Racisme - hvad er det?
Som bekendt har venstrefløjen to følelsesladede skældsord, der hægtes på alle, som ligger til højre for Socialdemokratiets mest socialistiske del. Det er “fascist” og “racist”. Lad os se lidt på begrebet racisme.
Racisme er forbundet ved lovdekret, men man kunne lige så vel forbyde regnvejr - og med nogenlunde samme effekt, d.v.s. man opnår, at det drøftes, men ikke at der sker mentalitetsændring.
Racisme er imidlertid ikke noget entydigt begreb. Der er den dumme og fordomsfulde - hvor folk siger, at de ikke kan lide jøder, fordi de har store næser, negre fordi de er sorte, asiater fordi de har skæve øjne og gul hud o.s.v.
Og så er der den form for racisme, som beror på saglige vurderinger. Den findes fremherskende hos de mennesker, som ikke finder, at al påvirkning udefra er positiv - og som oplever en ukontrolleret indvandring som en trussel mod den danske identitet - eller kort og godt finder det urimeligt, at det danske mønstersamfund, hvor tolerance og fredsommelighed, flid og forudseenhed har skabt et folk uden de sociale spændinger, der kendetegner vore uindbudte gæster - som ydermere medbringer en religiøs fanatisme, som var både ukendt og uforståelig for vore lovgivere, da de forfattede ordene om respekt for andres religion.
En privatsag
For de nordiske folkeslag er religion en privatsag og almindeligvis noget, som kun i ringe grad optager sindene. Religionen er i det store og hele afløst af social forståelse og en tolerance overfor anderledes tænkende, som er totalt uforståeligt for indvandrerne og flygtningene, for hvem religionen er noget man går i kamp og dør for - som de kristne Korsriddere i 1200-tallet.
Vi fatter ikke, at hinduer slår folk ihjel fordi de er buddhister - eller at sunnimuslimer hader shiitter til døden skiller dem ad. Frem for alt forstår vi overhovedet ikke, at alle disse mennesker betragter os som primitive hedninge på et lavt kulturniveau.
Det er også på sin plads at sondre mellem indvandrergrupperne for det er jo oplagt, at visse indvandrere relativt let integreres i det danske samfund. De mest positive erfaringer har vi med de fjernøstlige - asiaterne - som for det meste er overordentlig flittige, har stort behov for fred og ro. De medbringer positive kulturpåvirkninger, som givetvis er til stor fordel for det danske samfund. Jeg ser her bort fra de mennesker, som er flygtet fra Østeuropa og som jo tilhører den samme kulturkreds som vores.
Fremtiden
Problemer man sylter eller taler uden om har indbygget vækst. En dag er de uoverskuelige. Danmark har desværre aldrig haft en fornuftig indvandrer- eller udlændingepolitik. En lov om, at vil man bo og leve i Danmark, så skal man være dansk - i hvert fald udadtil, så kan man indenfor hjemmets fire vægge dyrke sine hjemlands skikke, hvis de da ikke støjer alt for meget.
Men vi har en udbredt tro på, at alle mennesker dybest set er ligesom vi selv er. Det er en forrygende misforståelse.
Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig Danmark om et årti eller to. For de fremmede kommer til os med alle deres hjemlands religiøse og politiske spændinger i bagagen. Hvad vil der ske, når forskellige grupperinger af PLO, Rote Armee Fraktion, Action Directe, pro og contra Khomeini folk, tyrkiske Grå Ulve, stridende islamiske sekter støttet af danske samfundsundergravende elementer en dag får samling på deres ben - og med økonomisk støtte fra Nordkorea, Vietnam og Sovjetunionen, eller fra Libyens Gaddafi, finder tiden inde til at kæmpe for deres “sager”?
Store problemer
Det er let at forstå, hvorfor de fremmede strømmer fra deres kaotiske og blodplettede hjemlande til vort lille rare land - men lige så indlysende er det, at de bringer problemer af en hidtil ukendt størrelsesorden.
Om få år er problemerne vore - er vi så i stand til at tackle dem?
Claus Frost-Hansen
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 26 / 15. august 1986 / 14. årgang
Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/flygtningekonventionen-bør-straks-opsiges/
Tilføj kommentar
19. marts 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 10. / 17. marts 1989 / 17. årgang
De skal ud, skal de
Muslimer over hele verden har bragt sig selv i søgelyset med deres lederes stærke fordømmelse og kollektive dødsdom over Rushdie og hans forlæggere.
Allerede den 11. marts 1985 forklarede Mogens Glistrup indgående, at én af Danmarks nye sager på den nødvendige dagsorden for opryddelse og reetablering af ordnede forhold var en afklaring af problemerne omkring flygtningeloven af 1983. Det vakte en del fourer.
Det samme gjorde efterfølgende udtalelser på et pressemøde på Christiansborg i 1988 og valgresultatkommentarer i TV den 10. maj 1988.
Krarup og Bradford
Pastor Søren Krarup skrev for år tilbage en artikel om moskeerne i Bradford, England, hvori han sammenfattede de problemer, som den engelske by ville løbe ind i, alene som følge af den store muslimske koncentration.
Bradford var den første by, hvor yderliggående muslimer fandt det betimeligt at manifestere utilfredshed med Rushdies bog “De Sataniske Vers” ved på demokratisk vis at afbrænde den i byens gader. Lignende hændelser fandt sted i Pakistan og Indien (Rushdies hjemland) og i Teheran bragte en vis ayatollah sig i fokus ved at afsige en dødsdom over forfatteren, der efter ayatollahens og hans mullahers opfattelse havde bespottet profeten Muhammed og hans dusin koner. Den dødsdom er allerede efterhånden historie.
Fire år skulle gå
Og i Danmark, hvor ingen jo i den kolde marts 1985 turde tage Glistrup alvorligt, bølgede fire år senere 3.000 småsure muslimer gennem Københavns gader med krav om forbud mod udgivelsen af De Sataniske Vers. Til det havde Politikens chefredaktør Herbert Pundik nogle særdeles rammende bemærkninger, ligesom formanden for forfatterforeningen havde det.
Denne sag er ikke om, hvorvidt Rushdie burde have skrevet denne bog eller ikke og dermed sparet os - Vesten - for en bunke besvær, eller om, hvorvidt bogen “spotter” en ekstremistisk despots og hans viljeløse disciples tolkninger af Allahs egne ord i en bog ved navn Koranen. Dette drejer sig fundamentalt om den vestlige verdens klippefaste tro på retten til at tænke, tale og skrive under ansvar, herunder også udgive litterære værker.
