juni
2009
Obama, den rygende antihelt2
I was one of these teenagers. And so I know how difficult it can be to break this habit when it’s been with you for a long time
Sådan siger Obama om vedtagelsen af den strengeste antirygelov nationen hidtil har set, en lov der giver FDA store beføjelser i deres bestræbelser på at få tobakskompagnierne ned med nakken. Mage til politiserende følelsesporno skal man (faktisk måske desværre ikke) lede længe efter!
Obama kunne desuden berette, at det naturligvis ikke er folks egen “skyld” at de ryger, det er de forfærdelige reklamer, som virksomhederne spreder som gift. Og han ved det. Han ryger jo selv, og har længe forsøgt at stoppe. Men ih, åh, det er så hårdt, og man er fuldstændig uden egen vilje i dette spørgsmål. Manden, der ellers har overnaturlige evner - det så vi selv i det mediecirkus, der blev stablet på benene i forbindelse med fluesmækkershowet - magter simpelthen ikke at kvitte smøgen.
Flot evne at vende egen “svaghed” til en manipulerende appel. Han kunne lige så vel have sagt: I know, my People… I feel your pain. I am a victim too! Iøvrigt et slogan, der kan bruges i fremtiden - og sikkert vil blive det - til at få folkets opbakning til en hvilken som helst regulering, der passer mandens dagsorden, forestiller jeg mig.
Spin til side. Streng antirygelovgivning er ikke noget nyt i USA, hvor de fleste stater længe har forbudt rygning på såkaldt offentlige steder. Og til dette er der kun at sige, hvad man hele tiden har sagt:

Artikler her:
Forbes
Washington Times
…og selvfølgelig fuld og ukritisk dækning på TV2 News