Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6 / 8. februar 1985 / 13. årgang
Landsforræderi
Thor A. Bak, professor, dr. phil. og formand for Dansk Flygtningehjælp, ved bedst!
At omkring 60 % af den danske befolkning er uenig med ham i flygtningespørgsmålet, er ikke fordi han har uret, men skyldes, at flertallet er helt igennem tåbeligt, er ringere mennesker med små-racistiske tilbøjeligheder, og fremfører meningsløse indvendinger.
Det tilbagelod flygtningehjælps-formanden ingen tvivl om, da han i forrige uge optrådte i monopolfjernsynet som “Ugens gæst”, med journalisterne Georg Metz og Klaus Laursen som villige mikrofonholdere, der kun bidrog til seancen med et mindre sortiment af veltilpassede stikord.
Det var ikke småting professoren fik fyret af i sin forelæsning. Han ville meget nødig angribe nogen som ikke var tilstede, bedyrede han og fortsatte så tiden ud med at svine pastor Søren Krarup til og beskyldte ham for at have skjulte hensigter, og Fremskridtspartiet for “at udnytte situationen nu og spille meget kontant på dette her”, som dr. phil. -professoren så gribende formulerede sig.
Det blev også afdækket, at for at opfylde hr. Baks definition på en flygtning, der har krav på vor fulde humanitære, sociale og økonomiske hjælp, skal en iraner blot løseligt kunne godtgøre, at han i sit hjemland har nægtet at gøre militærtjeneste!
Til de mange, der i takt med stigningen i muhamedaner-invasionen, nærer frygt for danskheden og vor kristne kultur, havde flygtningehjælps-formanden kun hån: “Så kunne man lige så godt bekymre sig over, om ikke snart marsboerne kom”, lød det.
Heller ikke en usmagelig sammenligning med forholdene i årerne 1940-45 og svenskernes modtagelse af jøder og danske modstandsfolk, afholdt Bak sig fra.
Hans manipulation med økonomien var lige så grov. Sølle 140 millioner kroner, bedyrede Bak, at det hele menageri kostede i 1984. Herre Gud, kun lig med 200 betydningsløse ekstra kroner til pensionister og arbejdsløse, mente den velaflagte kemiprofessor og tidligere rektor for Københavns Universitet, men “glemte” at oplyse om, at Folketingets finansudvalg har fået foretaget beregninger, der viser, at skatteyderne må påregne at bløde om imod en milliard kroner til hr. Baks foretagende alene i 1985 (FREMSKRIDT nr. 03-85). Derimod fejlede hukommelsen intet, da det gjaldt at minde om behovet for flere penge til flere tolke, flere penge til flere sproglærere og flere penge til flere socialpædagoger.
Når hr. professoren - der for stort set alt, hvad han har beskæftiget sig med gennem livet er blevet fedt betalt af skatteyderne - mener, han for åben Tv-skærm kan tillade sig at håne og tilsvine flertallet at de selv samme skatteydere, som værende ringere mennesker med små-racistiske tilbøjeligheder, kan vi også tillade os, at fortælle professoren, hvilket ord, der kunne falde os i pennen, som en mulig beskrivelse af hans udgydelser og virke i denne sag: Landsforræderi.
Og i den sammenhæng kan man som gerne tage en bred del af DR-monopolet´s medarbejdere med. For den platte facon de, i den enøjede Tv-avis og ringe orienterende Radioavis, har behandlet fremmedarbejder- og flygtningetemaerne på, kunne fortjene samme karakteristik.
Som TV-A´s Kirsten Bohl så rammende formulerede sig i “Før deadline” om et indslag i Tv-avisen om flygtninge: “Lad os bare indrømme, vi prøver at påvirke”!
Ja, det er der sgu ingen, der er i tvivl om.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: DR-monopolet udøver meningsterror:
Tilføj kommentar
8. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridtspartiet nr. 5 / 15. december 2008 / 35. årgang
Danmark ud af EU
På Fremskridtspartiets landsmøde den 25 – 26. oktober 2008 på Snedsted Kro i Thy blev landsformandens forslag om, at Danmark melder sig ud af EU enstemmigt vedtaget af landsmødet
Begrundelsen er, at Metock dommen reelt betyder, at EU-reglerne står over nationale regler.