Det er ingen uenige om. Det hele er et spørgsmål om, hvem man vil give ret i det. Såvel Krarup som Glistrup så rigtigt, da de advarede mod invasionen af flygtninge, ikke mindst fra de muslimske lande, men det var - og er - ikke god tone at give dem ret heri. Så for den kultiverede magtelite, der har samlet sig i Danmark, har Ayatollah Khomeinis og Salman Rushdies mellemværende været en ikke så ringe anledning til på lærd vis, at konstatere, at nuvel, der er måske lidt problemer med denne flygtningeklump.
Pludselig så de alle lyset
Om det så er Ishøjs borgmester Per Madsen fra Det autoriserede danske Socialdemokrati, der pludseligt har indset, hvad i alle tilfælde hans bysbørn har haft øje for i en halv snes år og resten af Danmark næsten lige så længe: At der findes visse områder, hvor betegnelsen ghetto ligger snublende nær. Et fænomen, vi i Danmark ikke bryder os synderligt om.
Samme konklusion er man på mirakuløs vis nået frem til i Århus, hvor nogle embedsmænd med skoler som arbejds- og ansvarsområde er nået frem til, at indvandrer- flygtningegruppen i det vestlige Århus (Gellerup i Brabrand) da vist egentligt har problemer med det danske sprog, at tilstrømningen af udlændingebørn til Nordgårdsskolen i området er større end ditto af danske børn (jf. nogen får flere børn end andre, f.eks. kaniner…) og at det giver et alarmerende problem idet det i nogle årgange bliver så godt som umuligt at opretholde dansk som hovedsprog i klassen. (om dette, se Aktuelt mandag 6. marts 1989).
Og det er jo i grunden pudsigt, at netop mens Islams allermest nidkære forkæmpere for fuld damp påtager sig opmærksomhed for gennem en verdensomspændende aktion at genrejse den fundamentalistiske islamiske revolution og understrege dens vigtighed i en verden, der er stor og fæl og truende og som udgiver bøger om ludere med profetkonenavne, så pådrager bl.a. muslimske grupper i Danmark sig delvis utilsigtet opmærksomhed ved ikke at kunne (gide?) tale dansk, true modersmålet i institutionen for modersmålsundervisningen samt fødselsratemæssigt at overgå danskerne og oveni hatten demonstrere for forbud mod udgivelsen af en bog. Det plejer jo da at være det omvendte, der er tilfældet.
Der er et problem
Det korte af det lange er, at uanset at professionelle såbemeldte antiracister finder det utilladeligt at sige, at gruppen af flygtninge i Danmark, der finder det opportunt at bejle til ayatollahens shiamuslimske Islam, hvoraf det her i landet jf. Jyllands-Posten (se FREMSKRIDT nr. 7) befinder sig ca. 10.000, har skabt et problem. Et problem, som vi kunne have været forskånet for, som vi burde være forskånet for og som ikke hører til i dette lille land højt mod nord.
Det er urimeligt, at herboende udlændinge erklærer sig indforstået med at eksekvere en dødsdom og dermed udsætter Rushdie og en række danskere, nemlig forlæggere etc. på forlaget Samleren, der til efteråret udgiver den profane bog, for en fare, som sagkyndige udi såvel fanatiske muslimgrupper som terror, nemlig israelerne i Jaffee Institute for stratetic i Tel Aviv, beder os tage “særdeles alvorligt”. De deltager også i almen knægtelse af grund(lovs) fæstede danske principper ved netop at benytte sig af disse grundlæggende rettigheder.
Og på sæt og vis er det tragisk, at hver evig eneste gang, retten til at ytre sig, virkelig bruges så det giver genlyd, så er det fordi en flok umoralske, uartikulerede høveder finder det for godt at skrige op om forbud og begrænsninger, mord, brand eller noget andet dommedagsprofetorisk.
Ak ja. Ung må Verden endnu være. Men hvor længe dog endnu..?
Real
Læs meget mere her: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Den nationale katastrofe:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/07/den-nationale-katastrofe/
Tilføj kommentar
31. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 31 / 13. september 1985 / 13. årgang
Schlüter løj for åben Tv-skærm
Statsministeren påstod de konservative i Folketinget var modstandere af og advarede imod flygtningeloven - men sandheden er en helt anden
Vi har hele tiden været imod udlændingeloven, og justitsministeren (Erik Ninn-Hansen, C, red.)advarede i Folketinget mod vedtagelsen…
Sådan stod Det konservatives Folkepartis formand, landets statsminister, Poul Schlüter og sagde på sit partis landsrådsmøde i Falkoner Centret i forrige uge. Og via DR-monopolets villige fjernsyn blev denne lodrette løgn rundkastet til de undrende seere i det ganske land. Og Schlüters forsikring var en direkte usandhed.
Med Folketingets forhandlinger som kilde, har FREMSKRIDT med citater for længst dokumenteret, hvorledes samtlige partier i Folketinget - bortset fra Fremskridtspartiet - ved både 2. Og 3. behandling af udlændingeloven i 1983 roste såvel lovens ånd som bogstav.
Og her var hverken Det konservative Folkepartis ordfører Hagen Hagensen eller den konservative justitsminister Erik Ninn Hansen nogen undtagelse. Og alle stemte de for udlændingelovens vedtagelse!
Det samme gentog sig i forbindelse med de yderligere stramninger, der blev vedtaget i dette forår.
Døm selv
For ikke der skal herske blot den mindste tvivl om, hvem der taler sandhed og hvem der farer med løgn i denne vigtige sag - FREMSKRIDT eller Schlüter - gengives her nok engang citater fra Det konservative Folkepartis ordfører Hagen Hagensens og justitsminister Erik Ninn Hansens indlæg ved debatterne i Folketinget. Og døm så selv.
Hagen Hagensen: “Det konservative Folkeparti indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag og vil i konsekvens heraf stemme imod stort set alle de øvrige ændringsforslag…
Det har været nævnt, at lovforslaget kunne udsættes til videre bearbejdelse i næste folketingssamling. Jeg finder imidlertid, at det trænger sig på, at vi får skabt retssikkerhed i fornødent omfang på udlændingeområdet.
