Hver gang rygning er til debat, kommer alle de dybeste følelser i spil. Argumenter og holdninger fyger frem og tilbage, godt krydret med de skumleste sider af menneskehedens univers. Der bliver som regel også kastet uendelige mængder af størrelser, statistikker, undersøgelser og ekspertviden i grams.
Det ærgerlige er bare at de færreste af os har nogen som helst reel mulighed for at gennemskue værdien af alle disse data – det er ligesom med CO2 debattens utallige eksperter – det eneste, som er 100% sikkert, er at de nødvendigvis ikke kan have ret alle sammen på samme tid.
Lad os derfor holde os til officielt kendte tal, når vi kigger på realøkonomien omkring rygning. Tørre tal er som bekendt følelsesløse, ja endda temmelig kyniske.
Som alle andre steder, er der i statens husholdning 2 kolonner: udgifter og indtægter.
Udgifter:
Rygerrelaterede sygdomme koster samfundet mange penge. Det præcise beløb er desværre meget svært at opgøre præcist, fordi det afhænger af hvor man spørger og hvordan man vælger at opgøre det.
Men den officielle størrelsesorden varierer mellem 15 og 25 milliarder kr. pr. år.
Indtægter:
Dette er til gengæld uhyre nemt at opgøre. Jf. finansloven § 38.28 indbragte tobaksafgifterne 7,2 mia. kr. i 2008. (se note) Beløbet forventes næsten uændret for 2009 (7,1 mia.)
Dertil kommer selvfølgelig også MOMS, så de samlede indtægter fra tobak i 2008 udgjorde 9 mia. kr.
Så er regnestykket jo ganske enkelt – eller?
Vi lader lige Finansministeren kigge lidt realøkonomisk på det tilfælde at samtlige rygere stoppede med at ryge den dag i morgen.
Så er indtægtssiden langt den nemmeste at overskue: Det fjerner øjeblikkeligt omkring 9 milliarder kroner fra næste års indtægtsbudget.
Det er straks lidt sværere med udgiftssiden, for kan vi regne med at sundhedsudgifterne lige så pludseligt kan reduceres med 15-25 milliader? Nej, desværre ikke!
Og det kan man ikke fordi der stadig er mange tusinder af lungeskadede mennesker, der endnu ikke er kommet i behandling. Derudover har skaderne ved rygning det med at vente adskillige år med at vise sig. (har man eksempelvis røget i 40 år og så holder op, er den øgede risiko for kræft etc. stadig tilstede i mange år frem)
Det betyder med andre ord, at det første år kun vil medføre rent indtægtstab. I de følgende 5 år vil udgifterne til rygerrelateret behandling kun langsomt begynde at dale. Først efter ca. 10 år kan de sidste rester forventes at være klaret.
Det betyder altså at staten må undvære omkring 90 mia. kr. i indtægt, før den fulde effekt kan forventes synlig på udgiftssiden.
Hvis man kigger på sundhedsudgifterne i Danmark generelt, så er de aldrig nogen sinde faldet. De er steget hvert eneste år siden begyndelsen af sidste århundrede.
Dette til trods for at mange sundhedsskadelige og dermed behandlingsfremkaldende stoffer er blevet forbudt eller afgrænset gennem tiderne (radium, klor, karbid, arsen, DDT, opløsningsmidler, asbest osv.)
Al regulering omkring disse farlige stoffer er selvfølgelig nødvendig af hensyn til befolkningens generelle sundhed og sikkerhed, men alle de sundhedsbesparelser, som burde følge reguleringen, er aldrig realiseret. Dette er vel også til dels naturligt, fordi folk stadig bliver syge og dør, blot af andre årsager.
Men det betyder også at Finansministeren ikke kan forvente noget fald i sundhedsudgifterne overhovedet, og så er det jo et noget andet regnestykke, der kommer til syne.
Derfor er der da heller ikke noget at sige til, at rygerloven blev udformet, som den gjorde, og at tobaksafgifterne kun hæves så lidt ad gangen, at rygerne kan nå at vænne sig til dem – for det vil være en økonomisk katastrofe, hvis alle holdt op med at ryge.
Og afgifterne vil til stadighed blive reguleret i takt med antallet af rygere, så provenuet kan fastholdes.
Til alle de, der stadig har en romantisk forestilling om at rygerlovgivning og lignende udmeldinger fra regeringens side handler om næstekærlighed eller folkesundhed, kan man kun citere Cabaret: “Money makes the world go around”
Ingen minister – uanset parti – vil med glæde smide indtægter i milliardklassen væk, når benefit horisonten er så lang og usikker. Og skulle det alligevel ske, tja, så ved vi jo alle hvordan man finder erstatning for tabet – ikke?
