'Ideologi'
I en tid, hvor selv unges solarievaner er genstand for politisk bekymren-sig, er det svært at tro, at samfundets problem er et underskud af nævenyttige politikere.
Det er ikke desto mindre den konklusion, Helle Thorning-Schmidt er nået frem til. I et interview med Berlingske forleden lod Socialdemokraternes leder således forstå, at “der er utrolig mange samfundsområder, hvor vi har brug for mere politik og ikke mindre politik” og nævnte de såkaldte muskelhunde som et konkret eksempel, hvor et raskt lille forbud ville gavne.
Denne ode til overformynderi var så markant, at selv Claus Hjort Frederiksen (V), hvis opfattelse af “personligt ansvar” er at lade skatteyderne istandsætte offentlige bygninger i deres fritid, blev provokeret. I den gamle arbejderavis Information rasede han fredag over Helle Thorning, der både var “elitær” og “gammelsocialistisk”.
Det er en lidt arrogant holdning at tro, at man kan sidde på en piedestal inde på Christiansborg og bestemme, hvad der er godt for de enkelte mennesker, og være meget klogere til at leve folks liv, end borgerne selv er.
Vælgerne skal dog ikke tage dette som et løfte om at slække på tøjlerne fra Venstres side. Samme dag, på Venstres gruppemøde, lød beskeden fra Lars Løkke Rasmussen nemlig, at partiet vil arbejde for det selvsamme forbud mod muskelhunde, som den elitære og gammelsocialistiske Thorning havde foreslået.
Claus Hjort havde ellers bedyret, at “Helle Thorning-Schmidts indgangsvinkel er, at hun vil regulere med udgangspunkt i enkeltsager. Den tankegang er håbløst forældet.” Men det lod statsministeren sig ikke mærke af, da han gjorde sig til fortaler for det åbenlyst enkeltsagsbaserede hundeforbud, der er totalt blottet for saglige begrundelser.
Claus Hjort regnede nok med, at han med sin brandbulle mod Helle Thorning ville slå forskellen mellem regeringen og oppositionen fast. Og det gjorde han: Oppositionen vedstår åbent, at man ikke stoler på borgerne og gerne vil regulere dem noget mere. Regeringen gør det bare.
1 kommentar
8. august 2009
Man skulle tro, at politikere, som alle os andre, ville benytte sommerferien til at holde fri og nyde solen. Men forbudsiveren er ikke sådan at sende på ferie, og på Christiansborg fortsætter man ufortrødent med at finde nye måder at blande sig i borgernes liv. Både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har således benyttet sommeren til at lufte et forbudsforslag mod at lade unge under 18 år gå i solarier. Hvad bliver det næste? Statsansatte sol-kontrollanter, der går rundt på strandene og tjekker, om de letpåklædte solbadere er gamle nok til at udsætte sig for solens stråler?
I øvrigt er det også Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, der turnerer gymnasierne med det populistiske forslag at sænke valgretsalderen til 16 år. Villy og Helle mener åbenbart, at man som 16-årig er gammel nok til at have indflydelse på, hvem der skal være statsminister, men ikke gammel nok til at bestemme over sig selv.
Den såkaldt borgerlige regering holder sig heller ikke tilbage, når det handler om at umyndiggøre befolkningen. Venstre vil således have et forbud mod kommunale solarier, mens den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen kæmper en indædt kamp for at få EU til at hæve cigaretafgifterne. Personligt ansvar og skattestop er åbenbart kun flotte ord, der bliver hevet frem til skåltalerne i de borgerlige ungdomsorganisationer.
Man hører ofte, at vores politikere mangler visioner. Nogle gange kan man dog godt frygte, at de faktisk har en vision: Forbudsdanmark. Hvor borgerne bevæger sig rundt med styrthjelme på hovedet, airbags på maven og bukserne stoppet fuld af vat. Og hvor politikerne står klar på hvert gadehjørne for med løftede pegefingre og moraliserende regler at sikre, at vi lever et sundt og statsgodkendt liv.
Eller måske lider vores kære folkevalgte blot af lidt sommerkuller, forårsaget af en fortumlet jagt på overskrifter i agurketiden. Til dem og alle andre skal der derfor lyde denne anbefaling: Drop sundhedsfanatismen, gå udenfor, nyd den dejlige sol og snup jer en stor og kold øl.
Også udgivet i Liberal Alliances Ungdoms nyhedsbrev.