Retsklarhed er det først fornødne. Justitsministerens lovforslag med de nu af ham fremsatte ændringsforslag vil give retsklarhed med rimelig hensyntagen til en retssikkerhed for udlændinge, der fuldt ud opfylder, hvad Danmark som retsstat kan yde udlændingene…
Jeg finder, at lovforslaget med justitsministerens ændringsforslag vil kunne give en forsvarlig udlændingelov. De hensyn, vi med rette skal tage over for dem, der kommer hertil, tilgodeser vi ved en sådan lovgivning, men der må kræves, at de faktisk ønsker at blive her en tid, har en varig tilknytning til landet, og hvis de ønsker at opretholde visse former for deres egen kultur og levevis, må det også i nogen grad afspejle sig i den lovgivning, vi gennemfører”.
Ninn-Hansen begejstret
Justitsminister Erik Ninn-Hansen: ” Vi har i loven indført regler om familiesammenføring, sådan at man opfylder det ønske, der blev påpeget om større sikkerhed på dette område.
Der er sket væsentlige forbedringer på flygtningeområdet, som også fremhævet af fru Lise Østergård, med de forslag, der er stillet. Jeg betragter det som noget meget væsentligt, at Danmark for at opfylde sine humane forpligtelser stiller sig velvilligt over for flygtningene, giver dem mulighed for at være her i landet og blive behandlet rimeligt og rigtigt, og det mener jeg ikke mindst efter det af mig stillede ændringsforslag at man må sige opfyldes fuldt ud.
En større flygtningekvota end den, vi har i dag, synes jeg også er noget af det, der kunne være genstand for en positiv drøftelse.
Hagen Hagensen indledte tredjebehandlingen: “Det er lykkedes at få bøjet sig mod hinanden på en sådan måde, at vi nu om et øjeblik får en udlændingelov, som jeg tror vil have både retsklarhed og retsbeskyttelse i det omfang der kan være grund til at have det over for dem, der kommer til vores land, navnlig dem, der ønsker varigt at være her. Jeg vil blot sige, at det er en god ting, at så mange har kunnet slutte sig sammen om at få en udlændingelov med et indhold som den, der nu kommer til verden. Jeg tror egentlig, at det vil vise sig, at man kan leve med den, både de, der kommer her til landet, og de, der bor her i landet og hører til her”.
Ninn takkede Folketinget
Erik Ninn-Hansen: “Der var nok ikke mange, der havde ventet, at vi skulle slutte behandlingen af dette lovforslag så harmonisk, som det bliver tilfældet…
Ingen havde ventet det efter den debat, der har været i det sidste halve år, en debat, der har været skarp og hård, undertiden særdeles følelsesladet, med anvendelse af betegnelser, som man heldigvis ikke altid ser i den politiske debat, ubehageligt til tider har noget af debatten været. Men alligevel er det lykkedes og det er selvfølgelig tilfredsstillende for den minister, der fremsætter lovforslaget, at man kan ende så harmonisk…
Vi betragter det stadigvæk som en af vore hovedopgaver i justitsministeriet at behandle disse spørgsmål vedrørende udlændinge på en rimelig og retfærdig måde, og derfor vil jeg også gerne takke Folketinget, fordi man mener, at denne lovgivning fortsat skal varetages af justitsministeriet”.
Torben Zinglersen
Besøg også: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/
Tilføj kommentar
29. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse
Fremskridt nr. 14 / 21. april 1989 / 17. årgang
Stakkels Danmark
Danmark er ikke mere et forbillede - vi er blevet et land i forfald, skriver skribenten, som håber, Fremskridtspartiet vil få en kæmpe fremgang
Hvad er der dog sket med Danmark? Vort land har altid tidligere været et forbillede for andre lande, men det kan man bestemt ikke sige mere. Det er desværre blevet et land i forfald. Det startede faktisk i de såkaldte glade tressere, Hvor Anker Jørgensen (A) i en tale sagde, at landet slet ikke havde råd til al den velfærd, da så befolkningen virkelig sparede op og der på den måde kom rigtig mange penge i bankerne som erhvervslivet skulle nyde godt af, så blev han åbenbart grebet af panik, for så blev der ikke købt nok i butikkerne. Så sagde han, at nu skulle pengene sandelig bruges, men altså ikke af virksomhederne, men derimod til biler, både og sommerhuse for ellers var man ikke “in”. Da Danmark som bekendt aldrig har haft penge nok alligevel, nå, hvad så, så lånte man da blot i udlandet, og det er altså det, der sviger til landet i dag. For så skete der nemlig det mærkelige, at da Danmark næsten var ved afgrundens rand, så skulle Anker Jørgensen sandelig ikke have mere med regeringsmagten at gøre, det var blot at luske sig ud af rodet.
Atter nedtur
Så kom Poul Schlüter (C) til, så troede mange af os, at nu ville alt blive bedre. Det blev det også i to år, men så vendte bøtten igen. I stedet for at beholde den stramme linje, begyndte han at rette sig efter oppositionen, som kun var ude på at slagte regeringen, for det passede aldeles ikke de venstre-drejede, at landet skulle komme på fode, for så kunne de ikke fortsætte med deres misundelse og nedrakning af regeringen og erhvervslivet. Derfor begyndte så alle fodnoterne med Socialdemokratiet i spidsen om ødelæggelsen af vores forsvar, så i dag ligger landet åbent for en fjende.
Flere lån
Jo mere, regeringen gav efter for oppositionen, jo flere lån skulle der optages i udlandet, jo større er gælden blevet, så i dag kan vi dårligt betale renterne. Derfor skal der spares på alle mulige områder, dog ikke på flygtningehjælpen, for de skal bestemt have det meget bedre end danskerne selv, for bare de hvisker ASYL, så bliver de nemlig modtaget med åbne arme, så skidt med, at vore patienter ikke kan få hjælp til noget som helst, Nu skal de også selv betale for medicinen, de bliver sendt hjem før de er raske - og de unge kan ikke få den uddannelse, de skal have. Man skulle faktisk tro, at regeringen (V, C og B, red) og folketingsmedlemmerne aldrig læste i en avis, for det er som at slå i en dyne, når man læser de mange indlæg hver dag i aviserne om flygtningene. Hvorfor bliver de ikke sendt hjem til de respektive lande hvor de hører til, der er bl.a. ikke krig mellem Iran og Irak og flere andre lande, men de skal måske blive her til de når pensionsalderen, så siger jeg stakkels danske pensionister, så bliver der da intet til dem, idet hele politikken om flygtningene er, at de skal komme i første række.
Nu kan man se, hvordan Ninn-Hansen (C) skal forfølges, kun fordi han gjorde det rigtige.
Landsforræderi
Jeg tror nok at hele den danske befolkning er meget interesseret i at vide hvad det er for kredse, der står bag flygtningepolitikken, for den er i virkeligheden GRUNDLOVSSTRIDIG, idet at dersom dette bliver ved, så er der flere fremmede i år 2000 end der er danskere. Det må kaldes LANDSFORRÆDERISK.