Dommen betyder, at danske borgere, som har arbejde i et EU-land kan tage en ægtefælle med til Danmark, også selvom ægtefællen ikke har haft lovligt ophold i noget EU-land.
Hermed er den danske udlændingelov sat ud af kraft. Nu er det EU, der bestemmer og det danske Folketing har fremover ingen indflydelse på, hvor mange udlændinge, der vil strømme til landet.
Der var engang man sagde: “Ingen over og ingen ved siden af Folketinget”. Dette udsagn gælder ikke længere. Nu er det EU, der bestemmer.
Med denne dom åbner man alle porte syd og østpå og der vil i løbet af kort tid strømme hundredetusinde af udlændinge over grænsen til Danmark og vi kommer aldrig af med dem igen.
Den eneste effektive metode til at stoppe denne udvikling er, at Danmark melder sig ud af EU således, at det igen bliver det danske Folketing, der bestemmer lovgivningen i Danmark.
Der sker intet som helst ved, at vi melder os ud af EU, heller ikke økonomisk. Vi kan let få en frihandelsaftale med EU.
Ove Jensen, Landsformand
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Nej til Amsterdam-traktaten: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/nej-til-amsterdam-traktaten/
Tilføj kommentar
19. november 2009
Må citeres med fuld kilde angivelse: Fremskridt nr. 1 / Januar 1991 / 19. årgang
At informere om udlændingespørgsmål kræver mod
I 1985 oplyste daværende formand for Socialdemokratiets Udlændingeudvalg, Vibeke Storm Rasmussen, at en seriøst udarbejdet prognose byggende på den hidtidige udvikling viser, at de fremmede i Danmark omkring år 2000 ville udgøre 400.000-500.000.
Hun blev straks afskediget fra posten.
Den danske Forening viste i 1987, hvorledes kun 1/5 – 1/7 af fremmedudgifterne fremgår af Finansloven og samtidig viste vi, at befolkningsstrukturen løber af sporet i begyndelsen af næste århundrede med udgangspunkt i kulegravning af manglerne i de af vor befolkningsstatistik og dermed i den virkelighed, der tegnes af det officielle Danmark. Vi blev kaldt alt muligt unævneligt herunder fuskere og fupmagere; vi var tilmed dumme, mente Kirsten Lee (B).
I sommer fik Pia Kjærsgaard (Z) vor daværende økonomiminister Niels Helveg Petersen (B) til at nedsætte et statistikudvalg.
Den danske Forening havde for længst foreslået et helt uvildigt udvalg nedsat til at skabe klarhed. Vi havde nemlig den allerstørste demografiske (demografi betyder befolkningsbeskrivelse, red.) ekspertises ord for, at det er helt galt fat med både registreringsgrundlag og bevillingerne.
Ishøjrapporten
Dette afvistes dengang af vor daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen (C), Ishøj kommune offentliggjorde 16/10 90 en undersøgelse af, hvorledes antallet af tyrkere har udviklet sig fra 145 mandlige i 1970. I 1990 var det blevet til 1.824, hvoraf 1.030 er kommet hertil ved familiesammenføring. Undersøgelsen bygger på indvandrede til familier i Ishøj.
I Ishøjrapporten er der ligeledes en perspektivdel indeholdende tre forskellige udviklingsmodeller, som der frit kan vælges imellem, når man samtidig vil tage blot forsvarligt hensyn til de hidtidige kendsgerninger for udviklingen fra 1970 til 1990.
Historien viser nutiden og dermed grundlaget for, hvorledes de fremtidige forhold kan forventes at udvikle sig.
1. model viser 7.500 tyrkere i år 2000 som følge af en primærindvandring på 145 i 1970. Af disse kan 41,6 % forventes at være kommet hertil ved familiesammenføring.
2. model viser 5.080 i år 2000, hvoraf 47 % er kommet ved sammenføring.
3. model ender på 8.566 tyrkere i år 2000 med 40,9 % som familiesammenførte.
