august
2009
Kapitalens tudeprinser
Nu er det ikke fordi, det er sjældent at se et regulerings-ivrigt erhvervsliv, hverken i Danmark eller andre civiliserede lande, men venturekapitalens reaktion på regeringens seneste ”vækst”pakke er pinlig ud på et overdrev.
Det var i sig selv uhyrligt at se Danmarks to formelt mest magtfulde politikere på forsiden af Berlingskes Business-sektion i lørdags, idet det kunne signalere en tæt sammenhæng mellem dansk erhverv og politik, hvilket desværre nok ikke er en overfortolkning. Decideret surrealistisk bliver det så, når man slår op på side 6 og læser artiklen ”Redningskrans kan redde 300 firmaer”. Her kan man læse, hvordan regeringen ønsker at ”styrke markedet for risikovillig kapital”.
Hvad hedder det nu, når noget i sig selv er en modsigelse – og er det her ikke en af slagsen? Ventureselskabernes forening DVCA ser dog umiddelbart ingen problemer: ”Regeringens nye vækstpakke, der skal stimulere tilgangen af risikovillig kapital er et meget positivt signal.” Signaler, signaler – altid signaler. Men faktum er vel, at uanset signalet, så er det lidt af et forstyrrende element i et marked, som har sin eksistensberettigelse via fraværet af sikkerhed (og således også statslige kautioner). Indgrebene, eller ”vækst”pakken, fjerner den selvsamme risiko, som gør, at der rent faktisk er behov for venturekapitalen. Venturekapitalisterne lever af risikoen og tjener sine penge på at løbe risikoen - og rettelig så. Staten styrker ikke markedet for risikovenlig kapital. Den eliminerer det. Det bør pengemændene huske på næste gang Kristian Jensen eller Poul Nyrup kalder til klassekamp mod kapitalen, for hvis man selv beder om den ene regulering, bliver det sandsynligvis svært at frabede sig den anden. Men det må tiden vise.
Nok henvises der i artiklen til ”undersøgelse efter undersøgelse” som viser at selv sunde virksomheder har svært ved at få lån i bankerne. Nu kender jeg ikke præmisserne for bedømmelsen ”sunde virksomheder”, men alt andet lige må man dog retfærdigvis sige, at sunde eller ej: måske kan de ikke få lån, fordi pengene ikke er der. Og hvis pengene ikke er der, så kan man ikke bare trykke dem. Eller, nå jo – det er der nogle der kan… Og så er vi vist tilbage, hvor krisen startede. Eller hur?