Fængslet eller skudt ned
Prøv engang, alle i kloge hoveder, at tænke den tanke, at i kom til f.eks. Iran og forlangte asyl, ville have lejlighed med møbler, penge til at leve for, foruden at der selvfølgelig skulle bygges kirker, så ville i omgående enten blive sendt hjem med det første fly, fængslet eller skudt.
Alle venstre-partierne som navnlig elsker flygtningene, skulle virkelig prøve at tage derover, så skulle de nok få syn for sagen. Hvorfor kritiserer i aldrig, for mig bekendt tager de ingen flygtninge nogen steder fra.
Læs Berlingeren
I skulle tage at læse i Berlingske Tidende pr 15/1-1989: “En historie fra det virkelige liv”, samt pr. 28/3-1989: “Magten misbruges”, dem kunne i måske lære af. Bliver der ikke lavet om på alt dette går Danmark sin egen undergang i møde. Det eneste håb for Danmark er, at komme med i Det indre Marked, så måske at vi til den tid har nogle fremsynede ministre som kan se fremefter og ikke som nu sender alle dygtige forretningsfolk til udlandet, fordi alt ødelægges herhjemme p.g.a. skatter og afgifter samt den berømte danske misundelse.
Jeg, og mange andre, ønsker, at Fremskridtspartiet vil gøre en kæmpeindsats for at få virkelige mange mandater ved næste valg, som forhåbentlig kommer til efteråret, for ellers ender det med, at Danmark bliver et Uland.
E. Hansen
P.S.: Jeg håber meget, at dette brev, selv om det er ret langt, alligevel kan komme i Fremskridt, for det er nok ikke kun Fremskridtsfolk der læser den lille avis.
Svar: - Det er os en fornøjelse, at bringe brevet, Redaktionen.
Besøg også: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Dit dejlige Danmark…:
Tilføj kommentar
29. december 2009
Få citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 40 / 16. november 1984 / 12. årgang
Vi løbes over ende
“Uden nationalt sindelag har man ingen sjæl, men det kan komme pludseligere, end man tror, at alle føler sig som sønner og døtre af en fælles elsket mor”, står der i et af Jakob Knudsens skrifter.
Filosoffens tanker er brandaktuelle og har været det i mange år. Allerede i 1918 udgav digteren Osvald Spenglers et værk med titlen “Untergang des abendslandes”, hvori han forudsiger Vesteuropas kulturelle afslutning. Udviklingen har ikke modsagt ham.
Det tyske tidsskrift “Bild am Sonntag” har foretaget en række statistiske beregninger og derudfra stillet en prognose, der fortæller, at forholdet mellem hvide og ikke-hvide i dag er 1-5. Om 20 år vil det være 1-10 og om hundrede år vil der kun være 700 millioner hvide overfor 14 milliarder ikke-hvide, - hvis den nuværende udvikling fortsætter.
En alvorlig trussel
Uhæmmet indslusning af fremmedelementer i Europa har ikke mødt megen modstand, selvom advarslerne er tiltaget i styrke. En alvorlig advarsel blev den 17. juli 1979 fremsat i Europarådet af alderspræsidenten Louise Weiss. Hun gentog den senere på et stævne i Hamburg.
Louise Weiss sagde bl.a.: “Dette kontinent er ved at uddø. Men har man fattet den katastrofe, det medfører, at Europa i løbet af kort tid vil forsvinde? At vor civilisation i løbet af næste årtusind kun vil være et latterligt minde? Et tomrum vil befolkes. Asiaterne og afrikanerne er der allerede. De går ind for normer, der er fuldstændig anderledes end vore og parate til at bemægtige sig vor teknik og vore rigdomme for med større virkning at kunne gennemføre deres ideologier. Derfor vil fremmede børn komme til at befolke vore områder.
Vore svagheder skyldes manglende handlekraft indenfor vore nationer, der er udmarvede af kortsynet egoisme. De offentlige tilskud til familierne ændrer intet ved situationen. Dertil kommer, at psykologien bag de hjælpeforanstaltninger, der ydes kvinderne for et moderskab, ikke ændre deres følelser og indstilling om barnet som en belastning og en risiko. Desuden ansporer skolen børnene til kritik og respektløshed overfor forældrene.
Hvis Europa fortsat vil bestå, må det undergå en dyb forvandling. Manglen på et moralsk klima til gavn for Europa har, på grund af vælgernes interessekonflikter, sprængt vort samfund i tusinde stykker. Vi bør ikke nære vore ideologiske fjender, for så bliver vore samfund udnyttet og forhånet - og vi modne til underkastelse.
De indvandrende påstår, at Europas rigdomme - frugten af vedholdende arbejde og intelligens - tilhører alle i fællesskab, hvorimod råstoffer, som “de fremmede” råder over på grund af geografiske tilfældigheder, udelukkende tilhører dem. Det er nødvendigt, at Europa begynder at reformere sig selv, og at forsvaret for vore værdier ikke begrænses til ord. Det er forudsætningen for, at Europa fortsat bliver den tredje kontinentalmagt.
Europa har i dette århundrede tabt to verdenskrige og har ikke råd til også at tabe freden”.
Uoverskuelige aspekter
I den kommende tid vil der både i og udenfor Folketinget blive drøftelser og diskussioner om fremmedindvandringen og dens uoverskuelige aspekter. Diskussionen vil næppe gå stille af. Den vil omfatte vidt forskellige grupper og forhåbentlig blive præget af velunderbygget saglighed og viden. I øvrigt vil det gavne debatten, hvis man sætter sig ind i de problemer, som er forbundet med indvandringen i vore nabolande.
Der er opbrud i mange lande. Krig, kaos, terrorisme, fattigdom og forfølgelse rundt om i verden og ikke mindst i Afrika, Asien, Mellemøsten og Østeuropa jager tusinder på flugt. Det er, som man førhen har set det under krige og efterfølgende elendighed, opbrud og folkevandring.
Amerika, Australien og New Zealand var tidligere stærkt benyttede tilflugtsmål. Her var frihed, plads og livsmuligheder. Landene var tyndt befolkede, råstoffer og ressourcer var rigelige.
Nu om dage går strømmen hovedsagelig til Vest- og Nordeuropa. “Flygtningene” fristes af de europæiske landes veludbyggede industri og gavmilde socialforsorg. Danmarks lidenhed, fåtallige befolkning, sparsomme ressourcer og rekordstore gæld gør landet uegnet som indvandringsland. I modsat retning virker vor liberale indvandringspolitik og høje sociale standard.
