Der er bred konsensus blandt liberale om, at markedet selv over tid løser de problemer, som markedet måtte med have. Med undtagelse af de, der anser keyesianisterne for værende liberale (Ja, de mennesker findes utroligt nok stadigvæk. I daglig tale kalder vi dem Venstre-mænd, Socialister og pragmatikere!). Men der findes dog få eksempler, hvor det set fra et økonomisk synspunkt rent faktisk giver mening at regulere på markedet. Eksemplerne kaldes monopoler.
Normalt opererer økonomer med princippet om No-cash-on-the-table. Princippet siger, at ingen virksomheder i teorien giver overskud, fordi hvis det var tilfældet, ville nye virksomheder komme til markedet indtil det ikke kunne betale sig for dem at etablere virksomheden i det pågældende marked. Det betyder for de fleste virksomheder, at den marginale omkostning er lig den marginale udgift - eller sagt på en anden måde, at virksomhedens profit er lig 0.
Men når det gælder monopoler, står det virksomhederne frit for, hvordan de vil fastsætte deres pris, deres produktionsmængde og deres omsætning. De fleste monopolister fastsætter deres produktion i forhold til efterspørgslen således, at den marginale udgift er lig den marginale omsætning. På den måde profitmaksimerer virksomheden. Men det betyder også, at markedet er uefficient. Derfor vælger stater tit at ændre vilkår mv. i monopolistiske markeder - ganske enkelt for at tvinge virksomheden til at foretage en efficient produktion, ansætte flere eller sænke prisen. Set fra et økonomisk synspunkt giver det mening, fordi det mindsker det potentiale, som markedet lader stå tomt… Det er i hvert fald, hvad du lærer som økonomistuderende.
Desværre er der ingen lærebøger, der medtager det etiske perspektiv i at regulere på monopolistisk marked. Som regel opstår monopoler naturligt - som regel fordi forbrugerne er glade for det produkt, som en virksomhed udbyder. Dette naturligvis med undtagelse af de statslige monopoler, som vi ikke kan slippe for. Måske det var på tide at fjerne de kunstige statslige monopoler, og befri de naturlige monopoler fra misundelsesafgifter og hjernedøde skatter?
Tilføj kommentar Tagged: efficient, fri marked, keynes, marked, monopol, monopolistisk marked, naturlige monopoler, regulering, statsmonopoler, økonomi 27. oktober 2009
Denne artikel er skrevet til VU Århus’ hjemmeside, men jeg mener ikke, at den er irrellevant for 180graders segement!
Da Hayek for første gang i 1975 foreslog at privatisere hele det monetære system, så var det egentlig mest ment som et bittert opstød mod de regeringer, der ikke fattede konsekvenserne af at lade seddelpressen løbe. Mange har sidenhen forsket i tanken om konkurrerende møntenheder, og er nået frem til, at en bitter mands tanker ikke altid er helt dumme. Og sidenhen har Hayek også udtalt, at det måske ikke var så dum en idé endda.
Når man nævner guldstandarden i sammenhæng med monetære systemer, så opstår der altid en vis form for arrogance – ja ofte en direkte afvisning. Men det skyldes, at man misforstår, hvad der menes med guldstandard – eller for den sags skyld andre metalliske værdisystemer. Guldstandarden er en måde at give penge værdi, modsat i dag, hvor penge i og for sig bare er papir og tal, der bliver trykt i det uendelige. Guldstandarden sikrer, at kvantiteten af pengemængden aldrig kan forøges ud i det uendelige, som vi eksempelvis så det i USA, hvor den stigende inflation har været en af hovedårsagerne til den nuværende krise. Skiftende regeringer har gennem tid bevist flere gange, at ansvaret, de har liggende på deres skuldre betyder mindre end et genvalg. Derfor er metalliske standarder en måde at indskrænke politikernes råderum og sikre en mere stabil økonomi.
