september
2009
Asger Aamund kalder på støtte
Det er noget sært noget med ham Asger Aamund. Det ene øjeblik råber han vagt i gevær, fordi der er for mange på overførselsindkomst og fordi borgerne i Danmark kan stemme sig til hinandens penge. Det andet øjeblik himler han op om, at regeringen gør for lidt for iværksætterne og foreslår en iværksætterfond: ”Kapitalmarkedet for iværksættere ligger i ruiner. Vi skal have en stor og handlekraftig iværksætterfond i Danmark, der skal kapitaliseres med 50 milliarder kroner, således at renterne på omkring 2,5 milliarder kroner årligt kunne gå til nye virksomheder. Her tænker jeg ikke på neglesaloner eller caffe latte-vogne, men værdivirksomheder som IT-, biotech-, nye industrivirksomheder og serviceindustri.”
Asger Aamund er tilsyneladende ikke imod støtteordninger som sådan. Han vil bare have at pengene kanaliseres til sin egen branche. Det er da ikke særligt flatterende.
Der er det sære ved Asger Aamund at han prøver at tale danskerne ud af søvnen. Bort fra efterlønnen, bort fra værftstøtte o.lign. mere i retning af noget der dutter.
Men jeg er sådan set imod støtte til alt muligt. jvf. det fjerner penge fra ting der kan selv. Dog kan der være undtagelser
Undtagelser så som? Og hvorfor?
Hej, Kapitalisbet.
Alle bør have stor respekt for Asger Aamund, gid der var 100 mere af hans slags, så var dette land langt rigere og bdre.
Han kræver netop ikke støtte, og heller ikke støtte til sig selv; men lempelige lån til andre, der forsøger at starte nye virksomheder.
Deres succes kræver som oftest en anden form for kredit, end den, man kan hente i en bank, pga. usikkerheden. De enorme personskatter gør også Danmark til det mest erhvervsfjendske land i Verden.
I det lange løb er det KUN private, nye virksomheder, landet lever af i de næste 50 år. Hvis de kvæles i starten, går det galt for hele nationen.
Som jeg læser Asger Aamunds hensigter, ønsker han ikke støtte, men “Business Angel”-agtige lån med lang kredit og del af overskuddet, hvis der kommer et sådant.
Hvis staten låner penge ud til 10 projekter, hvoraf de 5 bliver (små) fiaskoer, de tre løber lige rundt, og to bliver store succeser, er det en kæmpegod forretning for dem, der låner pengene ud. Der er bare ingen, der vil låne ud til risikofirmaer nu.
Hej Abel.
Jeg har også respekt for Aamund i den henseende at han er et skabende og produktivt menneske - så meget desto mere sørgeligt, at dette forslag kommer fra ham. Og jeg vil give dig ret i, at Danmark på mange områder er erhvervsfjendsk på trods af, at landet tit og ofte bliver benævnt som det modsatte.
MEN, staten som kreditgiver er der ingen ræson i eller moralske argumenter for. Jeg er ikke ekspert i kapitalmarkeder, men jeg har dog forstået at netop risikoen (usikkerheden, som du kalder det) netop er afgørende for, hvem der vil låne penge til hvilke projekter. Den er grundlæggende for hele evalueringen af, hvilke projekter der er bæredygtige (i ordets oprindelige forstand).
Markedet er det eneste rigtige til allokering af ressourcer. Hvis kapitalmarkederne er ekstra kritiske med tildelingen af ressourcer i øjeblikket, så har det en årsag. Det er ikke statens opgave at lege bank, uanset hvor “rentabelt” du vurderer at “lempelige lån” kan være.
PS. Jeg beklager at jeg er nødt til at godkende kommentarer før de kan ses. Men jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg ændrer den indstilling…
Angående kommentarer, så logger du bare ind på din blog og trykker på “indstillinger” i menuen til venstre. Vælg herefter “diskussion”. Så er der nogle flueben du kan fjerne.
