13
oktober
2009
oktober
2009
Vuggestuen som ufravigelig standard
Fortæl mig: Hvis du voksede op, og dine forældre fortalte dig, at de ikke satte dig i vuggestue som lille, fordi de havde muligheden for at prioritere, at gå hjemme med dig selv i dine første spæde år, ville du så synes, det var galt?
Tænk, jeg ville selv blive glad for at vide, at mine forældre havde valgt den prioritering.
Hvorfor er det så, at mange stejler, når man beretter, at det er valget, man har truffet? “Bliver han så ikke mærkelig?”, og “Jeg fatter ikke I gider”, er bare et udpluk af de mest mærkværdige kommentarer, jeg har hørt.
Kan det udelukkes, at vores grundlæggende socialdemokratiske programmering og omfattende velfærdsstat med dets tilhørende nødvendige socialisering fra vugge til grav er en del af forklaringen? Jeg tvivler.
Ja, det er meget interessant (og bekymrende) hvordan den offentlige mening har ændret sig fra at være bekymret over den stigende institutionalisering og statsliggørelse af børneopdragelsen for en generation siden og til i dag, hvor det nærmest betragtes som børnemishandling, hvis børn ikke placeres i institution fra fødslen.
Ja, det er bekymrende af rigtig mange årsager. Det er som om der er en blind vinkel, og jeg har egentlig lidt svært ved at afdække den. Men efterhånden kan helt almindelige (og “ressourcestærke”) forældre nærmest ikke forestille sig, at børn skulle kunne vokse op uden at være i institution fra 12-mdrs alderen. Fint, at nogle har behov for at få passet børnene ude. Men det gælder altså - i Københavns Kommunes dagtilbud - 79% af børn i alderen 11 mdr. til og med 2 år, hvoraf 59% bliver passet mellem 30-40 timer og 7% i 40-50 timer. Det er, undskyld, sgu da HELT VILDT!
Med hensyn til det frie valg, så har vi fået besked fra Københavns Kommune om, at vi først kan være sikker på en plads til vores datter den 1. august 2010. Da er min datter 17 måneder.
Hold da op. Nu kender du jo nok selv mulighederne til bunds, men husk at man kan bruge sit tilskud til fx. en såkaldt privat børnepasser eller i den ordning, der hedder “pasning af eget barn”, som vi starter på nu…
Ja, vi skal nok finde en løsning uanset hvad. Det er bare et skørt system, hvor man skriver sin datter op til en plads pr. 1.oktober, og der så først er garanti for en plads, de valgte steder, 10 måneder efter. Det chokerer dog ingen, for det offentliges levering af ydelser er vel at sammenligne med købet af en bil i DDR. Ventelister, ventelister og atter ventelister.
Jeg tror det du VILLE have skrevet var: rationering, rationering og atter rationering!