11
september
2009

Mysteriet om Caroline Wozniacki

For et øjeblik siden hørte jeg en speaker på en af public service kanalerne annoncere at Caroline Wozniacki er i gang med at spille sig ind i dansk tennishistorie.

Wozniacki bor i Monaco. Hun er datter af to polske forældre. Jeg hørte hende sige i et interview forleden, at der er mange steder i verden hun føler sig hjemme. Journalisten spurgte endda direkte, om hun føler sig hjemme, når hun er i Danmark.

Caroline Wozniacki er en fantastisk kvinde. Hun præsterer mere end de fleste nogensinde vil kunne hamle op med. Hun tjener styrtende med penge. Hun er ung og smuk og supercharmerende. Taler perfekt engelsk. Ved at det handler om hårdt arbejde.

Hvorfor elsker ”danskerne” hende? Danskerne ville normalt foragte alle de ting hun kan og gør. Hun er et kæmpe talent – ikke en del af den middelmådige, grå masse vi normalt ophøjer til noget nær helligt. Hun betaler ikke skat i Danmark – hvis hun var erhvervskvinde ville dette faktum alene diskvalificere hende fra flertallets accept. Hun taler åbent og gerne om, hvordan hårdt arbejde i mange år samt faderens direkte indflydelse har været altafgørende for hendes succes.

På papiret burde ”danskerne” ikke kunne lide hende. Men for én gangs skyld er der på fornuftigste og mest respektfulde vis ingen social sanktion for at være i besiddelse af alle de prisværdige dyder, som Caroline Wozniacki er.

Hvorfor ikke?

       



17 kommentarer

  1.    Anders:

    Jeg er helt enig i at det er et mysterie. Mysteriet ligger dog ikke så meget i olks opfattelse af hende, medierne tegner jo alligevel den brede befolksnings holdninger og meningsmålingerne.

    Jeg kan ikke forstå hvorfor der ikke er en der har taget fat i dette her i medierne?

    Misforstå mig ikke.. jeg onder Caroline det hele. Hun kæmper for det og talent.

    Jeg forstår bare ikke hvordan vi i danmark ligepludselig kan acceptere skattely og succes?

    I bund og grund giver Caroline jo Danmark fingeren og vil ikke være med til at bidrage til det land, der ellers har sørget for træningsfaciliteter, skole, børnepenge, osv osv. Mens alt dette stod på kunne caroline godt bruge Danmark, men nu vil hun ikke bidrage længere. Jeg syntes et eller andet sted det er noget mærkeligt noget at vi så hele tiden skal mindes om at vi skal heppe på hende, at hun spiller for danmark og at hun er dansk?

    Dette gælder ikke kun Caroline, tag hele fodbold landsholdet, hvad har de bidraget med de sidste 5 år? (De er så mere undskyldt da de spiller i udenlansk klub) Caroline kan lige så godt bo i Danmark som i Monaco.

    Har lige læst hun nok rammer 20 mio om året i sponsorindtægter inden længe. Det er 12 mio den danske stat mister. 12 mio til de danskere der ellers nok plejer at kæfte op og kræve mere og mere af de hårdarbejdende erhvervsdrivende, som ikke bare kan rejse i skattely.

    Det er sku et mysterie!

    Men uanset hvad, udstiller det vores skattesystem som værende absurd. Vores danske atleter er ikke engang danskere længere. I kampen mod udlandet, taber vi på vores skattesystem.

    Havde det ikke været bedre med 10% skat og fået 2 mio af Caroline hvert år, frem for 0 nu? Måske ville der være langt flere kapitalstærke der ville rejse til Danmark, så vi ikke længere var en tabernation fyldt med tilfælde, psykisk syge, og nøjes typer.

  2.    kapitalisbet:

    Ja, det er netop det mærkelige. At lige pludselig accepterer man forhold, som normalt ville lægges for had.

    For en god ordens skyld: Jeg mener ikke, at Caroline - eller fodboldlandsholdet - “skylder” Danmark noget som sådan. Slet ikke at betale en uhyrlig skat, blot fordi hun undervejs har været stillet nogle faciliteter og en børnecheck til rådighed. Hvis man frivilligt har lyst til at bidrage til det sted man er vokset op, den klub man har trænet i etc., så kan det give god mening. Men det danske “samfund” som sådan, er der ikke nogen, der står i gæld til, efter min mening…

  3.    Mikkel Kruse:

    Lisbet,

    Du glemte at nævne, at hun er andengenerationsindvandrer. ;-)

    Sportstjerner får en anden behandling end erhvervsledere. Når fodboldslandsholdet vinder en kamp, er det jo “Danmark”, der vinder. Når en virksomhed får et stort overskud, er det bare de rige svin, der har raget mere til sig.

  4.    kapitalisbet:

    2g’er + kvinde!

  5.    Karsten Aaen:

    Caroline bor i dag i Monaco, ja, men squ da ikke for at spare i skat. Udelukkende fordi der bor de bedste tenni-s-spillere, så hun har nogle at træne med. Dertil kommer, at Wozniacki familien i mange jo har boet i Danmark og betalt skat i Danmark.