De tre modeller bygger på lidt forskellige forudsætninger om bl.a. tilbøjeligheden til at hente ægtefælle i hjemlandet i 1. til 4. generation.
Modellerne viser også, at tyrkerbefolkningen med udgangspunkt i 145 indrejste til Ishøj har fordoblet og vil fordoble deres antal på 5-6 år.
En mindre undersøgelse i Farum viste sidste år, at tyrkere havde fordoblet deres antal på 4 år og 9 måneder siden begyndelsen af 1970-erne.
Unik undersøgelse
Undersøgelsen i Ishøj er udført i et samarbejde mellem magister i kultursociologi Ejvind Vesselbo og Ishøj kommunes EDB-register-afdeling. Undersøgelsen (specielt af den hidtidige udvikling) er helt unik og bringer ny viden om både indvandringsmønstret og de bagvedliggende demografiske forhold. Uanset de talrige mangler i den eksisterende officielle statistik kan man nu måle udlændingeantallets vækst fordelt på fødte i Danmark og familiesammenførte hertil.
Undersøgelsen er lokal, men metoden er lige, hvad vi i årevis har bedt om i Den danske Forening. Den bør gennemføres andre steder og i hele Danmark.
Den viser, at 56 % af væksten i tyrkerantallet siden 1970 skyldes familiesammenføring. Resten af væksten indgår i fødselsoverskuddet i Danmark. Dette giver et langt mere sikkert grundlag at prognosticere udefra.
Hidtil har vi været henvist til at antage værdier for nettotilvæksten eksklusiv nettoindvandringen. Disse byggede delvis på forholdene i hjemlandene og delvis på en ændret aldersfordeling blandt de indvandrede her til lands. FNs verdensbefolkningsundersøgelser var dengang det centrale kildemateriale.
Vitalt for Danmark
Det er yderst vitalt for Danmark, at vore ledere kender de demografiske faktorer, der ligger bag væksten i tilgangen udefra og væksten som følge af fødsler og dødsfald her i landet.
F.eks. er 59 % at de tyrkiske kvinder her i de fødedygtige aldre og ingen tyrk er over 70 år, når vi ser på Ishøjindvandringen.
I alle andre europæiske lande har man bedre statistik end her, når vi ser bort fra England og Frankrig. Her bliver man skældt ud, skal helst hænges ud og også helst helt passiviseres, når krav om forbedringer stilles eller kendsgerninger fremlægges. Hvorfor mon?
Se Lars Thygesen (cand. Polit.) er formand for det statistikudvalg, som vor daværende “og ærede” økonomiminister følte sig presset til at nedsætte I sommeren 1990 ved kulminationen på tre års sønderlemmende kritik af de officielle opgørelser.
Da Ishøjundersøgelsen forelå, var denne cand.polit., Lars Thygesen, ikke sen til at angribe sin egen medarbejder Vesselbo.
Vesselbo afdækkede nemlig ny viden trods de officielle mangler. 19/10 (tre dage efter offentliggørelsen) angribes Vesselbo i Berlingske Tidende af Lars Thygesen, som her anfægter undersøgelsen og dens perspektiver totalt usagligt.
Før undersøgelsen anvendte vi (i Den danske Forening) 4 % i nettotilvækstrate pr. år (eksklusiv nettoindvandringen), fordi FN kunne angive procenter fra 4 til 6 og det til trods for, at de fødedygtige aldre er overrepræsenteret blandt indvandrere i Danmark.
Forsigtighed tilrådes
Vi skulle jo være forsigtige, men nu viser Ishøjundersøgelsen, som jeg vil betegne som intet mindre end eminent og modigt udført i samarbejde med en frygtløs borgmester, at den årlige tilvækstrate blandt tyrkere i Ishøj er 5,2 % i perioden 1970 til 1990. Tyrkerne er ingenlunde de mest fødende, men de dominerer i fremmedbefolkningen her i landet, i modsætning til, hvad der er tilfældet i flere andre lande i Europa.
Vore forsigtige antagelser ”slog altså mere end til”.
Lars Thygesen foretrækker hypotetiske analyser af mere spekulativ karakter udført af Socialforskningsinstituttet, hvor forventet/villet/udtrykt om adfærd skal erstatte de nøgne kendsgerninger.