Ved at overlade monetære systemer til det private marked, sikrer man et stabilt pengesystem alene af den grund, at usikre pengesystemer vil gå under, fordi de ikke ville være efterspurgte. Det nuværende system er både ustabilt og en undergravning af den private ejendomsret. Lad mig uddybe det sidste:
Inflation mindsker værdien af penge, fordi værdien af samtlige penge i et land er konstant, uanset kvantummet af sedler og mønter. Det siger sig selv, at trykning af penge alene ikke skaber mere værdi i sig selv.
Et lille scenarie: Jeg har lagt to tusind kroner til side, som jeg vil gemme til dårligere tider. Vi rammer en finansiel krise, som den vi har nu. Staten går i panik, lader seddelpressen løbe, fordi de har læst i deres samfundsfagsbog i gymnasiet, at det vil medføre øget forbrug, hvis de smider flere penge ud i samfundet. Denne form for politik følger så fint klichéen om at pisse i bukserne på en vinterdag. Varmer i starten, fryser på sigt. For selvom der i starten muligvis vil være øget beskæftigelse og tegn på bedring, så er det kun på kort sigt, at der er positive effekter at spore. For mig vil den øgede pengemængde betyde, at den reelle værdi af mine penge vil falde, og at jeg derfor kan købe mindre, end jeg kunne før staten satte seddelpressen i gang. Med andre ord, så vil statens pengepolitik ”stjæle” en del af mine penge.
Det andet problem er sikringen af velstanden i samfundet. Hvis opsparingen bliver udhulet i værdi over tid, så vil færre spare op i samfundet. Det betyder, at man i samfundet ikke har de nødvendige resurser til at investere og forny kapitalapparatet, som er en hjørnesten i arbejderklassens høje levestandard. Til gengæld så vil gæld miste reel værdi i takt med inflationen, så derfor vil flere optage gæld. Derfor vil sådan et pengesystem føre til kriser, da det bliver vigtigere at optage gæld og løbe risici end det bliver at arbejde hårdt og spare op.
For 300 år siden var det en sindssyg tanke, at det ikke længere skulle være op til staten at bestemme dets borgeres religiøse overbevisning. Måske engang om 300 år det ikke er en sindssyg tanke at overlade det til borgerne selv at beslutte, hvilket monetært system de vil benytte.
- Jeppe Toft
Tilføj kommentar Tagged: finansiel krise, finanskrise, frimarkedstænkning, frit marked, guldstandard, gæld, inflation, monetære systemer, pengesystemer, politikere, tyveri 12. oktober 2009
En kampagne sammen med VU mundede ud i følgende artikel på JP Århus:
VU hjælper folk ud af folkekirken
Af JONAS HVID
Offentliggjort 26.09.09 kl. 15:10
Som led i en kampagne gav en Venstres Ungdom i Århus i dag vejledning i, hvordan man kan melde sig ud af folkekirken.
Vil du være medlem af folkekirken eller ej? Dette spørgsmål blev flere århusianere konfronteret med på strøget i formiddags.
Det var Venstres Ungdom i Århus, som lavede en happening for at få folk til at tage stilling til deres engagement i folkekirken. De 10 VU’ere havde blanketter med, så de kunne hjælpe folk med at melde sig ud af kirken. Det var tilsyneladende en tiltrængt håndsrækning. I løbet af en time havde 15 århusianere fået til at udmelde sig.
»Jeg betragter helt klart kampagnen som en succes. Ud over de 15, der har fået hjælp til at melde sig ud, så har mange taget udmeldingsblanketten med sig, for at overveje, hvorvidt de ønsker fortsat at være medlem,« siger Jeppe Toft, bestyrelsesmedlem for VU Århus i en pressemeddelelse.
Han understreger, at VU ikke opponerer mod kristendommen:
»Men udelukkende det faktum, at mange bliver meldt ind i folkekirken i en alder, hvor de slet ikke ved, hvad det vil sige,« lyder det fra Jeppe Toft.
VU Århus ser helst, at kirke og stat bliver adskilt, da ungdomspolitikerne betragter religionsfriheden som en fundamental frihedsrettighed og set i dette lys, må religionsligheden følge med.