Tak Anders. Jeg har faktisk fjernet alle de flueben, men lige meget hjælper det… Det er RET frustrerende. Jeg kan måske prøve at skifte udseende og se om det virker…
@kapitalisbet - som Abel siger er der altså himmelvid forskel på at LÅNE penge ud og GIVE penge ud. Jeg er nu heller ikke forsker ud i emnet, men stoler på Aamund.
Selv at spare op til en chance som iværksætter er i Danmark en by i Rusland (underligt nok) - ligeledes er det pga topskatten en tåbelighed at søge at løbe noget igang ved siden af ens faste job. Dertil er sammenhængen mellem arbejdsindsats og udbytte ganske enkelt for elendigt.
Forstår jeg jer ret, at I mener, det er på sin plads at staten LÅNER penge ud? Hvordan kan den gøre det bedre end markedet? Og hvorfor skal den? Hvem skal iøvrigt bestemme hvor pengene driver hen, og hvad/hvem skal afgøre det?
Jeg er som sagt enig i, at topskat mv. er tåbeligt. Men “mere stat” er vel ikke svaret på “for meget stat”. Jeg ville hellere se argumenter i retning af, at fjerne regulering og lempe skat. Ikke at introducere flere konkurrenceforvridende og urimelige statslige ordninger og favoriseringer af særlige industrier. Det har vi sådan set rigeligt af i forvejen.
Jeg er enig med Lisbet.
Dog tror jeg nu, det Aamund vil frem til er, at anvender man alligevel så mange mia. på overførselsindkomster, kulturstøtte, tilskud, osv., så kunne disse ressourcer lige så godt bruges på noget, der med stor sandsynlighed (på trods af at være statsligt initieret, jeg væmmes ved ordet…) trods alt ville give et pænere afkast end førnævnte latterligheder. I princippet tror jeg ikke, Asger Aamund ønsker noget støtte overhovedet, men når staten nu alligevel har den sygdom at skulle omfordele og redistribuere i samtlige retninger indenfor alle sektorer, så er det mindre dumt at satse på iværksætteri.
Men igen, jeg kan heller ikke se, hvor det er, statslige privilegier på lånemarkedet skulle gøre den store forskel - har vi ikke hørt nok om vindmølle-myten til at kunne afgøre, det ikke helt holder vand alligevel? Markedet er korrigeret pt. til, at kravene er strammet hvad angår projekter, hvilket er sundt, og derudover virker det hovedløst at gå igang med flere mia. med det enorme Jernanker-underskud, der står for døren. Det vigtigste, med Asiens torden fremad, er vi ikke opbygger en for stor gældsbyrde for fremtidige generationer anvendt på alt mulig bureaukratisk ekspertise.
@kapitalisbet - Bon, du har ret: “hvorfor skulle staten være bedre til at låne ud end privat” OK point taken. Som jeg egentlig ser det er sagen jo omvendt: staten suger så meget kapital til sig som muligt via verdens højeste skatter og sikrer sig dermed så lidt råderum som muligt for nyopfindelser.
Nå,- visse opgaver kræver dog i min optik indblanding af staten mht. virksomhed og eller forskning - fordi disse opgaver er forbundet med ganske stor usikkerhed. fx. “månefart” eller noget mere jordnært: Fussionsenergi - man kan også forestille sig at et antal “tossehoveder” går og tænker over alt muligt og fra tid til anden - måske med 100 års mellemrum kaster noget af sig… Nå men den slags skal et samfund også kunne tage vare om uden at være fedtet. Vi bor i et små borgerligt indfedtet samfund, hvor dagens ret er citronmåne og en masse snik snak om længden på en hundesnor, burkaer og fængselsdomme til alm. velkørende mennesker over hobbyknive.
Hvis jeg tager grovoptik på vil jeg påstå at DK var langt mere en førende nation i videnskab og teknik for 50,100 og … 400 år siden end nu.
