark opnår et antal og en ideologi, som vil kunne true danskernes fortsatte forbliven i vort land. Realiseres denne risiko, vil danskerne ingen fortrydelsesret have. Da fortaber vi det område, som vi homogent har beboet de sidste 15.000 år ifølge 2002-værket “Danmarks Oldtid” forfattet af Nationalmuseumsmanden Jørgen Jensen. Anvendelse af paragraf 266b kan blive en skamplet på den generation, som ikke i tide sikrede det land, vi fik overgivet fra de 450 generationer af forfædre og formødre, der har opbygget vort Danmark og ladet det gå i arv. Til låns for os, som nu er danskere i Danmark. Foreløbig har jeg dokumenteret Islamlobby- og muhamedanertruslen imod os på over 9.000 sider. Interesserede kan købe dem eller udsnit heraf om de begivenheder, de pågældende er mest interesserede i.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Danmark for danskerne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/04/danmark-for-danskerne/
Tilføj kommentar
11. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2
22. januar 1988
16. årgang
De danskes vej til Islam
Jeg er ikke længere i tvivl om, at der langsomt og snigende arbejdes på at gøre stakkels lille Danmark til en muslimsk vasalstat.Et godt brohoved for videre udbredelse mod Nord. Meget kan tyde på, at spådommen bliver en realitet. Hvorfor?
- Vejen er anlagt. Hellig Krig mod Vesten og mod Norden blev proklameret i 1979. Den krig skal vindes, siger en vis ældre herre. Han må være meget stærk, eller også er han verdens bedste pokerspiller. Krigsforberedelse. Hovedkvarter i Køln, hvor soldater uddannes med feltråb: “Vi skal slå de vantro i hovedet med forhamre, så hjernen sprøjter til alle sider”. Køln ligger ikke langt fra den danske grænse. (artikel i Jyllands-Posten den 27. august 1987 skrevet af lektor Eva Rothenborg og artikel i “Vestkysten” skrevet af forfatteren Elsebeth Halckendorff).
- Fremmedgørelsen af Danmark støttes af danske politikere med Bernhard Baunsgaard (B), Ole Espersen (A), Arne Melchior (CD) og Ebba Strange (SF) i spidsen.
- Fremmedgørelsen støttes af danske præster og biskopper dog med få velkendte undtagelser.
- En dansk ungdomsorganisation (husker ikke navnet) vil gøre 1988 til flygtningeår. Man vil søge bistand af andre ungdomsorganisationer.
- I den danske folkeskole undervises danske børn sammen med muslimske børn. Danske børn får således indpodet Islam og muslimske skikke. Børn er et let bytte. De muslimske børn hører formentlig noget om danske forhold, men sådanne “nykker” pilles uden tvivl ud, når de kommer hjem til deres muslimske familie, hvor Imamen måske er på besøg.
- Flygtninge - og indvandrerforeninger en masse, og moskeer siges at skyde op som paddehatte. Det påstås, at foreningerne får statsstøtte. Mon det er rigtigt?
- Flygtninge i stort antal og også børn af fremmedarbejdere får en kostbar og fornem uddannelse på vore højere læreranstalter, og derved bliver de kvalificerede til at få indflydelse på danske områder, hvor de selvfølgelig vil arbejde i egen og landsmænds interesser. Import af arbejdskraft fra hjemlandet? Blodet er jo altid tykkere end vand. Intet tilovers for “de dumme danskere”.
- For fremmedgørelsen arbejder ihærdigt de såkaldte flygtningevenner med Brien Mac Quire, Jac. Blum og lærer Bent Østergård i spidsen. De har vind i sejlene, idet de nyder massemediernes bevågenhed. Altid plads til dem i Radio, TV og dagspressens spalter.
- Mange danskere bekender sig allerede til Islam. Blandede ægteskaber, hvor den danske kvinde formentlig tvinges til at efterleve muslimske skikke. Børnene opdrages efter Koranen, da faderen jo er den dominerende. Hans vilje er familiens lov.
- Flygtninge, fremmedarbejdere og danske muslimer inkl. flygtningevennerne vil en dag forene sig i et stort politisk parti Inde på Christiansborg og få flertallet i mange kommunale områder
.Danmark går sin undergang i møde som et dansk kristent land.Gud give mig fred i tide. Jeg vil helst ikke opleve at se danske børn og unge rende rundt med et bedetæppe og råbe: “Allah er stor” samt høre Koranens budskab råbt fra de talrige moskeer. Den danske kirkeklokke er bragt til tavshed.En søndag lød kirkebønnen: “Bevar vort fædreland. Bevar det dansk”. Den bøn blev altså bedt forgæves - gjorde den?
Tør vi, der tænker og føler dansk, ønske hinanden “Godt nytår”?
Ellen Larsen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/10/sidder-vi-i-lommen-pa-de-islamiske-landes-regeringer/
Tilføj kommentar
27. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1
Februar 2006
34. årgang
London-bombningerne
De muslimske selvmordsbombninger i London den 7. juli med 55 dræbte blev enden på perioden med nogenlunde fredelig sameksistens mellem islam og den vesteuropæiske kultur. Det, som havde været målet for dette sociale eksperiment, integrationen af mellemøstlige muslimer i den vestlige kultur, har vist sig at være en katastrofe. Velintegrerede, moderat udseende muslimer med gode uddannelser og i stabile forhold udløste de dødbringende bomber. Antageligt for, som såkaldte martyrer, at nå en hurtig vej til paradis.
