Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 36 / 3. november 1989 / 17. årgang
Hvorfor griner Schlüter?
Hans styre har jo medført:
· At Danmark er gjort til et gældbundet land
· At gælden i hans tid er blevet fordoblet og nu er på mere end 450 milliarder
· At vi har fået verdensrekord i skatter og tvangsauktioner
· At man omgås med planer om nye afgifter (skatter)
· At en flittig gennemsnitslandmand tjener mindre end en bistandsklient
· At “flygtninge” koster hver 200.000 kr. årligt, medens en folkepensionist må nøjes med 50.000
· At Christiansborg-politikere har fået lønnen hævet med 70.000 kr. årligt
· At Danmark har 300.000 arbejdsløse
· At vi blot i løbet af de sidste 5 år har fået 33.000 flere embedsmænd
· At man søger at luske O.D. (overskudsdeling) igennem under betegnelse af pensionsordning
· At hans “borgerlige” politik bliver mere og mere socialistisk
· At samliv mellem homoseksuelle registreres som ægteskab
· At regeringen mister troværdighed
· At befolkningen er frustreret (skuffet)
Det er bestemt ikke noget at grine af!
A. Th. Riemann
Læs også: Kun promille til forskel på Anker og Poul:
Tilføj kommentar
25. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 3 / 9. september 1988 / 16. årgang
Firkløveret for historiens domstol
En lidenskabsløs og ærlig sammenligning af Schlüters indsats med folkestyrets 34 forudgående statsministre placerer parfumesælgeren på 22. pladsen.
Værre var kun C.C. Hall og D.G. Monrad, der førte landet ud i 1864-katastrofen. Symptomatisk for demokratiet var alle tre overmåde populære, og for dem alle skyldtes folkeyndesten, at befolkningen kun ser kortsigtet på, at der ser ud til at gå så udmærket lige i øjeblikket. De tre lederes indsats bestod derfor særligt i at indsprøjte optimisme og letsindighed i skærende modstrid med de virkelige kendsgerninger, som blev fortiet. Når de to 1860´er-folk bedømmes værre end Schlüter, skyldes det, at de havde en endnu lettere parlamentarisk basis end den sikre flertalsdannelse, som Schlüter havde til sin rådighed 19. august 1987. Men at indpasse dansk politik i det internationale klima, som er afgørende for statsmandskunst i lilleputriget Danmark, er ikke den almindelige, sorgløse danskers ærinde.
Og medierne hjælper ham sandt for dyden heller ikke hermed.
Derfor hyldes den Schlüter, som sætter gældsrekord under forhold, hvor den forfærdelige udlandsgæld på 149.000 millioner kr., han fik i arv, burde være nedbragt klækkeligt i de orkanagtige medvindsår fra november 1982.
I halvåret for socialdemokraterne rendte af regeringspladsen var Svend Auken den reelle statsminister. Sporerne fra den periode, tyder på, at hvis han blev Schlüters afløser, ville Schlüter rykke op fra at have været den trediedårligste statsminister til pladsen som den fjerdedårligste.
Det hindrer ikke, at samme Svend Auken har kunnet give et korrekt signalement af hovedtrækkene i firkantregeringens virke på den økonomiske politiks område:
“Jeg tror simpelt hen ikke, at statsministeren kan sige 5 sammenhængende ord uden at rose sig selv og sin regering for alt det, man mener, er gået godt, og give andre mennesker skylden for alt det, der ikke er gået så godt. Man får det indtryk, at de store underskudstal nærmest er det bedste bevis for, hvor succesrig regeringens politik har været, og at de mange indgreb - overenskomstindgreb, julepakke, påskepakke, pinsepakke, kartoffelkur o.s.v. - kun er en understregning af, at det, er at fordøje virkningerne af dens egen succes.
Vor udlandsgæld er blevet næsten fordoblet. Konkurrenceevnen er alvorligt forringet. Skattetrykket og realrenten sætter rekord. Væksten i produktiviteten er stagnerende. Virksomhederne mister markedsandele. Forskningsmæssigt og teknologisk halter vi langt bagefter”.