Da skolekonsulent på fremmedsprogområdet i Århus Skoleforvaltning, Jens Lundby, advarede mod udviklingen i fremmedantallet i Gellerup-Ghettoen, fordi han var bekendt med udviklingen i København tilsyneladende i modsætning til skoleinspektør Graversen (landsholds-håndboldspilleren fra 60-erne), der i begyndelsen af 80-erne lovede de danske forældre, at alt var og ville forblive fred og idyl på skolen (Nordborgskolen), ja, så blev Lundby flyttet af sin uduelige SF-rådmand til anden beskæftigelse.
Blot Vesselbo og Lundby kunne gentage deres succeser i andre af landets kommuner, hvor det snart også brænder på.
Danskerne bør beskytte disse hædersmænd om ikke for andet så for deres egen skyld.
Ebbe Vig
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Magthaverne er smarte til tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/14/magthaverne-er-smarte-til-tal/
Tilføj kommentar
9. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 28
23. august 1985
13. årgang
Dansk velfærdspolitik anno 1985:
35.000 kr. til vore egne pensionister
120.000 kr. til muslimske “flygtninge”
Mens danske pensionister, der gennem et langt liv har slidt og slæbt og tjent deres land, bliver spist af med en ussel årlig folkepension på 35.580 kroner, 32.688 kroner til gifte (grundbeløb), er de samme pensionister via deres skat med til at finansiere, at Dansk Flygtningehjælp kan anvende 120.000 kr. over en 18 måneders integrationsperiode på hvert enkelt individ, barn som voksen, i den muslimske hærskare, der i disse år invaderer Danmark.
Dansk Flygtningehjælp ynder at kalde sig en privat hjælpeorganisation. Men sandheden er, at det er skatteyderne der betaler gildet. 350 millioner kr. er det foreløbigt blevet til i år, men Thor A. Bak og hans folk har administreret således, at pengene allerede er opbrugt med udgangen af denne måned. Så må statskassen atter punge ud. Over 500.000 millioner kr. regnes der med, at den “private” organisation suger til sig i år. Det er fem gange så meget som i 1984. Og det bliver fortsat dyrere. Over 500 ansatte fordelt i 35 “filialer” spredt ud over hele landet, og hr. Baks stab vokser med omkring 25 nye medarbejdere om ugen.
Tilbud til alle
Alle udlændinge, der opnår asylstatus i Danmark, får tilbudt danskundervisning, og der kan blive tale om højskoleophold og egentlig uddannelse med videre.
Flygtningehjælpen udbetaler hver flygtning en månedlig kontant hjælp på 2.256 kr. til enlige og 4.147 til par.
Indkvarteringen foregår ofte på hoteller og lignende. Det betyder, at udgiften løbe op til det tredobbelte af den normale pris for den slags indkvarteringer, viser Flygtningehjælpens egne beregninger.
Der eksisterer hverken noget lovgrundlag eller nogen form for skriftlig aftale mellem staten og Dansk Flygtningehjælp om, at det er Flygtningehjælpen, der skal stå for den slags opgaver. Men det gør den. Og skatteyderne betaler.
Sideløbende med Dansk Flygtningehjælps udpumpning af skatteydermillioner, anvender Dansk Røde Kors et lignende beløb til flygtningehalløjet. Som FREMSKRIDT kunne afsløre allerede ved juletid forventes det, at de danske statsborgeres pris for politikernes åbne grænser i nær fremtid vil runde 1.000 millioner kr. i årlige udgifter, og måske 2.000 millioner kr. i 1986.
For meget for Palme
Når der i dag nærmest er kø ved de danske grænser skyldes det, at selv for Palmes Sverige er den muslimske invasion blevet for meget.
Om det beretter Jyllands-Posten blandt andet: “En meget restriktiv svensk flygtningepolitik er årsag til, at flygtninge strømmer til Danmark, selv om de oprindeligt havde Sverige som mål. Danske myndigheder modtager udlændingene, uanset om deres papirer er i orden, og det ved svenskerne, så det er nemt for dem at eksportere problemerne hertil.
