Så er debatten for/imod købesex oppe igen. Socialkammeraterne vil forbyde det smuds for det tror de nemlig er den populære holdning at have. De overser bare, at det er en grund til at prostitution anses for at være den ældste profession i verden og den kan ikke afskaffes; hverken med forbud eller anden form for indblanding.
Der findes 3 former for prostituerede.
1) Den selvvalgte prostituerede, som har valgt at sælge seksuelle ydelser. Der er lige så mange grunde til at vælge at sælge sex, som der er individer i denne gruppe, men fælles for dem er at de har valgt det og den dag de ikke længere vil arbejde med denne serviceydelse fravælger de den igen og finder andet job.
I denne gruppe finder man også udenlandske piger, der er kommet til Danmark udelukkende for at sælge sex. De kommer ofte fra lande, hvor den lokale befolkning er fattige og ikke har råd til den luksus, som en prostitueret er. De kommer derfor til Danmark, og andre vestlige lande, udelukkende med det formål at sælge sex og dermed tjene penge, som de sender hjem til deres familier og bruger på at få sig et bedre liv i Danmark end de ville have haft i hjemlandet. Denne gruppe forveksles ofte med Type 3 Prostituerede.
2) ”Junkieludere”, som sælger deres udpinte kroppe for at finansiere deres narkoforbrug. Problemet er ikke at de sælger deres krop for at kunne købe narko; problemet er deres narkoforbrug, der er altoverskyggende i deres hverdag. Det er her man finder de individer, der har haft en traumatiseret barndom, ikke hos Type 1 Prostituerede.
3) Slavepiger, der ikke selv har valgt at sælge sex i Danmark. Denne type er blevet kidnappet og/eller solgt af kriminelle bander, der groft udnytter disse piger. De er udsat for vold, trusler og voldtægt som en del af dagligdagen.
Problemet her er heller ikke selve prostitutionen, men derimod kriminaliteten bag. Ved et forbud mod købesex vil denne gruppe vokse eksplosivt i Danmark, hvor denne gruppe er meget lille, hvis den overhovedet eksisterer. Ved et forbud mod købesex vil kriminelle bander se på Danmark som endnu et slaraffenland for denne type kriminalitet da de i dag er udkonkurrerede af Type 1 prostituerede.
For mig, personligt, er det mere vigtigt, at individer har deres ret til at foretage offerløse handlinger, om end disse skulle stride imod den ’offentlige moral’. Diskussionen om købesex er nemlig ikke et spørgsmål om andet end moral, selvom modstanderne mod købesex vil gøre det til et spørgsmål om at ’redde’ individer fra deres egne handlinger.
Et forbud mod købesex vil blot give os forhold som i udlandet for prostitution forsvinder ikke med et forbud. Prostitution trives i med kriminalitet; jo mere kriminelt det er, jo større bliver prostitionen.
Der er en grund til, at bordeller, escort- og gadepiger ikke betaler skat. Det er ikke fordi de er for dumme til at kunne finde ud af at oprette sig som enkeltmandsvirksomheder og dermed kunne drive deres serviceydelse lovligt; det er simpelthen fordi de kan undlade at gøre det da statens håndlangere ikke tør røre ved lovlig prostitution.
De få gange håndlangerne udøver handling imod prostition handler de om rufferi, der, uvist af hvilken årsag, er ulovligt i Danmark. Politiet slår gerne ned på ’prostitutions-ringe’, der driver bordeller og escortbureauer.
Kriminaliserer man købesex, og afskaffer Type 1 prostituerede, vil det tomrum, der naturligt vil opstå, blive overtaget af Type 3 prostituerede. Flere individer vil blive presset ind i prostitution med midler, der ikke kan forsvares moralsk, men omfanget af prostitution vil ikke falde.
Prostition er en af de meget få brancher, der opererer tættest på det absolutte frie marked. Der er meget få statslige regulationer på området og de, der er, ses der i stort på i et meget stort omfang.
Det ville være langt mere fordelagtigt for Statan at gå den modsatte vej end et forbud mod købesex. Statan, som Jeg til enhver tid er modstander af, kunne med fordel indordre branchen under de samme regler, som gælder for alle andre professioner, men det ville kræve at politikerne anskuer branchen pragmatisk frem for deres bange og moralskfunderede nuværende anskuelse.