Det er selvsagt endnu ikke muligt at vurdere om trekantstatsminister Poul Schlüter skulle blive bedre end firkantfiaskoen af samme navn.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Kun promille til forskel på Anker og Poul:
Tilføj kommentar
5. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 5. februar 1974 / 2. årgang
Desperat konservativ kamp for at holde sammen på de sørgelige stumper
Det konservative partisekretariat anvender telefonterror overfor frafaldne medlemmer
Man har åbenbart travlt og udfolder store (forgæves) anstrengelser i det konservative partisekretariat i forsøg på at holde sammen på stumperne.
Fremskridt er således i besiddelse af et brev, der vidner om, at man fra ledende konservativ side, ligefrem afæsker frafaldne medlemmer udtalelser inden udmeldelse accepteres.
Fra brevet, der er stilet til Det konservative Folkeparti citerer vi:
“Den 3. ds fremsatte De telefonisk en anmodning om årsagen til min begæring om udmeldelse af vælgerforeningen.
a) Et indtryk af skiftende regeringers og Folketingets mere og mere udtalte mangel på vilje og evne til at handle i overensstemmelse med vælgernes ønske og landets tarv.
b) Påvirkningen af den jævnt voksende fornemmelse af afmagt og resignation (slå sig til tåls med, red.) hos den danske vælgerbefolkning (”hvad kan det nytte”-mentaliteten).
c) Utryghed ved den forglemmen sig selv, som efterhånden fik alle de gamle partiers regerings- og folketingsmedlemmer til udadtil end ikke at forsøge at dølge (skjule, red.) personlige indbyrdes magtkampe og taktiske manøvrer, der ofte syntes at tage lidet eller intet som helst hensyn til vælgernes og landets egentlige tarv.
d) Nogle partiledere må tillægges den personlige opfattelse af, at de er folkets herrer og ikke dets tjenere.
e) En åbenlys og ligefrem udtrykt rædsel hos de etablerede politikere for at blive påtvunget en ude fra kommende nytænkning og derefter samme politikeres forkrampede forsøg på at gøre de nye ideer til deres egne.
f) Partidisciplinens udemokratiske laden hånt om folketingsmedlemmernes grundlovshjemlede pligt til at stemme efter egen personlig overbevisning (adskillige, navnlig unge, har trukket sig tilbage af denne grund).
g) De gamle partiers for sene erkendelse - trods tydelige advarsler - af den ubønhørlige og hastige udvikling, der ikke længere på det traditionelle grundlag kan give dækning for opretholdelsen af vort kunstigt overdimensionerede velfærdssamfund.
h) Manglende politisk mod til at risikere stemmetab ved en mere fast optræden, f.eks. over for umættelige krav fra samfundsgrupper repræsenterende særinteresser, grupper hvis hidtidige krav har vist sig, eller vil vise sig, at blive til stadig større skade for den nationale økonomi.
i) Uviljen mod at vedstå, at Danmark må ledes som en forretning og ikke som et tåbeligt opholdssted for, hvad nogle har betegnet og anser som får og andre har betegnet som - set i en større sammenhæng - landsbyidioter.
j) Man efterlyser en mentalitetsændring hos det danske folk. Det samme må erkendes, at det danske folk i særlig grad og med særlig grund efterlyser hos nu genvalgte repræsentanter i regering (Venstre, red.) og Folketing.
k) Det konkrete tilfælde, hvor partiledelsen ifølge min opfattelse satte værdighed og megen hidtil tillid over styr ved indgriben i Lyngby, hvor en vælgerforening havde arrangeret et møde med herr advokat Mogens Glistrup som særlig indbudt.
l) Partiledelsens og “dens” presses på forhånd afgivne forkyndelse af, at “hvad der end sker, kan og vil vi ikke under nogen form samarbejde med herr Mogens Glistrup og hans parti”.
m) Det konservativ Folkeparti lægger åbenbart større vægt på formaliteter og utidssvarende politiske traditioner end på at forsøge at sætte sig ind i og prøve på, at finde en rimelig fortolkning af en nytænkning fremsat med bornholmsk vid af en uomtvistelig kapacitet i skatteret.
Uden samarbejde og som i dette tilfælde uden samarbejdsvilje, kan en virksomhed ikke trives og et lands valgte politikere ikke sætte ordentlig skik på sit bo.
Jeg håber derefter, at Deres udtalelse i telefonen om, at herr Glistrup havde ændret sig meget siden han kom i Folketinget, vil kunne udlægges som en anerkendelse af den betydning, som herr Glistrups initiativ allerede har haft og i højere grad vil få, for en ellers håbløst antikveret politisk ledelse i et af de rigeste lande med den største gæld pr. indbygger i landets nyere historie og med verdensrekord i skatteplyndring.