Kriminalassistent Henning Falden, den centrale politiafdeling, som foretager den første afhøring af flygtningene, siger, at ingen bliver afvist, når de ankommer til Danmark, hvis de søger om at få politisk asyl. Svenskerne er mere konsekvente. De afviser en del, der kommer med færgen fra Sassnitz i DDR til Trelleborg. Flygtningene afhøres ligesom her, men medbringer de falske papirer, er resultatet ofte, at de udvises. Jeg kan ikke forestille mig, at de pågældende frivilligt tager tilbage til DDR. De meddeler snarere, at de vil søge asyl i Danmark, hvorefter de sejler til Helsingør eller København”.
Intet til hinder for
I et svar i Folketinget har statsminister Poul Schlüter måtte erkende:” Der er hverken i grundloven eller i lovgivningen i øvrigt fastsat bestemmelser, der er til hinder for, at et politisk parti har et programpunkt med det indhold, at flygtninge og fremmedarbejdere bør udvises. Der er således intet til hinder for, at et politisk parti arbejder på, at den danske lovgivning indrettes i overensstemmelse hermed, og at Danmark frigør sig for sine internationale forpligtelser i denne henseende”.
Og Pia Kjærsgaard har spurgt socialministeren: “Med hvilken begrundelse bevilger man 100 kr. om måneden til buskort til flygtninge, når pensionister kun kan bevilges HT-kort til en tredjedel af prisen med tilsvarende forringede kørselsmuligheder”?
“Pensionister kan købe HT-pensionistkort til 3 zoner for en pris af 115 kr. hver 3. Måned. Dette kort giver pensionisten begrænset tidsmulighed for at køre med HT, men den ringe folkepension giver ikke store muligheder for at betale et “normalt” månedskort.
Flygtninge har derimod mulighed for gratis at få et buskort til en værdi af 100 kr. om måneden og er samtidig fri for begrænsningen i muligheden for at køre med HT. Denne forskel bedes begrundet, da det for spørgeren er svært at finde logikken i denne forskelsbehandling. Ikke mindst når det tages i betragtning, at en flygtning koster staten ca. 120.000 kr. om året. En dansk folkepensionist modtager som bekendt langt under det halve”.
Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Dansk velfærdspolitik anno 1985.
T. Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Forskel på fisk i Danmark?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/
Tilføj kommentar
22. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 5
1. februar 1985
13. årgang
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær erkender:
Mange flygtninge opfylder ikke loven for at opnå asyl
Generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp, Arne Piel Christensen, indrømmer nu, at en del af de udlændinge, der kommer til Danmark og søger asyl ikke opfylder dansk lovgivnings betingelser for at opnå asyl.
Generalsekretær Arne Piel Christensen erkender også, at der er forskel på udlændinges ret til at rejse ind i Danmark og på at få politisk asyl i landet. Den kendsgerning er der mange af udlændingene, der ikke har forstået.
Støtte til Z-krav
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær støtter Fremskridtspartiets krav om, at udlændingeloven ændres, så politiet allerede ved grænsen får mulighed for at afvise de såkaldte luksusflygtninge. Til Jyllands-Postens Erik Thomle siger Arne Piel Christensen således: ” Så snart flygtninge ankommer til Danmark, skal de sorteres, så danske myndigheder har mulighed for at afgøre, om nogle af dem straks skal udvises. Det vil lægge en dæmper på flygtningestrømmen og det vil give de udviste større mulighed for, at klare sig i andre lande”.
