Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20 / 30. maj 1986 / 14. årgang
Medlemsflugt fra Venstre og konservative i protest mod MF´ernes grådighed
Folkelig opbakning til Fremskridtspartiets fordømmelse af folketingsmedlemmernes 70.000 kroners lønforhøjelse
Flere og flere slutter nu op om Fremskridtspartiets protest med den 70.000 kroners lønforhøjelse folketingsmedlemmerne bevilger sig selv. Også fra regeringspartiernes egne rækker strømmer protesterne ind. Således har aviserne kunnet offentliggøre et åbent brev fra Venstres vælgerforening i Linstrup, der direkte opfordrer partiets folketingsmedlemmer til at følge Fremskridtspartiets folketingsgruppe og stemme imod lønforhøjelsen.
I Venstreforeningernes åbne brev, her gengivet fra Vestkysten, hedder det blandt andet:
“Linstrup Venstreforening har vedtaget at henstille til Venstres folketingsgruppe, at den ikke stemmer for det forslag, der er stillet af folketingets præsidium om lønforhøjelse til folketingsmedlemmer på ca. 35 %.
Vi mener, det er en stærk provokation over for det arbejdsmarked, der efter indgreb i overenskomsterne er blevet pålagt at holde sig indenfor en lønramme på ganske få procent.
Når de ansvarlige politikere, der så indtrængende påpeger nødvendigheden af tilbageholdenhed og besparelser på alle områder i samfundet, i den aktuelle situation finder det passende at bevilge sig selv og hinanden lønforhøjelser af denne størrelsesorden, finder vi, at grænsen er overskredet.
Vi vil derfor indstændigt appellere til samtlige Venstres folketingsmedlemmer om at udvise respekt for og solidaritet med det samfund, de er valgt til at administrere, ved også selv at indordne sig under de beslutninger, det af regeringen er pålagt befolkningen at efterkomme. Dette er ikke alene en sag om principper, men i høj grad om bevarelse af politikernes troværdighed”.
Venstreforeningens protest er underskrevet af formanden i Linstrup, Ivan Erbou.
Udmeldelser hos konservative
Hos Det konservative Folkeparti må man notere medlemsudmeldelser i protest mod de 70.000 kroner ekstra i lommen til partiets MF´ere.
Den 70-årige Anna Tibell fra Nykøbing Sjælland har i Berlingske Tidende redegjort for, hvorfor hun ikke længere hverken stemmer konservativt eller ønsker at være medlem af partiet:
“Da jeg læste følgende: “MF´ere, får 75.000 kr. mere om året” ville jeg knapt tro mine egne øjne.
Er det virkeligt rimeligt og moralsk forsvarligt samtidig med, at man opfordrer til løntilbageholdenhed og fortsat udhuler pensionisternes i forvejen sparsomme indkomst, at bevilge MF´erne lønforhøjelse på 37 pct.?
Jeg har, fra jeg fik valgret og til dato (70-årig) stemt konservativt, men kan forsikre Dem om, at jeg aldrig mere vil sætte mit kryds ved et af de nuværende regeringspartier.
Fra i dag er jeg udmeldt af den konservative vælgerforening, som jeg har været mangeårigt medlem af. At Folketinget bevilger sig selv en så formidabel lønforhøjelse, er simpelt hen amoralsk og ganske forkasteligt”.
Gangstermetoder
Formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe, Helge Dohrmann, forstår godt den store utilfredshed i befolkningen. Til FREMSKRIDT siger han: - Det er forståeligt, at folk med mindre indkomster er forarget over den grådighed, folkevalgte politikere udviser ved først at diktere lønstop for alle andre og så senere foreslår enorme lønforhøjelser til sig selv.
De borgmestre, der sidder i kommunernes landsforening benytter faktisk rene gangstermetoder. Først bevilges der lønforhøjelser på ca. 100.000 kroner til kommunale topchefer, og bagefter påstår de borgmestre, der har bevilget pengene, at de nu har et lønefterslæb sammenlignet med kommunale topembedsmænd. Metoden er ganske enkel uanstændig.
