13
oktober
2009

Vuggestuen som ufravigelig standard6

Fortæl mig: Hvis du voksede op, og dine forældre fortalte dig, at de ikke satte dig i vuggestue som lille, fordi de havde muligheden for at prioritere, at gå hjemme med dig selv i dine første spæde år, ville du så synes, det var galt?

Tænk, jeg ville selv blive glad for at vide, at mine forældre havde valgt den prioritering.

Hvorfor er det så, at mange stejler, når man beretter, at det er valget, man har truffet? “Bliver han så ikke mærkelig?”, og “Jeg fatter ikke I gider”, er bare et udpluk af de mest mærkværdige kommentarer, jeg har hørt.

Kan det udelukkes, at vores grundlæggende socialdemokratiske programmering og omfattende velfærdsstat med dets tilhørende nødvendige socialisering fra vugge til grav er en del af forklaringen? Jeg tvivler.