Kostbar “flugt”
Endelig erkender flygtningehjælpens generalsekretær, at der i mange tilfælde er tale om luksusflygtninge, der har ofret mange penge på at komme til slaraffenland. Blandt andet for at få en højere uddannelse. Om det siger Arne Piel Christensen: “Adskillige asylsøgende er blevet skuffet over de forhold, de mødte i Danmark. Mange har betalt langt over 100.000 kr. for en flugt, fordi de troede på, at de kunne få en uddannelse og et hjem. De får en dansk virkelighed som de socialt dårligst stillede danskere. I begyndelsen får de et beløb, der svarer til den forbigående bistandshjælp. Senere overgår de til varig hjælp, hvis de ikke kan komme i gang med en dansk uddannelse. Kun få får den højere uddannelse, de forlod Iran for at få. Når det går op for dem, kan det være vanskeligt at vende hjem. De frygter, at præstestyrets agenter i de danske flygtningecentre kan have sendt deres navne tilbage til Iran”.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/
3 kommentarer
11. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 17
29. september 1980
8. årgang
Assimilation eller permission -
Fremmedarbejderproblemet igen
Sidst i august 1980 forsøgte nogle af pressens folk at rejse en hetz mod Mogens Glistrup baseret på, at Glistrup ved et politisk møde blandt mange andre spørgsmål også havde svaret på, hvad Fremskridtspartiets fremmedarbejderpolitik går ud på.
Peter Brixtofte fra Venstre, der er den af alle Venstrefolk, som er mest hadefuld overfor Fremskridtspartiet, stod straks på vognen og hylede med på pressens urimelige beskyldninger mod Fremskridtspartiet.
Netop medens alt dette var på sit højeste i medierne, indsamlede Gallup meningsmålinger rundt i Danmark og TÆNK, en alvorlig ”bet” for vore modstandere, det blev et meningsmålingsresultat, der gav stor fremgang til liste Z.
Omkring 10. september kom så de beskedne avisnotitser om, at man alligevel ikke ville rejse sag mod Glistrup for hans udtalelser. Nej, selvfølgelig ikke, for Glistrup har ikke på nogen måde udtalt sig racistisk og så ville man selvfølgelig tabe sagen, men hvad, nu havde pressen jo også haft de store avisoverskrifter med ”Sag mod Glistrup for racistiske udtalelser” og man havde derforuden mærket, at befolkningen var helt på linje med Glistrup i denne sag.
Riemann faktisk frikendt
Onsdag den 10. september blev der også afsagt kendelser ved Vestre Landsret og A. Th. Riemann fik stadfæstet en lille bøde, som retten i Hobro i sin tid idømte Riemann, men når man tænker på, hvor voldsomt det lød i pressen, hvad Riemann havde gjort omkring EF-valget, ja så må man notere, at Vestre Landsret ikke turde gå imod ytringsfriheden i Danmark, for selvfølgelig er en sølle bøde på kr. 4.000,- ikke en straf, der står i nogen som helst relation til det, sagen i medierne var blæst op til.
Hvad Riemann havde gjort, var såmænd blot at tale med et sprog, som ellers er hverdagsdanskernes talemåde og selvfølgelig havde Riemann ikke nogen ønsker om at dyrke racisme, men han blev udsat for det, som fremskridtsfolk så let bliver udsat for, at man samler et bestemt ordvalg op og omstiller ordvalget på syv forskellige måder, hvorefter man får noget helt andet ud af det, end hvad den pågældende havde på hjerte.
Redaktøren på FREMSKRIDT mener, at A. Th. Riemann for længst er frikendt af den danske befolkning i sagen vedrørende den påståede racediskriminering og vi tager det som et bevis på, at der ikke er blevet givet en straf af nogen betydning. Vi tror, at Landsrettens dommere inderst inde alle er enige med A. Th. Riemann. Vi gratulerer Riemann med sejren med at man ikke fik held til at knægte ytringsfriheden og som så ofte før har vi i FREMSKRIDT bragt overdyrlæge Riemanns udmærkede artikler.
Vor hilsen og lykønskning skal denne gang være, at vi nedenstående bringer en artikel, skrevet af Riemann om dette emne.
Overdyrlæge A. Th. Riemann skriver:
Diskussionen om ”fremmedarbejderne” er aktuel overalt i Europa. Her i landet føler flere og flere ubehaget ved det fremmedelement, der på mange måder påvirker dansk kultur, mentalitet og økonomi.
Dagligt læser man om narkotikamisbrug, snavset prostitution, voldtægt, røveri, rå knivoverfald og bestialske mord. Den danske godmodighed afløses i stigende grad af fremmedartet vildskab og råhed.
Stadig oftere bliver vi ”husvilde” i vore egne byer, når offentlige steder som banegårde, rutebilstationer, cafeterier og lignende er erobret og besat af ”fremmede”, der overalt ublufærdigt maser sig frem.