Det, Asger Aamund taler om, er bedre forhold for små nystartede virksomheder, ikke store vindmølleproducenter og heller ikke produktionsskoler, som får anderledes enorme beløb. Aktiveringscirkusset koster mere end 80 Gkr/år, som ingen får noget for. Aamund har selvfølgelig set, at i dette reaktionære land kan intet ændres, der kan kun gennemføres lappeløsninger.
Jeg giver dig fuldstændig ret i, at staten ikke bør låne penge ud til erhvervsvirksomheder. Der er bare det, at de øvrige muligheder, bank og realkredit, ikke kan acceptere sikkerhed i eventuelle fremtidige indtægter. Så må der konstrueres andre muligheder.
En del af de muligheder er, at lave ordentlige skattemæssige forhold for iværksættere, herunder at fjerne loft over pensionsindbetalingerne, så beskatningen kan udjævnes. Det kræver oså skattefradragsret for erhvervsmæssig gæld i efterfølgende lønindkomster, så folk har mulighed for at komme på fode efter en fiasko.
Det kunne være fængselsstraf til borgmestre, der ikke betaler regningen til tiden, og det kunne vøære fængselsstraf til de ansatte i SKAT, der ikke vil overholde de kendelser, der afsiges i Landsskatteretten.
Regeringen bør sende neanderthalerne i SKAT til Nordkorea, eller også give dem den uddannelse i erhvervsøkonomi, de så hårdt har været foruden, til skade for nationen og erhvervslivet i de over 400 år, SKAT tragisk nok har eksisteret. De ejer ikke evnen til at fatte, hvad små eller store virksomheder udfører og de ejer heller ikke evnen til at vurdere relevansen af udgifterne. Desuden mangler SKATs ridefogeder grundlæggende respekt for andre mennesker.
I forvejen støtter staten - ligesom alle andre stater - iværksættere, herunder med rådgivningstimer, kurser og - i begrænset omfang - teknisk-juridisk hjælp fra Teknologisk Institut. Mig bekendt uden mærkbar effekt.
Så hvis du har en god ide til at gøre forholdene gode for iværksættere, så kom med den. Der er hårdt brug for det.
Abel, nu går argumentationen lidt i selvsving: Du harcelerer mod alt, der er offentligt og alligevel vil du have mere statslig indgriben. Logikken har jeg svært ved at følge.
I vilkårlig rækkefølge:
- SKATs medarbejdere skal da absolut ikke have en uddannelse i erhvervsøkonomi. Problemet er ikke, at de ikke “fatter, hvad virksomheder udfører”. Problemet er, at skattelovgivningen har så stor indgriben i virksomhedens ageren. Hvis vi endelig skal have skat og skattefolk, bør de koncentrere sig om skat og ikke om at drive virksomhed. Driften, udgifterne mv. er en sag mellem iværksætteren og de, der supplerer kapitalen/ejerne. Skat gør kun mere skade ved at kloge sig på de erhvervsdrivendes vegne (og her taler jeg af personlig erfaring).
- Bank og realkredit er altså ikke de eneste muligheder for finansiering af opstartsvirksomheder. Venturekapital, private equity, business angels, osv. findes allerede - også i Danmark. De LEVER af den usikkerhed, som du bruger som argument for at staten skal gribe ind. Staten har intet at gøre her (det skulle da lige være, at fjerne eventuelle forhindringer, som den selv har opsat).
- Gode ideer til at gøre forholdene bedre for iværksættere:
1) SKAT kan jo starte med at blande sig udenom. Det vil lede direkte til 2) Større incitamenter til at løbe en risiko og (ex) bruge tid efter sit almindelige arbejde idet udsigten til gevinst tilsvarer indsatsten
3) Måske skulle man fra offentlig side lade være med at give indtryk af, at vi allesammen skal være iværksættere. Det er til grin, at det er blevet sådan et poppet buzzword. Har vi ikke snart nok midaldrende lifestyle coaches og NLP-certificerede kursusudbydere? Hvis de basale forhold er iorden: de naturlige incitamenter, kapitalmarkederne, fraværet af konkurrencevridende regulering i diverse sektorer med udviklingsmuligheder, så kommer iværksætterne også.