Næppe alle muslimer er selvmordsbombekandidater. Problemet er, at man åbenbart ikke kan se på folk, om de er på vej ud i blodig terror. Og historisk set, har det typisk været de aggressive muslimer, som har sat dagsordenen. I England har man i nogle år taget hensyn til risikoen for bomber, når man planlagde butikscentre. Nu er det uhyggelig virkelighed, at palæstinensiske tilstande har nået Vesteuropa.
Det er historiens ironi, at da bomberne sprang, sad den mand i Vordingborg Arrest, som mest klartskuende at alle, har advaret mod denne udvikling. Den 79-årige Mogens Glistrup afsonede 20 dages fængsel for en såkaldt overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b, racismeparagraffen. Vi kender hans udtalelser. De var ikke diplomatiske, for at sige det mildt. Men racist har Glistrup aldrig været. Da han som ung studerede i USA, boede han hos en sort familie. På universitetet rynkede man på næsen af denne unge dansker, der ikke rigtigt ville forstå lagdelingerne i det amerikanske samfund. Og i sit politiske virke, har Glistrup været totalt kompromisløs, når han har foretaget sin analyse. Men landets forenede magthavere har været uden nåde når de har tilbagevist denne demagog, som han er blevet kaldt. Dæmoniseringen har været komplet og sort som kul.
Hvad mange af os ikke ved, er at Mogens Glistrup har skrevet tusinder af sider om islam. F.eks. “De fremmede i landet”, der udkom med første bind i 1991, og andet bind i 1994; i alt mere end 1.000 sider med faktuelle oplysninger. Havde landets politiske ledelse læst disse kunne meget have været anderledes i dag.
Begrundelsen for at have en statsmagt, er primært, at den skal sørge for borgernes sikkerhed. I dag står Danmark og Vesteuropa uforberedt over for den ultimative trussel. Politiets Efterretningstjeneste skønner, at vi har omkring 1.000 potentielle terrorister i landet. Men her medregner man kun personer, som bevæger sig i ekstreme miljøer. Londonbombningerne viser os, at også moderate, veltilpassede og veluddannede muslimer pludseligt kan stå som dødsensfarlige jihadkrigere. Dermed stiger mængden af potentielle terrorister voldsomt. Hertil kommer de internationale terrorister, der rejser rundt til brændpunkterne i Afghanistan, Tjetjenien, Irak, Palæstina m.v.
Der menes at være 1,2 milliarder muslimer på jorden. Det startede med profeten Muhammed, som for 1.400 år siden grundlagde sit imperium med militære magtmidler. Islam er ikke en omvendelsesreligion lige som kristendommen. Islams vej til storhed har typisk været erobringer og tvangskonverteringer. Og man fastslår, at hele verden tilhører islam. De steder, hvor islam ikke har magten, kaldes for krigens hus. Dette symboliseres ved, at der ofte i moskéerne disse steder hænger et sværd synligt for alle. For, som profeten Muhammed sagde, sværd er nøglerne til paradis.
Men sprængstof er også taget i brug og nu i stærkt stigende omfang. I Juli måned har vi kendskab til følgende bombeattentater:
1/7: 10 dræbt i det sydlige Rusland nær Tjetjenien.
2/7: 10 dræbt i Tyrkiet.
6/7: 13 dræbt i Mashruh, Irak.
7/7: 55 dræbt i London.
10/7:19 dræbt i Bagdad.
12/7: 2 dræbt i Israel og 2 dræbte i Beirut.
13/7: 27 dræbt i Bagdad.
15/7: 20 dræbt i Bagdad.
16/7: 5 dræbt i Tyrkiet, 98 dræbt syd for Bagdad.
Vesten har handlet ved at invadere bl.a. Irak. Men denne invasion er en katastrofe. Demokrati har man ikke fået noget af, for regeringsorganerne styrer ikke landet. De vestlige troppers tilstedeværelse er motivation for at gå til modangreb. Oprørerne, der givetvist anser sig selv for at være ægte jihadkrigere, forhindrer selv politiet i at virke. De utallige angreb er bevis på en omfattende og stærk organisation. Irak er i dag primært en stor terroristtræningslejr. Derfor bør de danske tropper trækkes hjem.
Hvad skal vi så gøre, for at sikre dansk sikkerhed? Vi skal under ingen omstændigheder bruge ufredelige midler. Vi skal ikke gøre som serberne, der greb til modterror. Men vi må udvise fasthed. Vi ser indvandrerbanderne optræde med en sådan grovhed, at rockerne bliver ydmyget og slået af banen. Brugen af organiseret vold må forhindres med alle nødvendige midler.
Det må konstateres, at eksperimentet med det multietniske samfund er blevet livsfarligt for vort land. Derfor må det ophøre. Vi skal ikke have bomber på danske stationer. Vi vil have fred. De, der ikke vil freden, må retur til deres hjemland.
Ole Gerstrøm
Bragt i Danmarks Radio, P1,
den 21. juli 2005 i “Dagens Spids”
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
19. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
