juli
2009
Den racistisk-empatiske højesteretskandidat1
For to dage siden blev sagen Ricci v. deStefano afgjort i den amerikanske højesteret. Afgørelsen betyder - kort fortalt - at en række hvide brandmænd fik medhold i, at det var diskrimination, da City of New Haven kasserede brandmændenes forfremmelsestest med den begrundelse, at flere hvide end sorte og latinamerikanske ansatte havde bestået testen. Det lyder som en aprilsnar, men det er det sågu ikke. Byen var simpelthen skrækslagen for en lavine af retsager hævdende racisme.
Afgørelsen var desværre et smalt flertal (5-4), og de dommere som var i undertal udtalte:
“the white firefighters who scored high on New Haven’s promotional exams understandably attract this Court’s sympathy.”
Til dette svarede de flertalsafgørende dommere:
“Sympathy’ is not what petitioners have a right to demand. What they have a right to demand is evenhanded enforcement of the law — of Title VII’s [of the 1964 Civil Rights Act] prohibition against discrimination based on race. And that is what, until today’s decision, has been denied them.”
Og det var jo godt. MEN.
Sagen blev i første omgang pure afvist i de lavere retsinstanser. Her ville man end ikke overveje brandmændenes sag. En af disse instanser inkluderede Obamas nyligt udpegede kandidat til højesteretsdomstolen Sonia Sotomayor, som således med denne sag er blevet trumfet (dog snævert).
Hos WSJ har man fra starten frygtet, at “latinaen” Sotomayor ville dømme med følelserne og ikke med udgangspunkt i forfatningen. Hvorfor? Fordi hun blandt andet har udtalt dette:
“Justice [Sandra Day] O’Connor has often been cited as saying that a wise old man and wise old woman will reach the same conclusion in deciding cases. I am . . . not so sure that I agree with the statement. First, . . . there can never be a universal definition of wise. Second, I would hope that a wise Latina woman with the richness of her experiences would more often than not reach a better conclusion than a white male who hasn’t lived that life.”
I praksis betyder Sotomayors holdning som udtalt ovenfor tilsyneladende, og med udgangspunkt i hendes afvisning af Ricci v. deStefano, at hun ikke er villig til at opretholde lighed for loven for personer med en bestemt hudfarve (i dette tilfælde hvid). Eller at hun mener (og dømmer), at der skal tages særlige hensyn til race i vurderingen af forfremmelser i brandmandshvervet. Det er vist racisme. Og hvis hun bliver godkendt som højesteretsdommer, kan det blive til statslig manifesteret racisme på allerhøjeste plan. Hun kalder det godt nok empati. Det lyder også pænere.
Scary stuff? You bet your shiny white ass it is…
Kilder
The ‘Empathy’ Nominee
Firefighter Justice