Borgmestre, rådmænd og folketingsmedlemmer bør gå foran som gode eksempler. Det vi nu oplever hører hjemme i udemokratiske bananrepublikker.
Torben Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: KL topfolkenes 233 % lønforhøjelse er en skandale:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/kl-topfolkenes-233-l%c3%b8nforh%c3%b8jelse-er-en-skandale-2/
Tilføj kommentar
6. januar 2010
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 33 / 28. september 1984 / 12. årgang
Naturgas-folkebedraget:
Et partipolitisk prestigeprojekt i mia.-klassen
Som skatteyderne har måtte bøde for. Kun Fremskridtspartiet advarede i tide mod gasseriet
Som handelsminister underskrev Venstremanden Arne Christiansen i marts 1979 naturgaskontrakten med Dansk Undergrunds Consortium.
På tålmodigt papir forgav han, at staten indgik i en profitabel forretning. Nu er alle enige om, at disse kalkulationer ikke var det papir værd, de var skrevet på.
Danmarkshistoriens største milliarkontrakt var helt klart et partipolitisk prestigeprojekt.
Heraf skal vi lære ikke at stole på regeringens økonomiske forudsigelser, selv om de støttes på nok så fine embedsmandsberegninger. Sådan nogle udarbejdes blot for at bluffe.
Fremskridtspartiet havde i årevis advaret og påpeget alle de forhold, der talte imod. Og vi stemte selvsagt imod i Folketinget i 1979.
Hvis dog bare nogle flere hundredetusinder af vælgerne kunne lære af erfaringerne. Gasseriet er jo kun et af tusinde eksempler, hvor Z i tide sagde sandheden, men hvor medierne sørgede for, at den ikke kom frem til vælgerbefolkningen.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Energiministeren og Poul Nielson har begået endnu en klokkeklar fejltagelse:
Tilføj kommentar
29. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / 15. oktober 1973 / 1. årgang
Medlemmerne udvandrer fra gammelpartierne
Landsmødeberetningerne fortæller om, hvordan gammelpartiernes vælgerforeningssystem i disse år øver mindre og mindre tiltrækning
Socialdemokratiet er således fra slutningen af 1968 og til slutningen af 1972 gået tilbage fra ca. 180.000 til ca. 160.000 medlemmer.
For Venstre er situationen den, at man ved slutningen af 1968 havde ca. 141.600 medlemmer. Et år senere ca. 128.600 medlemmer, der i 1971 blev til 119.000 og i 1972 til 114.300. Udviklingen vil muligvis nu vende, men det er til en vis grad et optisk bedrag, idet man har slettet medlemsaldersgrænsen på 18 år. Principielt er der vel ingen grund til at pege fingre ad Venstre, fordi de nu til partiarbejdet søger at få kontingenter ind også fra spæd- og skolebørn, men man skal blot huske, at der er sket denne ændring, hvis Venstre om et års tid kommer og siger, at nu har de medlemsfremgang.
Mange reelle muligheder
Ekstra Bladet gjorde et stort illustreret forsidenummer ud af, at der har været en hund blandt Venstres medlemmer. Ved nærmere eftertanke er der vist ikke noget særligt dadelværdigt heri. Politiske partiers funktion er at sørge for, at vælgerne på valgdagen har så mange reelle muligheder at vælge imellem som muligt og klar og præcis besked om, hvad de enkelte partier vil gennemføre, hvis vælgerne giver styrke til det. For at fremskaffe dette grundlag, må der penge til i partiarbejdet. Om nogen, der vil yde bidrag til et bestemt partis arbejde, vil gøre dette ved at tegne et medlemskort for sin hund eller følge andre fremgangsmåder er vist særdeles uskyldigt.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Afskaf statslig partistøtte:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/afskaf-statslig-partist%c3%b8tte/
Tilføj kommentar
2. november 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 22 / December 1975 / 3. årgang
Venstre stemmer socialdemokratisk
I en leder hævder Erling Brøndum, at Fremskridtspartiet holder sig selv uden for Christiansborg-samarbejde. Det er lodret usandt! Vi gør alt for at komme ind i samarbejde vel vidende, at vi indtil videre kun har en fjerdedel af et flertal og derfor må indstille os på at bøje os de tre fjerdedele af vejen for at nå et resultat.