»Som det er nu, så har kristendommen en række privilegier i forhold til andre religioner. Ja, den har endda sit eget ministerium. Det er stærkt utilfredsstillende, at vi i et samfund, der forsøger at prædike vestlige værdier til religiøse præstestyrer og fundamentalistiske, muslimske diktaturer ikke engang selv har adskilt kirke og stat,« siger Jeppe Toft.
Der blev lavet en lignende kampagne i Odense og København.
Artiklen kan findes her: http://jp.dk/indland/aar/politik/article1830286.ece
Tilføj kommentar Tagged: folkekirke, kristendom, udmelding, VU, VU Århus 30. september 2009
Normalt konkluderer man på statsmænds start efter 100 dage - så lang tid vil jeg ikke vente med at rose VU’s nye formand, Jakob Engel Schmidt. Som aktiv VU’er og deltager på dette års landsstævne, skal jeg blankt erkende, at jeg stillede mig kritisk ved Jakobs kandidatur (om end et oplagt alternativ ville være svær at udpege).
Umiddelbart så (og ser jeg stadig) et stort problem i både at være politik-formulerende i VU og være opstillet til byrådet for V - hertil er interessekonflikterne simpelthen for store. Adskillige gange har den politiske kløft mellem V og VU vist sig at være milevid, hvilket bedst illustreredes, da VU Århus inviterede DNSB til debat.
Når det er sagt, så synes jeg, at Jakob Schmidt har vist sig at starte ud i et hæsblæsende tempo. Bevares, ingen tvivl om, at manden havde de retoriske evner, men det gør det jo ikke alene. Nu har det nye formandsskab siddet på pinden i en uge, og ikke en dag er gået, hvor VU ikke har været repræsenteret i centrale, landsdækkende medier.
Helt politisk enige bliver vi jo nok aldrig, men man skal aldrig være for stor til at rose andre (og for nu at gøre det på den jyske måde): Fortsæt blot i samme tempo, Jakob Engel - officer af reserven!
Tilføj kommentar Tagged: Engel, Jakob, Schmidt, VU, VU Århus 25. september 2009
De seneste udmeldinger i pressen fra Helle Thorning viser med al tydelighed, at vælgerne de skal kapres fra Dansk Folkeparti. Læs eksempelvis denne artikel fra JP: http://jp.dk/indland/indland_politik/article1817964.ece
Ikke at det er nogen overraskelse, omend fejden ikke har været tydeligere, end den er nu.
Segmentet for småborgerlige, lummerdanskere er i stærk vækst!
Tilføj kommentar Tagged: DF, helle, pia, socialdemokratiet, thorning 16. september 2009
I dag kunne man læse i JP (http://jp.dk/arkiv/?id=1780034&eceExpr=statsbank&eceArchive=o), at Helle Thorning vil smide 50 mia. i en statsbank, der skal støtte de initiativer, som de private banker ikke vil støtte. Pengene skal komme fra “overskuddet” fra Bankpakke II samt fra salg af obligationer.
Helle Thornings indgreb på det “frie” marked vil næsten ingen ende tage. Statsbanker er noget, der får Ole Sohn til at sidde med våde bukser, og almindelige, rationelle mennesker til at skære tænder.
Konkurrencen på bankmarkedet vil blive skævredet med en bank, der ikke behøver at tænke på risiko for tab. Ikke nok med det - almindelig danskere hæfter samtidigt for den mest risikovillige bank på markedet.
Den finansielle krise kan man ikke regulere sig ud af - den var tvært i mod skabt af stigende regulering!
Tilføj kommentar Tagged: helle, krise, mådehold, regulering, socialdemokratiet, statsbank, thorning 13. august 2009
I Danmark har vi den helt specielle situation, at vi betaler folk for ikke at arbejde. Og det er endda selvom, at de er fuldt arbejdsduelige. Vores høje kontanthjælp gør, at den reelle mindsteløn i Danmark er på et sted mellem 80-100 kroner.
Det betyder eksempelvis, at en familie, hvor både mor og far er LO-arbejdere kun tjener ca. 25-50 kroner om dagen ved at arbejde – i modsætning til at være hjemme og hive penge ud af den fælles kasse. Faktisk tjener hver tiende fuldtidsansatte på det danske arbejdsmarked under 2000 kr. om måneden på at arbejde i stedet for at være arbejdsløse.
