Må citers med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 8 / 26. februar 1982 / 10. årgang
Mon vælgerne vidste, at det kun gjaldt prominente socialdemokrater?
I år, som i de tidligere år, er der ca. 700.000 forkert udfyldte selvangivelser. Efter bedste rouletteprincip udtrækkes de mennesker, der skal igennem knusemaskinen. De eneste, der slipper, hvis de er så uheldige at blive udtrukket, er troende socialdemokrater.
Vi har set, hvorledes den fhv. justitsminister, fhv. skatteminister og nuværende fiskeriminister Karl Hjortnæs (A) kunne få henlagt sin forkert udfyldte selvangivelse, fordi den offentlige anklager, der er udnævnt af den fhv. justitsminister skønnede, at et telefonisk forbehold overfor en skatteinspektør var tilstrækkeligt til, at anklagen for grov uagtsomhed ikke kunne holde.
Skatteinspektøren kunne ikke huske telefonsamtalen, og han havde ikke noteret det påstående forbehold. Alle andre skatteydere havde selvfølgelig fået deres sag for retten, men den kendte socialdemokrat slap for knusemaskinen.
Formanden for skatte- og afgiftsudvalget, socialdemokraten Bernhard Tastesen demonstrere for åben Tv-skærm, at han i de sidste 10 år uberettiget havde fratrukket ca. 1500 kr. om året. Det var sådan et dejligt rundt beløb uden dokumentation, som skattevæsenet i Kolding havde godkendt. TVs statsautoriserede revisor kendte ikke den regel Tastesen brugte til, at fratrække små runde beløb.
Skatteministeren mente, det var en bagatelagtig sag, og at ligningsmyndighederne i Kolding havde optrådt fornuftigt. Man må håbe, at ligningsmyndighederne overalt i landet vil optræde fornuftigt og tillade skatteyderne, at trække små runde beløb på ca. 1500 kr. fra indkomsten, selv om der ingen regler er om fradrag findes.
I øvrigt havde skatteministeren et afslappet forhold til skattepligtige indkomster, når det drejer sig om indkomster til socialdemokrater.
På følgende spørgsmål: “Hvorledes beregner skattevæsenet det indkomstbidrag, kandidater til amts-, kommunal- og folketingsvalg modtager i form af personlige valgannoncer fra skattebegunstigede organisationer og blade, og hvor stort er det skønnede samlede skattepligtige beløb?” svarer skatteministeren: “Statsskattedirektoratet har i anledning af spørgsmålet oplyst, at kandidater til amts-, kommunal- og folketingsvalg efter praksis ikke beskattes af et beløb svarende til de udgifter, som af andre er afholdt til personlige valgannoncer.
Jeg kan tilslutte mig den nævnte ligningsmæssige praksis, idet jeg vil tilføje, at støtte ydet i form af valgannoncering jo ydes som støtte til den pågældende kandidats synspunkter og politiske arbejde og ikke som støtte til personen som sådan”.
Svaret viser, at skatteministerens holdning til demokratiet er helt afhængig af, hvad der gavner Socialdemokratiet og dets folketingskandidater. Der anvendes millioner af tvangsudskrevne kroner til at finansiere de socialdemokratiske valgkampe. Der annonceres i statsstøttede blade, der betales med skattefri kroner til gavn for den enkelte kandidat. Hvis skatteministeren ikke havde disse skattefri penge til sin rådighed, er det temmelig sikkert, at hverken han eller mange af hans partifæller havde været valgt til Folketinget/amt/kommune.
Store personportrætter, som valgannoncer, viser, at skatteministerens argumentation er falsk. Andre kandidater, der ikke kan få skattefri indtægter, må føre valgkamp for indkomstbeskattede midler.
Demokratiet i Danmark er et skindemokrati.
Der er en vidunderlig bemærkning i svaret, at Statsskattedirektoratet har oplyst, at det er praksis, at socialdemokrater ikke skal betale skat, og denne ligningsmæssige praksis tilslutter skatteministeren sig.