Et af problemerne er imidlertid avisernes positivt løgnagtige oplysninger om os. Den nævnte leders to eksempler er blot en illustration blandt mange.
Fremskridtspartiet har fremsat nøjagtig det samme forslag om nedsættelse af amtsgrundskylden, som vi var lige ved at få vedtaget sidste år (stemmerne stod 88 mod 88). Det er derfor nedslående, at Brøndum bruger sit lokale pressemonopol på at påstå, at Fremskridtspartiet optræder i den sag “som en snurrende karrusel”.
På fiskeriområdet er der uenighed mellem Venstre, der vil have mere statsregereri og Fremskridtspartiet, der anser en mere liberal løsning for sagligt rigtig. Vi finder, at Venstres vej eventyrer dansk fiskerierhvervs muligheder i konkurrencen med andre nationer, der har narret den danske stat til at rationere vort fiskeri, så der bliver så meget desto mere at fange for russerne m.fl. Den socialdemokratiske ministers handlinger er ikke dikteret af internationale forpligtelser, men af Socialdemokratiets sædvanlige trang til at bringe erhvervene under offentlig styring. At Fremskridtspartiet - modsat Venstre - er i opposition hertil, kan ikke med rimelighed kaldes “en politik uden alvor i”.
Nej, problemet er her, som andetsteds, at vælge mellem Socialdemokratiets krav om øget offentlig regulering, højere skattetryk og flere restriktioner eller Fremskridtspartiets modsatte politik. Venstres valg har desværre hidtil været socialdemokratvejen, således at en stemme i januar på Hartling (V) har vist sig i praksis at være en stemme på Anker Jørgensen (A) og Eva Gredal (A).
Måtte Venstre snart ombesinde sig, for så vil der være flertal mod socialdemokratforryktheden.
Fremskridtspartiets linje har til stadighed været konsekvent, fast og alvorlig. Det vil den vedblive med at være. Det er dybt nedslående, at en begavet og ellers nobel redaktør som Erling Brøndum af venstrepartiegoistiske grunde kun har to strenge på sin monopolbladsbue overfor Fremskridtspartiet: Løgn eller fortielse.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Kun for de blåøjede…: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/kun-for-de-bla%c3%b8jede/
2 kommentarer
30. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / 17. marts 1989 / 17. årgang
Schlüter-måden
Så fandt man da endelig en ægte Schlüter-måde at skrabe 3-4 milliarder kr. hjem til staten på.
Indfør et “bagatelloft” på kr. 1000,- på sundhedsområdet således, at borgerne selv skal afholde de første 1000 kr. af deres årlige sygdomsudgifter minus hospitalsophold.
Magen til syg idé skulle man før VKR-tiden lede længe efter. Trods alt.
Den samlede skatteprocent for en gennemsnitsfamilie er i dag så høj, at 1000 kr. i nettoudgifter let er de kroner, der får udgiftslæsset til at vælte.
Det er møghamrende asocialt og samfundsødelæggende at plage livet af borgerne for at opretholde et gigantisk offentligt administrations- og kontrolapparat.
Sus
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Det sku´ være så godt…: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku%c2%b4-v%c3%a6re-sa-godt/
Tilføj kommentar
28. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 13 / 11. april 1986 / 14. årgang
Et opgivende knæfald for tidligere fiaskoer
”Påskepakken 1986” – er en traditionel socialistisk afgiftsbuket, den borgerlige regering (V, C, CD og KrF, red.) og de radikale har vedtaget.
Dermed har skattetrykket endnu engang fået et tryk opad med godt 10.000 millioner kroner.
Det offentlige forbrug, altså ødsleriet med borgernes penge, har regeringspartierne fredet i klasse A.
Respekten – ja, måske endog beundringen og sympatien for de mange udgiftskrævende love Socialdemokratiet gennem årerne har fået listet igennem – er så stor, at det hører til dårlig tone i regeringskredse, hvis nogen blot foreslår, at fjerne de værste uhyrligheder.
