I torsdags (d.3/9) var Johanne Schmidt-Nielsen ude på mit gymnasium for at fortælle om Enhedslistens holdninger. Vi kom hurtigt ind på klima, og meget hurtigt blev debatten enige om at investeringer i vindmøllesektoren var en ‘lukrativ forretning for Danmark’.
Jeg ville gerne have sagt noget, men desværre blev jeg ignoreret af den kære frøken Nielsen, men havde hun brugt tid på at høre på mig, ville hun få at vide at vindmølleindustrien ikke er vokset, fordi det er et lukrativt marked, men derimod fordi politikere endnu en gang har ødelagt markedet. For alle der blot har sat sig lidt ind i energiforsyningspolitikken, vil vide at tilskuddet til vindmøller er sat ned, og derfor er antallet af nye vindmøller også faldet.
Dette vil lyde galt i frøken Nielsens ører, men man stille sig selv dette hypotetiske spørgsmål - ville nogen person, med blot lidt selvrespekt, stjæle folks penge, for derefter at lægge dem i virksomhedernes og aktionærernes lommer?
Svaret er nok mange, især blandt socialister, moderne konservative, keynesianere, politikere på genvalg og andre uproduktive personager.
1 kommentar 7. september 2009
Jeg har ikke været på i lang tid.
Jeg vil kort annoncere: Jeg stiller op til Kommunalvalget i Helsingør Kommune for Liberal Alliance. Til alle der bor i Helsingør Kommune, vil jeg bede dem om at følge med enten her, eller på Facebook i min støtteruppe ‘Jens Emil Eistrup i Helsingør byråd 2009!’.
Følg med for mere!
Tilføj kommentar 7. september 2009
I dag, den 14. juni kom så første udspil til den snart endeløse fredsproces fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.
I udspillet er der både positive, negative og uhyre problematiske punkter.Til de negative må regnes Netanyahus krav om en demilitariseret palæstinensisk stat, der ikke må have en hær, der er stor nok til at true Israels sikkerhed. Ganske fornuftigt set ud fra en israelsk synsvinkel - det er aldrig sjovt at have en stor befolkningsgruppe, der har set sig sur på en, som derudover besidder et større militær. Men ser man på det med historiske briller, kan man frygte at Netanyahus palæstinensiske stat, vil komme til at ligne Weimar-republikken, der - blandt andet - på grund af Versaillestraktatens krav om et demilitariseret Tyskland, fordrede radikale nationalistiske holdninger, der ville kæmpe imod fremmedstaters indblanding. I Tyskland var det Frankrig - i Netanyahus Palæstina bliver det Israel.
Derfor vil dette punkt ikke skabe en varig fred, men derimod blot fortsætte konflikten - dog ikke som en fragmenteret kamp mellem Israel og diverse islamiske og socialistiske terrorgrupper, men derimod en konflikt mellem et samlet Israel og et samlet Palæstina (såfremt staten ikke disintegrerer grundet borgerkrig)
Netanyahu har dog også nogle ganske fornuftige krav - punktet vedrørernde opretholdelse af lov og orden i de palæstinensiske områder, kan kun de mest radikale i Fatah og Hamas være imod. Sidstnævnte organisation kræves der derudover også et opgør med - dette er endnu et punkt der kan skabe Weimar-lignende tilstande, da det også vil blive opfattet i den palæstinenske befolkning, som et udtryk for Israels opfattelse af de palæstinensiske områder som “deres”. Selvfølgelig bliver Hamas nødt til at tage et internt opgør, angående deres interne brug af politisk vold samt ønsket om at udslette Israel, men at kræve at Hamas bliver nedkæmpet (lad os være ærlige, for en gangs skyld), vil ikke blive mødt positivt i den palæstinensiske befolkning.
Som en talsmand for den palæstinensiske “præsident” sagde vedrørende endnu et problematisk punkt, nemlig det der omhandler palæstinensiske flygtninges manglende ret til at få deres konfiskerede jord tilbage, ifølge Berlingske Tidende:
Dette vil ikke føre til en fuldstændig og retfærdig fred.
Mandens udtalelse udtrykker præcist og fint den palæstinensiske skepsis af udspillet - det er ikke fair og retfærdigt. Derfor skal vi ikke regne med at Netanyahus udspil bliver til noget, da man ikke vil acceptere det fra palæstinensisk side - det virker mere som om det er brugt i indenrigspolitisk sammenhæng.
Tilføj kommentar 14. juni 2009