    Se, danskerne kan skam godt lide folk som er kommet fra normale kår eller fattige kår og har kæmpet sig ud af den, enten ved egen hjælp eller ved familiens eller ja, staten Danmarks hjælp. H.C. Andersen tilhører en sådan elite, Wozniacki gør det også. Eller Bjarne Riis f.eks. eller Niclas Bendtner eller… Fælles for dem alle er vel også at de ikke blærer sig (for meget) med det, de kan; de er sådan set bare Caroline eller Bjarne fra Danmark; det er de blevet ved med at være - selvom de har succes.

    Mht. erhvervskvinder og mænd står der i Danmark respekt og stolthed om f.eks. A.P. Møller, Lars Larsen, Lego-familien mm. fordi de selv har kæmpet sig op, og målrettet gået efter det, de har villet. Og kæmpet og kæmpet og kæmpet. Og er kommet igen efter nederlag på nederlag. Danskerne kan til gengæld ikke så godt lide folk som Stein Bagger, som har lånt en masse penge, bildt folk en masse ind og snydt dem - alene for personlig vindings skyld. Ej heller bryder de sig så meget om en Henning Dyremose, som lige sælger TDC for at få nogle penge i kassen til sig selv - til en udenlandsk hedgefond.

    I bund og grund handler det om at danskerne respekterer, at man er kommet frem i verden ved hårdt arbejde og sved, ikke pga. held, ens familie, ens relationer eller det at ens mundtøj kan snøre stort set alle mennesker. Bonde-fornuften sidder hårdt i danskerne; hårdt arbejde er vejen til målet - også i tennis. Eller sagt på en anden måde: man bliver bedre når man øver sig.

    Og det respekterer danskerne…

  6.    kapitalisbet:

    Karsten, nu skrev jeg faktisk ikke, at Caroline bor i Monaco pga skatteforhold. Men ofte, når danskere flytter til lavskattelande, er det hvad de får skudt i skoene, uanset at de selv angiver andre årsager - som Wozniacki faktisk gør. Faktum er, at hun ikke betaler skat i Danmark - hvad end årsagen er. Og det plejer at være nok til at lægge nogen for had.

    Stein Bagger er lidt uden for kontekst her. Selvfølgelig kan folk ikke lide en svindler, danskere eller ej. (Selvom jeg vil påstå at de største svindlere, er de, der foregiver, at en høj beskatning af produktive individer - sports- eller erhvervsfolk - gør samfundet gavn. Og de svindlere ELSKER vi i DK: Villy Søvndal, Helle T., etc.)

    Bendter er et meget godt eksempel. Hvor tit er han ikke blevet haglet ned, når han har “blæret sig for meget”, som du udtrykker det. Han ved, han er god. Han er ikke bange for at sige det. Og han ER god - endda ofte bedre end alle de andre. Hvorfor får han på hattepulen, når han selv konstaterer det? Til modsætning klinger det sgu lidt hult, når der står en landstræner og siger, at han ikke vil fremhæve nogen specielt, og at det var “en kollektiv indsats”, når hele verden udmærket ved, at Bendtner og Stephan var aftenens stjerner.

    Som folkefærd lider vi altså lidt under et eller andet lighedskompleks, åbenbart både økonomisk og sportsligt.

  7.    Fredrik Lidström:

    Vewwy vewwy intwesting

  8.    Mie Harder:

    Der er vel ikke noget nyt i, at sportsstjerner er undtaget alle de gængse danske dyder, så som janteloven og heltedyrkelse af middelmådigheden.

    Hvordan får vi mere sportsmentalitet ind i erhvervslivet og politik?.. ;)

  9.    kapitalisbet:

    Ja tak, men det kræver at den konstante fokus på økonomisk lighed mindskes. Og det ser ikke ud til, at hverken menigmand eller (lands-)politikere arbejder i den retning…

  10.    Henrik Lundquist:

    KapitaLisbet - Super godt indlæg. Det ville pynte på det politiske billede hvis V og K fuldt offentligt bekæmpede janteloven, småborgerligheden og dyrkelsen af mistro til alt og alle.

  11.    Anders:

    Det I lige glemmer er at Caroline kommer tilbage til danmark når hendes karriere er slut, og så skal vi behandle hendes sportsskader og passe hendes børn osv. Taget op af “fælleskassen” som hun ikke ville bidrage til.

    Jeg ved godt hendes far har været ude og sige det er fordi at de bedste træningspartnere er dernede. Men sandheden er at Monaco bare er en stor postkasse. Der er ingen der gider bo nede i den lille havneby. Dvs. skal Caroline træne med Federer skal hun til Schweiz, Nadal til Spanien osv osv. Desuden spiller hun kampe og er ude til turneringer hele tiden. Hun kunne lige så godt bo i danmark og så flyve på træningsuge eller weekend til spanien, mellem hendes turneringer. Det er intet andet end en bortforklaring. Og Karsten har spist den råt.