Fremskridtspartiets folketingsgruppe stemte imod påskepakken. Vi mener, den er skadelig, fantasiløs og et dybt opgivende knæfald for tidligere fiaskoer.
Over gevind
Alle kan se, at forbruget er for stort. Men det er det offentlige forbrug, der er gået over gevind. Derfor ville det have været langt bedre, hvis man i stedet for påskepakken havde vedtaget en række offentlige besparelser på et beløb, der mindst svarede til, hvad der nu skal kræves ind i afgiftsforhøjelser.
Det ville give den samme forbrugsbegrænsning, men det ville ikke have afgiftspakkens omkostningsforøgende effekt. Det, der nu vil ske, er, at lønmodtagerne som kompensation for de nye afgifter, vil kræve lønforhøjelse. Og hver gang lønmodtagerne skal have 2 kroner mere i timen, bliver virksomhedens lønudgift på grund af indkomstskatten 5 kroner mere i timen. Det gør virksomhederne mindre konkurrencedygtige. Det betyder, at det bliver mere vanskeligt at sælge dansk producerede varer ude i verden, og resultatet bliver sandsynligvis en endnu dårligere handelsbalance, et endnu større underskud på betalingsbalancen og ca. 30.000 flere ledige i den private sektor.
Se på erfaringerne
Det er i det hele taget forkert, når man tror, at problemet med betalingsbalanceunderskuddet kan løses med stigende skatter. Al erfaring viser jo, at hver gang der er indført nye skatter og afgifter, er det gået endnu værre, og sådan vil det også gå denne gang.
Olieafgiften på fyringsolie vil i forhold til gældende priser forhøje varmeudgiften for et ganske almindeligt parcelhus med ca. 4.000 kroner om året.
For en enlig folkepensionist og alle andre med en tilsvarende lav indtægt, der i forvejen har et stramt budget, vil det være helt umuligt af afse dette beløb til den forhøjede varmeudgift.
Det må forudses, at afgiftsforhøjelsen vil medføre, at pensionister og andre med en dårlig økonomi vil komme til at sidde og fryse i deres bolig til næste vinter. Det samme gør sig gældende for de mange pensionister og andre lavindkomstfamilier, der bor i en petroleumsopvarmet lejlighed.
Forhøjelsen af benzinafgiften vil for en bilist med et kørselsbehov på 15.000 km. betyde en årlig merudgift på knap 2.000 kroner.
Optimismen forsvinder syd på
En anden negativ følgevirkning af ”Påskepakken 1986” vil være, at Flensborg og andre tyske byer fremover bliver handelscentre for mange danskeres køb af dagligvarer. Hvor meget dette konkret vil koste i form af tab af såvel arbejdspladser som valuta, kan der naturligvis kun gættes om. Givet er det imidlertid, at hvor de danske indkøbsrejsende hidtil har koncentreret sig om enkelte varegrupper som øl, vin, sukker m.m. så vil de nye afgiftsstigninger medføre, at stort set alt, for eksempelvis benzin, fyringsolie, fødevarer, alle former for hårde hvidevarer – ja næsten alt – med stor økonomisk fordel kan erhverves syd for grænsen.
Den skæve grænsehandel vil blive endnu skævere og den sidste rest af optimisme vil forsvinde til et sted syd for grænsen.
Helge Dohrmann, MF
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: En højt skattet medborger - Carsten Skattenkock: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/
Tilføj kommentar
27. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / 14. marts 1986 / 14. årgang
Stribevis af politiske studehandler bag Dansk Folke-Feries million-formue
Pampergeschæften Dansk Folke-Ferie - Danmarks største ferieforretning - har haft sugerøret 100 millioner kroner dybere i statskassen end hidtil kendt
Den fulde sandhed om, hvor mange millioner kroner pamperforetagendet Dansk Folke-Ferie har lettet statskassen for, kommer næppe for en dag. dertil er for mange af Folketingets gamle “ansvarlige” partier for involveret.
Nye undersøgelser har nemlig afsløret, at feriekoncernen først og fremmest kan takke en række mere eller mindre lyssky politiske studehandler for en væsentlig del af sin store million-formue. Samtidig viser det sig, at skatteyderne har måttet bøsse omkring 100 millioner kroner mere i folkeferiekassen end hvad hidtil har været kendt.