Et forbud mod købesex vil have følger, som vil forværre situationen for individer fra fattige lande og de danske Type 2 prostituerede.
- Det tomrum, der vil komme ved at fjerne Type 1 prostituerede vil blive overtaget af kriminelle bander, der vil indføre sexslaver til at varetage dette tomrum.
- De Type 1 prostituerede, der fortsætter i branchen, vil få forværrede deres vilkår.
- De Type 2 prostituerede, der allerede findes, vil få forværret deres vilkår. I øjeblikket arbejder de ulovligt jvf. Skattelovgivningen, men under strafferetslig lovligt erhverv.
- Type 1 prostituerede fra udlandet vil med meget stor sandsynlighed blive forandret til en ny gruppe med forværrede vilkår under Type 3; en frivillig gruppe, der styres af kriminelle bander.
I stedet for at bruge tid og økonomiske ressourcer på at håndhæve et forbud mod købesex kunne statan bruge den samme tid og de samme ressourcer på at efterforske og retsforfølge de kriminelle bander, der kidnapper og/eller køber sexslaver og indfører dem i Danmark. Disse individer har brug for de Velmenende’s hjælp og et forbud imod købesex vil udelukkende forstørre denne gruppe og give dem endnu dårligere vilkår da gruppen ikke kan skjules under andre Typer.
I samme ombæring kunne statan, de Velmenende moralske vogtere og andre bekymrede, bruge dele af disse midler på at hjælpe Type 2 prostituerede ud af deres narkoproblemer og behandle deres traumer.
Modstandere af protitution bruger meget ofte argumentet, at prostituerede ’alle som én har en fortid med seksuel misbrug og lignende barndomstraumer’. Denne beskyldning er grov og generaliserende; og i hovedparten af tilfældene rettet mod helt uskyldige personer – forældre til Type 1 prostituerede, som sjældent har haft disse problemer i deres barn- og ungdom.
Narkoprostituerede har i alarmerende grad disse problemer, men modsat gængs opfattelse giver det sig ikke udslag i prostitution. Seksuel misbrug i barn- og ungdomsårerne giver sig udslag i deres narkoforbrug, som igen, på grund af prisen på narkotika, giver sig udslag i prostitution for at kunne finansiere narkoforbruget.
Det er yderst sjældent, at prostitution fører til narkoforbrug, hvorimod narkoforbrug i mange tilfælde kan føre til prostitution. Dette har politikerne ikke tænkt over i deres forbudsiver.
Selv i et ’frisindet’ land som Danmark er prostitution et tabu-belagt emne. Man anskuer området ud fra sin egen moralske og seksuelle udgangspunkt, men glemmer ofte at seksualitet og moral er meget forskellig i individer.
Man skal passe på med at pådutte individer ens egen seksuelle moral. Seksualitet er en meget personlig ting og det skal den blive ved med at være. Statan har ingen ret til at lovgive om seksualitet, så længe den er offerløs. Et forbud mod købesex vil åbne op for langt flere ofre for kriminalitet, især tvungen prostitution.
Tilføj kommentar 20. september 2009
skole Mille Nisted
Læs mere Tilføj kommentar 9. september 2009
nej, men det burde det være….
Vi har, herhjemme og i den vestlige verden, et ih-så-rigtigt-og-åh-så-retfærdigt demokrati, har vi ikke?
Lad mig istedet spørge; Vil du skydes i hovedet eller i maven?
En socialist må svare det ene eller det andet. Jeg er personligt ligeglad med hvor han vil skydes og Jeg skal gerne gøre mit bedre for at ramme rigtigt.
En liberal - det partiet Venstre var engang - ville nok bede om, at blive skudt det ene eller det andet sted, men hvis det skal være i maven kan det så ikke være et sted, hvor man ikke rammer nogle vitale organer og i hovedet skal det helst være sådan, at der ikke sker permanent skade.
En libertarianer - mig for eksempel - ville glo dumt på spørgeren og sige; “Jeg vil ikke skydes, tak!”.
Men dét valg har man ikke inden for demokratiet. Det er enten i maven eller hovedet og nogle må forsøge at forhandle sig til en lidt bedre deal. Men undgå at blive skudt, Nixenbixen, hvis een skal skydes skal ALLE skydes.
