Fair forandring i stedet for fup og fidus

29. januar 2010

Min mor er offentligt ansat i sygehussektoren og på vej på pension. Hun kunne sikkert blive længere på arbejdsmarkedet, men den slags er der regler for i det offentlige i Danmark.

Jeg ved det ikke, men tror min mor har stemt borgerligt, selvom det vist ikke har været en økonomisk fordel for hende økonomisk.

Villy Søvndahl og Helle Thorning lover 5000 til pensionister.

Min mor skal have det godt, så da jeg så plakaten i stoppestedet tænkte jeg straks på hende.

Jeg synes det er fair hun fik 5.000 mere til sig selv, så derfor gik jeg på FairForandring-hjemmesiden for at melde hende til.

Det viste sig at være fup og fidus!

For det første er det ikke Villy Søvndal og Helle Thorning der vil forære min mor pengene, men de vil i stedet tage dem fra skatteyderne.

For det andet er der tale om en “noget for noget”-deal i det min mor først vil få pengene hvis S+SF kan danne regering. Hun har altså ingen garanti af nogen art.

Jeg vælger derfor at betragte tilbuddet som et forhandlingsudspil og ikke som det endelige bud. På den baggrund har jeg sendt følgende mail via hjemmesiden:

Hej Villy

Jeg tror min mor stemmer borgerligt, men de 5.000 kroner kunne sikkert friste hende til at stemme på en af jer. Alt andet lige vil det sikkert blive Helle, men hvis du kunne gøre handlen lidt bedre ville hun måske vælge dig. Hvad siger du til 10.000 kroner?

Der er måske lang tid til næste valg, så i denne indledende fase vil jeg blot undersøge om der er forskellige bud internt.

Hvis du har forslag til hvordan vi gør det mere (økonomisk) fair for min mor ser jeg frem til en kommentar.

Gemt under: Ikke kategoriseret. Tags: , , , .



Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

Trackback dette indlæg  |  Følg kommmentarerne via RSS-feed


januar 2010
m ti o to f l s
     
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031