Som i A-kasse-skandalen spiller også i millionsagen om Dansk Folke-Ferie Socialdemokratiets næstformand og politiske ordfører Svend Auken en rolle næppe nogen vil betegne som hverken flatterende eller opbyggelig for hans politiske troværdighed.
Det hele er syltet ind i rente- og afdragsfrie lån, som reelt er gaver finansieret af skatteyderne, uigennemsigtige regnskaber samt beregninger uden informationsværdi.
Den pludselige rigdom
“LO-organisationen Dansk Folke-Ferie har på få år skabt Danmarks største ferieorganisation ved hjælp af mindst 100 mil. kr. mere i offentlig støtte end hidtil antaget.
Endnu inden Rigsrevisionen er gået i gang med at undersøge omstændighederne bag Dansk Folke-Feries “lån” og tilskud på over 500 mil. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond, viser en analyse, Børsens Nyhedsmagasin har foretaget, at organisationen har skaffet sig mindst andre 100 mil. kr. fra offentlige kanaler: Beskæftigelsespenge, tilskud fra Kulturministeriet, støtte fra Dansk Tipstjeneste (i dag kaldet Danske Spil), EF´s sociale fond og den såkaldte kaffefond.
LO-organisationens pludselige rigdom er bemærkelsesværdig derved, at den er uhyre dårligt belyst af de enkelte kilder, og Dansk Folke-Feries egne offentlige regnskaber og beretninger må være chanceløse i konkurrencer om informationsværdi. Kilder på Christiansborg siger, at Dansk Folke-Feries rigdom bl.a. er et resultat af en stribe af “politiske studehandler”, hvor også “andre” har fået.
Auken skaffede penge
Dansk Folke-Ferie startede som en følge af ferieloven fra 1938.
Dansk Folke-Ferie var stadig en temmelig fattig organisation, da daværende miljøminister Ivar Nørgaard i 1976 meddelte, at den socialdemokratiske regering fandt det ønskelige at etablere feriecentre på almennyttig basis.
Med arbejdsminister Svend Aukens tiltrædelse i 1977 kom der penge bag den socialdemokratiske idé. Løftestangen var en række tilskud og lån til “fremme af beskæftigelsen”. 13 mil. kr. til udbygning af feriecentret i Rødhus og 38,5 mil. kr. til feriecentre i Karlslunde, Sandvig og Karrebæksminde. Bagefter fulgte som efternøler et aktstykke om en stempelfritagelse på en mil. kr. - med et særdeles interessant følgebrev fra Folketingets Finansudvalg. Udvalget anmodede om, at man i fremtiden i tilsvarende sager “fra begyndelsen giver oplysning om samtlige økonomiske forhold, der har betydning for belysning af sagerne som helhed”.
De tre nye feriecentre fik nye “lån” på i alt 40 mil. kr. i 1981 og 1982, men allerede i 1980 havde Svend Auken skaffet Dansk Folke-Ferie det helt store økonomiske løft.
Auken og diskontoen
Auken sørgede i forlængelse af en ændring af administrationen af ferieloven for, at der pludselig årligt ville være langt større tilskud til Arbejdsmarkedets Feriefond, der er en selvejende institution, som administreres af Arbejdsministeriet. I netop de dage i august 1980, da den såkaldte dagpengeskandale for første gang blev kendt af offentligheden som fagbevægelsens “sugerør” i statskassen, skaffede Auken feriefonden en forrentning på diskontoen plus en procent for statens lån af feriepenge mellem ind- og udbetaling til rette ejere.
Ændringen af administrationen af feriefonden betød, at der nu pludselig var omkring 100 mil. kr. mere til rådighed til “ferieformål for lønmodtagere” - hvert år.
Dansk Folke-Ferie er ikke nævnt med ét eneste ord i aktstykker til Finansudvalget om ændringen, men virkningen blev, at mere end 95 procent af midlerne ny tilflyder OL-organisationen - angiveligt fordi andre ansøgere ikke på samme måde støtter “ferieformål for lønmodtagere”.