“Unge flygtninge” i tusindvis invaderer i disse år det danske samfund - bort fra hjemlandenes militærtjeneste og barske forhold. Rygter og flyveblade har fortalt om det danske paradis. Her kan man nyde efter behov og yde efter lyst og evne, hvilket vil sige, at man intet behøver at yde.
Danmarks skatteydere betaler alt, også til familierne efterhånden som de hentes hertil.
Slotte, institutioner og boligblokke “erobres” af indvandrerne, som beskæftiges med sport, leg og andre fritidssysler, fjernt fra de travle danskeres fabrikker, landbrug og øvrige arbejdspladser.
Flittige danskere sørger for de daglige fornødenheder og de offentlige kasser betaler.
Danmark har 800.000 embedsmænd og 300.000 arbejdsløse, - og nu strømmer i tusindvis af “flygtninge” til landet. Ingen deltager i produktionen, men alle spiser med ved bordet. Er der nogen, der tror, at det kan fortsætte?
Kun Fremskridtspartiet har hidtil rørt alarmklokkerne!
A. Th. Riemann
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/
Tilføj kommentar
25. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr.1-2 / Januar-februar 2001 / 29. årgang
Den nationale katastrofe
Muhamedanerne fører hellig krig i: Palæstina, Bosnien, Kosovo, Libanon, Sudan, Eritrea, Tjetjenien, Etiopien, Somalia, Afghanistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan, Kashmir, Burma, Indonesien og Filippinerne. Herudover er der blodige muhamedanske stridigheder i Tyrkiet, Israel, Egypten, Algier, Iran og Irak, for lige at nævne de værste steder.
Ifølge det internationale samfunds normer skulle islam derfor stå øverst på dagsordenen, når FNs sikkerhedsråd holder møde. Men man lader som om denne verdensomfattende krigsstilstand ikke eksisterer og fortsætter i stedet med at hælde benzin på bålet i form af nye internationale konventioner, der skal sikre den muslimske indvandring i de kristne lande. Således, da Schlüter-regeringen vedtog den nationale katastrofe, udlændingeloven af 1983, som gav retskrav for enhver af klodens beboere mod lille Danmark, var det efter pres fra den internationale godhedsindustri.
Denne industri har det korrupte og uduelige FN som sit øverste symbol, men den styres effektivt af klodens eneste supermagt, USA. Det kan observeres, at skiftende regeringer konstant retter dansk udenrigspolitik ind efter USA, som f.eks. da vi skulle bombe Serbien. Den internationale godhedsindustri har New York Times (amerikansk avis) som et af sine vigtigste talerør. Danmark bliver stort set aldrig nævnt i denne avis, men vi kom alligevel på forsiden lige før jul, hvor temaet var “vore problemer med at integrere de forskellige minoriteter”. Man var åbenbart forfærdet over Nyrups (A) udtalelser om muslimske bønner i arbejdstiden, og Danmark fik nogle rap med pisken. Straks herefter kom Nyrups regeringsomdannelse, hvor han som medlem af sit hold optog den radikale Johannes Lebech, der prædiker muslim-tolerance med en fanatisme kun overgået af Mimi Jacobsen (CD). Det interessante er, om Nyrup, også i denne sag, var udsat for internationalt pres.
Tyskland, Østrig, England og Frankrig er i øvrigt hårdere ramt end Danmark, men det er en ringe trøst, når man ser på fremskrivninger af befolkningssammensætningen i Danmark. “Gammeldanskerne” vil først komme i mindretal i visse storkøbenhavnske kommuner, men herefter vil de øvrige følge som dominobrikker. Men hvad er det så man går ind til, når Islams magt styrkes i et område? Fra Indonesien fortælles om, hvordan muslimer på øen Kasiui i øgruppen Molukkerne har dræbt 93 kristne, som nægtede at konvertere til islam. En flygtning fra massakrerne fortalte, at over 700 beboere på øen havde lovet at konvertere, efter at 3.000 personer fra fire landsbyer var flygtet ud i junglen efter et muslimsk angreb, hvor otte kristne var blevet dræbt. De tilbageblevne fik valget mellem at konvertere til islam eller blive dræbt. Den væbnede muslimske konflikt på Molukkerne har varet i 2 år, hvor 500.000 er flygtet, og over 4.000 er blevet dræbt.
I Brønshøj bor “flygtningen” Abdul Aziz med kone og to børn. Det vil sige, for tiden sidder han i fængsel i Moskva, anklaget for at udøve terror i Allahs navn i Tjetjenien. Ifølge hans dagbog har han taget gidsler og tortureret dem foran et videokamera for at tvinge store pengebeløb ud af familierne, så han kan finansiere Islams hellige krig, Jihad, i Tjetjenien. Den danske ambassade i Moskva assisterer Abdul Aziz, og har bl.a. foræret ham en koran.
Er det svært at forstå, at Fremskridtspartiet vil lukke de danske ambassader i udlandet og opsige en række internationale konventioner? Er vi enige om, at det er på høje tid?
Ole Gerstrøm
Fremskridtspartiets udenrigspolitiske ordfører
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges:
Tilføj kommentar
10. december 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11-12 / December 1994 / 22. årgang
Flygtningekonventionen bør straks opsiges
Flygtningelobbyen hævder, at “Danmark må leve op til dets internationale forpligtelser” - altså især Flygtningekonventionen af 1951. Udlændingeordførerne fra de øvrige partier efteraber kritikløst denne “alle-ved-jo-sandhed”, når de med (skin)hellig stemmeføring nedrakker og afviser Fremskridtspartiets forslag til stramninger i udlændingepolitikken. Intet land er imidlertid folkeretligt forpligtet af aftaler, som er ødelæggende for det. FN-konventionens faktiske betydning er dybt misforstået, idet den blot giver Danmark en ret til at fordele asyl trods hjemlandets eventuelle modstand. Men nok så vigtigt er, at konventionen formentlig ligefrem er ugyldig, fordi den i Danmark tilsyneladende er vedtaget på falsk grundlag og uden Folkestyrets medvirken. Lad mig kort gennemgå baggrunden for- og betydningen af konventionen i Danmark.
I 1950 vedtog FNs generalforsamling at oprette “United Nations High Commissioner for Refugees”, FNs Højkommissær for Flygtningeanliggender (UNHCR). Gennemførelsen af en ny flygtningekonvention til afløsning af en ny flygtningekonvention af 28. oktober 1933, der kun var blevet godkendt af otte lande, skulle blive det nye Højkommissariats første afgørende opgave. Der skulle skaffes enighed om ansvaret for de resterende europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig.