Magt korrumperer, og vi har set, hvad skattefri gaver fører til i f.eks. Aalborg. Og der er tale om millionbeløb, som socialdemokrater har modtaget fra skattefri organisationer og blade. Her er der ikke tale om dobbeltbeskatning, men om dobbeltskattefrihed. Til gengæld har Danmark mistet sin frihed.
Ole Maisted, MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Skattesnyder-folketingsmænd:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2010/01/13/skattesnyder-folketingsm%c3%a6nd/
Tilføj kommentar
14. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 22 / 19. december 1977 / 5. årgang
Ungdomsarbejdsløshed – hvorfor dog?
Selvom understøttelser kan være store, føler den ungdom, der er arbejdsløs, sig sat udenfor. De føler der er noget galt med et samfund, der ikke kan bruge sin ungdom og det har de ret i. Det er en forfærdelig dom Socialdemokratiet har fældet over sig selv og sin politik ved at have skabt denne ungdomsarbejdsløshed
Hvordan er det sket? Det har jo ikke været med vilje, det er ikke noget Anker Jørgensen har stræbt imod. Han vil sprede hygge, men han er hildet i partiets forældede ide om, at staten skal dirigere alt og enhver, der vil sætte noget i gang skal kontrolleres i alle ender og kanter og have den ene arm bundet på ryggen.
Når jeg tænker på arbejdsløsheden blandt unge, mindes jeg en elskelig kunstmaler jeg engang kendt. Han hed også Jørgensen og var en charmerende mand med stor følelse både for sin familie og for de undertrykte i samfundet. Han tjente en masse penge og brugte dem også – han kunne gå ud og sælge et maleri for 5.000 kr. og straks lavede han en fest, købte dyre kjoler og pels til sin kone og fandt på flotte ting til børnene. De skulle alle have det så godt. Det sårede ham lidt da han engang overraskede børnene med et legehus til 4.000 kr. som de ikke engang gad sove i én eneste nat. Nå, så måtte han forære det til naboerne. Børnene skulle naturligvis ikke tvinges til at bruge legehuset. Men det havde jo kun kostet et lille maleri og han kunne sælge mange flere og der kom nye fester og nyt indbo skønt det gamle kun var et år gammelt – men han kunne ikke lide farverne mere. Og der kom flere af de berømte fester, hvor vin og øl flød og Jørgensen drak sin faste skål: Skål! Vi har det vel nok godt i det lille Danmark!
Vinteren var ikke rigtig noget for Jørgensen, men så tog han til Sydfrankrig med hele familien og logerede sig ind på gode hoteller og nød solen og den franske mad og blot på en formiddag kunne han jo male et billede, som betalte for en uges ophold.
Men pludselig kunne han ikke sælge malerier mere. Ligesom med danske møbler i Amerika, der havde været på mode i et par år, var Jørgensens malerier ikke mere det som kunderne i udlandet var interesseret i. Det havde jo aldrig været nødvendigt at spare op. – Vi ligger lunt i svinget her i familien, plejede Jørgensen at sige – ikke at han så ned på andre, som tjente meget mindre og alligevel sparede op – som de tyrkiske fremmedarbejdere han så sidde på cafeen, hvor han fik sig en whisky engang imellem. Han kunne godt finde på at give øl til dem alle sammen og trække sin overfrakke til 1.200 kr. af og give den til en forfrossen tyrk selvom frakken endnu ikke var betalt. Jo, han var et godt menneske, Jørgensen.
Men nu stod han der. Og børnene, der nu var store og skulle have en uddannelse, dem havde Jørgensen jo lært, at penge, det skidt, det er jo bare noget man har, når man er en Jørgensen som alt lykkes for! Nu var det slut! Af hele den gyldne strøm, der var gået gennem Jørgensens hænder var der ikke noget tilbage!