De såkaldte “lån” i både beskæftigelsesfremmeordningen og fra feriefonden er ikke blot rente- og afdragsfri i henholdsvis 15 og 25 år, men reelt gaver. Når perioden udløber skal gælden “kvittes”, hedder det i aftalerne, og det betyder på almindeligt dansk “kvittes”.
Dansk Folke-Ferie fik efter 1980 virkelig kig på mulighederne i de offentlige kasser.
De seneste år har organisationen f.eks. skaffet sig billige lån fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (kaffefonden) til sit feriecenter på Malta, tilskud fra feriefonden til overtagelse af Danebu i Oslo (18 mil. kr.), et millionbeløb fra Kulturministeriet til “kulturformidlende virksomhed”, tilskud fra Dansk Tipstjeneste(I dag Danske Spil) og senest i 1985 15 mil. kr. fra EF’s sociale fond. EF-pengene er ydet til støtte af “ekstra arbejdspladser ril mennesker, som i henhold til bistandslovens paragraf 42 kan få hjælp til beskæftigelsesmæssig genoptræning”. En række kommuner har i øvrigt også givet pæne gaver til de nye feriecentre.
Pengestrømmen til Dansk Folke-Ferie lader sig ikke opgøre på grundlag af organisationens officielle regnskaber, der i øvrigt på driftssiden syv år i træk havde underskud og først i det senest offentliggjorte regnskab kunne melde et beskedent overskud.
I efteråret 1984 forsøgte bl.a. Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører og Provinshandelskammeret at gøre opmærksom på, at konstruktionen var kritisabel. Det blev især fremhævet, at der er tale om en konkurrenceforvridning over for private feriecentre, som ikke har adgang til “rente- og afdragsfrie lån”, der endda reelt er gaver.
LO raser
Fagbevægelsen er rasende over, at der er sat fokus på Dansk Folke-Ferie. I september 1984 kommenterede LO´s formand Knud Christensen Morgenavisen Jyllands-Postens afsløringer om Dansk Folke-Ferie på denne måde: “Pressen har nærmest fremstillet sagen, som om feriefondens midler er samfundseje, og som om Dansk Folke-Ferie har et sugerør dybt nede i kassen. Lad mig slå helt fast: Feriefondens midler er lønmodtagernes penge - og ingen andres. Midlerne er en del af fagbevægelsens samlede overenskomstresultat. Vi kan derfor ikke acceptere en politisk styret kampagne, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi har lov til at råde over disse midler eller ej”.
Studehandler i Folketinget
At en officiel undersøgelse af Dansk Folke-Feries forhold ikke er kommet tidligere, forklares af både socialdemokratiske og borgerlige kilder i statsadministrationen og på Christiansborg med sagens meget store indhold af “politiske studehandler”, som retfærdigvis så må frem i lyset.
Eksempelvis nævnes det, at den begyndende pengestrøm til Dansk Folke-Ferie er handlet med Venstre, der som modydelse fortsat fik meget store tilskud til konsulenter til land- og skovbrug, og med at Dansk Arbejdsgiverforening har sin store interesse i, at arbejderbevægelsen er tilfreds med Arbejdsmarkedets feriefond. Nemlig at de enkelte arbejdsgivere i kraft af deres valgte administrationsordning har så store rentefordele, at det pænt dækker f.eks. kontingenter til arbejdsgiverforeningerne” skriver journalist Eigil Evert i Børsens Nyhedsmagasin.
Z
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Efter afslutningen af post- og dagpengeskandalerne: Uret er blevet ret:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/25/efter-afslutningen-af-post-og-dagpengeskandalerne-uret-er-blevet-ret/
4 kommentarer
21. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 19 / 18. maj 1984 / 12. årgang
Sådan misbruger DR millioner af licenskroner
Tror De, ar De får radio- og fjernsynsprogrammer for alle Deres dyre licenspenge? Det gør De ikke!
En god del af de ca. 1,6 mil. kroner Danmarks Radio - med Folketingets finansudvalgs godkendelse - tvangsudskriver i licens, misbruges nemlig på det groveste. Til ting og sager og foranstaltninger, der intet som helst har med programproduktionen at gøre. Og her ser vi helt bort fra de hundrede af millioner, der ødsles bort til den omfattende administration i det overbureaukratiserede monopol.