Som partiets tidligere betegnede tillidsmand må jeg beklage, at ovennævnte personlige synspunkter er blevet mig afæsket og derfor fremsat på nuværende tidspunkt.
Venlig hilsen
(Navnet tilbageholdes af Fremskridts redaktion)
Ikke alene afkræver det konservative partisekretariat altså partifæller og tillidsmænd, der som vælgerbefolkningen i øvrigt vender sig fra de kendte og forslidte gammelpolitiske taktiske manøvrer og interne personstridigheder og magt- og førerpositioner og ved udmeldelse markerer sig som tilhænger af frisk luft og nytænkning uden partityranni, ubehagelige udtalelser, men man holder sig heller ikke for god til, via telefonopringninger og forblommede udsagn, at mistænkeliggøre anderledes, frisktænkende og handlekraftige folketingskolleger.
Man må ønske for de sørgelige rester af Chrismas Møllers og Poul Sørensens såkaldte folkeparti, at dusinet Hartling (V) ikke holder længe. For partiet trænger øjensynligt mere end nogen sinde til en god og lang - meget lang - hvilepause udenfor de christiansborgske cirkler.
Drengen jeg mødte forleden havde nok ret.
Han spurgte:
- Ved du, hvordan man måler dumhed?
- Næh–?
- I nin!!
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Konservative tvangstanker: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/20/konservative-tvangstanker/
Tilføj kommentar
26. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / 15. februar 1985 / 13. årgang
Vær ikke blåøjet overfor musliminvasionen der hærger Dannevang
Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændig som dommen i 1633 over Gallilei. Erfaringerne med fremmedarbejderne burde opfordre til forsigtighed med de såkaldte flygtninge - fortroppen for Koranen og dens bud om hellig krig, advarer Mogens Glistrup i denne artikel
Asylansøgninger fra dem, der kalder sig flygtninge, rejser juridisk to problemer.
A.
Hvordan defineres en flygtning? En person, som erklærer ikke at kunne leve under et vist politisk system, og som måske endda har smuglet sig ud af sit fædreland, kommer i kraft af selve asylsagen i et sådant modsætningsforhold til hjemlandets regime, at det kan være forbundet med fysisk og psykisk risiko at sende vedkommende hjem dertil, hvor han er statsborger.
B.
Når man har defineret, hvad en flygtning er, bliver asylansøgerens opgave blot at indrette sine oplysninger efter det begreb, som flygtningenævnet arbejder efter. Ingen kan jo bevismæssigt efterprøve, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, hvad ansøgeren fortæller. Man kan ikke få loyal bistand fra hjemlandets myndigheder, og det er ganske naturligt, at ansøgeren ikke har kunnet medbringe dokumentation for sine påstande. Ingen kan modbevise mandens påstand om, at han ikke tør vende hjem eller med nogen rimelig sikkerhed spå om, hvordan hjemlandet vil behandle ham. Åbent eller i det skjulte. Straks ved tilbagekomsten eller efter nogen tid.
Ad A og B:
Disse to betragtningssæt bider sig selv i halen, så selve det, at man er asylansøger, er selvbærende til, at man også er asylberettiget.
Sætter man sig virkelig ind i problemstillingen, indser man let det aldeles tåbelige og naive i de andre folketingspartiers gelasne opvartning af de asiater, som nu oversvømmer Danmark. Hvis ikke vælgerne styrker Fremskridtspartiet, kan det meget let være fortroppen for Koranens forlangende om, at muhamedanerne gennem hellig krig skal undertvinge de vantro. Selv om Riemann af domstolene blev straffet herfor, er det jo bl.a. en statistisk kendsgerning, at Asienfolkeslagene formerer sig langt stærkere end danskerne.
Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændigt som dommen af 22. juni 1633 over Gallilei for at påstå, at jorden er rund og ikke pandekageflad.
Deres Mekka
Det er nærmest blasfemisk at sammenligne Islams rejsebureau-aktivitet nu om dage med danskerflugterne i 1940`erne.