Han havde simpelthen soldet sine børns fremtid op.
Ikke underligt at børnene er bitre på Jørgensen.
Observer
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Renteudgiften til udlandet nu 100 millioner kroner om dagen:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/
Tilføj kommentar
9. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 23 / 19. juni 1981 / 9. årgang
Det andet Danmark
Sommeren er begyndt. Ferien på Christiansborg er startet. Folketingssalen ligger øde hen. Korridorerne på Christiansborg står tomme.
I Finansministeriet arbejder embedsmændene påhøjtryk, og her dukker i ny og næ politikere fra Socialdemokratiet - op, for at gennemgå det Statsministeren kalder ”frynser”. Sommeren over vil der blive arbejdet med at udfærdige den Finanslov, som vil udvise det største driftsunderskud nogensinde i danmarkshistorien under fredsforhold.
Finanslovsforslaget vil, når det fremsættes, give udtryk for det majforlig, der er indgået mellem Socialdemokratiet og de tre små forligspartier. Som en klar konsekvens heraf vil Fremskridtspartiet naturligvis stemme NEJ til Finansloven. Venstre og Konservative vil sandsynligvis som de plejer, stemme JA. Til trods for, at disse to partier kraftigt har advaret mod majforliget, vil de sikkert slutte året af med endnu engang at støtte Socialdemokratiet, sådan som de gjorde i 1980 og alle tidligere år.
Det er nyt for Venstre og Konservative overhovedet at være i opposition. Det Danmark, som man med rette kan kalde Socialdemokratiets Danmark er ikke blevet skabt af Socialdemokratiet alene. Venstre og Konservative har arbejdet med her på. Forlig er indgået efter forlig. September-forlig har fulgt august-forlig. Hvis det ene af partierne ikke har villet, har det andet stillet sine mandater til rådighed. Venstre har endda bøjet sig så dybt, at det har trådt ind i en socialdemokratisk regering, som først blev opløst for mindre end to år siden.
Venstres og Konservatives ledende politikere befinder sig særdeles vel i Socialdemokratiets Danmark. Venstre og Det Konservative Folkeparti er i opposition dels af angst for betalingsbalancen, - dels fordi Socialdemokratiet ikke har brug for dem i øjeblikket.
Fremskridtspartiet er i opposition, fordi vi ønsker ET ANDET DANMARK.
- Et andet Danmark, end det Socialdemokratiet har skabt
- Et Danmark befriet for statens og politikernes formynderi.
- Et Danmark, der vil forsvare det enkelte menneskes ret overfor staten.
- Et Danmark, der ikke stiller den enkelte overfor valget mellem solidaritet eller udstødelse.
- Et andet Danmark, hvor der som der står i Oskar Hansens dejlige sang: Danmark for folket er:
”plads for alle, der vil”
uanset om partibogen er i orden.
Leder
Læs også: Kun promille til forskel på Anker og Poul:
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 7 / 15. februar 1985 / 13. årgang
Socialdemokrati-programmet
Den solidariske vej er usolidarisk.
George Orwell forudsagde, at magthaverne fra 1984 ville nedtromle folket ved at misbruge den moderne psykologis mangfoldige propagandaindoktrineringsmidler til at indterpe, at krig er fred, at fattigdom er velfærd o.s.v.
Socialdemokraterne lever nu omdage op til profetien med deres evindelige appelleren til andre om at vise solidaritet. Kikker man nøjere efter på dem, der hyler op om solidaritetskravene, afsløres det, at de hermed mener, at andre skal være noget for dem selv og deres nærmeste, mens øvrige befolkningsgruppers vilkår og helhedens tarv rager dem en papand.
Solidaritetsprædikanterne sælger deres egointeresser og er ikke fællesskabshensyntagere.
Men i den situation, hvor Danmark er bragt, er vi alle først og fremmest afhængige af løsning af fællesskabets problemer. Midlet hertil - og dermed til velstand og sociale forbedringer - er stærkt forøget international konkurrencedygtighed for vor produktionsliv.