Udover de enormt mange, der rent faktisk har et økonomisk incitament, for ikke at arbejde, så betyder den høje bistand til arbejdsløse også, at vores integration fejler. Og hvorfor hænger det så sammen?
Når man spørger en dansker, hvordan man bedst muligt integrerer indvandrer og flygtninge i det danske samfund, så svarer 90 % som det første, at ’de skal lære at snakke dansk’. Hvis man spørger dem, hvad det næstvigtigste er, så svarer de som regel, at ’de skal have et arbejde’. For mange hænger de to ting endda sammen, hvilket er helt forståeligt.
Kigger man på andelen af flygtninge og indvandrere, der er i arbejde, så er den meget lavere end den er for andelen af etniske danskere. Eksempelvis er det kun 12 % af alle somaliere, der er i arbejde. Faktisk er beskæftigelsesgabet mellem etniske danskere og indvandre i Danmark på 41 %, hvilket er det højeste i et OECD-land. Langt højere end lande som Tyskland (21 %), Storbritannien (30 %) og Canada (10 %).
Grunden til, at de mange indvandre ikke arbejder (og dermed misser en vigtig del af integrationen), er ikke, at vi i Danmark får de uproduktive indvandre, men derimod fordi vi, staten Danmark, betaler indvandrerne for at holde sig fra arbejdsmarkedet i lighedens navn.
Netop vores syge trang efter lighed i Danmark, får os til blindt at sige, at kontanthjælpen skal stige, selvom man så rigeligt kan leve af kontanthjælpen i dag. Faktisk har kontanthjælpen i flere perioder oversteget inflationen!
Vores mål om lighed kommer til udtryk, fordi vi måler lighed på forkerte præmisser. Lighed handler ikke om, at alle skal have samme indtægt, men at alle skal have samme vilkår: Retten til at søge sin egen lykke.
Hvis du stadig læser med hertil, for at vide, hvorfor din pizza-mand er fra Tyrkiet, så kommer forklaringen her: Din pizza-mand har indset, at han vil mere end en kontanthjælp. Desværre var der ingen jobs, hvor han kunne blive ansat, fordi han endnu ikke har de fornødne kvalifikationer til at kunne opretholde en løn på over 80 kr. i timen. I stedet blev han selvstændig, lærte aldrig danske arbejdskotymer eller det danske sprog til perfektion, men i det mindste blev han selvforsørgende. Det er i øvrigt at samme grund, at din frisør er fra Iran og din taxa-chauffør er fra Pakistan…
Artiklen er skrevet med inspiration fra Ole B. Olesens ’Taberfabrikken’
Tilføj kommentar Tagged: bistand, danmark, integration, kontanthjælp, lighed, lo, pizza, somalia, tyskland 4. august 2009
Følgende er en hurtig top 3 over liberalismens største fjende her i Danmark:
- Dansk Folkeparti
Størstedelen af folk, der vitterligt ikke interesserer sig for politik forbinder Venstre med liberalisme. Hele Venstres tid ved magten har dog været præget af afhængigheden til DF’s mandater. Det betyder, at en stor del af de danske vælgere forbinder DF’s politik med liberalisme - og så kan man da sandt for dyden godt forstå, at de ikke finder liberalismen tiltrækkende. DF er racistiske socialdemokrater slut, punktum. At Venstre så heller ikke er liberale, men blot er ikke-racistiske socialdemokrater er noget helt andet!
- Demokratiet!
Liberalismen baserer sig på frihed - modsat demokratiet, der baserer sig på retten til at bestemme over andre. Det virker derfor omsonst at tro, at de to størrelser er forenlige. Man kan forestille sig stater, hvor staten er så lille og ubetydelig, at den blot administrer få instanser. Ikke engang retspolitik bør være statsligt. Læs evt. denne glimrende artikel af Henrik Gade: http://liberator.dk/index.php/6450
- Velfærdsnarkomaner
En almen misforståelse er, at liberalismen ikke efterlader noget sikkerhedsnet. Det er en fejl. Liberalismen efterlader derimod muligheden for selv at vælge sit sikkerhedsnet. Ønsker du en rejseforsikring, en sundhedsforsikring, en a-kasse osv.? Det er jo blot et spørgsmål om valg.