    Nu ved jeg ikke hvor meget respekt jeg har for AP Møller, der har samarbejdet med tyskerne, og som selv bestemmer hvad han vil betale i skat herhjemme. Det giver ikke den store respekt i min bog. Men det viser bare at den danske model er en taber model. Du kan ikke blive som Mærsk medmindre du fusker i skat. Ærgeligt det skal være sådan.

    Det her er kun en eyeopener til danskerne om at caroline i bund og grund bare har givet danmark fingeren, og de fleste herhjemme står stadig og hepper. Det er et mysterie.

  12.    kapitalisbet:

    Men Anders, siger det ikke mere om vores system end det gør om de folk du henviser til?

    Det er sikkert nogle ganske gode eksempler du hiver frem, men min konklusion vil være den modsatte, end den du kommer frem til: Det er systemet, der er råddent - ikke menneskerne. Og uanset om menneskerne så var rådne, så kunne vi andre jo være ligeglade, hvis ikke “vores system” afhang af dem som ufrivillige donorer.

  13.    Kent Damgaard:

    Jeg er faktisk ikke sikker på at “danskerne” holder af Caroline. Personligt forstår jeg mig ikke på moderne tennis, sidste gang jeg fulgte sporten var da Bjørn Borg var på toppen af karrieren.

    Men jeg må indrømme at jeg har fundet en vis “guilty pleasure” i af følge hendes karriere, bare for at følge den gennemsnitlige danskers kommentarer til artiklerne om hende. Ekstra Bladet her under US Open har været en sand guldgrube hvis man er af typen der morer sig over hvad under-Danmark eller afmagts-Danmark kan finde på at føle sig krænket over.

    Så nej, “danskerne” elsker hende ikke.

    De der elsker hende nu, er de samme som elskede fodboldlandsholdet da de vandt stort og kræver Morten Olsens hoved på et fad nu hvor vi er mindre gode. De samme som elsker håndboldlandsholdet for enten herrer eller damer alt efter hvem af dem der vinder medaljer. De samme som i min ungdom syntes at Kalule var en dansk bokser og som siden også mente at Kipketer var en dansk løber - de som har brug for at få lidt nationalt stjernedrys for at bringe lidt mening ind i deres liv.

    Sport er så forunderligt skruet sammen at man faktisk kan tilføre sit liv et positivt element uden nogensinde at bidrage med noget selv, bare ved at være god til at gætte hvem der vil gøre det og så holde med dem.

    Derfor vælger ‘danskerne’ midlertidigt at elske Caroline, fordi en smule af hendes stjernedrys måske smitter af på dem. Men første gang hun ikke indfrier kravet om at bidrage til deres tomme eksistens, så vil vi se deres virkelige ansigt :-)

  14.    kapitalisbet:

    Tak for din kommentar, Kent. Det synes jeg faktisk var en interessant betragtning…

  15.    jesper:

    for fanden hvor er I ikke til at holde ud at høre på - misundelse er en grum ting - Caroline gør mere for Danmark end nogle af jer nogen sinde vil komme til - hun giver Danmark mere PR på verdensplan en nogen anden dansker, inkl. det danske kongehus - hun er en fantastisk sportskvinde der har noget at det jeg savner ved mange andre danskere - hun er født og opvokset i Danmark - hun er ligeså meget dansker som dig og mig - ikke mindst bekender hun sig til Danmark - men vi elsker at gøre livet surt for andre især hvis de på en eller anden måde udmærker sig - Se nu Michael Rasmussen Ak ja en flok amatører I DCU og en dansk presse der har ondt i røven over danskeres succes får ham nu til at overveje at ville skifte sit danske statsborgerskab ud - jeg skammer mig stort over at være dansker - at leve blandt fremmedfjendske, nedgørende og egoistiske mennesker - hvor misundelsen er den vigtigste faktor

  16.    Anders:

    Det har intet at gøre med at vi ikke syntes det hun gør er fantastisk. Hun er jo den største danske sportsstjerne herhjemme i mange år.

    Det vi taler om er mysteriet om Caroline. Hvorfor det nye ligepludselig er i orden at søge i skattely. Hvorfor det er alment accepteret af en befolkning der ellers har ufatteligt ondt i røven over alting. Og derfor verdens højeste skattetryk.

    For min skyld er det fint, og hun gør hvad jeg ville have gjort og som enhver med hjerne ville gøre. Men så lad os klappe i når erhvervsfolk gør det samme!

    Lad os lade være med at blive forargede over House of prince rykker 500 job til udlandet og danish crown det samme. Lad os vende vreden mod det lorte skattesystem som holder os alle nede!

    Vi kan ikke engang opfostre og udvikle en verdensstjerne uden vedkommende hurtigt kun vil være halvdansker. Vi er pinlige.

  17.    kapitalisbet:

    Helt enig med Anders. Det er en ret præcis beskrivelse af, hvad mysteriet drejer sig om…



Leave a Reply