Hverken danske jøder eller modstandsfolk flygtede rundt om den halve jordklode. De måtte tage det første, det bedste land på den anden side af Øresund. Hvor Iranere og Ceylonesere ikke nøjes med lige at sætte over de smalle bugter, som skiller dem fra lande, der kunne være deres Mekka, hvis de blot ville flygte. Sverige tog imod folk fra samme kulturkreds i årene op til 1945. Mennesker, som kun ville være hinsidan rent midlertidigt og først og sidst var engagerede i deres hjemlands kamp for at blive af med den nazistiske besættelsesmagt.
Nutidens muslim-invasion af Danmark er folk, som uden komplekser sætter sig fast ved det danske spisebord for at blive her i generationer ud i fremtiden, og som kalder sig indvandrere. Erfaringen med fremmedarbejdere skulle opfordre os til forsigtighed med nu at være lige så blåøjede overfor de såkaldte flygtninge, der nu hærger Dannevang.
Magter det ikke
Det er enormt overfladiske personer, der oversvømmer medierne med deres påstande om, at det rige Danmark skal hjælpe folk i nød. Dels er Danmark ikke rigt, men lader som om det ved gældsætnings-narkomani. Dels magter lilleput-Danmark nu engang ikke at afbøde blot en milliontedel af de ulykker og uretfærdigheder, som indtræffer jorden rundt. Vi gør både omverdenen og os selv den største tjeneste ved at koncentrere os om at bringe orden i vort eget hus og ikke føle os selv som så kolossalt overgode, at vi kan hjælpe alle de andre.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
15. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 10. oktober 1977 / 5. årgang
Meningsløse ofre
Deltagerne i dette års augustforlig bør allerede nu afsende postkort til venner og bekendte med ønsket om en glædelig jul, såfremt de da ikke er i besiddelse af en mere end almindeligt veludviklet sans for galgenhumor.
Thi fra augustforlig 2 til december d.å. vil reallønnen nemlig – efter alle eksperters bedømmelse – falde omkring 6 procent, så den søde juletid vil få en kraftig smag af bittermandel i den nationale risengrød og vil således – ud fra materielle betragtninger – blive alt andet end sød og glædelig.
Tilsyneladende regner den socialdemokratiske julemand Jørgensen og hans tre veltjente vatnisser – Hartling (V), Helveg (B) og Schlüter (C) – dog med, at den almindelige offervilje omkring denne højtid kan få befolkningen til at sluge bittermandler uden at kny. I så fald vil de, når julefreden toner bort, brat blive revet ud af denne vildfarelse. Folk og vælgere i almindelighed er ikke dumme, så når det til fulde går op for dem, at deres penge slet ikke er gået til et godt formål, men at arbejdsløsheden, underskuddet og gælden tværtimod er steget – ja, så vil de gøre oprør og kræve lønforhøjelser som kompensation for deres meningsløse ofre.
Til den tid – om ikke før – vil augustforliget revne med et brag og alle vil klandre hinanden – men aldrig sig selv – for det dårlige resultat og ende med i skøn samdrægtighed at skyde skylden på de udefra kommende vanskeligheder.
Men det er ikke verdenskonjunkturerne, der er skyld i vort høje omkostningsniveau med deraf følgende forringet konkurrenceevne, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed og reallønsnedgang og de bærer heller ikke skylden for vor store udenlandsgæld.
Skylden bæres af de tre vatnisser, der sammen og hver for sig gennem tyve år har tilladt Socialdemokratiet at lægge sin klamme hånd på en stigende del – nu over halvdelen – af nationalindkomsten.
Derfor er det egentligt rystende ligegyldigt, hvad de finder på i den netop påbegyndte folketingssamling – et nyt kriseforlig eller et rask lille valg – så længe de ikke forstår, at der kun er én – gentager én – løsning på samtlige problemer, nemlig OFFENTLIG SPARSOMMELIGHED med deraf følgende skattelettelser, med deraf følgende reallønsfremgang uden omkostningsforøgelser etc. etc.
Det er en såre enkel løsning, men ingen papløsning af den grund. Sandheden er som bekendt altid enkel og altid ilde hørt.
Redaktionen
Her kan du besøge verdens største digitalsamling af Fremskridtspartiets medlemsblad FREMSKRIDT: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Nu går våren gennem Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/
Tilføj kommentar
28. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 17
7. oktober 1976
4. årgang
A eller Z?
Tror man, Danmarks problemer kan løses ved at nedsætte statens underskud fra 63 millioner om dagen til 56?