Opnås det ikke, er vi alle til rotterne.
Lykkes kraftanstrengelsen for at nå det, bliver alle danske politiske problemer meget, meget lettere at løse. Vi er alle i samme båd.
Men det er fagforbunds-egoisterne ikke meget for at indrømme.
De fortsætter syndebuks-udhængning på grundlag af pirring af folks misundelsestilbøjelighed.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Jurassic park og velfærdsstaten:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/11/04/jurassic-park-og-velf%c3%a6rdsstaten/
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / april 1990 / 18. årgang
Ordner og fredspriser
Jeg deler fuldt ud forargelsen over, at det i sin tid lykkedes Anker Jørgensen (A) at få Ordenskapitlet til at give Rumæniens tyranniske diktator (Ceausescu) Elefant-Ordenen.
Bliver Nobels Fredspris tildelt med lige meget mangel på realitetssans. Her nogle vidnefaste udtalelser at en modtager af denne meget fornemme pris:
· Vesten kan gå ad helvede til.
· Én mand med en sten i hånden, kan opnå mere end jeg med et dusin prædikener.
· Jøderne vil ikke få nogen sympati, når de sorte tager over.
· Forestil jer, hvad der ville ske, hvis bare 30 % af de sorte hushjælpere ville forgifte deres arbejdsgiveres mad.
· Forestil jer, hvis vi gav hver barnepige en flaske arsenik - de passer jo de hvides børn.
· Hvis russerne kom til Sydafrika, ville de fleste sorte byde dem velkommen som vore frelsere.
· Jeg er socialist - jeg hader kapitalismen.
Sagt af ærkebiskop, Desmond Mpilo Tutu - modtager af Nobels Fredspris.
Pengebeløbet kan næppe tilbagebetales - det er bl.a. brugt til hans børns uddannelse i U.S.A.
P.H. Kjær-Hansen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Hvem er Nelson Mandela?:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/hvem-er-nelson-mandela/
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 45 / 16. december 1983 / 11. årgang
Systemet er galt
Det hedder sig, at Fremskridtspartiet altid angriber de offentlige ansatte. Det er imidlertid ikke korrekt. Derimod har vi angrebet politikerne, der har læsset et hav af opgaver, over på den offentlige sektor, så den er vokset ud over alle grænser. Alene indenfor de sidste 10 år har man øget antallet af offentligt ansatte med 500.000 og samtidig er det lykkedes at skaffe 310.000 arbejdsløse i den private sektor. Der er nøje sammenhæng mellem tallene og redegørelsen fra finansministeren om modernisering af den offentlige sektor og disse er temmelig chokerende, ikke så meget fordi finansministeren (Henning Christophersen, V, red) vil være mere effektiv og lave budgetforbedringer m.v., for vi er da selvfølgelig interesseret i, at tingene bliver lavet rationelt. Det chokerende ligger i, at man cementerer den offentlige sektor og går fra 752.000 ansatte i 1983 til 778.000 i 1987.
For øjeblikket er der et underskud på 60 mia. kr. på finansloven for 1984, og det er, fordi man har drevet forretningen ualmindelig dårligt. Man har aldrig sørget for, at der var balance mellem indtægter og udgifter, og det er jo god socialdemokratisk politik, for det er da indlysende, at de 875.000, der er ansat i den offentlige sektor, giver mange stemmer til socialdemokraterne.
Vi har for dårlige vilkår
Det ville nok være en stor fordel, hvis politikerne fik betydelig mulighed for at checke den offentlige sektor. Det er da rigtigt at indføre EDB i den offentlige sektor, men man kunne jo nøjes med at lade politikerne bestemme rammerne og give de ansatte større ansvar og bestemmelse over deres områder. Men det kræver, at politikerne har rådighed over den samme teknik som embedsmændene. F.eks. har vi her i Folketinget ikke engang fået indført EDB, hvilket vil sige, at folketingsmedlemmerne helt bogstaveligt skal spørge sig frem. Vi drukner i papir.