Tilføj kommentar Tagged: Dansk Folkeparti, Demokrati, frihed, henrik gade, liberalisme, liberator, velfærdsnarkomaner, Venstre 21. juli 2009
Da Peter var færdig med gymnasiet, valgte han at læse til gymnasielærer med fagene fransk og russisk. Ganske enkelt, fordi det var de fag, der interesserede ham. Det var intet problem for Peter at komme gennem sin uddannelse, for gennem hele forløbet, blev han understøttet af staten i form af SU, boligstøtte osv.
Da Peter efter knap 6 år var færdig, opdagede han, at det var umuligt for ham - og de 50 andre, der også læste fransk og russisk - at finde et job. Ingen gymnasier efterspurgte netop denne kombination af fag.
Og hvad har det så med noget at gøre? Det tænkte eksempel understreger min pointe meget tydligt: SU er usolidarisk og uddanner folk til arbejdsløshed!
Uddannelse er et marked, hvor værdien af ens uddannelse er bestemt af udbud og efterspørgsel. Ved at give unge SU i hoved og røv, tvinger man dem ikke til aktivt at tage stilling til, hvorvidt den uddannelse de vælger er rentabel på sigt.
SU er ikke en menneskeret. Det er tværtimod en hængekøje. Ved at tilbyde unge billige lån i stedet for SU opnår man enormt mange fordele:
- Unge vælger en uddannelse, som de ved kan betale lånet hjem
- Der gøres op med “alle-betaler-til-alle”-modellen
- Skatten sænkes
Derudover når man også udover en moralsk kløft i det man opnår, at studerende ikke lever af andre folks arbejde.
SU’en er helt sikkert indført som en god intention, men som ordsproget siger: Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner…
Tilføj kommentar Tagged: arbejde, boligstøtte, helvede, lån, moral, studerende, SU, usolidarisk 17. juli 2009
Følgende er en avisartikel fra slutningen af februar. En sjov kant giver altid artikler mere opmærksomhed, og jeg tror - i al beskedenhed, naturligvis - at sådanne artikler kan være med til at give folk en øjenåbner:
Venstre-unge foreslår skattefrit år
Af MADS BONDE BROBERG
Offentliggjort 27.02.09 kl. 11:57
Der skal drastiske midler til at løse finanskrisen, mener Venstres Ungdom i Århus. Venstreløverne mener, at regeringens forårspakke er “ligegyldig” og foreslår i stedet et skattefrit år.
Forbilledet er 1969, hvor danskerne faktisk havde et skattefrit år. Årsagen var omlægningen til kildeskat (hvor skatten trækkes ved ”kilden”, altså sammen med lønnen, red.).
“Det skattefrie år betød, at der opstod en realvækst på 6,6 pct. i BNP, hvilket vidner om, at incitamentet for arbejde i meget høj grad afhænger af afkastet af vores slid,” forklarer Jeppe Toft, formand for det politiske udvalg i Venstres Ungdom Århus i en pressemeddelelse.
»Et skattefrit år vil ikke blot hæve realvæksten i BNP, det vil også øge beskæftigelsen, da de øgede indkomster i almindelige husstande stiger betragteligt, hvilket forbruget naturligvis også vil gøre«, fortsætter han.
VU’erne håber, at man efter et år uden skat kan se problemerne ved beskatning og derfor vil gennemføre voldsomme sænkninger af marginalskatten.
Pressemeddelelsen melder intet om, hvordan de offentlige finanser skal hænge sammen uden indkomstskatter.
2 kommentarer Tagged: arikel, finansiering, forårspakke, Jeppe, JP, Mads Bonde, skattefri, Toft, Venstre, VU 25. juni 2009
[Forrige indlæg]
