Åh – giv os Andreas!
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11
20. juni 1977
5. årgang
Åh – giv os Andreas!
Alt flyder – sagde den oldgræske filosof Thales. Han mente vandet, som han anså for det eneste grundstof. ”Fortættet” vand bliver til faste ting – ”fortyndet” til luftarter – mente Thales.
Jeg tænker nu mere på tilstanden i al almindelighed. I nutiden.
Vor dronning har aflagt høflighedsvisit hos diktatorerne i Kreml. Det liberale Venstres formand, Poul Hartling, har været et smut i Kina for at trykke sin formandskollega Mao Tse Tung i dennes ikke alt for liberale hånd – og vi lavede et herrens spektakel sidste år, da vor eneste sande ven – USA – fejrede sit 200-års jubilæum i Rebild Bakker.
Nå ja – og vi har sendt varme hilsner, en cementfabrik og en smuk check til det aggressive Nordvietnams førstemand Pham Van Dong – som vi siden inviterede på statsbesøg, så vor statsminister (Anker Jørgensen, A, red.) kunne gnide kind med ham.
Desuden har vi skikket rundelige bidrag til Angolas nye hersker, Agostino Neto, som også var venlig nok til at aflægge os et besøg for at drøfte mere bistand – fra os til ham, forstår sig!
Vi har også haft besøg af Tanzanias leder, Julius Nyerere, der er en ihærdig tilhænger af pryglestraffen i sine skoler. F.eks. i pigeskolen i Korogwe, hvilket Mellemfolkeligt Samvirke i Dar es Salaam vist ikke er helt uvidende om. Men naturligvis er han fuld af afsky for de brutale hvide i Rhodesia og Sydafrika!
Og så har vi importeret ballademageren, Rudi Dutschke, som de intolerante briter havde udvist – og vi har sikret os Wolf Biermanns værdifulde medarbejderskab til at hæve vor ringe kulturelle standard en kende.
Nylig har vor fortræffelige minister uden portefølje, professor Lise Østergaard (A), fået tilsagn om, at 5 spanske terrorister vil glæde os med deres nærværelse.
Skulle vor uforstående fremmedpolitik med det første berøve os vor charmante mexicaners selskab, så synes jeg virkelig vi burde prøve at få Andreas Baader (Baader-Meinhof gruppen fra Tyskland, red.) hertil. Nu – hvor han har fået livsvarigt Berufsverbot i det ny-naziztiske Tyskland.
Ja – og så har vi da haft besøg af den jugoslaviske diktator, Josip Broz Tito – manden, der sendte sin nærmeste medarbejder 25 år i spjældet, fordi han modsagde ham.
Tito blev udnævnt til Ridder af Elefanten – husker jeg. Til gengæld erindrer jeg ikke, hvorvidt vor dronning blev til en Arbejdets Helt under genvisitten i Belgrad. Men det må man vel formode.
Undskyld, at jeg har lidt svært ved at holde styr på kronologien – der er virkelig så meget.
Hvor er det dog et yndigt og liberalt land, vi lever i!
Det må være betryggende for Idi Amin at vide, hvor han kan søge asyl, hvis det en dag bliver lidt for hedt for ham i Uganda.
Her er altid plads til en til – og han behøver slet ikke bruge det De ved nok.
Ikke desto mindre – problemer er der altid.
Et af de mere vægtige er, hvor en dansker kan tage hen, hvis han en dag er blevet for træt af den megen gæstfrihed og de mange gaver, han ufrivilligt må bidrage til.
Teoretisk er der vel muligheder nok – Angola, Nordvietnam, Jugoslavien, Tanzania, Sovjet – og ikke at forglemme Mozambique, hvis leder, Samora Machel, også har forsødet vor grå hverdag.
De vil sikkert alle være glade for at se os – kan jeg forestille mig.
Og med manglen på arbejde i Dannevang er det vel også kun nationaløkonomisk ønskeligt, at så mange som muligt absenterer sig for at gavne valutabalancen.
Mon der ikke kunne bevilges bare en minister mere til at ordne de paragraffer?
C- Frost-Hansen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Hvem er Nelson Mandela?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/hvem-er-nelson-mandela/
Tilføj kommentar 6. september 2009