14
juni
2009

Hurra for alternative medier0

“Alternativ” er måske ikke så godt et klingende ord, men rent objektivt set vil jeg alligevel udråbe et stort hurra for den slags medier. Filmen Media Malpractice er den gode forklaring på hvorfor. Se trailer her:

Visit Media Malpractice Movie.com
Media Malpractice - Witness the Death of Journalism

(Undskyld, men rent teknisk: Kan nogen fortælle mig hvordan man embedder en video her på Wordpress, når den ikke vil æde koden?)

John Ziegler har begået en spændende og sjov dokumentar om valget af Hans Demokratiske Hellighed Barack Hussein Obama og karaktermordet på Sarah Palin. Det er en rigtig god film, som bekræfter ens bange anelser. Og selvom man ikke skal undervurdere effekten af glæden ved at blive bekræftet i sine antagelser, så synes jeg nu alligevel, Ziegler har fat i den lange ende. Rent objektivt set :-)

Så, hurra for alternative medier - som eksempelvis 180grader, der forhåbentlig på et tidspunkt får mulighed for udvidelse. Og mens vi venter på Danmarks Drudge Report og Newsbusters, kan avisen og dette blogmiljø forhåbentlig bidrage til at udfordre den mediemæssige ensidighed, der også huserer herhjemme. Og ja, jeg ved godt, at det er poppet at tro på, at blogs kan gøre en forskel (det er sjovt nok specielt journalister, der udtrykker denne holdning), men heldigvis kan de amerikanske eksempler holde liv i ilden.