Svage karakterer og umodne danskere lader sig let påvirke af ”det fremmede”. Dels interesserer gammel dansk sædvane dem ikke, dels er de dårligt lærte og ved intet om den kulturarv og sunde mentalitet, vore forfædre opbyggede også vort livsgrundlag på. Det lette og overfladiske er sat i højsædet, i høj grad båret frem af umodne journalister i presse, radio og TV, samt forvirrede pædagoger i skoler og på læreanstalter.
Respekten for menneskenes og dyrenes liv forsvinder under påvirkning af tilbagestående folks mentalitet, som efterabes på foragtelig måde af de danskere, der lefler for nedbrydning og fremmede skikke.
Fremmede skikke skaber råhed i Danmark
Som ”de fremmede” i deres hjemlande på barbarisk vis skærer halsen over på en kamel på åben gade under jubel og Allah-råb, laver danske efterabere happening med mishandling og drab af haner på danske teatre, medens børn på legepladser underholdes med lemlæstelse og aflivning af kaniner.
Jo, råheden breder sig i fodsporene på ”de fremmede” og deres danske følgesvende. Danskerne er så sandelig blevet lærenemme og har efterhånden og i lige så høj grad medskyld i degenerationen og forfaldet.
Tidligere, når der var tilløb til fremmed mentalitets løbskhed, blev der grebet resolut ind; men i dag er alt blevet overfladisk, frit og løst.
For år tilbage slagtedes i kødbyen i København en del kreaturer til Mellemøsten under den såkaldte schæchtning og dertil hørende rituelle ceremonier. 3-4 stærke slagtersvende kastede sig over de fredelige dyr og væltede dem brutalt ned på stengulvet, hvorefter en messende ”præst” med en skarp kniv gemt bag ryggen sneg sig frem til dyret og med et dybt snit skar halsen over.
Dyret måtte ikke skydes eller bedøves, som man normalt gør det før slagtningen og kun forkroppen blev godkendt til føde for de rettroende, medens bagkroppen blev overladt ”de kristne hunde”.
I 30´erne blev schæchtning forbudt, men er nu genopstået. F.eks. har man på et slagteri i Vendsyssel ansat en muhamedaner, hvis eneste opgave er at gennemføre schæchtningsritualet under slagtning og derigennem sikre eksport til hans rettroende racefæller. Metoden er rå, utiltalende og udansk.
En farlig folkevandring
Fremmedarbejderproblemet er ikke blot et dansk problem. Det eksisterer i alle EF-lande og vil blive langt større. Når Tyrkiet midt i 80´erne optages i fællesmarkedet, vil 10 millioner arbejdsløse tyrkere oversvømme Europa og skabe voldsomme sociale problemer og måske vælte vores velfærdsstat.
I Tyskland – ligesom i Danmark – er fødselstallet i løbet af 70´erne gået ned med ca. 35 pct., men befolkningstallet holdes oppe af fremmed indvandring. Man lader sig langsomt, men sikkert, fortrænge i sit eget land og det er farligt. Det går måske endda hurtigere, idet de ”fremmedes” fødselstal er fire gange så højt!
I nogle distrikter i Tyskland er 30-70 pct. af skolebørnene ”fremmedarbejderbørn” og på sygehusene, hvor forholdene er de samme, er det blevet nødvendigt at lære læger og sygeplejersker tyrkisk. Problemet er indlysende aktuelt og desuden voksende i Vesttyskland, der nu huser 5 millioner ”fremmede”, hvoraf den ene million er illegalt indvandret. Alene i Vestberlin bor der 100.000 tyrkere. I løbet af de næste 15 år vil 35 pct. af den vesttyske ungdom være ”fremmedarbejderbørn”.
Harmonien ødelægges
Fremmedarbejderproblemet bliver om få år et overlevelsesproblem for det tyske folk og den tyske kultur. Gadebilledet i Tyskland præges i stigende grad at tusinder af unge, dårligt uddannede, arbejdsløse og forbitrede ”udlændinge”. Den sanering af de ”fremmedes” slumkvarterer, man har gennemført i mange byer, har vist sig ikke at fremme forståelsen mellem befolkningsgrupperne, tværtimod er isolationen og afstanden blevet større. Had og aggression er blevet en direkte følge og kriminaliteten er fortsat stærkt udbredt i de uundgåelige ”fremmedarbejder-øer”.
