En chip i cyklen skulle få bugt med de omkring 20.000 cykeltyverier i København hvert år. Men Københavns Kommunes stort anlagte chipprojekt er efter kun en måned løbet ind i et problem: Chippene sidder ikke ordentligt fast på cyklerne.
Den var lige til at tage af, da den var blevet sat fast på cyklen. Den sad så dårligt med de der plastikstrips, så jeg havde taget den af, bare jeg rørte ved den, siger Aase Kjeldersgaard, som ellers synes ideen med cykelchippen var god.
Projektleder Anne-Mette Felby Madsen forklarer, at da der er tale om et pilotprojekt, er det vigtigt, at folk selv kan tage chippen af. “Nu vil vi tænke over, hvordan vi kan sikre os, at man kan montere en chip, så den ikke er så nem at pille af, fx ved at komme chippen ind i stellet eller andre muligheder.”
4 kommentarer
16. juli 2009
Hvem kunne have forestillet sig, at hvis man lukker Nørrebrogade i København for biler, uden at åbne andre gader, vil trafikken i resten af København blive tættere? Bedre sent end aldrig, Sawar:
Vi tog fejl - derfor skal Nørrebrogade åbnes for biler igen. Sådan lyder den overraskende melding fra de københavnske socialdemokraters næstformand, Ikram Sawar.
Under stor mediebevågenhed blev den travle handelsgade omdannet, så der kom færre biler og bedre forhold for cykler og busser. Men nu har Ikram Sawar så selv undersøgt betydningen af spærringerne.
Og det har fået ham til at skifte mening, for der er ikke kommet færre biler - de holder bare på andre gader i kø, mener Ikram Sawar:
- Og de køer giver faktisk større forurening i lokalområdet. Så det med, at Nørrebro er blevet renere, fordi Nørrebrogade er lukket, dén holder altså ikke, siger Sawar. Han tvivler også på, at forsøget har flyttet bilister over i bus eller på cykel.
Stakkels Sawar lader til at have misforstået meningen med moderne byplanlægning: Længere køer er ikke en uheldig bieffekt, det er hele formålet med at lukke gader og sløjfe parkeringspladser. Hvis blot man kan stresse bilisterne nok, kan det være, at nogle af dem lader sig fragte med kollektiv transport.
Som byplanlæggeren Dom Nozzi skriver:
Congestion increases the use of public transit, because for many, transit is a more attractive form of travel than driving a car when traffic is congested — particularly when the transit system is able to by-pass the congestion. … Smart growth advocates and environmentalists must start looking upon congestion as a friend.
Tilføj kommentar
9. juli 2009