Anker Jørgensen (A) har i det sidste års tid styret Danmarks økonomi yderst letsindigt.
Han har fråset med statsudgifter langt ud over de skatter, han har fået ind i kassen og hans regering (Socialdemokratiet, red.) har givet løfter til alle sider om yderligere støtte og hjælp. Før augustforliget var han på vej til næste år at lade seddelpressen hver eneste dag udspy 63 millioner kroner i falsk købekraft – altså penge, der ikke var produktion bag ved og som derfor stort set måtte omsætte sig i indkøb af udenlandske varer. Med andre ord i forøgelse af vor valutagæld.
September og august
Augustforligets kæmpebyrder på befolkningen har mindsket disse 63 millioner kroner til 56 millioner. Men hver eneste dag går det altså stadig hurtigt ned ad skråplanet med den danske økonomi.
Det var septemberforliget i 1975, som gav Anker Jørgensen lov til at iværksætte dette enorme statsunderskud og den deraf følgende milliardgældsætning af Danmark til Tyskland. Aldrig skal vi glemme, at dette septemberforlig blev sikret flertal i Folketinget gennem Venstres stemmer.
Venstre vendte sig imidlertid i august 1976 bort fra uansvarligheden – forhåbentlig for bestandig. Men så ilede radikale, Kristeligt Folkeparti, centrum-demokrater og konservative til og sørgede for et knebent flertal til fortsættelse af Anker Jørgensens samfundsødelæggende politik.
De sagde, at så undgik landet, at Anker Jørgensen skulle foretage en anden landsskadelig handling – udskrivning af folketingsvalg. Men Anker Jørgensens finger sidder stadig på valgaftrækkeren og landets situation forværres for hver dag. Den undskyldning er altså meget tynd.
At socialdemokraterne vil store offentlige udgifter, der uundgåeligt fører til endnu hårdere skattetryk, kan dårligt bebrejdes dem. Det er nu engang socialdemokraternes grundholdning, at det offentliges virkefelt skal vokse mest muligt.
En bedre løsning
Er der da slet ikke noget fyrtårnslys, som kan lede os ud af dette mørke?
Jo – syvpunkts-Z-planen blev lagt på Folketingets bord i august.
Z-planen rydder op i de offentlige udgifter, så de ikke bliver større end at vi får balance – ikke mere falsk købekraft – med skattefrit bundfradrag på 25.000 kroner med det samme, (60.000 kr. fra 1978). Sømandsskatten afskaffes straks. Kapitalvindingsskatten – der er et dundrende underskudsforetagende for staten – fjernes også øjeblikkelig.
Det sker vel at mærke uden at der spares på de sociale udgifter til dem, der virkelig er i nød – de åndssvage, andre handicappede, de syge og ældre. Tværtimod, her bliver råd til en ekstra indsats, fordi der luges ud i de mange mindre nødvendige statsudgifter.
Ud over de store reallønsforbedringer, der ligger i skattelettelserne, tilskynder der også på anden måde til at sætte arbejde i gang. Den stive offentlige arbejdsformidling nedlægges, arbejdsløshedsdagpengereglerne reformeres og sygelønsbestemmelserne omlægges, så den afskrækkende 5 ugers-regel ophæves. Det skal ikke mere være arbejdsgivernes opgave at udbetale sygeløn. Dertil har vi fundet plads på statens budget.
16. almindelige ejendomsvurdering aflyses og folkepension gøres – en kort, men nødvendig overgangsperiode – ens for alle. Landmanden, smeden og fiskeren får samme pensionsbeløb (26.000 kroner for enlige, 52.000 kroner for ægtepar) som ministeren, dommeren og ministerialkontorchefen.
Såvel fjernsyn, radio som aviser fortier Z-planen for befolkningen. Vil man være ordentligt underrettet må man derfor abonnere på Folketingstidende eller på ”FREMSKRIDT”.
Forskellen
Z-planen hviler på samme erkendelse som den augustpartierne udtrykker: Danmark er nu kommet så langt ud i økonomisk uføre, at kaos truer. Dette har forledt venstrepressen til at meddele, at Glistrup på landsmødet opfordrede Anker Jørgensen til et samarbejde.
Imidlertid blev Socialdemokratiet udfordret for at vælgerne gennem debatten kan få solidt grundlag, når de en dag skal træffe valget mellem augustpolitikken og Z-planen – to programmer, der er i skrigende uoverensstemmelse med hinanden.