Havde vi en almindelig terminal (pc, red.), kunne vi blot trykke på en knap og trække på f.eks. statens centrale regnskabssystem på den økonomiske model, eller hvad man nu ønskede, så var man helt fri for at spørge ministrene om alt muligt mellem himmel og jord.
DONG er et skrækindjagende eksempel
Et uhyggeligt eksempel på, hvordan det kan udvikle sig, er f.eks. DONG. Her er en konstruktion, hvor man har et statsligt selskab, der får fri mulighed for at regere med skatteydernes penge, og hvad har resultatet været? De har gennemsnitligt langt de højeste lønninger i hele den offentlige sektor, de er fuldstændig udenfor Folketingets kontrol, og de gør lige hvad der passer dem. Hvis det er på den måde hele den offentlige sektor skal udbygges, så bliver det en dyr spøg. Hvis man vil lave disse ændringer, vil det jo kræve, at faggrænserne bliver nedbrudt, og man bliver også nødt til at afskaffe tjenestemandsbegrebet, ellers vil det hele være fuldstændigt meningsløst. Man taler også om at indføre åremålsansættelse, men vi har jo set masser af eksempler på, at når folk er færdige med åremålsansættelsen, så er de enten ansat som tjenestemænd eller forflyttet til en anden stilling.
Gæk med systemet
Indenfor fremgår sygehussektoren det tydeligt, hvordan de yngre læger fuldstændig driver gæk med hele systemet. Ydelserne er hverken blevet billigere eller bedre, men antallet af læger er derimod steget, så der er et urimeligt forhold indenfor dansk sygehusvæsen mellem ydelserne, og hvad det koster at få disse ydelser.
Vi er altså ikke modstandere af, at man prøver at rationalisere sektoren - snarere tværtimod - men jeg mener, det kræver, at politikerne får mulighed for at kikke det offentlige i kortene, og at vi får en fair chance for at tjekke udgifterne, som de reelt vil udvikle sig. Vi har ingen tillid til regeringens planer med mindre man giver politikerne de samme muligheder som tjenestemændene for at have check på forholdene.
Ole Maisted
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Befolkningen straffes på grund af det offentlige overforbrug:
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / 30. januar 1981 / 9. årgang
Hjortnæssificeringsforslaget
Et folketingsmedlem ved navn Ole Maisted (Z) kunne ikke få et forbeholdt forslag godkendt, men et forbehold reddede Karl Hjortnæs (A). Dette gav Uffe Thorndahl inspiration til Hjortnæssificeringsforslaget.
Ideen i lovforslaget var at tilvejebringe sikkerhed for, at alle skatteydere kunne regne med samme behandling som Karl Hjortnæs, nemlig at det var helt konsekvensfrit at ”glemme” indtægter på selvangivelsen. Et sådant lovforslag er helt klart velegnet til at illustrere hykleriet i dansk politik. Socialdemokratiet havde inden forslagets første behandling kontaktet de øvrige partier for at få dem til at undlade at kommentere forslaget i Folketinget. Så ringe er dansk politik og dansk retsbevidsthed.
Bortset fra Fremskridtspartiet ønsker alle partier nemlig at holde befolkningen i uvidenhed om det kolossale magtmisbrug, som bl.a. benyttes til at hjælpe ledende socialdemokrater samtidig med, at man på den mest ynkelige måde forsøger at bilde befolkningen ind, at vi har lighed for loven her i Danmark.
Fremskridtspartiets forslag om Hjortnæssificering af Skattekontrolloven og Folketingets behandling af forslaget er endnu en god understregning at, at der i dag intet alternativ er til Fremskridtspartiet.