Flygtningekonventionen af 1951 blev underskrevet den 28. juli 1951 af 12 lande, herunder Danmark, som afslutning på en FN-konference, afholdt i Geneve i dagene 02-25. juli 1951. Konventionen skulle senere ratificeres (endeligt, lovligt godkendes) af medlemslandene. Dette var i Danmark kongens (regeringens) ret, evt. efter forelæggelse for Rigsdagen, ifølge dagældende Grundlovs par, 18. I dag er det efter grundlovsrevisionen af 1953 tilsvarende Dronningen (regeringen), Folketinget og Grundlovens par, 19.
Danmark kom først med at ratificere. Det skete den 4. december 1952. Da Australien havde ratificeret som den sjette stat 22. januar 1954, kunne traktaten træde i kraft den 22. april 1954. Det blev tronfølgeren, arveprins Knud, der i Kongens fravær underskrev konventionen, medens H. C. Hansen (A) underskrev som udenrigsminister.
Konventionen blev ratificeret med forskellige forbehold af de deltagende stater. Hver artikel er i virkeligheden en traktat for sig, og når en stat har taget forbehold over for en artikel, gælder den ikke i relation til den pågældende stat. Danmark tog forbehold over for Artikel 14 (kunstnerret og industriel ejendomsret), Artikel 17 (lønnet beskæftigelse) og delvis over for Artikel 24 (arbejderlovgivning og social tryghed). Dansk lovgivning, der bl.a. sikrede danske statsborgere folkepension, invalidepension og enkepension kunne ikke uden videre udstrækkes til flygtninge, men skulle laves om først. Det samme gjaldt Ophavsretsloven. Retten til at tage lønnet arbejde i Danmark, var en ret, der ved gensidig traktat med de nordiske lande var forbeholdt statsborgere herfra. Dersom Danmark ikke havde taget disse forbehold havde følgen været, at flygtningekonventionen efter Grundloven (daværende par, 18) uden mindste tvivl skulle have været forelagt Rigsdagen til godkendelse. Med disse forbehold besluttede man, efter at have indhentet udtalelser i de berørte ministerier, at det ikke var nødvendigt at forelægge konventionen for Rigsdagen.
En interessant følge heraf er, at det i dag ikke ville have været nødvendigt at spørge Folketinget, før Danmark, det vil sige Dronning Margrethe (regeringen) alene, kunne opsige samme Flygtningekonvention med virkning et år senere. Dette står nu i Grundlovens par, 19, stk. 1. Selve konventionen indeholder en paragraf om almindelig opsigelse (altså uanset spørgsmålet om direkte ugyldighed).
En fortrolig rapport fra den danske delegation til konferencen i Geneve viser, at Danmark skulle have taget mange flere forbehold, end det endelige resultat blev. Når forbeholdene ikke blev taget havde lovændringer været nødvendige, og dette havde krævet Rigsdagens medvirken. Rigsdagen blev tilsyneladende snydt. Det samme blev arveprins Knud og dermed Kongen. Disse forhold må betyde, at konventionen er indgået under falske forudsætninger, eventuelt svig. Den er i så fald ugyldig.
Danmarks forbehold blev senere tilbagekaldt lige så stille og ubemærket som konventionen i sin tid var blevet godkendt. Helt uden folkestyrets medvirken. Den oprindelige konvention gjaldt kun flygtninge fra før 1951. Nu sørgede en tillægsprotokol lige så stille for, at konventionen pludselig blev udvidet til at gælde alle flygtninge. Og nu havde flygtninge pludselig sociale rettigheder som danskerne. Disse ting skete i 1968 med Poul Hartling (V, senere Flygtningehøjkommissær) som nøgleperson. En uskyldigt udseende cirkulæreskrivelse af 21. juni 1968 fra Socialministeriet sikrede flygtninge folke-, invalide- og enkepension. Det var baseret på konventionens artikel 24, som var blevet lusket igennem. Det har sin egen historie (se “Danskeren 2/94″ = kan ses ved at besøge flg. Internetadresse: www.dendanskeforening.dk
Senere fulgte flere rettigheder. Flygtninge fik stemmeret og kunne vælges ved kommunal- og amtsvalg, når de blot havde boet i landet i 3 år. Dette byggede på konventionens artikel 7, som Danmark ikke havde ønsket. De flygtningevenlige partier sikrede sig ad denne vej mange indvandrerstemmer.
Fundamentet for Udlændingeloven står herefter i et ganske andet lys. Vigtigere er dog, at flygtningesituationen er ændret drastisk i forhold til 1951, idet flygtningestrømmen er vokset kolossalt, og idet Danmarks rolle som “foregangsland” har sikret sig, at vi nu drukner i flygtninge.
Danmark burde nu ganske enkelt opsige konventionen straks, som der jo er let adgang til. Det er en enkel, oplagt og berettiget varetagelse af Danmarks interesser, der er tale om. Dette er vore lederes pligt: Dronning, ministre og politikere.
Hele flygtningeproblemet - og Udlændingeloven - bør derefter nyvurderes, idet der, som noget nyt også skal tages hensyn til danskerne. De har dog førsteret til Danmark. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Vort tusinde år gamle fædreland er ved at smuldre. De, der på grund af deres magtposition har muligheden for at standse nedbrydningen af landet, men intet gør, begår forræderi.
Det er værre end landsforræderi. Det er et folkeforræderi - et forræderi frem for alt mod kommende generationer af danskere.
Knud Eriksen, cand. jur.
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: De skjulte tal:
Læs også: Fremskridtspartiet´s udlændingepolitik:
Tilføj kommentar
26. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 43 / 12. december 1986 / 13. årgang
Fortidens advarende stemme
Den græske filosof Sokrates levede for næsten 2.400 år siden, men eftersom menneskenes natur ikke er ændret nævneværdigt i mellemtiden, har hans ord stærkt behov for overvejelse i vor tid - måske endnu mere end i hans egen. Her er, hvad han sagde til sin elev og ven Glaukos og nedskrevet af Platon fra hvem vi har næsten al vor viden om ham:
“Når læreren ryster for sine elever, og tøjlesløsheden holder sit indtog i alle hjem. Når faderen opfører sig som en dreng, og drengen spiller faderens rolle - og end ikke viser respekt for sin moder, idet han ønsker at være så fri som muligt. Den uerfarne sætter sig over den erfarne, og den erfarne finder sig deri. Så ryster læreren for sine elever og taler dem efter munden. Eleverne regner ikke med sådanne lærere og fortaber sig i endeløse diskussioner med dem. De voksne blander sig med de unge og kappes om at være så indfaldsrige som muligt for at virke progressive - og for at der ikke skal opstå det indtryk, at de er kontrære og reaktionære.
