♦ Regerings-rapport skrevet af fanatikere, der vil udrydde tobak
♦ Anti-tobaks lobby følger WHO-masterplan fra 1975 …
Læs hele artiklen: Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”
Et historisk referat fra en høring i USA-kongressen i 1993 afslører, at regeringens store rapport om passiv rygning - den kendte EPA-1992 rapport - ikke blev skrevet af uvildige videnskabsfolk, men af anti-tobaks aktivister i den offentlige sektor, hvis erklærede mål siden 1975 har været: At udrydde tobaksrygning i verden.
På høringen blev det dokumenteret, at aktivisterne udøvede manipulation, censur og misbrug af videnskaben. Det fremgik, at de havde presset forskere til falske konklusioner i rapporten, der blev præsenteret af miljøstyrelsen (Environmental Protection Agency - EPA) - som ”en uvildig videnskabelig rapport om passiv rygning”. Rapporten er imidlertid alt andet end uvildig, viser hørings-referaterne.
Med EPA-rapporten blev passiv rygning for første gang rubriceret som et livsfarligt stof - en ”gruppe A kræftfremkalder” ligesom dieseludstødning og asbest. Det var første gang, der blev sat tal på passiv rygning-dødsfald: 3.000 amerikanere dør årligt af lungekræft iflg rapporten. Disse konklusioner er der imidlertid ingen videnskabelig dækning for, viser referaterne. Videnskaben kunne ikke dokumentere livsfare ved passiv rygning ud fra videnskabelige kriterier i 1993 - og kan heller ikke idag.
Rubriceringen som “kræftfremkalder” var imidlertid hjørnestenen i WHO’s masterplan til udryddelse af tobakken. Denne plan blev offentliggjort 18 år tidligere på en anti-tobaks konference på Hotel Waldorf Astoria i New York i 1975 af den engelske WHO-direktør Sir George Godber, viser dokumenter fra tobaksarkivet i USA.
Sir George Godber erkendte på konferencen, at mange års forsøg på at overtale verdens rygerne til at holde op med at ryge for deres egen skyld var slået fejl - derfor skulle rygerne nu “hjælpes” ved at gøre det klart, at de også skadede ikke-rygerne:
Rygning skulle fremover fremstilles i medierne som “en beskidt og anti-social handling”, som skadede ikke-rygerne - og dette budskab skulle ifølge socialisten Godber foregå som en del af folkesundhedsoplysningen til borgerne efter det mønster, man kendte fra det daværende Sovjetunionen.
For at trænge igennem med dette budskab overfor verdens befolkning skulle tobaksindustrien dog først forbydes at reklamere for deres varer. Samtidig skulle WHO og resten af anti-tobakslobbyen lægge pres hårdt på regeringerne for at få dem til at indføre rygeforbud, sådan at rygning tilsidst kun måtte være tilladt privat. Det langsigtede mål var udryddelsen af rygning i løbet af 25 år, sagde Godber.
Denne masterplan har anti-tobakslobbyen fulgt lige siden.
Straks efter konferencen gik lobbyen igang med at dele bevillinger ud til epidemiologiske undersøgelser for skaffe statistisk evidens for, at rygerne skadede ikke-rygerne - med den senere så kendte passiv rygning.
Det var imidlertid ikke så nemt - for resultaterne var ikke i overensstemmelse med lobbyens forventninger: Passiv rygning var muligvis irriterende for ikke-rygerne, men ikke nogen sundhedsfare. Et slagsmål med videnskaben forestod …
Læs hele artiklen: Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”
Tilføj kommentar Tagged: dengulenegl.dk, fanatisme, manipulation, Passiv rygning, politik, videnskab, World Health Organization 10. november 2009
Der er ingen dokumentation for virkningerne af passiv rygning
Læs hele artiklen: Rygeloven skyder over målet
Trods to års intenst mediepres fra public health-lobbyen har regeringen meddelt, at man ikke vil stramme den danske rygelov alligevel. Dette er en interessant nyhed, som ingen havde troet på for få måneder siden. Det er måske gået op for regeringen, at rygeloven har negative side-effekter?
- At rygeloven er ved at skabe en ny stor ryger-underklasse, som langsomt skubbes ud af det offentlige liv og arbejdsmarkedet?
- At rygeloven blåstempler en grundløs angst for passiv rygning i dele af befolkningen?
- At rygeloven fremmer intolerancen mod rygerne i befolkningen? At ”denormaliseringen” af rygerne er farlig?
- At rygeloven siden indførelsen i 2007 har kickstartet en recession i serveringsbranchen og hos dens leverandører?