Redaktionen
Læs også: Indkomstskatten er ubrugelig:
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse
Fremskridt nr. 14 / 21. april 1989 / 17. årgang
Stakkels Danmark
Danmark er ikke mere et forbillede - vi er blevet et land i forfald, skriver skribenten, som håber, Fremskridtspartiet vil få en kæmpe fremgang
Hvad er der dog sket med Danmark? Vort land har altid tidligere været et forbillede for andre lande, men det kan man bestemt ikke sige mere. Det er desværre blevet et land i forfald. Det startede faktisk i de såkaldte glade tressere, Hvor Anker Jørgensen (A) i en tale sagde, at landet slet ikke havde råd til al den velfærd, da så befolkningen virkelig sparede op og der på den måde kom rigtig mange penge i bankerne som erhvervslivet skulle nyde godt af, så blev han åbenbart grebet af panik, for så blev der ikke købt nok i butikkerne. Så sagde han, at nu skulle pengene sandelig bruges, men altså ikke af virksomhederne, men derimod til biler, både og sommerhuse for ellers var man ikke “in”. Da Danmark som bekendt aldrig har haft penge nok alligevel, nå, hvad så, så lånte man da blot i udlandet, og det er altså det, der sviger til landet i dag. For så skete der nemlig det mærkelige, at da Danmark næsten var ved afgrundens rand, så skulle Anker Jørgensen sandelig ikke have mere med regeringsmagten at gøre, det var blot at luske sig ud af rodet.
Atter nedtur
Så kom Poul Schlüter (C) til, så troede mange af os, at nu ville alt blive bedre. Det blev det også i to år, men så vendte bøtten igen. I stedet for at beholde den stramme linje, begyndte han at rette sig efter oppositionen, som kun var ude på at slagte regeringen, for det passede aldeles ikke de venstre-drejede, at landet skulle komme på fode, for så kunne de ikke fortsætte med deres misundelse og nedrakning af regeringen og erhvervslivet. Derfor begyndte så alle fodnoterne med Socialdemokratiet i spidsen om ødelæggelsen af vores forsvar, så i dag ligger landet åbent for en fjende.
Flere lån
Jo mere, regeringen gav efter for oppositionen, jo flere lån skulle der optages i udlandet, jo større er gælden blevet, så i dag kan vi dårligt betale renterne. Derfor skal der spares på alle mulige områder, dog ikke på flygtningehjælpen, for de skal bestemt have det meget bedre end danskerne selv, for bare de hvisker ASYL, så bliver de nemlig modtaget med åbne arme, så skidt med, at vore patienter ikke kan få hjælp til noget som helst, Nu skal de også selv betale for medicinen, de bliver sendt hjem før de er raske - og de unge kan ikke få den uddannelse, de skal have. Man skulle faktisk tro, at regeringen (V, C og B, red) og folketingsmedlemmerne aldrig læste i en avis, for det er som at slå i en dyne, når man læser de mange indlæg hver dag i aviserne om flygtningene. Hvorfor bliver de ikke sendt hjem til de respektive lande hvor de hører til, der er bl.a. ikke krig mellem Iran og Irak og flere andre lande, men de skal måske blive her til de når pensionsalderen, så siger jeg stakkels danske pensionister, så bliver der da intet til dem, idet hele politikken om flygtningene er, at de skal komme i første række.
Nu kan man se, hvordan Ninn-Hansen (C) skal forfølges, kun fordi han gjorde det rigtige.
Landsforræderi
Jeg tror nok at hele den danske befolkning er meget interesseret i at vide hvad det er for kredse, der står bag flygtningepolitikken, for den er i virkeligheden GRUNDLOVSSTRIDIG, idet at dersom dette bliver ved, så er der flere fremmede i år 2000 end der er danskere. Det må kaldes LANDSFORRÆDERISK.
Fængslet eller skudt ned
Prøv engang, alle i kloge hoveder, at tænke den tanke, at i kom til f.eks. Iran og forlangte asyl, ville have lejlighed med møbler, penge til at leve for, foruden at der selvfølgelig skulle bygges kirker, så ville i omgående enten blive sendt hjem med det første fly, fængslet eller skudt.