Er konklusionen så at hvis alle anti-ryger kampagner kommer til at virke, skal vi alle sammen betale mere i skat?
(9 mia. = 1.700 kr. pr. skattepligtig dansker)
Det ved jeg ikke, men døm selv.
(Note) Til sammenligning indbragte afgifterne på øl/vin/spiritus; 3,3 mia. og chokolade/is/sodavand; 2,0 mia. i 2008
Tilføj kommentar 30. oktober 2009
..har lige hørt i radioen at en læge netop er blevet tilkendt erstatning for en brystkræft, der sandsynligvis er forårsaget af mange års natarbejde..
Så langt så godt, men hørte så også det efterfølgende interview med den ”heldige” læge, der egentlig ikke syntes at beløbet i sig selv var vigtigt, men ”..det var utroligt dejligt at jeg ikke selv skulle bære ansvaret for denne sygdom – men at jeg kunne henføre det til mit arbejde…”
Det var dér min kvalme begyndte…
Det er jo helt i tråd med så mange andre besynderlige ting i dette samfund, at ”noget ” altid skal have skylden for snart sagt alting, for så bliver vi selv så dejligt fri for ansvar.
Det er en rædselsfuld klynkende attitude og åbenlys mangel på selvstændighed, at man tilsyneladende ikke kan leve sit eget liv på godt og ondt, uden hele tiden at skulle læne sig op af samfundets omklamrende støttekorset.
Når jeg en dag måske får testikelkræft, bliver jeg så et mere lykkeligt menneske af at vide, at det sandsynligvis skyldes at jeg har holdt ved for mange røde lys i min tid som 4-hjulet pendler?
Fordi jeg ikke fik udvidet krisehjælp, hver gang jeg kom for sent på arbejde, så har alle frustrationer fra 20 års Københavnsk morgentrafik nedsat mit selvværd så meget at kræften kunne bryde ud..
Vorherre bevares!
Jeg er heldigvis voksen nok til at anerkende skæbnens magt – og finde mig i de ting der sker, uden at behøve ”nogen” til at løfte ansvaret fra mine skuldre. Jeg er også moden nok til at erkende og acceptere at jeg sagtens selv kan være skyld i det der måtte ske, uden at styrte flæbende hen til nærmeste socialinstitut for at tigge om medlidenhed og almisser.
Ikke noget at sige til at Big Mothers pyldrementalitet er ved at tage livet af al fri tilværelse i dette land, når man snart ikke kan slå en prut uden hjælp fra det offentlige.
Måske skulle man gå ud og brække sig – og så ringe til hjemmehjælpen og bede dem komme og tørre op efter mig..
1 kommentar 28. oktober 2009
Enten har de for lidt at lave på Christiansborg, eller også er de da gået helt i sort derinde. Læser lige at de nu vil kræve ligestilling i swingerklubberne – dog kun for betalingen!
Øhhh.. Det eneste opløftende i dette er vel at de (fortrinsvis) kvindelige ligestillingsordførere for en gangs skyld vil ændre på noget, der faktisk favoriserer kvinder. Pudsig drejning – men stadig et komplet ligegyldigt og fuldstændigt uinteressant emne.
At man overhovedet gider beskæftige sig med et så lille og uanseligt problem, viser desværre med al ønskelig tydelighed at vi har alt for mange politikere i forhold til mængden af nødvendigt arbejde.
Men nu har vi jo valgt dem ind og noget skal de jo få tiden til at gå med, så her er en liste over andre meget vigtige ligestillingsemner at tage fat få, så der kan laves noget klar lovgivning:
Urimelig forskel i rengøringsstandarden på offentlige herre- og dame toiletter
Brudekjoler er væsentlig dyrere end bryllupshabitter
Markant undertal af kvinder ved sidste DM i skak.
Den lønnede barselsorlov for mænd og kvinder er ikke lige lang
De fleste kvægavlere har langt flere køer end tyre
Klart undertal af mænd i vaskepulverreklamer
Nationsnavne er hunkøn på de fleste sprog
Manglende kønskvotering til jordemoder og fodterapeut uddannelserne
Synlig negativ særbehandling i kvinders køreuddannelser
Undertal af drenge på rideskoler og i balletten
Kun make-up spejl i passagersiden på de fleste biler
Den samlede omsætning på Mors dag er større end på Fars dag
Overtal af hunkønsnavne i handelsflåden
Kønsopdelt dress-kode på hospitaler og i servicebrancen
Uens antal klædningsstykker i Strippoker
Urimelig prisforskel i frisørbranchen
Undertal af kvindelige actionhelte på film
Og endelig bør der i ligestillingens navn indføres forbud mod kønsopdelte sportsbegivenheder!
Dagens kloge ord: Hvis man koger tranebær som æblemos, vil de smage mere som stuvede svesker end som rabarber.. (Storm P.)