- At rygeloven betyder flere danske trafikdødsfald? En stor amerikansk undersøgelse fra 2008 demonstrerer, hvordan rygeforbud jager rygerne ind i deres biler og samtidig forlænger køreturene til steder med rygetilladelse. Rygeforbud betyder 20 pct. stigning i alkoholrelaterede trafikdødsfald.
- At statens forebyggere ikke alle er uvildige eksperter, når det gælder rygeforbud? At rapporterne til politikerne er selektive og overgør risikoen ved passiv rygning?
Læs hele artiklen: Rygeloven skyder over målet
Tilføj kommentar Tagged: debat indlæg, dengulenegl.dk, Passiv rygning, politik, Public Health, Rygeforbud, økonomi 29. oktober 2009
Sundhedsstyrelsen tog fejl: Rygelov gav ikke færre hjerteanfald
Se artikel: To års rygeforbud i DK: Nul sundhedsgevinst
- To års rygeforbud i Danmark har ikke haft nogen positiv effekt på folkesundheden. Der er ligeså mange rygerelaterede sygdomme i Danmark idag, som før rygeloven kom i 2007. Virker rygeforbuddet ikke, sådan som forebyggelses-myndighederne lovede os?
Nej. Ikke ifølge Sundhedsstyrelsens to-års evalueringsrapport om rygeloven, som politikerne modtog i efterårsferien. Alligevel er vores forbudsglade sundhedsminister Jakob Axel Nielsen tilfreds med rygeloven: En kæmpesucces sagde han med henvisning til, at passiv rygning i det offentlige Danmark nu er reduceret til næsten ingenting. Men ikke desto mindre: Ingen sundhedsgevinst. Dette virkede ministeren for sundhed dog af en eller anden grund ikke særligt bekymret over.
Tallene sætter imidlertid endnu et spørgsmålstegn ved den omstridte risiko ved passiv rygning, som er årsagen til vores rygelov. For de negative danske resultater lægger sig i halen på tilsvarende tal fra England og Skotland - og på de officielle tal fra USA, som i marts 2009 viste nul sundhedsgevinst i USA efter hele otte års rygeforbud.
De negative danske tal kommer bag på rapportens forfattere, som selv har lobbyet politikerne intenst for at opnå rygeforbud i Danmark, netop med det argument, at hjertesygdomme ville styrtdykke umiddelbart efter forbuddet. Især ville vi få færre indlæggelser med blodprop i hjertet, hævdede de såkaldte eksperter i forebyggelses-væsenet. Det er bare ikke sket, må de nu erkende:
Læs hele historien her: http://dengulenegl.dk/blog/?p=1360
Se 180grader.dk: To års dansk rygelov: Nul sundhedsgevinst
Tilføj kommentar Tagged: Passiv rygning, politik, Public Health, Rygeforbud, videnskab 28. oktober 2009
- Anti-tobaks professor indrømmer: Forsøg i Hvidbog er fup
Professor i miljømedicin, toxikolog Steffen Loft indrømmer nu, at et videnskabeligt forsøg, der fælder en hård dom over passiv rygning, er fup.
Se artikel: http://dengulenegl.dk/blog/?p=1152
Forsøget er lavet af anti-tobakslobbyen i World Health Organization, og er beskrevet af Steffen Loft i den danske Hvidbog om passiv rygning. Det har også været vist på DR1.
Forsøget sammenligner passiv rygning fra 3 cigaretter med en halv times udstødning fra en dieselmotor - og viser, at cigaretterne er farligere end dieselmotoren. Dette forsøg har vildledt mange naive danskere og en del politikere til at tro, at passiv rygning er farligere end diesel-udstødning.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Forsøget er vildledende. En halv times diesel-udstødning er langt farligere at indånde end passiv rygning af 3 cigaretter.
Forsøget blev afsløret af kemikere fra den tyske restaurationsbranche-forening, BGN, som demonstrerede, at der under forsøget blev brugt et måleinstrument, som kun kan måle cigaretpartikler - og ikke de små ultrafine dieselpartikler. Da tyskerne gentog forsøget, denne gang med de rigtige instrumenter, viste det 3 til 12 gange flere farlige partikler fra dieselmotoren.
Steffen Loft indrømmer i et interview, at forsøget ikke siger noget om farligheden ved passiv rygning, men beskrivelsen af forsøget blev ifølge Loft medtaget i Hvidbog om passiv rygning, fordi det er “en effektiv formidlingshistorie” - underforstået: En historie, der var egnet til at få politikere og offentlighed til at spærre øjnene op over faren ved passiv rygning.
Dette lykkedes til fulde. Da Folketinget debatterede rygeforbud før vedtagelsen af loven i 2006, var beskrivelsen af dette forsøg i Hvidbog om passiv rygning et af de centrale argumenter for indførsel af et stramt rygeforbud i DK.