Alle venstre-partierne som navnlig elsker flygtningene, skulle virkelig prøve at tage derover, så skulle de nok få syn for sagen. Hvorfor kritiserer i aldrig, for mig bekendt tager de ingen flygtninge nogen steder fra.
Læs Berlingeren
I skulle tage at læse i Berlingske Tidende pr 15/1-1989: “En historie fra det virkelige liv”, samt pr. 28/3-1989: “Magten misbruges”, dem kunne i måske lære af. Bliver der ikke lavet om på alt dette går Danmark sin egen undergang i møde. Det eneste håb for Danmark er, at komme med i Det indre Marked, så måske at vi til den tid har nogle fremsynede ministre som kan se fremefter og ikke som nu sender alle dygtige forretningsfolk til udlandet, fordi alt ødelægges herhjemme p.g.a. skatter og afgifter samt den berømte danske misundelse.
Jeg, og mange andre, ønsker, at Fremskridtspartiet vil gøre en kæmpeindsats for at få virkelige mange mandater ved næste valg, som forhåbentlig kommer til efteråret, for ellers ender det med, at Danmark bliver et Uland.
E. Hansen
P.S.: Jeg håber meget, at dette brev, selv om det er ret langt, alligevel kan komme i Fremskridt, for det er nok ikke kun Fremskridtsfolk der læser den lille avis.
Svar: - Det er os en fornøjelse, at bringe brevet, Redaktionen.
Besøg også: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Dit dejlige Danmark…:
Tilføj kommentar
29. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / 15. oktober 1973 / 1. årgang
Medlemmerne udvandrer fra gammelpartierne
Landsmødeberetningerne fortæller om, hvordan gammelpartiernes vælgerforeningssystem i disse år øver mindre og mindre tiltrækning
Socialdemokratiet er således fra slutningen af 1968 og til slutningen af 1972 gået tilbage fra ca. 180.000 til ca. 160.000 medlemmer.
For Venstre er situationen den, at man ved slutningen af 1968 havde ca. 141.600 medlemmer. Et år senere ca. 128.600 medlemmer, der i 1971 blev til 119.000 og i 1972 til 114.300. Udviklingen vil muligvis nu vende, men det er til en vis grad et optisk bedrag, idet man har slettet medlemsaldersgrænsen på 18 år. Principielt er der vel ingen grund til at pege fingre ad Venstre, fordi de nu til partiarbejdet søger at få kontingenter ind også fra spæd- og skolebørn, men man skal blot huske, at der er sket denne ændring, hvis Venstre om et års tid kommer og siger, at nu har de medlemsfremgang.
Mange reelle muligheder
Ekstra Bladet gjorde et stort illustreret forsidenummer ud af, at der har været en hund blandt Venstres medlemmer. Ved nærmere eftertanke er der vist ikke noget særligt dadelværdigt heri. Politiske partiers funktion er at sørge for, at vælgerne på valgdagen har så mange reelle muligheder at vælge imellem som muligt og klar og præcis besked om, hvad de enkelte partier vil gennemføre, hvis vælgerne giver styrke til det. For at fremskaffe dette grundlag, må der penge til i partiarbejdet. Om nogen, der vil yde bidrag til et bestemt partis arbejde, vil gøre dette ved at tegne et medlemskort for sin hund eller følge andre fremgangsmåder er vist særdeles uskyldigt.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Afskaf statslig partistøtte:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/afskaf-statslig-partist%c3%b8tte/
Tilføj kommentar
2. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 13 / 11. april 1986 / 14. årgang
Et opgivende knæfald for tidligere fiaskoer
”Påskepakken 1986” – er en traditionel socialistisk afgiftsbuket, den borgerlige regering (V, C, CD og KrF, red.) og de radikale har vedtaget.