Staten har ikke skabt iværksætterne. Iværksætteriet er blot endnu et område for politikerne at tilrage sig mere magt. Ærgerligt at de bruger den på øget regulering og indblanden i markedet, når de faktisk kunne gøre det omvendte.
Hej, Kapitalisbet. Tak i øvrigt for mange gode indlæg fra din hånd.
Jeg synes, at danske iværksættere er et mishandlet folkefærd. De ville få langt mere ud af at gå på bistandshjælp. At ændre det vil tage 3 generationer mere. Vi kan hurtigt blive enige om, at det bedste var gunstige forhold for iværksættere.
Sådan ser det bare ikke ud i virkeligheden. Dér ser det sort ud, for folk med nok så gode ideer kan ikke gennemføre og produktionsmodne dem. Her er der altså ikke tale om pendulsvingende numerologer og lignende.
Her er så et forslag om en fond, som blot udlåner skatteydernes penge.
Det synes jeg - når man ser de virkelige forhold i Jernindustrien - måske ikke er så tosset. Det er jo de små, nye iværksættervirksomheder, folk skal leve af om 50 år. Til den tid er der ingen, der kan leve af de 80 Gkr, der i år blev smidt ud til folk, der ikke laver noget. Der er heller ingen, der kan leve af de 80 Gkr, der blev kastet i grams til dem sidste år. Men der vil være folk, der om 50 år kan leve af, at staten udlåner 2,5 Gkr til iværksætterne i år. Om 5-10 år har iværksætterne betalt de 2,5 Gkr tilbage, og så kan nye iværksættervirksomheder låne pengene.
Staten vinder jo altid i sidste ende.
Det er værd at overveje. Måske var det noget for en pensionskasse med mange unge indbetalere.
Abel, tak for rosen.
Lad os sige, at din pragmatiske tilgang - jeg forstår godt den bagvedliggende argumentation og relativismen i forhold til alternativ brug/misbrug af midlerne - lod sig gøre.
Jeg mener stadig, der er et fundamentalt problem, som statslig finansiering ramler ind i, nemlig fraværet af risiko. Hvordan sikrer man sig, at pengene siver de rigtige steder hen? Der er ingen “ejer” af kapitalen i sidste ende, for kapitalen har man jo, lidt polemisk, bare nappet fra den produktive klasse. Og de har intet at skulle have sagt. Hvem skal sidde i den fond, og kloge sig på udlånet, når de reelt ikke har noget at miste? Det er jo denne mekanisme, som sikrer ressourceallokeringen under et frit marked. Der må nødvendigvis være en højere sandsynlighed for, at forvalterne af pengene sender dem i retning af projekter, der ikke er bæredygtige. Og hvilken gavn gør det hele så om 50 år? Endda kunne man helt konkret frygte at meget af kapitalen ville strømme i en “klimavenlig” retning, specielt hvis der bliver stillet alle mulige politiske krav, fordi dette i øjeblikket er “all the craze”. Så er der faktisk en reel risiko for at finansiere produkter, som ikke engang fører til en produktivitetsstigning i samfundet og måske endda det modsatte, men bare mere af samme middelalder-agtige politiske korrekthed.
Den er iøvrigt gal med dine forudsætninger, vil jeg mene, fordi du a) (som nævnt) forudsætter at den statslige iværksætterfond kan vælge de rette projekter og b) forudsætter fuld tilbagebetaling. B afhænger af a, og hvis man fejler med a, hvilket jeg mener man vil gøre, så opnår man end ikke b.
Hvorom alting er, er min anke nu nok mere principielt forankret, så uanset om den pragmatiske tilgang ville have positive konsekvenser, har jeg en meget dårlig mavefornemmelse med at reparere på “for meget stat” med “mere stat” - som tidligere nævnt. For hvornår stopper det?