I interviewet afslører professor Steffen Loft sig som fanatisk modstander af tobak - og en tilsvarende tilhænger af flere forbud. Han håber således på et snarligt forbud imod udendørs rygning.
- Men der er jo i hvert fald ingen målbar risiko ved passiv rygning udendørs.
Steffen Loft: ”Nej, men det er jo irriterende. Og hvorfor skal jeg udsættes for det, selv om risikoen er lille. Hvorfor skal jeg udsættes for nogen risiko overhovedet?”
Læs hele historien her: http://dengulenegl.dk/blog/?p=1152
Se 180grader.dk: http://www.180grader.dk/nyheder/Forsker_fanget_i_overdrivelsen_om_passiv_rygnings_farlighed.php
Tilføj kommentar Tagged: dengulenegl.dk, fanatisme, manipulation, Passiv rygning, politik, Rygeforbud, rygning, videnskab 21. september 2009
- Er forbuds-trenden ved at vende? Det ser sådan ud. Flere europæiske lande er ved at liberalisere deres rygelove med det argument, at totalforbud imod røg på serveringssteder ødelægger økonomien i serveringsbrancherne - ligesom vi har set det i Danmark.
Fire europæiske lande har liberaliseret rygelove i 2009. Det drejer sig om Tjekkiet, Kroatien, Liechtenstein og den tyske delstat Bayern, som alle har slækket på deres rygelove i serveringsbranchen.
Dette kommer ikke bag på bestyrelsen i DARY, Danmarks Rygerforening, siger de: ”Vi ved, at total-rygeforbud ikke kan holde på sigt - og vi tror også, at politikerne ved det,” siger foreningens formand, Frank Pedersen.
”De fire rygelovs-liberaliseringer er et tegn på, at de pågældende lande ikke vurderer faren ved passiv rygning så alvorligt, som vi gør her i Danmark - mere realistisk efter vores opfattelse,” siger Frank Pedersen.
Læs videre på: http://dengulenegl.dk/blog/?p=1124
Tilføj kommentar Tagged: Passiv rygning, politik, Rygeforbud, rygning, økonomi 21. september 2009
Hård nedtur i branchen kickstartet af rygeloven i 2007
Se artikel: http://dengulenegl.dk/blog/?p=807
- Rygeforbudet i Danmark koster hvert år danske cafeer og værtshuse op imod 400 mill i tabt omsætning, fordi rygerne holder sig fra de røgfrie udskænkningssteder. Det fremgår af omsætningstallene fra cafeer og værtshuse for perioden 2003 - 2008 fra Danmarks Statistik.
Siden rygeforbudet blev indført i august 2007, har danske cafeer og værtshuse været ramt af en gennemsnitlig årlig salgsnedgang på 7%, og branchens samlede tab efter små to års rygeforbud kan i dag estimeres til op imod trekvart milliard kroner. Det er primært cafeer og værtshuse, der har måttet tage tab - restauranterne ser derimod ud til kun at være påvirket af rygeforbudet i mindre omfang.
Cafeernes samlede tab indeholder endda en omsætningsgevinst i de små ryge-værtshuse under 40 m2, der er undtaget fra rygeloven. De små ryge-steder, som udgør mellem 5 og 10% af cafeerne, har ifølge brancheforeningen, Danske Restauranter & Cafeer (DRC), oplevet stor fremgang siden forbudet i 2007, og begrænser dermed branchens samlede årlige tabstal. Det er ikke muligt at skille tallene fra små og store cafeer / værtshuse i Danmarks Stastistiks database - men det er rimeligt at antage, at det årlige tab ville være en del større, såfremt 40m2 undtagelsen ikke fandtes.
Nedturen startede før “finanskrisen”
Tallene afslører også, at nedturen i cafe- og værtshusbranchen startede et helt år før den underliggende samfundsøkonomi faldt - den såkaldte finanskrise / recession - som begyndte i efteråret 2008. Nedturen på caféerne startede nemlig præcis i dagene efter rygelovens indførsel 15. august 2007. Straks efter faldt omsætningen ifølge DRC dramatisk med 15-25% - men i den følgende periode frem til udgangen af 2008 ”stabiliseredes” den negative tendens til et jævnt, men dybt fald på 7% årligt, siden toppen midt i 2007, hvor branchens årlige omsætning nåede op på 4,7 mia kroner.
Læs videre på: http://dengulenegl.dk/blog/?p=807
Tilføj kommentar Tagged: café, politik, restaurant, Rygeforbud, rygning, værtshus, økonomi 17. september 2009
Hjerteforening snød i rapport: Nul risiko bag rygeforbud i DK
Se artikel: http://dengulenegl.dk/blog/?p=558
Frankrigs førende tobaks-forsker & rygestop-specialist gennem en menneskealder, professor emeritus Robert Molimard, har foretaget endnu et skarpt udfald imod den europæiske anti-tobaks lobby, inklusive den danske Hjerteforening. Han anklager lobbyen for grov manipulation for at få politikerne til at vedtage rygeforbud i EU-landene, bl.a. i Danmark.