Redaktionen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/
Tilføj kommentar
19. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18
10. maj 1985
13. årgang
På vej mod rentedøden: Renteudgiften til udlandet nu 100 mil. om dagen
På årsbasis betaler vi nu 26 milliarder kroner alene i renter på gælden til udlandet
Dansk økonomi passerer netop i disse uger en dyster milepæl: Rentebetalingerne fra Danmark til udlandet er nået op på 500 mio. kr. netto om ugen.
Det betyder, at det danske bankvæsen nu i gennemsnit ekspederer rentebetalinger til udlandet på 100 mio. kr. hver eneste dag, bankerne holder åbent. På årsbasis beløber rentebetalingerne på udlandsgælden sig nu til ca. 26 mia. kr.!!
Det viser en analyse foretaget af Forlaget Management og offentliggjort i Politisk Ugebrev.
Oven i denne vældige, direkte renteudgift til udlandet skal lægges kurstab, som skyldes dollarkursens stigning. Såfremt rentesatserne i udlandet forbliver oppe på deres nuværende historisk meget høje niveau, og såfremt dollarkursen også forbliver høj, er der en betydelig risiko for, at Danmark populært sagt kommer til at lide “rentedøden”.
Dollarlån
Tabellen (ikke vist her!) viser væksten i Danmarks samlede nettogæld til udlandet år for år siden slutningen af 1973. Tabellen anfører også, hvor stor en del af gældens vækst som skyldes de årlige, løbende underskud på betalingsbalancen over for udlandet, og hvad der skyldes ændringer i kurserne på fremmed valuta.
I en situation med fuldstændig uforandrede valutakurser vokser gælden til udlandet fuldstændig i takt med de årlige betalingsbalanceunderskud. Ændrer valutakurserne sig imidlertid i forhold til den danske krone, påvirkes vores udlandsgæld (regnet i kroner) afhængig af, hvilke valutakurser, der ændrer sig og hvilke valutaer, vi har optaget vores udlandsgæld i.
En meget stor del af den danske udlandsgæld består af dollarlån. For statens og kommunernes vedkommende drejer det sig om over 50 % af den samlede valutagæld, og for den private sektor (erhvervslivet) udgør dollargælden godt en tredjedel af den samlede udlandsgæld.
Den seneste finansredegørelse fra regeringen anslår, at dollarandelen i Danmarks samlede netto-udlandsgæld på 218 mia. kr. er på 40-45 %. Når dollarkursen stiger, opskrives den danske udlandsgæld derfor automatisk ganske kraftigt.
Som det fremgår at tabellen, voksede den danske udlandsgæld stort set i takt med de løbende underskud på betalingsbalancen frem til slutningen af 1970`erne. I enkelte af årerne betød valutakursforskydninger ligefrem en formindskelse af gældens vækst, med de halvstore danske kronedevalueringer i 1979 vender billedet og bevirker en opskrivning af vores udlandsgæld. Fra udgangen af 1980 tager udviklingen for alvor fart, fordi dollaren påbegyndte sin himmelflugt på valutamarkederne, samtidig med at Danmark fortsætter devalueringspolitikken.
Gennem de sidste fire år (1981-1984) er Danmarks nettogæld til udlandet vokset med 118 mia. kr. (fra ca. 100 mia. kr. ved udgangen af 1980 til 218 mia. kr. ved udgangen af 1984), men kun halvdelen af denne enorme gældsvækst skyldes betalingsbalanceunderskuddet. Den anden halvdel skyldes simpelthen højere kurser på de valutaer, vi har optaget vores gæld i, jfr. tabellen. Først og fremmest dollarkursens himmelflugt er skyld i denne automatiske oppustning af vor udlandsgæld. Endnu i 1981 kunne dollaren købes til under 6 kr. I dag koster dollaren som bekendt det dobbelte.
Schlüter lige så slem som Anker
Det er bemærkelsesværdigt, at gælden regnet i kroner aldrig er steget kraftigere end gennem de sidste to år, hvor firkløverregeringen har haft magten (i 1983-84 med i alt 64,0 mia. kr.). I de forudgående år, hvor Anker Jørgensen (A) havde regeringsmagten (1981-82), steg gælden med kun godt 54 mia. kr.