Både vi og Ulandene skades
Den politiske udvikling tager også en uheldig retning, hvor ”fremmedarbejderne” formerer sig og som kendsgerningerne viser, organiserer de sig i venstredrejede partier.
I Danmark kan vi nikke genkendende til de tyske forhold og den risiko også vi er i færd med at arbejde os ind i. Sandsynligvis er det lignende omstændigheder, der for tiden er ved at udvikle til en folkerejsning mod ”fremmedarbejderne” i Norge.
I øvrigt er eksporten af ”fremmedarbejdere” efterhånden ved at blive en boomerang for Mellemøsten selv, idet en stor del af ”fremmedarbejderne” kommer fra landsbyerhvervet, hvilket har medført, at visse områder, der tidligere eksporterede landbrugsvarer, ikke længere kan brødføde sig selv. Også en tiltrængt industrialisering går i stå, når arbejdskraften emigrerer. Som modstykke har ”fremmedarbejderne” øget den europæiske arbejdsløshed betydeligt.
Politikerne burde lære af folket
De lande, der har modtaget ”fremmedarbejdere”, er ikke udlændingefjendtlige og det er vi heller ikke i Danmark. Havde vi været det, var problemerne opstået, men de fleste mener, at nu må der stoppes og ryddes op.
En tysk gallupundersøgelse viser, at 79 pct. af befolkningen ønsker stop for indvandring. 50 pct. ønsker ”fremmedarbejderne” sendt hjem, medens kun 13 pct. vil have dem integreret i befolkningen. En undersøgelse her i landet vil sikkert vise samme store flertal for en fornuftig ordning.
”Fremmedarbejderne” selv havde, da de planlagde udrejsen til europæiske lande, ingen ønsker om at immigrere for stedse. 70 pct. fortæller, at deres plan gik ud på højst 5 års ophold. Først senere har forskellige omstændigheder gjort, at de er groet fast.
Det vil derfor være helt på sin plads og acceptabelt for alle parter, dersom indvandringslandene begrænser opholdstilladelserne til 5 år.
Som værter må vi kræve respekt af gæsterne
Når vi rejser til fremmede lande, søger vi, at respektere derboende folks levevis, mentalitet og kultur. Det samme må vi kræve af ”fremmede” i vort land. Vi byder ”fremmede” velkommen som flittige arbejdere eller gæster, for vi har selv historien igennem haft udbytte af at besøge andre lande og stifte bekendtskab med deres kultur og levemåde, men vi vil ikke acceptere, at vores land og levevis nedbrydes eller ændres efter andres forgodtbefindende.
Vi har fået mange dygtige ”fremmede” til Danmark i de senere år og en del har opnået topstillinger og naturligvis fuld ligestilling med danske kollegaer og de er velkomne i andre lande; men vi har også fået et ”bundfald”, der enten ikke kan eller ikke vil klare sig selv.
En fornuftig fremmedarbejderpolitik
Det problem, der vitterligt er opstået, må løses og her må det første bestå i at indføre et indvandringsstop. Derefter bør der dannes en fond eller tegnes en forsikring, der sikrer midler til hjemsendelsen. I den forbindelse må man sørge for, at ”fremmedarbejderbørn”, der naturligvis heller ikke må integreres i gæstelandet, bevarer deres nationale, kulturelle og religiøse egenart.
Når arbejdet eller opholdstilladelsen er endt, må ”fremmedarbejderne” og vi kunne skilles i god forståelse, i respekt for hinanden og med et farvel og tak for den tid, der er gået.
Deklarationen om racisme og racediskrimination på verdenskongressen i Geneve i 1957 burde tilføjes følgende: ”Enhver politik, der vil gennemtvinge et mindretals assimilation til herskende folkegrupper, skal straks ophøre”!
A. Th. Riemann
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
24. juli 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