Rygeforbudene er ifølge Molimard både unødvendige, og skadelige for mange rygere. Samtidig erklærer han utvetydigt, at passiv rygning ikke er noget sundhedsproblem - og han demonstrerer, at anti-tobaks lobbyens egne rapporter viser det samme - når de altså renses for tal-manipulation.
”Lad mig være helt klar,” skriver han i et dokument fra januar 2009, der for nylig blev fremlagt på en friheds-konference i Bruxelles. ”De eneste ofre for tobakken er rygerne selv. Ikke-rygere kan naturligvis blive generede af røg - men ikke-rygere dør ikke af tobaksrøg.”
Her i Danmark fremgår det ellers ofte, at 2.000 danskere dør af passiv rygning om året. Ifølge professor Molimard er dette tal blæst fuldkommen ud af proportioner, bl.a. fordi anti-tobaks lobbyen fra fx. Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse tæller ryger-dødsfald med, når de skal bilde politikere og befolkning ind, hvor farlig passiv rygning er. Det relle tal i DK er med stor sandsynlighed nul dødsfald.
Misforholdet mellem rapporterne og sandheden skyldes ifølge professor Molimard, at anti-tobaks lobbyen har manipuleret for at få indført rygeforbud. Han anklager ”anti-tobaks aktivister” for at have fabrikeret falske rapporter med stærkt overdrevne dødstal, som de tilskriver passiv rygning. Han er især ude med riven efter EU-rapporten Lifting the smokescreen - 10 reasons for a smokefree Europe, som han ligeud kalder ”løgn og manipulation”.
Læs videre på: http://dengulenegl.dk/blog/?p=558
1 kommentar Tagged: manipulation, Passiv rygning, politik, Rygeforbud, videnskab 17. september 2009
Rygeloven: Har vi glemt betydningen af ordet ”gæstfrihed”?
Debat indlæg i JP 31. aug 2009 - af Klaus Kjellerup
- Danskerne har ”omfavnet” rygeloven, skrev JP glad på 2-års dagen for rygeforbudet. Artiklen henviser til myndighedernes spørgeundersøgelse, hvori halvdelen af ikke-rygerne angiver, at de har indført rygeforbud i deres hjem siden rygeloven.
Men det er ikke nogen glad nyhed - det er en foruroligende nyhed. Den er et tegn på stigende intolerance - et tegn på, at rygerne bliver mobbet ud af samfundet af det politisk korrekte, røgfrie flertal.
Nej - danskerne har ikke ”omfavnet” rygeloven. Men mange ikke-rygere har omfavnet den. Halvdelen af ikke-rygerne har grebet chancen for at smide rygerne ud. Rygeforbudet har pludselig gjort det vigtigere at have et røgfrit hjem end at have rygende venner og familiemedlemmer. Har danskerne glemt betydningen af ordet gæst-frihed? Er reglerne blevet vigtigere end venskaberne? Er forbud blevet vigtigere end fest?
Rygerne har nu været jagtet i to år og har oplevet massive rettighedstab, som mange folk ikke kan forestille sig. Fra aug 2007 blev det helt uinteressant at benytte indendørs glæderne i samfundet: Restauranter, cafeer, diskoteker, cafeterier, bingo & bowlingbaner, spillesteder & spillehaller - undrer det nogen, at disse steder oplever økonomisk nedtur? Endvidere al transport: Tog, færger, fly, lufthavne - rygerne er nu jaget ind i deres egne biler. Undrer det nogen, at vi oplever flere trafikdødsfald?
Mange folk tror, vi har rygeforbud, fordi passiv rygning har vist sig farligt. Men sådan er det ikke - rækkefølgen er omvendt: Midt i 70-erne besluttede den gryende ”public health” sektor sig for rygeforbud - et smart politisk middel for at ”hjælpe” rygerne til rygestop. Først bagefter fabrikeredes ”værktøjet” til at opnå forbudet: Tobaksrøg skulle være farligt - for ikke-rygerne! En række spørgeundersøgelser blandt ikke-rygere blev finansieret af ”public health” og medicinalbranchen. De fleste viste imidlertid nul risiko.
Læs videre på: http://dengulenegl.dk/blog/?p=1062
Tilføj kommentar Tagged: debat indlæg, JP, moral, Passiv rygning, politik, Rygeforbud, rygning, videnskab, økonomi 17. september 2009