Som det fremgår af tabellen, var gældsvæksten som følge af kursudviklingen på fremmed valuta særlig voldsom i 1983 og 1984 - altså under Schlüter-regeringen - men det fremgår også af tabellen, at det løbende betalingsbalanceunderskud under firkløverregeringen kun har været marginalt lavere end i Anker Jørgensens sidste to regeringsår.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/08/finanslovens-g%c3%b8geunger-giver-dig-nye-sten-til-g%c3%a6ldsmuren/
Tilføj kommentar
18. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19
22. maj 1981
9. årgang
Kæmp for din frihed, dansker!
Danmark befinder sig i krise. Det er ikke kun en økonomisk krise. I den del af Danmarkshistorien, hvor vi har haft folkestyre, er der ingen, der har fremkaldt så sygelige tilstande i landet som socialdemokraterne. Ved deres ødselhed har de ruineret os, og så er det endda ikke det værste, thi under socialdemokraternes indflydelse er hele mentaliteten i Danmark blevet pilrådden.
Socialdemokratiet er blevet et ideologisk parti, som støt arbejder på at gøre Danmark til en socialistisk stat. Det idealsamfund, som socialdemokraterne troede, de var ved at opbygge, er på vej til at udvikle sig til en katastrofe for det danske samfund. Socialdemokraterne har umyndiggjort befolkningen. Udformningen af det enkelte menneskes liv er af Socialdemokratiet ved at blive gjort til et fælles anliggende, hvor ingen kan gå sine egne veje, uden at beskyldes for at bryde med almenvellet. Alle afgørelser skal træffes i solidaritetens hellige navn, og den, der har en anden opfattelse, har sat sig uden for samfundet og beskyldes for at være egoist. Socialdemokratiet ønsker, at den danske befolkning skal tabe troen på det enkelte menneskes ansvarlighed. Ansvaret skal overtages af samfundet d.v.s. Socialdemokratiet.
Det er Socialdemokratiets angreb på det enkelte menneskes ret overfor staten, der skaber den politiske uro i Danmark. Det er Socialdemokratiets tro på, at den, der har magten, også har retten. Retten til i den mindste detalje at tilrettelægge den enkelte danskers tilværelse. Uroen i den danske befolkning skyldes Socialdemokratiets ønske om at ændre Danmark til en egentlig socialistisk stat.
I 80`erne MÅ DANSKERNE gøre op med sig selv, hvad vi ønsker. Ønsker vi, at forsvare det enkelte menneskes ret overfor staten eller ønsker vi, at vi alle må bøje nakken og indrette os efter, hvad en håndfuld mennesker i Socialdemokratiets og fagforeningens top ønsker.
Fremskridtspartiet tror på, at danskernes vilje til at vælge frihed ikke kan knægtes. I 70`erne og her i begyndelsen af 80`erne har det kun været Fremskridtspartiet, der har turdet gå imod Socialdemokratiet. Det er derfor et umådeligt ansvar, vi alle har. Ansvaret for kommende generationers frihed og ret hviler på Fremskridtspartiet som Socialdemokratiets arvtager. Socialdemokratiets dage er talte – fremtiden tilhører Fremskridtspartiet.
Leder
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Sporene er skræmmende: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/
Tilføj kommentar
26. august 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 38
2. november 1984
12. årgang
Hver familie skal betale 150.000 kroner
Og det blot for at dække Schlüters underskud i 1985
Over 130 milliarder kroner er det, staten i 1985 skal udstede i nye statsobligationer og statsgældsbeviser. Hvis, vel at mærke finanslovsforslagets tal holder.
Deres samlede udgiftssum overstiger indtægterne (skatterne) med 123.102.036.200 kroner. Det beløb skal altså hjemskaffes ved lån. Og da statspapirerne sælges til underkurs, fremkommer beløbet på mere end 130.000.000.000 kroner.
Før eller senere skal de penge betales af Danmarks 5 millioner indbyggere. Hvis de - for at spare renten - indbetaltes med det samme, blev det over 26.000 pr. næse. Eller mere end 104.000 kroner for en familie med to børn. Nogle af de 5 millioner danske kan ikke betale en klink eller smyger sig uden om.