1 kommentar
2. august 2009
En meningsmåling i Berlingske Tidende bekræfter, hvad de fleste af os nok har på fornemmelsen: Den danske ungdom er virkelig rød. Hans Engell, hvis formandspost for de Konservative mødet med en betonklods på Helsingørmotorvejen fik sat en brat ende på, benytter lejligheden til at give sine gamle partifæller en ordentlig opsang: De har ikke været venstreorienterede nok!
F.eks. har det været en stor fejl af de Konservative, at de i så mange år har fokuseret næsten udelukkende på skattepolitikken. For det interessante er jo ikke skatten i sig selv, men derimod hvad man kan bruge skatten til.
For det første er skattelettelser overordentligt relevante for unge mennesker, der står over for et langt liv på arbejdsmarkedet.
For det andet: Hvilken planet lever Hans Engell på, og er det den samme planet, hvor de Konservative åbenbart har kørt massiv skattekampagne? Under hverken Bendt Bendtsen eller Lene Espersens formandsskab har man brugt mange kræfter på at hjælpe den tungt beskattede danske befolkning. At skatten overhovedet var en del af sidste valgkamp skyldtes snarere en vis liberal tænketank og et vist liberalt parti.
De Konservative kan dog ikke hamle op med regeringspartnerne i Venstre, når det gælder om at give skattelettelser en stedmoderlig behandling. Hvordan Engell sammenholder det med, at Venstre (sammen med Socialdemokraterne) er det parti, der er dårligst til at omsætte stemmetallet til opbakning fra de unge, står hen i det uvisse.
Skal Venstre og de Konservative gøre sig nogen forhåbninger om at vinde de unge tilbage, skal partierne derfor blive meget bedre til at gøre deres politik vedkommende for de yngste vælgere. Ifølge Hans Engell sker det bedst ved at tage konkurrencen op med SF på en række bløde værdipolitiske områder som miljøpolitik, socialt medansvar og menneskerettigheder.
Unge mennesker er ikke idioter. De kan da godt gennemskue opportunismen, når borgerlige partier forsøger at profilere sig selv på venstrefløjens budskaber. Og hvis der skal føres venstreorienteret politik, hvorfor så ikke lade de venstreorienterede partier om det?
Det er meget sigende, at andelen af borgere, der opfatter sig selv som højreorienterede har været i frit fald siden 2001, hvor Fogh-regering begyndte at føre venstreorienteret politik. Indtil da var andelen af højreorienterede borgere ellers steget støt gennem flere år med Uffe Ellemann-Jensen og Poul Schlüter som henholdsvis V- og K-formand. Politikere, der ikke var bange for at føre værdikamp og tale den kollektivistiske konsensus midt imod.
Hans Engells påstand, at de unge er så venstreorienterede, fordi regeringen ikke er venstreorienteret nok, er den skrupforkerte konklusion at drage. Og hvis de borgerlige partier fortsætter den nuværende kurs, vil det kun lykkes dem i endnu højere grad at jage unge over i de rødes arme.
3 kommentarer
15. juli 2009
Det evige tilbagetog i Venstres værdikamp udstilles i dagens Berlingske Tidende. Først skulle det personlige ansvar styrkes gennem en hjemmeside, der dog lukkede igen efter knap et halvt år. Nu forsøger næstformand Kristian Jensen så at løbe en debat om krævermentaliteten i forhold til det offentlige i gang. Der bliver dog kun tale om kritik af nye umyndiggørende tiltag, ikke et opgør med statens nuværende størrelse. Ikke engang den obligatoriske skolemadordning kan det komme på tale at ophæve.
Jeg har ikke noget behov for at rulle ting tilbage. Der er en tendens til, at når man snakker om, hvad liberale vil med velfærdsstaten, så kigger man tilbage på, hvordan man tænkte om velfærdsstaten i 1980erne og starten af 1990erne.
Det er dog ganske naturlig at kigge tilbage i tiden, idet den forsørgerstat, som liberale kritiserede dengang, stadig ikke er blevet rullet tilbage. Liberale advarede mod at holde folk væk fra arbejdsmarkedet med gavmilde velfærdsydelser, og vi fik ret. I dag er fire ud af ti danskere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, og de offentlige udgifter vil kun vokse, efterhånden som de store efterkrigstidsgenerationer går på efterløn.
Det er dog ikke disse ord, vi hører fra Kristian Jensens mund. I stedet lyder budskabet: Vi tog fejl, da vi advarede mod forsørgerstatens bløde omfavnelse. Venstrefløjen havde ret, og det indser vi nu. Men i fremtiden skal I lytte til os, når venstrefløjen insisterer på at stramme forsørgerstatens greb om din hals.
Med venner som Kristian Jensen, hvem har så brug for fjender?
1 kommentar
22. maj 2009
Næste indlæg
Forrige indlæg