Ja - i en sådan stat vil det gå så vidt, at arbejdstagerne forlanger de samme rettigheder som deres brødgivere. De vil hidse sig op over at skulle modtage ordrer. Til slut, min kære Glaukos, agtes da hverken den skrevne eller den uskrevne lov. Ingen skal have forrettigheder og dette - min ven - er vejen til diktaturet!
Nøjagtig som en lille korrupt minoritet gennem sin umættelighed og uretfærdighed blev bragt til fald - således vil også demokratiet blive det, thi ethvert overmål slår over i det modsatte. Når et demokratisk folk beruses af frihedens vin og dertil har en svag regering, så vil de, der ønsker et ædelt demokrati blive kaldt djævle og forfulgt. Kun de foresatte, der opfører sig som undergivne, og de undergivne som opfører sig som foresatte vil få betydning i samfundet, medens de gensidigt lover og priser hverandre. Du vil give mig ret i, at kun af demokratiet kan diktaturet fremvokse - den slemmeste og værste følge, men den logiske - af for megen frihed”!
Et skindemokrati
Sådan sagde den gamle athenienser for mere end to årtusinder siden, og det burde vel være pligtlekture for nutidens elever, men måske i særdeleshed blandt medlemmerne af LO og hos vore folkevalgte.
I hvert fald har vi daglig for øje, hvad der sker, når man ignorerer dem.
Vi lever i et skindemokrati, hvor masserne indoktrineres og føres rundt ved næsen af smarte demagoger, medens samfundet falder sammen om ørerne på os.
Danmark er blevet et paradis for gangstere, og de kræfter der går ind for lov og orden angribes åbenlyst af pøblen. Fagforeningerne har samlet milliarder af kroner gennem afpresning af deres medlemmer og praler nu med at de kan lamme og ødelægge det samfund vore forfædre med møje og hårdt arbejde har opbygget. Politikere åbner i humanismens navn vore grænser, så alskens pak kan strømme ind i landet og kræve at blive underholdt - med føde, husly, penge og klæder - medens vore egne gamle - de der skabte velfærdssamfundet - kan se til og spises af med en ussel pension.
Sandheden er ilde hørt
Når Fremskridtsfolk i dag - af pøblen - kaldes djævle, så er årsagen den simple, at sandheden altid har været ilde hørt.
Men - der er dog sket fremskridt siden Sokrates.
Mogens Glistrup slap dog for skarntydesaften!
Claus Frost-Hansen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Sporene er skræmmende:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/
Tilføj kommentar
25. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / 15. februar 1985 / 13. årgang
Vær ikke blåøjet overfor musliminvasionen der hærger Dannevang
Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændig som dommen i 1633 over Gallilei. Erfaringerne med fremmedarbejderne burde opfordre til forsigtighed med de såkaldte flygtninge - fortroppen for Koranen og dens bud om hellig krig, advarer Mogens Glistrup i denne artikel
Asylansøgninger fra dem, der kalder sig flygtninge, rejser juridisk to problemer.
A.
Hvordan defineres en flygtning? En person, som erklærer ikke at kunne leve under et vist politisk system, og som måske endda har smuglet sig ud af sit fædreland, kommer i kraft af selve asylsagen i et sådant modsætningsforhold til hjemlandets regime, at det kan være forbundet med fysisk og psykisk risiko at sende vedkommende hjem dertil, hvor han er statsborger.
B.
Når man har defineret, hvad en flygtning er, bliver asylansøgerens opgave blot at indrette sine oplysninger efter det begreb, som flygtningenævnet arbejder efter. Ingen kan jo bevismæssigt efterprøve, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, hvad ansøgeren fortæller. Man kan ikke få loyal bistand fra hjemlandets myndigheder, og det er ganske naturligt, at ansøgeren ikke har kunnet medbringe dokumentation for sine påstande. Ingen kan modbevise mandens påstand om, at han ikke tør vende hjem eller med nogen rimelig sikkerhed spå om, hvordan hjemlandet vil behandle ham. Åbent eller i det skjulte. Straks ved tilbagekomsten eller efter nogen tid.
Ad A og B:
Disse to betragtningssæt bider sig selv i halen, så selve det, at man er asylansøger, er selvbærende til, at man også er asylberettiget.
Sætter man sig virkelig ind i problemstillingen, indser man let det aldeles tåbelige og naive i de andre folketingspartiers gelasne opvartning af de asiater, som nu oversvømmer Danmark. Hvis ikke vælgerne styrker Fremskridtspartiet, kan det meget let være fortroppen for Koranens forlangende om, at muhamedanerne gennem hellig krig skal undertvinge de vantro. Selv om Riemann af domstolene blev straffet herfor, er det jo bl.a. en statistisk kendsgerning, at Asienfolkeslagene formerer sig langt stærkere end danskerne.
Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændigt som dommen af 22. juni 1633 over Gallilei for at påstå, at jorden er rund og ikke pandekageflad.
Deres Mekka
Det er nærmest blasfemisk at sammenligne Islams rejsebureau-aktivitet nu om dage med danskerflugterne i 1940`erne.
Hverken danske jøder eller modstandsfolk flygtede rundt om den halve jordklode. De måtte tage det første, det bedste land på den anden side af Øresund. Hvor Iranere og Ceylonesere ikke nøjes med lige at sætte over de smalle bugter, som skiller dem fra lande, der kunne være deres Mekka, hvis de blot ville flygte. Sverige tog imod folk fra samme kulturkreds i årene op til 1945. Mennesker, som kun ville være hinsidan rent midlertidigt og først og sidst var engagerede i deres hjemlands kamp for at blive af med den nazistiske besættelsesmagt.
Nutidens muslim-invasion af Danmark er folk, som uden komplekser sætter sig fast ved det danske spisebord for at blive her i generationer ud i fremtiden, og som kalder sig indvandrere. Erfaringen med fremmedarbejdere skulle opfordre os til forsigtighed med nu at være lige så blåøjede overfor de såkaldte flygtninge, der nu hærger Dannevang.