Det ovenstående går jeg ud fra gik hen over hovedet på dig, så lad mig være lidt mere ligefrem og nemmere at forstå.
Demokrati, sådan som den vestlige verden forstår og hylder den, giver dig en række valgmuligheder mellem partier og/eller mennesker, der skal lede dig. Du kan sådan set vælge hvem du har lyst til skal lede dig og du kan endda forsøge selv at blive en leder over andre.
Du kan vælge Ham, Hende eller Dig, men du kan ikke vælge FRA.
Længe inden vælgerflokken render til stemmeurnerne sker der en række ting, som Jeg ynder at definere som ladning af revolveren.
Først etableres et politisk parti. Der er nogen, der har nogle ideer om hvordan de selv vil leve og hvordan de vil have andre til at leve deres liv. Som de gode fascister man SKAL være for at være politiker skal man være bedrevidende end andre og mene, at selvom de andre ikke har samme mening som en selv, så er ens mening bedre og derfor har man ret til at bestemme over de andre.
partiets stiftere finder ud af noget med en bestyrelse. Det foregår som regel ved at dem, der har etableret partiet sætter sig på nogle stole, gerne ved et bord med kaffekopper på. De kalder så sig selv partibestyrelsen og det kan man jo ikke fortænke dem i, da de jo ved bedre end nogen hvordan livet skal leves.
Andre, der tænker ‘Sådan vil jeg gerne leve’ melder sig ind i partiet og udgør derfor ‘medlemmerne’. Det koster penge at blive medlem, men det er vel kun fair nok, da bestyrelsen, dem der ved bedst, jo skal have noget løn for at sidde på stolen ved bordet med kaffekopperne på og vide bedre end folk selv hvordan de skal leve livet.
Nogle skal endda være ‘kandidater’ til det ene og det andet. Bestyrelsen, som jo ved bedst, får nogle henvendelser fra medlemmer, der også gerne vil være bedrevidende, og derfor gerne vil være kandidater. (Enten dét eller også lider de af storhedsvanvid for Jeg kan stadig ikke finde nogen uddannelse i at vide bedre end andre….).
De medlemmer, der gerne vil være bedrevidende, bliver, for nogles vedkommende, kandidater til kandidatur. De er ikke rigtige kandidater til noget specielt endnu; de skal nemlig vælges af medlemmer; dem, der betaler for at kunne spørge de bedrevidende om hvordan de skal leve livet og endda være med til at beslutte hvilke bedrevidende, der er mest bedrevidende.
medlemmer stemmer så på nogle kandidater til, eksempelvis, folketinget. Disse kandidater, der først er blevet valgt af de bedrevidende i bestyrelsen og derefter af medlemmerne.
Kandidaterne, som gerne vil i fjernsynet, siger nu det deres venner i partiet og eksperter siger de skal sige. I firserne fik Fjogh for eksempel at vide, at han skulle sige ’socialstat er klamt, vi skal have en minimalstat’, men nu har eksperterne set at alting har ændret sig efter 10 år med socialistisk styre, så nu kan vi ikke få socialisme nok. Vælgerflokken, os andre der jo ikke ved bedre, følger da med i TV og har en mening om tingene så vi er en del af den ‘demokratiske proces’.
Der kommer så et folketingsvalg. Lad os sige, at der er 10 partier med hver 10 opstillede kandidater, som alle har været hele den ovenstående tur igennem.
Wow, hva’! 100 kandidater at vælge imellem! Du har satme demokrati til op over begge ører min ven…. OG NU SKAL DU FUCKING DRUKNE I DET, DIT LILLE SVIN!!
Nogen har samlet sig i en flok med en holdning til alt fra udformingen af køkkenvaske til international dopingpolitik. De har så lokket andre, der har nogenlunde samme holdning til at betale for gildet. De har fundet nogle yndlinge blandt medlemmerne, som andre medlemmer har valgt som kandidater.
men du og Jeg, sølle almindelige individer, har ikke noget fravalg. Vi kan vælge imellem de bedrevidende fænakker de andre siger vi kan vælge imellem….