Kantineunderskud på 7 mil. kr.
Hvor grelt det gennem årene har udviklet sig, afsløres ved gennemlæsning af Danmarks Radios nye udsendte regnskab for 1983.
Her kan det således konstateres, at det kostede licensbetalerne næsten 7 millioner kr., at DR-medarbejderne ikke tager madpakke med hjemmefra. Eller sagt på en anden måde: Driften af Danmarks Radios kantiner og spisestuer har i 1983 belastet licenskassen med 6.838 mil. kr. Det er godt nok en forbedring på omkring 1,2 mil. kr. i forhold til året før, men alligevel helt uanstændigt og i øvrigt i strid med statens cirkulære vedrørende drift og tilskud til det offentliges kantiner.
Personaleforeninger og rejselegater
Og fråseriet fortsættes på en lang række andre felter. Tilskud til personaleforeninger, andre organisationer og personaleblad har været på henholdsvis 492.000 kr., 116.000 kr. og 584.000 kr. eller tilsammen over 1 million kroner.
Til rejselegater er anvendt 331.000 kr., til understøttelse til ikke-pensions berettigede medarbejdere 1.005 mil. kr. mens indkøb af kunstværker blot har sneget sig op til runde 30.000 kr.
Hyggeweekender
To årlige lyttermøder, som består i hyggeweekender på luksushoteller rundt i landet med rigelig spisning og drikkelse for radiorådsrødder, DR-chefer og medarbejderrepræsentanter samt medlemmer af de aldeles overflødige amtslige programråd og som for skams skyld garneres med et par uforpligtende foredrag og lidt snik-snak-debat kostede de glade (?) licensbetalere 323.000 kr.
DR-årbogen, en overflødig prestige tryksag med flotte farver på fornemt papir indeholdende lidt statistik samt ligegyldige udgydelser af skiftende radiorådsformænd og stationære monopolchefer løb i 1983 op i 305.000 kr., og det var endda en besparelse på 40.000 kr. i forhold til budgettet, hvor der var afsat hele 345.000 kr. til værket, som sendes til en snæver kreds af DR`s venner og forretningsforbindelser, men afgjort hverken er til gavn eller glæde for de - kunderne - der betaler gildet.
Underskuddet på rundvisninger i Radiohuset og TV-byen blev holdt på 43.000 kr. mens DR`s repræsentation nåede at runde 1.370 mil. kr.
Danske film
Alle disse beløb kan måske, set i relation til Danmarks Radios samlede årsbudget på 1,6 milliarder, synes forholdsvis beskedne. Men sammenlagt udgør de trods alt i omegnen af 12 mil. kr., som anvendt med fornuft i produktionen, kunne have betalt mange lytter- og seervenlige programmer. Hvad med eksempelvis ældre, populære danske spillefilm i TV, som de lærde og verdensfjerne DR-magistre gennem de seneste år aldeles har forholdt seerne. “Producenternes prisforlangende er for højt, vi har ikke pengene” lyder undskyldningen.
Jo, pengene har man, blot anvender man dem forkert.
DR-huse over hele landet
Af regnskabet fremgår det også, at de 19.274 timers radio og 2.694 timers fjernsyn, der blev udsendt i 1983, tilsammen har kostet 1.325.032 mia. kr. Heraf udgør personaleudgifterne alene lige ved 721 mil. kr., mens de såkaldte afdelings- og specialomkostninger, der bl.a. dækker over administration, løber op i 358 mil. kr.
Fremskridtspartiets repræsentant (tidligere repræsentanter) har naturligvis gennem alle årerne tordnet mod alt dette ødsleri, der har nødvendiggjort den ene grove forhøjelse af licensen efter den anden. Men forgæves. Socialdemokrater, radikale, Venstre, CD og konservative har på det nærmeste kappedes om, hvem der kunne få millionerne til at rulle hurtigst.