Dermed har skattetrykket endnu engang fået et tryk opad med godt 10.000 millioner kroner.
Det offentlige forbrug, altså ødsleriet med borgernes penge, har regeringspartierne fredet i klasse A.
Respekten – ja, måske endog beundringen og sympatien for de mange udgiftskrævende love Socialdemokratiet gennem årerne har fået listet igennem – er så stor, at det hører til dårlig tone i regeringskredse, hvis nogen blot foreslår, at fjerne de værste uhyrligheder.
Fremskridtspartiets folketingsgruppe stemte imod påskepakken. Vi mener, den er skadelig, fantasiløs og et dybt opgivende knæfald for tidligere fiaskoer.
Over gevind
Alle kan se, at forbruget er for stort. Men det er det offentlige forbrug, der er gået over gevind. Derfor ville det have været langt bedre, hvis man i stedet for påskepakken havde vedtaget en række offentlige besparelser på et beløb, der mindst svarede til, hvad der nu skal kræves ind i afgiftsforhøjelser.
Det ville give den samme forbrugsbegrænsning, men det ville ikke have afgiftspakkens omkostningsforøgende effekt. Det, der nu vil ske, er, at lønmodtagerne som kompensation for de nye afgifter, vil kræve lønforhøjelse. Og hver gang lønmodtagerne skal have 2 kroner mere i timen, bliver virksomhedens lønudgift på grund af indkomstskatten 5 kroner mere i timen. Det gør virksomhederne mindre konkurrencedygtige. Det betyder, at det bliver mere vanskeligt at sælge dansk producerede varer ude i verden, og resultatet bliver sandsynligvis en endnu dårligere handelsbalance, et endnu større underskud på betalingsbalancen og ca. 30.000 flere ledige i den private sektor.
Se på erfaringerne
Det er i det hele taget forkert, når man tror, at problemet med betalingsbalanceunderskuddet kan løses med stigende skatter. Al erfaring viser jo, at hver gang der er indført nye skatter og afgifter, er det gået endnu værre, og sådan vil det også gå denne gang.
Olieafgiften på fyringsolie vil i forhold til gældende priser forhøje varmeudgiften for et ganske almindeligt parcelhus med ca. 4.000 kroner om året.
For en enlig folkepensionist og alle andre med en tilsvarende lav indtægt, der i forvejen har et stramt budget, vil det være helt umuligt af afse dette beløb til den forhøjede varmeudgift.
Det må forudses, at afgiftsforhøjelsen vil medføre, at pensionister og andre med en dårlig økonomi vil komme til at sidde og fryse i deres bolig til næste vinter. Det samme gør sig gældende for de mange pensionister og andre lavindkomstfamilier, der bor i en petroleumsopvarmet lejlighed.
Forhøjelsen af benzinafgiften vil for en bilist med et kørselsbehov på 15.000 km. betyde en årlig merudgift på knap 2.000 kroner.
Optimismen forsvinder syd på
En anden negativ følgevirkning af ”Påskepakken 1986” vil være, at Flensborg og andre tyske byer fremover bliver handelscentre for mange danskeres køb af dagligvarer. Hvor meget dette konkret vil koste i form af tab af såvel arbejdspladser som valuta, kan der naturligvis kun gættes om. Givet er det imidlertid, at hvor de danske indkøbsrejsende hidtil har koncentreret sig om enkelte varegrupper som øl, vin, sukker m.m. så vil de nye afgiftsstigninger medføre, at stort set alt, for eksempelvis benzin, fyringsolie, fødevarer, alle former for hårde hvidevarer – ja næsten alt – med stor økonomisk fordel kan erhverves syd for grænsen.
Den skæve grænsehandel vil blive endnu skævere og den sidste rest af optimisme vil forsvinde til et sted syd for grænsen.
Helge Dohrmann, MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: En højt skattet medborger - Carsten Skattenkock: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/
Tilføj kommentar
27. oktober 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