Drejer hanen om
Forsigtigt regnet vil vor gennemsnitsfamilie derfor skulle bløde 150.000 kr. Og det er bare for at dække 1985-underskuddet. Der er et sådant rod i statens finanser, at der også kommer et kæmpetal i 1986, 1987 og alle andre år, indtil vi får afgørende Z-indflydelse på landets styre, eller kreditorerne synes, at nu er det blevet for galt og drejer hanen om for den respirator, hvori firkløverpartierne har anbragt det danske samfund.
Fisk ånder med gæller.
Schlüter ånder med gæld.
Det sidste er værre end det første.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: De skyldige: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/12/de-skyldige/
Tilføj kommentar
21. juli 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 31
11. september 1981
9. årgang
Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?
Hvad kan årsagen være til, at 15.000 kvm. jord midt i København skal bortforæres til ”Komiteen for det islamiske kulturcenter” i København?
På finansudvalgets møde den 26. august var forelagt en ansøgning for forsvarsministeren om tilladelse til at udleje et ca. 15.000 kvm. Stort areal af matrikels nr. 1aa Eksercerpladsen ”faste Batteri på Amager” for et symbolsk beløb på 1000 kr. årligt. Udlejningen skal ske for 50 år og lejeren er ”Komiteen for det islamiske kulturcenter” i København.
Ovenpå forelæggelsen af aktstykket melder der sig følgende spørgsmål:
1. Har energiminister Poul Nielson lavet klokkerene oliehandler, hvori der er indføjet betingelser om, at man skal bortforære 15.000 kvm. Jord i København, hvorpå der kan føres moské og islamisk kulturcenter?
2. Kan det tænkes, at vore udenlandske långivere nu har så meget fat i nakken på de forgældede danskere, at økonomiske bagmænd kan stille betingelser om at der skal stilles 15.000 kvm. Store byggegrunde frit til rådighed for de islamiske lande
3. Hvorfor indstiller udenrigsministeren (Kjele Olesen, A, red.), at der skal udlejes på betingelser til lande som de muhamedanske på betingelser, som f.eks. gælder, når der er tale om lande som Norge og Sverige?
4. Hvorfor er det ikke nok med, at man lejer ud for en 50 års periode, men yderligere vil indføje, at lejemålet uden Danmarks reelle protest kan videreføres i al evighed?
Vi må slå fast, at Fremskridtspartiet ikke har nogen som helst aversion mod hverken muhammedanske eller islamiske religioner og folk, ej heller mod at disse på normale markedsbetingelser køber sig en byggegrund i Danmark, men vi mener, at olielandene måske har råd til at betale, hvad det koster, og at det forekommer besynderligt, at man uden videre via et finansudvalgsaktstykke skulle tillade etablering af en moskè på de militære arealer.
Hvis Forsvarsministeriet ikke har brug for det pågældende areal, kunne den slunke statskasse tilføres stærk olielands-valuta ved at sælge grunden til fuld markedspris.
Det er nok ikke rigtigt at have hverken Bådsmandsstrædes kaserne (Christiania) eller lignende områder liggende som militære arealer, men der er noget, der hedder, at arealerne så sælges i fuldt offentlige udbud, så de, der giver mest, bliver køberne. Indtil videre er der fra Fremskridtspartiets side forlangt, at vi får afklaret, hvad de pågældende 15.000 kvm. Er værd i almindelig fri handel, at vi får afklaret, om Poul Nielson har afleveret klokkerene forpligtelser eller om det er økonomiske bagmænd, der står bag, at dette skulle kunne tvinges igennem. Der er forlangt samråd med en række ministre i finansudvalget, og sluttelig kan det blive således at Statsministeren må afdække, hvad meningen og årsagen er. Vi kan altså meddele offentligheden, at fremskridtsfolkene i finansudvalget vil bore dybt i denne sag, og at der selvfølgelig må forlanges en normal lokalplansag, så beboerne i området får mulighed for at ytre sig om, hvorvidt man har noget mod etablering af en moskè med islamiske aktiviteter på det pågældende område, og hvis nogen skulle modsætte sig en normal lokalplansag vedr. det forelagte da må vi konkludere, at lokalplankrav kun er gældende, når det passer ind i, hvad visse regeringsmedlemmer eventuelt måtte have givet underhåndsaftaler om.
Det hedder i aktstykket, at Kirkeministeriet også er spurgt, men mon dog Kirkeministeriet har været ude og spørge beboerne på Amager om, hvad man måtte føle i denne sag.
Leder
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
17. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