Det svarer til - og det her skriver Jeg ikke for sjov - at en gruppe uniformerede mænd tager fat i dig, slæber dig ind i en ostebutik og siger, at du skal vælge en ost og spise den. Jeg HADER ost og vil ikke spise noget som helst, der er mælk og gammelt! Men Jeg SKAL… jeg gives ikke noget valg… Jeg SKAL æde den fucking ost!
Det er dit demokrati… værsgod og synk….
1 kommentar 30. august 2009
… men i Danmark er den død!
I 1967 gjorde de danske politikere noget helt unikt; de lovliggjorde literær pornografi og erotik. Bøger som Nabokov’s “Lolita” kom på hylderne i bogbutikkerne og endda på Statens biblioteker. Det tog kun 2 år før politikerne tog skridtet fuldt ud og lovliggjorde pornografien i billedform. Danmark, og især København, var allerede den gang kendt for seksuel frisind, liveshows og korte, hardcore sexfilm, der blev solgt under bordet i stort set hver eneste forretning i det centrale København. Politikerne lovliggjorde denne industri, blandt andet så de kunne tjene skattekroner på det…
De første par år gik det strygende. Især Color Climax gjorde sig bemærkede på markedet og producerede store mængder film i deres Candy Studio på Amager. Da USA, Frankrig og Italien fulgte med og lovliggjorde pornografien opgav Color Climax at producere deres eget materiale og lukkede Candy Studio. Siden har dansk pornografi været en trøstesløs udørk, selvom flere har gjort hvad de kunne for at holde den i live og gøre den profitabel.
I slutningen af halvfemserne kom Michael Zile på banen. Han forsøgte at provokere den danske befolkning med sine film, men de eneste, der kom op fra stolene var fundamentalistiske feminister. Zile kunne ikke holde dampen oppe og trak sig tilbage i 2003, hvor han solgte sin selvbestaltede Pornokongekrone til Marc Duvall. Den meget unge Marc Duvall forlod pornoscenen i 2004 efter en lang række skandaler og fjollede forsøg på at ’spille smart’.
Der produceres meget lidt porno i Danmark og de etablerede distributører er enormt små. De har alle bidt sig stadigt fast i en lille del af markedet, som de vrider hver eneste lille krone ud af. De importerer især amerikanske film gennem Hollandske mellemmænd, men selvom de ikke formår at vokse sig større og mere profitable kan de ikke se sig ud af at skulle være kreative i deres udvikling.
Problemet ligger ikke hos de danske pornografer. Standarden for danske film er blevet enormt høj, selvom udgifterne ikke er blevet væsentligt større. Problemet ligger heller ikke hos sexlegetøjsproducenterne, som kan levere gode varer til små penge. Problemet ligger heller ikke hos detailforhandlerne, der efterspørger danske film, som de véd er hurtigt slynget over disken.
Problemet ligger i, at ingen seriøse investorer tør sætte deres penge i Skandinavisk pornografi. De er bange for at blive sat i forbindelse med pornoproduktion, selvom alle véd, at der er mange penge i en investering i pornografi. Frygten for hvad andre samarbejdspartnere i andre projekter kunne finde på at sige eller tænke, når de finder ud af at man har investeret i pornografi.
Jeg har selv trukket mig tilbage som filmproducer fordi de nuværende kunder (distributionsselskaber og webmastere med egne eksklusive sider) har krævet, at der kun bruges nye talenter i scenerne. Der kommer i gennemsnit 1 ny model ind i branchen hver anden måned, så det er ikke meget, der kan blive produceret, når kravet er, at modeller, der har medvirket i film ikke længere kan medvirke. Kun nye modeller kan bruges til noget.
Det giver endda et helt andet problem. Seerne ‘forelsker’ sig i en model og vil gerne se mere med hende, men det kan de ikke komme til for når hun har lavet et par scener for de 3-4 kunder Jeg havde, så var det slut. Desuden er ingen pige født med et enormt talent foran et kamera, så det går samtidigt ud over kvaliteten på filmene, at der som regel ikke er nogen medvirkende, der har erfaring.
Det kunne være så godt, men det er det ikke. Dansk porno er på dødens rand, men skulle der være en frygtløs og kompetent investor derude, så er http://scandinavianadultmedia.blogspot.com en mulighed for at investere i et selskab, der kan tage store dele af det skandinaviske marked for pornografi og profitere på det…
Tilføj kommentar 27. august 2009