Magter det ikke
Det er enormt overfladiske personer, der oversvømmer medierne med deres påstande om, at det rige Danmark skal hjælpe folk i nød. Dels er Danmark ikke rigt, men lader som om det ved gældsætnings-narkomani. Dels magter lilleput-Danmark nu engang ikke at afbøde blot en milliontedel af de ulykker og uretfærdigheder, som indtræffer jorden rundt. Vi gør både omverdenen og os selv den største tjeneste ved at koncentrere os om at bringe orden i vort eget hus og ikke føle os selv som så kolossalt overgode, at vi kan hjælpe alle de andre.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/
Tilføj kommentar
15. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 12 / December 1991 / 26. årgang
Etniske grupper - kriminalitet og forebyggelse
Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en rapport med ovennævnte titel
Rapporten er udarbejdet efter retningslinjerne for politisk korrekthed. Det betyder, at læseren ikke kan fæste lid til meget af rapportens indhold.
Allerede i forordet vrimler det med usandheder og smarte fordrejninger af den virkelighed, vi som borgere og skatteydere faktisk har krav på at få et sandt billede af, når vi skal betale for det.
I 1. afsnit, 3. linje læses: “I Danmark er det omkring 100 unge, der sætter overskrifterne om udlændingekriminaliteten”.
Når vi kigger i den sidste retvisende kriminalitetsbeskrivelse for årerne 1993 og 1994 fra Rigspolitichefen kan vi læse for 1993:
· 10 manddrab.
· 44 forsøg på manddrab.
· 966 tilfælde af vold.
· 76 voldtægter.
· 90 blufærdighedskrænkelser.
· 40 forsætlige brandstiftelser.
· 176 røverier.
· 895 indbrud.
· 7981 tyverier.
· 1708 tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri.
· 1847 overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.
· 748 overtrædelser af våbenloven.
og vi kunne fortsætte gennem alle hovedkategorierne af kriminelle gerninger, vi kunne også angive tallene for 1994 i samme rækkefølge:
· 8 manddrab
· 49 forsøg på manddrab.
· 1013 tilfælde af vold.
· 58 voldtægter.
· 70 blufærdighedskrænkelser.
· 38 forsætlige brandstiftelser.
· 176 røverier.
· 757 indbrud.
· 6985 tyverier.
· 926 tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri.
· 1549 overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.
· 723 overtrædelser af våbenloven.
Enten er det de samme fremmede, der omtales i aviserne hele tiden, eller også må vi nok erkende, at der ligesom må have været flere involverede i kriminaliteten udført af indvandrere og såkaldte asylanter. De 100, som rapporten nævner, kan vel ikke have nået så meget. Det tror jeg læseren vil give mig ret i.
Rapportens forord hævder i 3. afsnit, at “disse 100 unge har skabt grobund for en udbredt vrangforestilling i den danske befolkning”. Vrangforestillingen bliver først “fuldkommen”, når rapporten hævder, at disse forbrydelser er begået af danskerne. Det er de ikke, men det hævder rapporten faktisk indirekte!
På side 6 i fodnote 9 hævder rapporten, at der skal tages højde for aldersfordelingen blandt udlændinge. Den er temmelig forskellig fra danskernes aldersfordeling. Udlændingene har nemlig procentvis mange flere børn og unge, end danskerne har. Dette, mener rapportens forfattere, har ført til, at Danmarks Statistiks opgørelsesmetode lader noget tilbage i forhold til Det Kriminalpræventive Råds metode.
Vore kommentarer: Begge metoderne henhører under kategorien “propaganda”. Derfor er aldersfordelingen i denne sammenhæng uden betydning. Vi ved, det er de unge og de yngre, der begår kriminaliteten. Det er afskrækkende, at jo flere de er, jo større er kriminaliteten. Det er ikke ganske uventet, at aldersfordelingen skal bruges til at nedtone de fremmedes andel af den af dem faktisk begåede kriminalitet svarer til, at vi også skal undskylde, at det er de unge og de yngre, der vandrer. Og det er da meningsløst, først og fremmest fordi, det er et faktum. Hvorledes deres kriminalitet havde set ud, såfremt den var begået derhjemme i et land med en anden aldersfordeling kan vi heller ikke bruge som begrundelse for, at lyve om deres hyppighed ved kriminalitet i Danmark.
På side 7 læser vi: 64 % flere af mandlige borgere af typen efterkommere med udenlandsk herkomst er blevet kendt skyldige i mindst et forhold end landsgennemsnittet, hvorimod kun 21 % flere indvandrere er blevet kendt skyldige i mere end et forhold end landsgennemsnittet.
Vor kommentar:
Landsgennemsnittet er udregnet fælles for fremmede, øvrige udlændinge og danskere. Det betyder, der er tale om pseudosammenligning svarende til, at man sammenligner farven på blæk med farven på indholdet af et glas, ikke vand, men hvoraf 10 % er blæk og resten vand.
Den samme type stærkt propaganderende sammenligning bruger rapporten i 3. afsnit på side 8, hvor det hævdes: “De mandlige efterkommere har en kriminalitetshyppighed, som er 80 % højere end landsgennemsnittet både blandt 15-19-årige og 19-29-årige”.
Og det er løgnen, som er blevet bragt effektivt videre til hver eneste avis og hver eneste tv-kanal her i september og oktober 1998.
Det er simpelthen “genialt” med dette landsgennemsnit, for efterhånden som årerne går, bliver kriminalitetsforskellen mindre og mindre, selvom kriminaliteten blandt udlændinge eventuelt eksploderer.
Formanden for Det Kriminalpræventive Råd hedder Eva Smith. Eva Smith er professor i jura og en af midiernes 40-50 politisk korrekte såkaldte eksperter.
Gennemgang i Jyllands-Posten fra 4. september 1996 om unge udlændinges kriminalitet i Århus inden for områderne straffe-, våben- og narkotikaloven bekræftede fuldt ud informationen om Danmarks totalgennemgang fra november 1995. 10 % fremmede i børn- og ungdomsaldrene stod for 30-35 % af denne kriminalitet. Kort tid efter stod at læse, at denne type opgørelse ville vi ikke se mere, fordi den havde givet anledning til for megen debat.
Det Kriminalpræventive Råds rapport indeholder en mængde andet, der nærmest kan betegnes som uvidenskabeligt bras. Det skal tages i betragtning, at arbejdet bl.a. er udført af jurastuderende. I højere cirkler betyder dette ikke så meget, bare resultaterne viser verden, som medierne og den åndløse formynderklasse ønsker, den skal se ud.
“Det skal være postmoderne”, skal det.
Ebbe Vig
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: De skjulte tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/
Tilføj kommentar
14. oktober 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