1 kommentar 14. september 2009
Det første man, som liberalt menneske, tænker er; NEJ, det er da ved Gud i himlen, vi ikke skal – af 2 indlysende årsagerr:
-
Det vil jo sidestille Danmark med Sudan, Saudi Arabien, Irak og andre åndsindskrænkede regimer, der lovgiver om kvinders påklædning
-
Når kvindeundertrykkelse er en forbrydelse, så vil et forbud jo være at straffe offeret og ikke gerningsmanden. Det ligner næsten Sharia.
Og skulle vi endelig lave lovgivning om den slags påklædning, burde det vel være noget i retning af at hver gang en kvinde træffes i burka skal hun tildeles en hvid rose og et gavekort på 1.000 kr. til H&M – og hendes mand sendes på 3 måneders straffearbejde på en flæskesværfabrik, så han kan lære hvad han er…
Men jo mere man tænker over det, jo mere i tvivl bliver man, for en burka er en religiøs manifestation. En manifestation af at ens religion står over alt andet, også det omgivende samfund, og det finder jeg ret problematisk.
Men vi har jo religionsfrihed – friheden til at dyrke en hvilken som helst religion. Såvist, men det kan også vendes 180 grader til at betyde; friheden til at blive fri for en hvilken som helst religion.
Når vi diskuterer religion må vi skelne mellem tro og handlinger – tro er et mentalt fænomen, som i sagens natur ikke kan diskuteres eller lovgives om, men de handlinger en given tro måtte afføde kan vi sagtens lovgive omkring uden at krænke troen.
Et par tænkte eksempler:
Jehovas Vidner og Mormoner må selvfølgelig have den tro de vil, men vi kunne godt lovgive omkring deres missioneren ved dørene – for det bryder retten til at blive fri for en given religion.
Muslimer må selvfølgelig have lige så mange moskeer, de vil – men en råbende mullah i tårnene kan vi lovgive om, for det vil krænke friheden for en given religion.
Altså kan vi godt forbyde burka i det offentlige rum, uden at krænke troen bag. Spørgsmålet er nemlig ikke om troen er tilladt, men hvilke af troens handlinger, der ikke er tilladte.
Et andet vigtigt aspekt er om man vil vælge at være sig selv nok, eller om man vil hjælpe folk i nød. Sidstnævnte er den kristne grundtanke.
Hundredtusinde, måske millioner af kvinder og børn lever i undertrykkelse i totalitære religiøse samfund verden over. Hvordan kan vi mon bedst give en håndsrækning eller direkte hjælpe til at give alle disse skæbner et mere menneskeligt liv med større grad af frihed?
Ved at give frit lejde og skulderklap til de allermest radikalt tænkende fanatikere? - eller ved at sætte nogle rimelige grænser for behandlingen af sine medmennesker?
Den muslimske tro er ca. 400 år yngre end kristendommen. Kristendommen var også ret totalitær og umenneskelig i fortiden – tænk bare på inkvisitionen, korstogene og den uhyrlige ”omvendelse” af naturfolk i Amerika og Afrika. Men troen blev reformeret (dog ikke uden sværdslag!) og den har løbende tilpasset sit udtryk til samtiden.
I forbindelse med reformationen blev mange påbud og leveregler fra Bibelen også nedtonet eller fjernet, fordi de mere relaterede til en særlig kultur end den egentlige tro. Et nødvendigt tiltag, fordi troen ikke længere kun tilhørte Mellemøsten.
Der findes kræfter rundt om i verden, som faktisk forsøger at gøre det samme ved Islam – og dem bør vi støtte på alle måder, så også den tro kan finde et mere nutidigt ståsted.
Gør vi bedst det ved at tillade burka og andre formørkede symboler hos os selv?
Endelig er der inkognito problematikken.
Utroligt mange mekanismer i vores moderne samfund er baseret på menneskelig identifikation, som hovedregel via billedlegitimation, fordi den er umiddelbart anvendelig alle steder.
Eksempelvis: Lånerkort, kørekort, buskort, adgangskort, pas, ID-kort til job osv.
Det harmonerer uendelig dårligt med et totalt tildækket menneske. Så dårligt at disse personer faktisk ikke kan være en aktiv del af samfundet.
I denne sammenhæng er også problematikken omkring kriminalitet; anmeldelse og identificering af gerningsmand/kvinde.
Kan vi derfor tillade at visse personer fuldstændig må vende ryggen til alle dele af samfundet, når det ikke er selvvalgt?
På baggrund af ovennævnte åbne spørgsmål, er mit liberale sindelag nu konverteret til Burka modstander.
Dagens kloge ord: ”Den, der støtter sig til tro, blokerer for indsigt”
3 kommentarer 25. august 2009