DR-driftledelsen har ikke holdt sig tilbage med forslag og tiltag, herunder ønsket om at se monopolet under eget tag i snart sagt hver en landsby Riget over, men kan i øvrigt ikke bebrejdes misbruget da budgettet, som radiorådsflertallet har afstukket, er overholdt.
Et frisk eksempel
Hvor stor lysten til at friholde licensbetalerne for øgede byrder er blandt de øvrige partier, blev tydeligt illustreret på forrige uges radiorådsmøde.
Et forslag fra Fremskridtspartiets Torben Zinglersen om, at overføre 30 mil. kr. fra et regnskabsmæssigt overskud i 1983 til budgettet for 1985, for på den måde at imødegå en allerede bebudet licensstigning på et tilsvarende beløb, fik kun Zinglersens egen stemme.
Så nu bliver millionerne i stedet puttet i Radiospredningsfonden.
- Jeg mener afgjort pengene havde ligget både bedre og mere sikkert i licensbetalernes egne lommer, men det synes radiorådsflertallet inkl. V. A. Jakobsen altså ikke, siger Torben Zinglersen.
g-mand
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/30/afskaf-licensen-til-danmarks-radio/
Tilføj kommentar
2. oktober 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang
”Kunststøtten”
For kort tid siden underrettede kulturminister fru Lise Østergård (A) Folketingets finansudvalg om, at en række kunstnere skulle bevilges livsvarige ydelser.
Det kan ikke undgå at virke forstemmende, at en sådan meddelelse samtidig gives med, at virksomhed efter virksomhed kæmper med ryggen mod muren. Det er rigtigt, at selve de beløb, der tildeles, i sammenligning med det offentliges samlede udgifter er små, men den negative psykologiske virkning af, at en sådan ydelse gives uden tidsbegrænsning, uden sikkerhed for, at den modtagne part yder noget til gengæld resten af livet, er stor.
Mange erhvervsfolk bærer i disse år tunge byrder efter f.eks. lukning af en virksomhed. De har tabt deres penge, og det, der skulle være en opsparing er blevet til en gældspost. De får ingen livsvarige ydelser over finansloven. De får, når de kommer lidt til hægterne igen, lov til at være med til at betale. Mange familier må i denne vinter få fra hus og hjem med ødelagte nerver, skilsmisser og dårlige kår for børnene til følge.
Man må uvilkårligt spørge: Er kunstnerne en finere del af det danske folk? Har en kunstmaler, forfatter eller arkitekt mere behov for samfundets ”solidaritet” end arbejdere, arbejdsløse, folkepensionister og landmænd. Eller er sandheden slet og ret den, at dette er begyndelsen til en regulær kunstnerløn, således som den findes hos Lise Østergårds venner øst for jerntæppet. Er danske kunstnere ved at sælge deres frihed for økonomisk sikkerhed?
NB. For en god ordens skyld skal nævnes, at både Venstre og Konservative stemte for bevillingen – Fremskridtspartiet og Retsforbundet var ene om at stemme imod.
Leder
Tilføj kommentar
29. september 2009
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 37
11. november 1988
16. årgang
Hilsen til Venstrefolk: Brændte børn skyr ilden
Ingen klog vælger køber katten i sækken
Derfor stemmer han ikke på Venstrepartiet, som har stemt ja til alle finanslove igennem de 28 år, hvor valutagæld og skattetryk er eksploderet, som har været med til alle udskejelser i de seks Schlüter-år, men som alligevel, som Per Flovmand, søger at score points på bagefter at kritisere, hvad de selv har stemt ja til.
Man kan tilgive dem, der fejler, nogle få gange, men det er ikke udtryk for den største kløgt at deponere sin eneste stemme hos et parti, der siger eet og gør det stik modsatte.
De må da gerne anse os Fremskridtsfolk for dumme. Men vi stemmer da i al fald i Folketinget, uden slinger i valsen, overensstemmende med, hvad vi har sagt til vælgerne igennem 17 år. Og det er en metode, som har givet det ene fremskridt efter det andet.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/
Læs også: Er Venstres politik socialdemokratisk?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/06/er-venstres-politik-socialdemokratisk/
Tilføj kommentar
24. september 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
